Kroniske hoftesmerter er smerter omkring hoften, som har varet eller er vendt tilbage gennem mere end tre måneder. De kan sidde i lysken, på hoftens yderside, omkring ballen eller trække ned i låret.
Nogle mærker især smerterne ved gang og trapper, mens andre bliver generet, når de ligger på siden, rejser sig fra en stol eller er fysisk aktive. Smerterne kan påvirke både søvn, arbejde, motion og almindelige gøremål.
Langvarige hoftesmerter betyder ikke automatisk, at hofteleddet er slidt op. Årsagen kan blandt andet være forhold i hofteleddet, sener omkring hoften eller smerter, der kommer fra et andet område. En relevant vurdering hjælper med at skelne mellem dem.
Hvad er kroniske hoftesmerter?
Kroniske hoftesmerter beskriver smerter i eller omkring hoften i mere end tre måneder. Det er en beskrivelse af varigheden – ikke en diagnose, der i sig selv fortæller, hvorfor du har ondt.
Hofteleddet er et kugleled med brusk, ledkapsel og omkringliggende muskler og sener. Smerter kan stamme fra flere af disse strukturer, men også fra fx lænd eller bækken. Derfor er det vigtigt at vide, hvor smerten sidder, og hvilke bevægelser der provokerer den.
Smerter dybt i lysken ses ofte ved problemer i selve hofteleddet, mens smerter på hoftens yderside kan hænge sammen med senerne omkring baldemuskulaturen. Placeringen er dog kun et fingerpeg og kan ikke stå alene som diagnose.
Kronisk betyder ikke, at hoften aldrig kan få det bedre
Når smerter har varet længe, kan de fylde meget i hverdagen. Men kronisk betyder ikke, at du er dømt til uændrede smerter – funktionen kan ofte forbedres, selv om nogle tilstande kræver længerevarende håndtering.
Målet med undersøgelse og behandling er at forstå dit mønster og hjælpe dig med at gå, sove, træne og deltage i hverdagen med færre begrænsninger.
Har du også smerter i andre dele af kroppen? Hoftesmerter kan stå alene eller være en del af et større smertebillede. Læs vores overblik over kroniske smerter.
Symptomer på kroniske hoftesmerter
De typiske symptomer på kroniske hoftesmerter er smerter ved belastning, nedsat gangdistance, ømhed og eventuelt stivhed. Men symptomerne afhænger meget af, hvilke strukturer der er påvirket.
Lyskesmerter og nedsat bevægelighed kan passe med en lednær problemstilling. Smerter på ydersiden af hoften – især når du ligger på siden – kan pege mod baldesenerne. Gener omkring balden kan også være relateret til lænden.
Det er det samlede symptommønster, ikke ét enkelt tegn, der hjælper med at afgøre, hvad smerterne skyldes.
Smerter i lysken
En dyb smerte foran i hoften, som især mærkes ved gang, trappegang eller når du tager sko og strømper på. Kan være tegn på en lednær årsag.
Smerter på hoftens yderside
Ømhed omkring knoglefremspringet på ydersiden og smerte, når du ligger på den side. Ses ofte ved gluteal tendinopati eller større trochantersmertesyndrom.
Stivhed og mindre bevægelighed
Det kan være sværere at bøje eller rotere hofteleddet, komme ind i bilen eller nå fødderne. Det kan blandt andet forekomme ved hofteartrose.
Smerter ved gang og trapper
Længere gåture, bakker eller trapper kan øge belastningen omkring hofteled og baldemuskler. Gangdistancen kan blive mindre.
Smerter i balle eller lår
Smerten kan føles bagtil eller trække ned mod låret og nogle gange knæet. Det kan være smerter fra hoften, men lænd eller nerver kan også spille ind.
Nattesmerter og forstyrret søvn
Nogle vågner, når de vender sig eller ligger på den smertefulde side. Nye, udtalte eller uforklarlige hvile- og nattesmerter bør vurderes.
Tre almindelige smertemønstre omkring hoften
Hoftesmerter kan deles op efter, hvor generne især sidder, og hvad der provokerer dem. Inddelingen er vejledende – ikke en selvdiagnose.
Smerter fra selve hofteleddet
Lyskesmerter, stivhed og nedsat rotation kan passe med blandt andet artrose eller andre lednære problemer.
Smerter omkring baldesenerne
Smerter på hoftens yderside og ved sideleje kan passe med gluteal tendinopati/GTPS. Belastning og kompression er ofte relevante.
Smerter med anden oprindelse
Smerter omkring balle eller lår kan nogle gange komme fra lænd, nerver eller andre omkringliggende strukturer.
Du kan ikke fastslå årsagen alene ud fra placeringen. Hos nogle overlapper flere smertemønstre, og flere områder kan være påvirket samtidig.
En klinisk undersøgelse kan afklare, om der er tegn på en specifik hoftetilstand, om lænden skal undersøges, og om billeddiagnostik er nødvendig.
Hvordan undersøges kroniske hoftesmerter?
Udredning af kroniske hoftesmerter begynder med en samtale og en fysisk undersøgelse. Vi ser på, hvor smerten sidder, hvordan den begyndte, og hvilke aktiviteter du har svært ved.
Vi undersøger både bevægelighed, styrke og relevante funktioner som gang, trappegang og at rejse sig. Ved behov indgår vurdering af lænd, nerver eller andre mulige årsager.
Hvad indgår i en god hofteundersøgelse?
Undersøgelsen tilpasses dine symptomer, men kan omfatte:
Samtale og sygehistorie
Vi taler om varighed, placering, nattesmerter, tidligere skader, sygdomme, træning og de aktiviteter, du gerne vil kunne igen.
Bevægelighed og ledfunktion
Vi vurderer blandt andet hoftebøjning, rotation og om bevægelser giver de smerter, du genkender.
Styrke, gang og belastning
Vi ser på muskelstyrke omkring hofte og balde, gangmønster, trappegang og hvordan du reagerer på relevante tests.
Andre mulige smertekilder
Ved udstråling, føleforstyrrelser eller uklare fund kan lænd, nerver og andre områder være relevante at undersøge.
Kan man stille diagnosen hofteartrose uden scanning?
Ofte ja. Hos voksne fra cirka 45 år med belastningsrelaterede hoftesmerter og kortvarig eller ingen morgenstivhed kan hofteartrose ofte vurderes klinisk. Diagnosen bygger på symptomer og undersøgelse.
Billeddiagnostik kan blive relevant ved atypiske symptomer, mistanke om anden sygdom eller i forbindelse med en eventuel kirurgisk vurdering.
Røntgenfund og smerternes styrke følges ikke altid ad. Derfor er det symptomer og funktion, der skal styre den første vurdering.
Hvornår er røntgen eller MR af hoften relevant?
Der er ikke behov for scanning hos alle med hoftesmerter. Lægen vurderer behovet ud fra din historie og undersøgelse.
Røntgen bruges ofte ved mistanke om ledforandringer, mens MR kan være relevant ved særlige problemstillinger, for eksempel mistanke om belastningsbrud.
- Ved mistanke om brud, belastningsbrud eller anden alvorlig sygdom.
- Ved atypiske eller vedvarende symptomer, der giver mistanke om specifik hoftesygdom.
- Ved mistanke om hoftedysplasi eller anden lednær tilstand, som skal udredes nærmere.
- Når en kirurgisk vurdering for hofteartrose kræver dokumentation af ledforandringer.
Resultaterne skal altid ses i sammenhæng med symptomerne og det, man finder ved undersøgelsen.
Hvornår skal hoftesmerter vurderes hurtigt?
De fleste langvarige hoftesmerter er ikke farlige. Men en ny, meget smertefuld hofte med feber, en varm og hævet hofte eller manglende evne til at støtte på benet kan kræve akut undersøgelse. Kontakt akut hjælp ved mistanke om brud eller alvorlig infektion.
- Pludselige, stærke hoftesmerter eller manglende evne til at støtte på benet – særligt efter fald.
- Feber, påvirket almentilstand og en varm eller hævet hofte.
- Nye svære smerter efter traume, også ved relativt lille fald hvis du har knogleskørhed.
- Uforklarlig vedvarende forværring, vægttab eller udtalte natlige hvilesmerter.
- Smerter ved vægtbæring hos personer med risiko for belastningsbrud, fx efter markant træningsøgning eller ved knoglesvækkelse.
- Ny betydelig kraftnedsættelse eller føleforstyrrelser i benet, særligt sammen med problemer fra lænden.
Røntgen kan vise slidforandringer, som ikke nødvendigvis svarer til smerternes omfang. Omvendt kan du have betydelige gener uden store billedforandringer. Det er symptomerne og funktionen, der skal tages alvorligt.
Kan du selv afgøre, hvorfor hoften gør ondt?
Du kan godt få nyttige fingerpeg af, hvad der udløser smerterne, men symptomer fra hofteled, sener og lænd kan ligne hinanden.
Ved vedvarende, forværrede eller usædvanlige smerter er det derfor bedre at få en faglig vurdering end at gætte sig frem til en diagnose.
Hvorfor bliver hoftesmerter kroniske?
Der kan være flere forklaringer på, at hoftesmerter bliver ved. For nogle spiller forandringer i hofteleddet en vigtig rolle; for andre er det især sener og muskler omkring hoften, der er følsomme for belastning.
Belastning, fysisk kapacitet, restitution og helbred påvirker, hvor meget du kan bruge hoften uden en stor efterreaktion. Søvn og bekymringer kan også spille ind, uden at smerterne af den grund er “psykiske”.
Derfor begynder en god behandling med at afklare hvilke forhold der er relevante for netop dine smerter, frem for at give alle med hoftesmerter samme forklaring.
Hofteartrose
Artrose kan give belastningsrelaterede lyskesmerter, stivhed og nedsat bevægelighed. Røntgenfund alene siger ikke, hvor ondt du har.
Irritation af sener på ydersiden
Gluteal tendinopati/GTPS kan påvirkes af både træk og kompression på senerne omkring hoftens yderside.
Belastning og kapacitet
Meget eller uvant aktivitet kan provokere smerter, især hvis ændringen er hurtigere, end kroppen aktuelt kan tilpasse sig.
Andre anatomiske eller inflammatoriske årsager
Fx hoftedysplasi, impingement-relaterede symptomer eller inflammatorisk sygdom kan kræve en anden tilgang.
Søvn og aktivitetsmønster
Forstyrret søvn og en hverdag med store udsving i aktivitet kan gøre det sværere at finde en belastning, som fungerer.
Smertesystemets følsomhed
Ved nogle langvarige smertetilstande bidrager øget følsomhed til smerteoplevelsen. Varigheden alene beviser dog ikke, at dette er årsagen.
Kan nervesystemets følsomhed påvirke hoftesmerter?
Ja, hos nogle kan et mere følsomt smertesystem være med til at forstærke langvarige hoftesmerter. Smerter er ikke et direkte mål for graden af vævsskade.
Når smerter varer længe, kan bestemte bevægelser eller belastninger opleves mere smertefulde. Det udelukker dog ikke, at der samtidig kan være påvirkning fra led, sener eller nerver.
Det er derfor vigtigt at kombinere moderne smerteforståelse med en konkret vurdering af hoftens funktion og eventuelle sygdomstegn.
Er det min alder, min vægt eller min måde at gå på?
Alder, tidligere skader, aktivitet og kropsvægt kan påvirke risikoen for visse hoftetilstande. Men der er sjældent én enkelt faktor, der forklarer alle smerter.
Hvis du har hofteartrose og overvægt, kan vægttab være et relevant supplement. Det skal altid ske med respekt for dine mål og muligheder. Ofte er det samtidig vigtigere at arbejde med bevægelse, styrke og funktion end at lede efter en perfekt gangteknik.
Hvorfor kan hoften gøre mere ondt nogle dage?
Hoftesmerter kan svinge med gangdistance, trapper, uvant træning, søvn og den samlede belastning. En opblussen betyder ikke automatisk, at du har skadet hoften igen.
Ved nye, stærke eller atypiske smerter er det dog vigtigt ikke blot at antage, at der er tale om en almindelig dårlig dag.
Behandling af kroniske hoftesmerter
Behandling af kroniske hoftesmerter afhænger af årsagen. For mange er en kombination af vejledning, passende aktivitet og målrettet styrketræning et godt udgangspunkt.
Ved hofteartrose er træning, information og eventuel vægthåndtering centrale indsatser. Ved smerter fra baldesenerne er det ofte særligt relevant at justere belastningen og opbygge styrke omkring hoften.
Behandlingen skal passe til både hoften og din hverdag
Dit mål kan være at gå en tur uden at skulle vende om, sove på siden, klare trapper eller vende tilbage til løb og styrketræning. En god plan tager udgangspunkt i det, der betyder noget for dig.
En forståelig forklaring
Vi gennemgår sandsynlige smertekilder, relevante fund og hvad du selv kan gøre – uden at gøre almindelige forandringer mere skræmmende end nødvendigt.
Målrettet styrketræning
Øvelser for balder, lår og hofter kan øge kapacitet og forbedre funktion. Indhold og dosis afhænger af dine symptomer.
Tilpasning af belastning
Midlertidig justering af gåture, løb, trapper eller sideleje kan gøre det lettere at finde en rytme, du kan bygge videre på.
Støtte til egenmestring
Plan for smerteopblussen, søvn og gradvis tilbagevenden til vigtige aktiviteter kan mindske begrænsninger i hverdagen.
Andre behandlinger ved behov
Manuel behandling eller medicinsk smertelindring kan hos nogle være relevante supplementer. De erstatter normalt ikke en aktiv plan.
Kan medicin, blokade eller operation hjælpe?
Medicinsk behandling og kirurgi kan være relevant ved udvalgte hoftetilstande. Valget bør bero på den konkrete diagnose, øvrige sygdomme, forventet effekt og bivirkninger og besluttes sammen med en læge.
Smertestillende og NSAID
NSAID kan i nogle tilfælde give lindring, men indebærer blandt andet mave-, nyre- og hjerte-kar-risici. Brug og varighed bør afklares med lægen.
Paracetamol
Effekten ved artrosesmerter er ofte begrænset. Det er ikke en løsning, som bør stå alene ved vedvarende funktionsproblemer.
Kortisonblokade
Ved hofteartrose kan en injektion give kortvarig lindring hos nogle. Ved gluteal tendinopati kan effekten også være kortvarig, mens træning og undervisning er vigtige på længere sigt.
Hofteoperation
En hofteprotese kan overvejes ved betydende hofteartrose, hvis symptomer og funktion fortsat er svært påvirket, og relevant ikke-operativ behandling ikke er tilstrækkelig.
Hvad virker bedst mod kroniske hoftesmerter?
Det afhænger af, om smerterne især kommer fra hofteleddet, senerne eller andre strukturer. En plan med passende træning og realistisk belastningsstyring er ofte vigtig, men udførelsen kan være forskellig.
Ved vedvarende smerter på hoftens yderside kan det være en fordel at undgå langvarig direkte kompression af det ømme område i starten, samtidig med at musklerne gradvist bliver stærkere.
Træningen er et sted at begynde
Det næste afsnit viser øvelsestyper og principper, der ofte indgår i en gradvis genoptræning – uden at der findes ét program til alle.
Træning og øvelser ved kroniske hoftesmerter
Træning er en central del af behandlingen for mange med kroniske hoftesmerter. Styrketræning kan gøre det lettere at gå, rejse sig, klare trapper og deltage i motion.
Der findes ikke én øvelse, som passer til alle. Ved artrose kan øvelser for hofte og lår være relevante. Ved smerter på hoftens yderside kan gradvis styrketræning af baldemusklerne og ændringer i komprimerende belastning være vigtigere.
Du behøver ikke vente på, at al smerte er væk. Træningen skal dog doseres, så du kan komme dig og langsomt øge din funktion.
Start med det, du kan gennemføre
Vælg få øvelser og en mængde, der passer til dit nuværende niveau, også hvis du har haft smerter længe.
Brug symptomresponsen
Mildt ubehag kan ofte accepteres, men markant eller vedvarende forværring er en god grund til at justere.
Byg styrke og udholdenhed op
Øg gradvist gentagelser, modstand eller gangdistance. Det behøver ikke ske i et bestemt tempo.
Vælg funktionelle mål
Følg om trapper, gåture, søvn eller hverdagsopgaver bliver lettere – ikke kun dagens smertetal.
Sådan kommer du i gang med hofteøvelser
Et enkelt og overskueligt program kan være nok til at begynde. Brug disse trin som ramme og justér efter, hvordan hoften reagerer.
Ved mistanke om brud, infektion eller akut alvorlig sygdom skal du undersøges før træning. Har du svært ved at støtte på benet, bør du heller ikke forsøge at træne dig ud af problemet.
Find en tålelig startbelastning
Prøv fx roligt at rejse dig fra en stol eller presse benet blidt ud mod en væg. Vælg ud fra smertens placering og dine mål.
Tilføj styrke omkring hoften
Arbejd gradvist med balde- og lårmuskler, fx stolerejsninger, step-ups eller elastikøvelser.
Overfør styrken til hverdagen
Øg gangdistance, trapper eller en sportsaktivitet i små trin, så kroppen får tid til at vænne sig til belastningen.
Start på et niveau, du kan gentage flere gange om ugen, og byg på, når din funktion og symptomrespons tillader det.
Må man træne, når hoften gør ondt?
Ofte ja. Et vist ubehag under træning er ikke nødvendigvis tegn på skade, men du bør tage hensyn til den kendte diagnose og smerternes udvikling.
Hvis du får en kraftig forværring, som varer ved, er det fornuftigt at mindske belastningen. Ved pludselige stærke smerter, manglende vægtbæring eller feber skal du søge lægehjælp frem for at træne videre.
- Begynd med to-tre øvelser, der passer til dit niveau.
- Tilpas mængden efter symptomer under og efter aktiviteten.
- Arbejd både med styrke og de aktiviteter, du gerne vil tilbage til.
- Ved smerter på ydersiden kan det hjælpe at mindske tryk mod området.
- Vurder fremgang over uger frem for fra dag til dag.
Eksempler på øvelser og aktivitet
Øvelserne er eksempler og skal ikke alle udføres. Valg og dosering afhænger af årsagen til dine hoftesmerter.
Træn benstyrke ved at rejse og sætte dig kontrolleret. Justér stolens højde og antal gentagelser.
Et lavt trappetrin kan træne balder og lår. Start med støtte, hvis balancen eller smerterne kræver det.
Stå ved en væg og pres let udad med ben eller knæ. Kan være en skånsom start på belastning af baldemuskler.
Sidegående skridt eller andre lette øvelser kan gradvist udfordre musklerne omkring hoften.
Vælg en distance eller varighed, der fungerer nu, og øg den gradvist i stedet for at presse dig gennem et stort tilbageslag.
Det kan være dans, løb, havearbejde eller længere ture. Programmet bør afspejle det, du savner i din hverdag.
Vælg den træning, der passer til din smerteårsag
En person med hofteartrose og stivhed behøver ikke samme øvelser som en person med smerter over trochanter på hoftens yderside.
Et program bør derfor tage udgangspunkt i din undersøgelse, dine hverdagsmål og din reaktion på øvelserne.
Hofteartrose, smerter på ydersiden og andre tilstande
Kroniske hoftesmerter er ikke én bestemt sygdom. Smerternes placering, din alder, tidligere skader og bevægelighed kan give fingerpeg om årsagen.
Det er vigtigt at skelne mellem lednære tilstande, seneproblemer og smerter fra andre områder, fordi vurderingen og behandlingen kan være forskellig.
Hofteartrose (slidgigt i hoften)
Typisk ses lyskesmerter, nedsat rotation og gener ved gang. Træning og information er centrale behandlingstiltag, og en hofteprotese kan blive relevant ved svært påvirket funktion.
GTPS og gluteal tendinopati
Smerter på hoftens yderside og ved sideleje skyldes ofte irritation omkring baldemusklernes sener. Styrketræning og belastningstilpasning har en vigtig rolle.
Andre tilstande omkring hofte og lænd
Hoftedysplasi, impingement-relaterede problemer, inflammatorisk sygdom og smerter fra lænden kan også give hoftesymptomer og kræver eventuelt særskilt udredning.
Er alle hoftesmerter tegn på slidgigt?
Nej. Slidgigt er én af flere mulige årsager til hoftesmerter. Smerter på ydersiden kan eksempelvis komme fra baldesener, mens smerter omkring balle og ben nogle gange hænger sammen med lænden.
Artrose kan også ses på røntgen hos mennesker med relativt få symptomer. Derfor skal billedfund altid sammenholdes med smerter, funktion og undersøgelse.
Når der er tydelig stivhed, nedsat rotation eller vedvarende lyskesmerter, kan en lednær årsag være særligt relevant at undersøge.
Smerter på hoftens yderside er ikke altid slimsæksbetændelse
Det, der tidligere ofte blev kaldt trokanterbursit eller slimsæksbetændelse, omfatter hos mange også påvirkning af senerne fra baldemusklerne. Derfor bruges ofte betegnelsen greater trochanteric pain syndrome (GTPS).
At lægge vægt på relevant styrketræning og ændringer i belastning kan være mere hensigtsmæssigt end kun at fokusere på en enkelt irriteret slimsæk.
Hvis du også har smerter i lænden eller andre steder
Hoftesmerter kan optræde sammen med lændesmerter eller mere udbredte smertetilstande. Det kan være relevant at lægge en samlet plan, som både tager højde for lokale fund og din samlede funktion.
- Få undersøgt nye symptomer, der ikke passer med dit kendte mønster.
- Afdæk om smerterne stammer fra hofte, ryg eller begge områder.
- Tilpas belastningen på tværs af hverdag og motion.
- Hold fokus på aktiviteter, du ønsker at kunne mere af.
Har du hoftesmerter sammen med andre kroniske smerter?
Hos Fibrofys arbejder vi med langvarige og komplekse smertetilstande. Du kan læse mere om vores tilgang til kroniske smerter og hvordan vi kan hjælpe dig med en individuel plan.
Læs om kroniske smerter →Kan kroniske hoftesmerter gå væk?
Ja, kroniske hoftesmerter kan blive betydeligt bedre. Mulighederne afhænger af årsagen. Nogle bliver næsten symptomfri, mens andre især oplever bedre gangfunktion, styrke, søvn og evnen til at være aktive.
Hvis du har hofteartrose, kan der være vedvarende forandringer i leddet, men det betyder ikke, at symptomer og funktion ikke kan forbedres. Ved seneproblemer kan fremgang tage tid og kræve en gradvis opbygning.
Det korte svar
Bedring er mulig ved mange langvarige hoftesmerter. Et godt resultat kan både være færre smerter og at kunne gå længere, sove bedre, klare trapper eller vende tilbage til motion.
Betyder kronisk, at min hofte er ødelagt?
Nej. Kronisk beskriver, hvor længe smerterne har stået på, ikke hvor meget skade der nødvendigvis er i hoften.
Også ved slidgigt er træning og en bedre hverdag muligt, selv om selve ledforandringerne ikke forsvinder.
Kan hoftesmerter komme igen?
Ja. Hoftesmerter kan variere, og der kan komme opblussen – særligt ved store ændringer i aktivitet.
En plan for at tilpasse belastningen kan hjælpe dig med at komme tilbage til de aktiviteter, du holder af.
Bedring følger ikke nødvendigvis en lige linje
Nogle uger fungerer hoften bedre, mens der i andre perioder kan være mere ømhed. Det er ikke automatisk tegn på, at behandlingen er mislykket eller at leddet forværres.
Se på udviklingen over flere uger: Kan du gå mere, rejse dig lettere, sove mere uforstyrret eller træne med større sikkerhed?
En smerteopblussen er ikke altid en ny skade
Velkendte smerter kan blusse op uden en ny skade. Men markant anderledes smerter, feber, manglende evne til at støtte eller stærke smerter efter fald skal vurderes særskilt.
Lær dit sædvanlige smertemønster at kende, og aftal hvornår du skal ændre planen eller søge hjælp.
Målet er at få mere af din hverdag tilbage
At kunne gå til arbejde, handle ind, cykle eller tage trappen uden at bekymre sig hele tiden er værdifulde fremskridt.
Vi ser derfor ikke kun på smertetal, men også på din frihed til at bruge hoften i hverdagen.
At leve med kroniske hoftesmerter i hverdagen
Kroniske hoftesmerter kan gøre gang, trapper, søvn og arbejde mere besværligt. Derfor skal din plan ikke kun fungere til træning, men også i et almindeligt hverdagsliv.
Små ændringer i belastning kan gøre en forskel. Målet er ikke at undgå bevægelse, men gradvist at få mulighed for at gøre mere.
Find en hverdag med bevægelse og fleksibilitet
Vær opmærksom på, hvor meget du går, står og tager trapper – men undgå at gøre hverdagen til en lang liste over forbud. Brug symptomerne som information og tilpas aktiviteterne efter behov.
Gåture og trapper
Del eventuelt lange ture op, vælg en kortere rute eller brug gelænder, mens du opbygger styrke og gangdistance.
Søvn og sideleje
Ved smerter på hoftens yderside kan det hjælpe at undgå at ligge på den smertefulde side og prøve en pude mellem knæene, hvis du ligger på den anden side.
Arbejde og lange siddestillinger
Veksle mellem at sidde, stå og gå, hvis samme stilling øger generne. Tilpas stolen eller pauserne ud fra hvad der faktisk hjælper.
Motion, løb og fritid
I stedet for at stoppe al motion kan du midlertidigt justere varighed, hastighed eller træningsmængde og vende gradvist tilbage.
Hvad gør man, når hoftesmerterne blusser op?
Ved en velkendt smerteopblussen kan du ofte bruge tre enkle strategier. Ved nye eller bekymrende symptomer gælder rådene om at søge vurdering.
Skru midlertidigt ned
Forkort for eksempel dine gåture eller spring nogle belastende træningspas over – uden at stoppe alt.
Behold bevægelse på et tåleligt niveau
Kortere gåture, let cykling eller få styrkeøvelser kan være nok til at bevare rytmen.
Byg gradvist op igen
Når reaktionen er faldet til ro, øger du trinvis mod den belastning, du havde før opblussen.
Pauser kan hjælpe, før du er helt overbelastet
Hvis en lang gåtur eller arbejdsdag giver en stor efterreaktion, kan korte pauser undervejs gøre det lettere at holde fast i aktiviteten.
Tænk på pauser som en måde at fordele belastningen på – ikke som et tegn på, at hoften er skrøbelig.
- Fordel gåture og trapper over dagen, hvis det hjælper.
- Veksle mellem stillinger og opgaver.
- Tilpas træningen efter den samlede belastning.
- Hold fokus på aktiviteter, der er vigtige for dig.
En god hofteplan skal passe ind i hverdagen
Det er ofte bedre at gennemføre en lille plan regelmæssigt end at starte for hårdt og holde helt op.
Justér dine aktiviteter og øvelser ud fra, hvordan hoften reagerer, og hvad du gerne vil kunne.
Herunder får du korte svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål om kroniske hoftesmerter.
Ofte stillede spørgsmål om kroniske hoftesmerter
Her får du korte svar om hoftesmerter, slidgigt, sener, røntgen, træning og muligheder for behandling.
Hvorfor har jeg ondt i hoften hele tiden?
Vedvarende hoftesmerter kan blandt andet skyldes hofteartrose, irritation omkring baldesenerne eller smerter fra andre områder som lænden.
Hvor smerten sidder, og hvilke aktiviteter der påvirker den, hjælper med at finde den relevante årsag.
Hvad betyder smerter i lysken?
Smerter dybt i lysken kan pege på en problemstilling i selve hofteleddet, eksempelvis artrose eller en anden lednær tilstand.
Lyskesmerter kan dog have flere årsager, og en klinisk undersøgelse er nødvendig for at afklare dem.
Hvorfor gør min hofte ondt, når jeg ligger på siden?
Smerter på hoftens yderside ved sideleje er almindelige ved GTPS eller gluteal tendinopati.
Du kan prøve at undgå direkte tryk på den smertefulde side og bruge en pude mellem knæene, samtidig med at styrken bygges op.
Er kroniske hoftesmerter altid slidgigt?
Nej. Artrose er en mulig årsag, men smerter kan også komme fra sener, muskler, lænd eller andre tilstande.
Smerteplacering, bevægelighed og den kliniske undersøgelse er vigtige for vurderingen.
Skal jeg have en MR-scanning af hoften?
Ikke nødvendigvis. Mange hoftesmerter kan vurderes klinisk, og rutinemæssig MR er ikke relevant for alle.
Røntgen eller MR kan være relevant ved atypiske symptomer, mistanke om bestemte sygdomme eller som led i kirurgisk vurdering.
Hvilke øvelser er gode mod kroniske hoftesmerter?
Ofte indgår styrkeøvelser for balder og lår, for eksempel stolerejsninger og trinøvelser, samt gradvist øget gang eller cykling.
Ved smerter på ydersiden kan øvelser og belastning skulle tilpasses anderledes end ved hofteartrose.
Må jeg gå ture, selvom hoften gør ondt?
Som regel ja, hvis du kan støtte normalt, og der ikke er tegn på alvorlig skade eller sygdom. En tålelig mængde gang kan være en del af træningen.
Vælg eventuelt kortere ture og byg gradvist op, hvis du reagerer kraftigt på lange distancer.
Kan hofteartrose forbedres uden operation?
Ja, mange kan opnå mindre smerte og bedre funktion med tilpasset træning, vejledning og eventuelle andre relevante tiltag.
Hvis symptomer og funktion fortsat er svært påvirket trods relevant behandling, kan vurdering til hofteprotese være en mulighed.
Hvornår skal hoftesmerter undersøges akut?
Søg hurtig lægehjælp ved pludselig svær smerte, feber med varm og hævet hofte eller hvis du ikke kan støtte på benet – især efter et fald.
Ved ny, uforklarlig forværring, udtalte natlige smerter eller andre bekymrende symptomer bør du også blive vurderet.
Læs videre om kroniske hoftesmerter og behandling
Vil du vide mere om længerevarende smerter eller læse, hvordan du kan få hjælp? Her er relevante sider fra Fibrofys.
Alt om kroniske smerter
Bliv klogere på, hvorfor smerter kan vare ved, og hvad der kan hjælpe dig i hverdagen.
Fysioterapi hos Fibrofys
Læs om individuel hjælp til længerevarende og komplekse smerteproblemer.
Fibromyalgi og udbredte smerter
Læs mere, hvis smerterne ikke kun sidder i hoften, men også påvirker flere områder af kroppen.
Har du haft hoftesmerter i måneder eller år?
Hos Fibrofys arbejder vi med langvarige og komplekse smerter. Vi tager udgangspunkt i dine symptomer, din hverdag og det, du gerne vil kunne mere af. Vi tilbyder individuel fysioterapi på Østerbro eller online.
Referencer og kilder
Artiklen bygger på danske sundhedsfaglige vejledninger, kliniske anbefalinger og forskning om hofteartrose, smerter på hoftens yderside, træning og behandling. En individuel vurdering er vigtig, da hoftesmerter har forskellige årsager.
- sundhed.dk (2025). Hoftesmerter – almen praksis.
- sundhed.dk (2026). Trokanterbursit og gluteus medius tendinit.
- NICE (NG226, 2022). Osteoarthritis in over 16s: diagnosis and management.
- Mellor et al. (2018). Education plus exercise versus corticosteroid injection for gluteal tendinopathy.