Hvordan diagnosticeres fibromyalgi?
Diagnosticering af fibromyalgi er udfordrende, fordi symptomerne ofte overlapper med mange andre tilstande. Der findes ikke én blodprøve, scanning eller test, som alene kan bekræfte diagnosen. I stedet stilles diagnosen ud fra en samlet vurdering af symptomer, sygehistorie, fysisk undersøgelse og eventuelle prøver, der kan hjælpe med at udelukke andre forklaringer.
For mange er vejen til diagnosen lang. Nogle har haft smerter, træthed og søvnproblemer i flere år, før de får en forklaring. Andre har været igennem flere undersøgelser, fordi symptomerne kan ligne alt fra stofskifteproblemer og gigtsygdomme til søvnforstyrrelser, vitaminmangel eller andre kroniske smertetilstande.
Det er vigtigt at forstå, at fibromyalgi ikke er en “skraldespandsdiagnose”. Diagnosen bør ikke stilles, bare fordi andre prøver er normale. Den bør stilles, når symptombilledet passer med fibromyalgi, og når lægen samtidig har vurderet, om der er andre sygdomme, som skal behandles eller undersøges nærmere.
Fibromyalgi er en klinisk diagnose
Fibromyalgi er det, man kalder en klinisk diagnose. Det betyder, at diagnosen stilles på baggrund af symptomer, sygdomsforløb og en sundhedsfaglig vurdering – ikke ud fra én enkelt objektiv test.
Det kan være frustrerende, fordi mange naturligt ønsker et klart svar fra en blodprøve eller scanning. Men sådan fungerer mange diagnoser i sundhedsvæsenet. En normal blodprøve betyder ikke, at symptomerne ikke er virkelige. Det betyder blot, at man ikke har fundet tegn på bestemte andre sygdomme.
Ved fibromyalgi vil lægen typisk spørge ind til, hvor i kroppen du har smerter, hvor længe symptomerne har stået på, hvordan søvnen er, om du oplever udtalt træthed, og om du har koncentrations- eller hukommelsesproblemer. Den samlede symptombyrde er vigtig, fordi fibromyalgi sjældent kun handler om smerter.
Der findes i dag ingen specifikke laboratorie- eller billeddiagnostiske tests, der kan påvise fibromyalgi direkte. Blodprøver og scanninger kan dog være relevante for at undersøge, om andre tilstande kan forklare symptomerne.
Mange med fibromyalgi føler sig overset i et langt udredningsforløb
To tal viser, hvorfor der er brug for mere struktur, forståelse og faglig hjælp i mødet med sundhedsvæsenet.
For mange tager vejen til en fibromyalgidiagnose alt for lang tid
I Danmark tager det i gennemsnit 11 år, før mennesker med fibromyalgi får stillet den endelige diagnose.
En samlet faglig vurdering kan ikke garantere en hurtigere diagnose, men den kan gøre din historie og dit symptombillede tydeligere for lægen og skabe et bedre udgangspunkt for næste skridt.
Halvdelen har haft negative oplevelser med sundhedspersonale
Halvdelen af smertepatienterne i Danmark har oplevet fordømmende eller stigmatiserende reaktioner eller adfærd fra sundhedspersonale.
Du fortjener at blive mødt med nysgerrighed og få din historie taget alvorligt – også når symptomerne er komplekse og ikke kan ses på en blodprøve eller scanning.
Få hjælp til at samle din historie og komme videre
På 45 minutter gennemgår vi dit forløb og dine symptomer. Vi laver en fysioterapeutisk vurdering med udgangspunkt i de anerkendte kriterier for fibromyalgi og kontakter din læge med vores faglige vurdering, hvis du giver samtykke.
- Grundig gennemgang af din sygehistorie og dine symptomer
- Vurdering ud fra de symptombaserede diagnosekriterier
- Faglig opsummering og kontakt til din læge med dit samtykke
- Kan foregå online eller fysisk på Østerbro
Hvilke symptomer indgår i vurderingen af fibromyalgi?
Når en læge vurderer, om der kan være tale om fibromyalgi, kigger man især på to ting: smerternes udbredelse og de øvrige symptomer.
Smerterne er typisk udbredte og har været til stede i længere tid. De kan sidde i nakke, ryg, skuldre, hofter, arme, ben eller andre områder af kroppen. Det afgørende er ikke, at alle har ondt de samme steder, men at smerten ikke kun kan forklares som et lokalt problem i én kropsdel.
Derudover indgår symptomer som træthed, ikke-udhvilet søvn og kognitive vanskeligheder. Mange beskriver problemer med koncentration, hukommelse eller mental klarhed - det, der ofte kaldes fibrotåge. Andre symptomer kan også være relevante, for eksempel hovedpine, mave-tarm-gener, morgenstivhed eller øget følsomhed over for berøring, lys og lyd.
Det er kombinationen af symptomer, der gør fibromyalgi karakteristisk. En person med smerter ét sted i kroppen har ikke nødvendigvis fibromyalgi. Men udbredte smerter sammen med træthed, søvnproblemer og andre symptomer gennem længere tid kan pege i den retning.
De moderne diagnosekriterier for fibromyalgi
De mest anvendte moderne kriterier bygger på American College of Rheumatologys kriterier, som blev revideret i 2010/2011 og igen i 2016. De nyere kriterier lægger vægt på både smerternes udbredelse og sværhedsgraden af de øvrige symptomer.
I 2016-kriterierne kan fibromyalgi diagnosticeres hos voksne, når flere betingelser er opfyldt. Der skal være generaliserede smerter i mindst 4 ud af 5 kropsregioner, symptomerne skal have været til stede på et nogenlunde stabilt niveau i mindst 3 måneder, og scoren på spørgeskemaerne Widespread Pain Index og Symptom Severity Scale skal være høj nok.
Widespread Pain Index, ofte forkortet WPI, handler om, hvor mange områder af kroppen der har været smertefulde. Symptom Severity Scale, ofte forkortet SSS, handler om symptomer som træthed, ikke-udhvilet søvn og kognitive problemer.
Fibromyalgi kan mistænkes, hvis man enten scorer WPI ≥ 7 og SSS ≥ 5, eller WPI 4–6 og SSS ≥ 9. Samtidig skal smerterne typisk have været til stede i mindst 3 måneder, og de skal ikke bedre kunne forklares af en anden sygdom.
Det vigtige ved de moderne kriterier er, at de ikke kun fokuserer på ømme punkter i kroppen. De ser i stedet på det samlede sygdomsbillede. Det passer bedre med den måde, fibromyalgi faktisk opleves på for mange.
Tender points og de gamle diagnosekriterier
Mange forbinder stadig fibromyalgi med de såkaldte tender points. Det skyldes, at de ældre diagnosekriterier fra 1990 lagde vægt på udbredte smerter og ømhed ved mindst 11 ud af 18 bestemte punkter på kroppen.
Tender point-undersøgelsen havde stor betydning historisk, fordi den var med til at give fibromyalgi en mere tydelig klinisk definition. Men den havde også begrænsninger. Den fokuserede meget på trykømhed og mindre på symptomer som træthed, søvnproblemer og kognitive vanskeligheder.
I dag bruges tender points derfor ikke på samme måde som tidligere. En person kan godt have fibromyalgi uden at opfylde de gamle tender point-kriterier. Omvendt er ømhed ved tryk stadig et symptom, mange med fibromyalgi kan genkende.
Det betyder ikke, at de gamle kriterier er “forkerte”. De afspejler bare en ældre forståelse af sygdommen. De nyere kriterier passer bedre til et bredere og mere nuanceret symptombillede.
Blodprøver og scanninger ved mistanke om fibromyalgi
Blodprøver og scanninger kan ikke bekræfte fibromyalgi direkte. De kan dog være vigtige, fordi de kan hjælpe med at vurdere, om der er andre sygdomme, som forklarer symptomerne.
Hvis du har udbredte smerter, træthed og søvnproblemer, kan lægen for eksempel overveje blodprøver for stofskifte, infektionstal, inflammation, blodprocent, jern, B12-vitamin eller D-vitamin. Hvilke prøver der er relevante, afhænger af dine symptomer, din sygehistorie og den kliniske vurdering.
Scanninger er ikke rutine ved fibromyalgi, men kan være relevante, hvis der er tegn på andre tilstande. Det kan for eksempel være ved hævede led, nyopståede neurologiske symptomer, mistanke om inflammatorisk sygdom eller smerter, der ikke passer med det typiske billede.
Det er vigtigt at sige, at normale prøver ikke betyder, at dine symptomer ikke findes. Ved fibromyalgi er det netop almindeligt, at blodprøver og scanninger ikke viser en tydelig forklaring på smerterne.
Sygdomme der kan ligne fibromyalgi
Flere tilstande kan give symptomer, der minder om fibromyalgi. Derfor er en grundig udredning vigtig, især hvis symptomerne er nye, hurtigt forværres eller ikke passer med et typisk fibromyalgibillede.
Stofskiftesygdomme kan give træthed, muskelsmerter og lavt energiniveau. Inflammatoriske gigtsygdomme kan give smerter, stivhed og træthed, men er ofte forbundet med tegn på inflammation, hævede led eller ændringer i blodprøver. Søvnforstyrrelser, som søvnapnø, kan give udtalt træthed og smerteforværring. Mangeltilstande, infektioner, neurologiske sygdomme og visse medicinske bivirkninger kan også give symptomer, der overlapper med fibromyalgi.
Det betyder ikke, at man skal undersøges for alt. Det betyder, at lægen skal bruge sin kliniske vurdering til at finde ud af, hvad der er relevant i netop din situation.
Det er også vigtigt, at fibromyalgi kan eksistere samtidig med andre sygdomme. De moderne kriterier understreger, at en fibromyalgidiagnose kan være gyldig, selvom der også findes andre klinisk vigtige sygdomme.
Er fibromyalgi en udelukkelsesdiagnose?
Man hører ofte, at fibromyalgi er en udelukkelsesdiagnose. Det er kun delvist rigtigt.
Det er rigtigt, at lægen skal overveje andre forklaringer på symptomerne. Hvis en person for eksempel har hævede led, uforklarligt vægttab, feber, ny kraftnedsættelse eller markant ændrede blodprøver, skal det undersøges nærmere.
Men fibromyalgi bør ikke kun stilles, når “alt andet er udelukket”. De moderne diagnosekriterier gør det muligt at stille diagnosen positivt ud fra et karakteristisk mønster af udbredte smerter og andre symptomer. Samtidig skal man være opmærksom på, om der er andre sygdomme, der også kræver behandling.
Denne nuance er vigtig. Hvis fibromyalgi kun forstås som en udelukkelsesdiagnose, kan det føre til unødvendigt lange udredningsforløb. Omvendt skal diagnosen heller ikke stilles for hurtigt uden en ordentlig vurdering.
Hvem stiller diagnosen fibromyalgi?
Diagnosen kan i mange tilfælde stilles af en læge, ofte i almen praksis. Nogle bliver henvist til en reumatolog, især hvis der er mistanke om inflammatorisk gigtsygdom eller behov for en specialistvurdering.
Andre sundhedsprofessionelle, som fysioterapeuter og psykologer, kan hjælpe med at identificere mønstre, symptomer og funktionsproblemer, men selve diagnosen stilles typisk af en læge.
Det vigtigste er ikke kun, hvem der stiller diagnosen, men at vurderingen er grundig. En god udredning bør både tage symptomerne alvorligt og undgå unødvendige undersøgelser, hvis sygdomsbilledet allerede peger tydeligt i retning af fibromyalgi.
For mange kan det også være en lettelse at få en diagnose. Ikke fordi diagnosen fjerner symptomerne, men fordi den kan give en forklaring og gøre det lettere at finde den rette behandling og støtte.
Hvorfor kan det tage lang tid at få diagnosen?
Mange oplever, at det tager lang tid at få diagnosen fibromyalgi. Det skyldes blandt andet, at symptomerne kan være diffuse, svingende og overlappe med mange andre tilstande.
Nogle har primært smerter. Andre har mest træthed, søvnproblemer eller kognitive symptomer. Når symptomerne ikke passer ind i én tydelig kategori, kan udredningen blive lang.
Derudover kan fibromyalgi være omgivet af misforståelser. Nogle patienter oplever stadig, at symptomerne bliver bagatelliseret, især hvis blodprøver og scanninger er normale. Det kan føre til frustration og en følelse af ikke at blive taget alvorligt.
En tidligere og mere præcis diagnose kan være vigtig, fordi den kan hjælpe personen videre fra jagten på en forklaring til en mere målrettet håndtering af symptomerne.
Hvornår bør du søge læge?
Du bør søge læge, hvis du har haft vedvarende smerter flere steder i kroppen gennem længere tid, især hvis smerterne er kombineret med træthed, søvnproblemer, stivhed, koncentrationsbesvær eller andre symptomer, der påvirker din hverdag.
Du bør også søge læge, hvis dine symptomer ændrer sig markant, bliver hurtigt værre eller ledsages af tegn, der ikke typisk passer med fibromyalgi. Det kan være feber, uforklarligt vægttab, hævede led, ny kraftnedsættelse, føleforstyrrelser, brystsmerter eller andre symptomer, der bekymrer dig.
Formålet er ikke nødvendigvis at få en bestemt diagnose med det samme. Formålet er at få en grundig vurdering, så du kan få den rette hjælp og undgå, at andre behandlingskrævende tilstande overses.
Hvad sker der efter diagnosen?
Når diagnosen er stillet, handler næste skridt om behandling og håndtering. For mange er det en lettelse at få en forklaring, men det kan også være overvældende at få at vide, at fibromyalgi er en kronisk tilstand.
Behandlingen vil ofte fokusere på viden om sygdommen, gradvist tilpasset fysisk aktivitet, søvn, energiforvaltning og strategier til at håndtere smerter og symptomer i hverdagen. For nogle kan medicin også være relevant, men medicin står sjældent alene.
En god diagnose bør derfor ikke være slutpunktet. Den bør være starten på en mere målrettet plan. Når du forstår, hvad fibromyalgi er, bliver det lettere at træffe beslutninger, der passer til din krop, dit liv og dine mål.
Ofte stillede spørgsmål om diagnose af fibromyalgi
Hvordan finder man ud af, om man har fibromyalgi?
Fibromyalgi diagnosticeres ud fra en samlet vurdering af symptomer, sygehistorie og eventuelle undersøgelser. Lægen vurderer især udbredte smerter, træthed, søvnproblemer og kognitive symptomer.
Kan fibromyalgi ses i blodprøver?
Nej. Der findes ingen blodprøve, der direkte kan påvise fibromyalgi. Blodprøver kan dog bruges til at undersøge, om andre tilstande kan forklare symptomerne.
Kan fibromyalgi ses på MR-scanning?
Nej. Fibromyalgi kan ikke diagnosticeres med MR-scanning. Scanning kan dog være relevant, hvis lægen mistænker andre sygdomme eller skader.
Bruger man stadig tender points ved fibromyalgi?
Tender points bruges ikke længere som det centrale grundlag for diagnosen. De var vigtige i de ældre kriterier fra 1990, men moderne kriterier fokuserer mere på udbredte smerter og samlet symptombyrde.
Kan man have fibromyalgi og en anden sygdom samtidig?
Ja. Fibromyalgi kan eksistere samtidig med andre sygdomme. En anden diagnose udelukker derfor ikke nødvendigvis fibromyalgi.
Hvor længe skal man have haft symptomer på for at få fibromyalgi?
I de moderne kriterier skal symptomerne have været til stede på et nogenlunde stabilt niveau i mindst 3 måneder.
Hvem kan stille diagnosen fibromyalgi?
Diagnosen stilles typisk af en læge. I nogle tilfælde kan der være behov for vurdering hos en reumatolog eller anden specialist.
Referencer
Wolfe F, Clauw DJ, Fitzcharles MA, et al. 2016 Revisions to the 2010/2011 Fibromyalgia Diagnostic Criteria. Seminars in Arthritis and Rheumatism. 2016.
Wolfe F, Smythe HA, Yunus MB, et al. The American College of Rheumatology 1990 Criteria for the Classification of Fibromyalgia. Arthritis & Rheumatism. 1990.
National Institute of Arthritis and Musculoskeletal and Skin Diseases. Fibromyalgia: Diagnosis, Treatment, and Steps to Take. 2024.
National Health Service. Fibromyalgia – Diagnosis.
Mayo Clinic. Fibromyalgia – Diagnosis & treatment. 2025.