Hvis du har fibromyalgi og oplever en intens uro i benene, især når du ligger i sengen eller sidder stille om aftenen, er det ikke nødvendigvis kun fibromyalgien, du mærker. Restless legs syndrome, også kaldet RLS eller uro i benene, ser nemlig ud til at forekomme betydeligt hyppigere hos personer med fibromyalgi end i resten af befolkningen.

Det kan være svært at skelne de to tilstande fra hinanden, fordi fibromyalgi i sig selv kan give smerter, ømhed, prikken, brændende fornemmelser og søvnproblemer. Restless legs har dog nogle karakteristiske træk, som adskiller sig fra de mere almindelige fibromyalgisymptomer.

Det er vigtigt, fordi restless legs ikke bare er endnu et symptom, man nødvendigvis skal acceptere som en del af fibromyalgien. Hvis symptomerne faktisk skyldes RLS, kan der være konkrete årsager og behandlingsmuligheder, som er værd at undersøge.

Hvad er restless legs?

Restless legs syndrome er en neurologisk tilstand, hvor man oplever en stærk trang til at bevæge benene. Trangen er ofte ledsaget af ubehagelige fornemmelser, som kan være svære at beskrive. Nogle oplever det som kriblen, sitren eller prikken, mens andre beskriver en indre uro, spænding, brændende fornemmelse eller en følelse af, at de simpelthen ikke kan holde benene stille.

Det karakteristiske er ikke kun selve fornemmelsen, men hvornår den opstår. Symptomerne begynder eller forværres typisk, når man er i ro, eksempelvis når man ligger i sengen, sidder i sofaen eller sidder stille i længere tid. Når man rejser sig, går lidt rundt, strækker benene eller på anden måde bevæger sig, bliver uroen ofte midlertidigt bedre.

Samtidig er symptomerne typisk værst om aftenen og natten. Det betyder, at restless legs kan blive et betydeligt søvnproblem, selv hos personer som egentlig føler sig trætte og klar til at sove.

Er restless legs almindeligt ved fibromyalgi?

Der ser ud til at være en tydelig sammenhæng mellem fibromyalgi og restless legs.

I et studie med personer med fibromyalgi fandt forskerne restless legs hos omkring en tredjedel af deltagerne, mens det kun blev fundet hos få procent i kontrolgruppen. Andre undersøgelser har fundet endnu højere forekomster, hvilket tyder på, at RLS er væsentligt mere almindeligt blandt personer med fibromyalgi end blandt personer uden sygdommen.

Tallene varierer mellem undersøgelserne, blandt andet fordi deltagergrupper og metoder er forskellige. Det betyder derfor ikke, at alle med fibromyalgi har restless legs, eller at uro i benene automatisk betyder RLS.

Men sammenhængen er stærk nok til, at det giver god mening at overveje restless legs som en selvstændig forklaring, hvis du oplever det karakteristiske mønster med uro i hvile, lindring ved bevægelse og forværring om aftenen.

Hvordan føles restless legs ved fibromyalgi?

Det kan være særligt svært at genkende restless legs, når man allerede har fibromyalgi, fordi mange i forvejen mærker mange forskellige fornemmelser i benene.

Fibromyalgismerter kan være murrende, brændende, stikkende eller dybe og kan flytte sig eller variere fra dag til dag. Restless legs handler derimod typisk om en meget tydelig trang til at bevæge benene.

Forestil dig eksempelvis, at du går i seng og ligger stille. Efter kort tid begynder en ubehagelig uro dybt i benene. Det bliver gradvist sværere at ignorere, indtil du føler, at du næsten er nødt til at bevæge dem. Du strækker benene, bevæger fødderne eller står op og går rundt, og så bliver det bedre. Når du lægger dig igen, vender uroen måske tilbage.

Det mønster passer bedre på restless legs end på almindelige fibromyalgismerter.

Smerter ved fibromyalgi behøver ikke blive bedre, bare fordi du bevæger benene, og de behøver heller ikke være værst om aftenen. Netop tidspunktet, sammenhængen med hvile og den midlertidige lindring ved bevægelse er derfor vigtige ledetråde.

Hvorfor hænger fibromyalgi og restless legs sammen?

Det ved vi endnu ikke præcist.

Fibromyalgi og restless legs er to forskellige tilstande, og man bør derfor være forsigtig med at forsøge at forklare dem med én fælles mekanisme. Der findes dog nogle områder, hvor forskningen peger på mulige overlap.

Ved fibromyalgi spiller ændringer i nervesystemets behandling af sanse- og smertesignaler en vigtig rolle. Ved restless legs har blandt andet hjernens jernomsætning og dopaminsystem været i fokus. Dopamin er et signalstof, som blandt andet har betydning for regulering af bevægelse.

Det betyder ikke, at fibromyalgi skyldes mangel på dopamin eller jern, eller at restless legs bare er endnu et udtryk for et overfølsomt nervesystem. Sammenhængen er mere kompleks end det.

Derudover kan de to tilstande påvirke hinanden indirekte gennem søvnen. Søvnproblemer er allerede meget almindelige ved fibromyalgi, og hvis man oveni bliver vækket eller har svært ved at falde i søvn på grund af uro i benene, kan den samlede søvnkvalitet blive endnu dårligere.

Restless legs kan gøre søvnproblemer ved fibromyalgi værre

Søvn er et område, hvor kombinationen af fibromyalgi og restless legs især kan blive problematisk.

Ved fibromyalgi oplever mange, at de vågner uden at føle sig ordentligt udhvilede. Hvis restless legs samtidig gør det svært at falde i søvn eller får dig til gentagne gange at bevæge benene og vågne i løbet af natten, kan søvnproblemet blive endnu større.

Dårlig søvn påvirker ikke kun, hvor træt man føler sig dagen efter. Søvn spiller blandt andet en rolle for koncentration, humør, fysisk restitution og kroppens regulering af smerte. Hvis søvnen bliver dårligere gennem længere tid, kan det derfor også være med til at forstærke nogle af de symptomer, man i forvejen kæmper med ved fibromyalgi.

Det kan skabe en situation, hvor man oplever mere træthed og flere smerter og automatisk antager, at fibromyalgien er blevet værre, selv om en del af ændringen måske hænger sammen med et ekstra søvnproblem.

Derfor giver det mening at undersøge årsagen til dårlig søvn fremfor blot at betragte den som en uundgåelig del af fibromyalgi.

Jern kan have betydning ved restless legs

En af de ting, der gør restless legs særligt relevant at få undersøgt, er sammenhængen med jern.

Jern spiller blandt andet en rolle i hjernens dopaminsystem, og lave jerndepoter kan hos nogle personer være forbundet med restless legs eller gøre symptomerne værre. Derfor anbefaler nyere kliniske retningslinjer, at personer med betydelige RLS-symptomer får vurderet deres jernstatus.

Det er vigtigt, at dette ikke bliver oversat til, at alle med restless legs bare skal begynde at tage jerntilskud. For meget jern kan også være skadeligt, og jerntilskud bør derfor bruges på baggrund af relevante blodprøver og vurdering hos lægen.

Det interessante er snarere, at der kan eksistere en konkret medvirkende faktor, som kan undersøges. Hvis du har fibromyalgi, er det derfor ikke nødvendigvis tilstrækkeligt at konkludere, at uro i benene bare hører med til diagnosen.

Er det restless legs, muskelkramper eller fibromyalgismerter?

Restless legs kan nogle gange forveksles med natlige muskelkramper. De to ting er dog ikke det samme.

Ved en muskelkrampe spænder en muskel pludseligt og ofte smertefuldt op. Ved restless legs er problemet typisk snarere en indre uro og trang til at bevæge benene. Man behøver faktisk ikke have egentlige smerter for at have RLS.

Det kan også forveksles med almindelig rastløshed, vanen med at vippe med benet eller ubehag ved at sidde i samme stilling for længe. Derfor stilles diagnosen ikke alene ud fra, om man føler uro i benene. Hele symptommønstret skal passe.

Hvis uroen hovedsageligt opstår i hvile, bliver bedre af bevægelse og er tydeligst om aftenen eller natten, begynder det i højere grad at ligne restless legs.

Kan medicin påvirke restless legs?

Visse typer medicin kan hos nogle mennesker forværre restless legs. Det gælder blandt andet nogle antihistaminer, antidepressiva og lægemidler, som påvirker dopaminsystemet.

Det betyder selvfølgelig ikke, at man selv bør stoppe sin medicin, hvis man får uro i benene. Mange af disse præparater bruges af gode grunde, og effekten varierer meget fra person til person.

Hvis symptomerne er startet eller tydeligt er blevet værre efter ændringer i din medicin, er det dog relevant at nævne det for din læge. Det kan være en vigtig del af den samlede vurdering.

Også andre faktorer kan påvirke symptomerne. Koffein og alkohol kan eksempelvis forværre RLS hos nogle mennesker, mens andre stort set ikke mærker nogen forskel.

Hvad kan man gøre ved restless legs og fibromyalgi?

Behandlingen afhænger først og fremmest af, hvorfor symptomerne opstår, og hvor meget de påvirker din hverdag.

Hvis der findes en medvirkende faktor som jernmangel, vil behandlingen typisk rette sig mod denne. Det kan også være relevant at gennemgå medicin og andre faktorer, som potentielt forværrer symptomerne.

Bevægelse kan ofte give kortvarig lindring. Nogle oplever eksempelvis, at en kort gåtur, lette bevægelser eller udspænding hjælper, når uroen opstår. Det er dog ikke det samme som, at restless legs kan trænes væk.

Regelmæssig fysisk aktivitet kan stadig være en god del af den samlede håndtering, især når man samtidig har fibromyalgi, men træningen bør tilpasses det niveau, man aktuelt kan håndtere. Hvis man allerede sover dårligt og er markant udtrættet, er løsningen sjældent bare at presse mere aktivitet ind i hverdagen.

Ved mere udtalte symptomer findes der desuden medicinsk behandling specifikt rettet mod restless legs. Hvilken behandling der er relevant, afhænger blandt andet af symptomernes sværhedsgrad, jernstatus, øvrig medicin og andre sygdomme og bør vurderes sammen med en læge.

Hvornår bør du tale med din læge?

Hvis du kun lejlighedsvis oplever lidt uro i benene, behøver det ikke nødvendigvis at være tegn på restless legs. Men hvis symptomerne kommer regelmæssigt, påvirker din søvn eller betyder, at du ofte er nødt til at stå op og bevæge dig om aftenen eller natten, giver det god mening at tale med din læge.

Det gælder især, hvis symptomerne er nye, pludseligt er blevet værre eller adskiller sig fra de symptomer, du normalt forbinder med din fibromyalgi.

Når man lever med en sygdom, som kan give mange forskellige symptomer, kan det være fristende at forklare alt nyt med den diagnose, man allerede har. Fibromyalgi kan ganske vist påvirke kroppen på mange måder, men det betyder ikke, at alle symptomer nødvendigvis skyldes fibromyalgi.

Nogle gange er der en anden forklaring, som kan behandles mere direkte.