Fysioterapi til fibromyalgi

Fysioterapi ved fibromyalgi med fokus på funktion og livskvalitet

Fibromyalgi er en længerevarende smertetilstand, der ofte påvirker langt mere end muskler og led. Ud over udbredte smerter kan personer med fibromyalgi opleve udtalt træthed, søvnproblemer, koncentrationsbesvær og en øget følsomhed over for almindelige påvirkninger. Det kan gøre både fysisk aktivitet, arbejde og daglige gøremål vanskeligere.

Fysioterapi ved fibromyalgi har til formål at forbedre den enkeltes muligheder for at være aktiv og deltage i hverdagen. Behandlingen kan blandt andet omfatte individuel træning, undervisning i smerter, energiforvaltning og vejledning i, hvordan fysisk aktivitet kan tilpasses et svingende funktionsniveau.

Formålet er ikke nødvendigvis, at alle smerter skal forsvinde. For nogle består en betydningsfuld forbedring i at kunne gå længere, passe arbejdet, deltage i sociale aktiviteter eller klare flere daglige opgaver. For andre er det vigtigste i første omgang at reducere de store udsving i aktivitet og symptomer.

En fysioterapeut med erfaring i fibromyalgi kan hjælpe med at omsætte generelle anbefalinger til en individuel plan, som tager hensyn til både sygdommen og den hverdag, planen skal fungere i.

Hvorfor kan almindelig bevægelse gøre ondt ved fibromyalgi?

Ved fibromyalgi er kroppens smertebearbejdning ofte ændret. Smertesystemet kan være mere følsomt, så påvirkninger, der normalt opleves som mindre ubehagelige eller helt smertefri, kan fremkalde betydelige smerter.

Det kan for eksempel betyde, at en gåtur, almindeligt husarbejde eller let træning giver en større smertereaktion, end man umiddelbart ville forvente. Smerterne er reelle, selvom de ikke nødvendigvis skyldes en ny skade i muskler, led eller andre væv.

Denne øgede følsomhed er en af grundene til, at behandling af fibromyalgi ikke alene bør handle om at lede efter en bestemt svag eller beskadiget muskel. Smerterne må forstås i sammenhæng med det samlede symptombillede, herunder søvn, tidligere erfaringer med aktivitet, fysisk kapacitet og den aktuelle belastning.

Det betyder heller ikke, at enhver smerte automatisk skal tilskrives fibromyalgi. Nye, markant ændrede eller uforklarede symptomer kan kræve selvstændig lægelig vurdering. Fibromyalgi udelukker ikke, at andre sygdomme eller skader kan opstå samtidig.

Individuel træning ved fibromyalgi

Motion er en af de bedst undersøgte behandlingsstrategier ved fibromyalgi. Forskningen viser, at fysisk træning i gennemsnit kan forbedre fysisk funktion og livskvalitet, og at nogle også oplever forbedringer i smerter og andre symptomer. Effekten varierer dog betydeligt mellem personer.

Udfordringen er ofte ikke at finde en bestemt øvelse, men at finde en passende mængde. Et almindeligt træningsprogram kan være for krævende, hvis personen allerede oplever store smerter og udmattelse efter daglige aktiviteter.

Derfor bør træning med fibromyalgi tage udgangspunkt i det aktuelle funktionsniveau frem for et generelt mål om, hvor meget man burde kunne træne.

At finde et realistisk startniveau

Et passende startniveau er et niveau, der kan gentages, uden at den samlede belastning bliver uforholdsmæssigt stor. Det kan være fem minutters gang, få styrkeøvelser eller en kort periode med let bevægelse.

For en person, der kun kan gå en kort distance ad gangen, kan første mål være at gøre denne distance mere stabil. Når aktiviteten kan gennemføres gentagne gange med en acceptabel symptomreaktion, kan det være relevant at øge lidt.

Belastningen bør justeres ud fra både smerter, træthed, søvn, motivation og den samlede hverdag. Fremgang behøver ikke ske i et fast tempo.

Styrketræning og konditionstræning

Både styrketræning og konditionstræning kan være relevante ved fibromyalgi. Styrketræning kan hjælpe med at opbygge muskelstyrke og forbedre evnen til at udføre fysiske opgaver. Konditionstræning kan forbedre kredsløbets kapacitet og gøre daglige aktiviteter mindre anstrengende.

Det er ikke nødvendigt at starte med hård træning eller lange træningspas. For nogle er gåture, cykling eller bevægelse i vand et godt udgangspunkt. Andre foretrækker træning med elastikker, lette vægte eller egen kropsvægt.

På siden om motion og træning med fibromyalgi gennemgås træningsformer, dosering og hensyn ved symptomforværring mere detaljeret.

Når træning forværrer smerter og træthed

Mange med fibromyalgi har tidligere forsøgt at komme i bedre form, men er stoppet, fordi symptomerne blev værre. Det kan skabe usikkerhed omkring, hvorvidt træning overhovedet er en god idé.

En midlertidig stigning i smerter betyder ikke nødvendigvis, at en aktivitet har skadet kroppen. Men en gentagen og længerevarende symptomforværring er vigtig information om, at den aktuelle belastning ikke fungerer godt nok.

I fysioterapien kan man undersøge, om træningens varighed, intensitet, hyppighed eller placering i løbet af dagen skal ændres. Nogle har glæde af at dele træningen op i kortere perioder med pauser imellem. Andre har behov for færre øvelser eller mere restitution.

Det er også nødvendigt at se på belastningen uden for træningen. En fysisk aktivitet, der fungerer fint på en rolig dag, kan være for krævende efter dårlig søvn, en lang arbejdsdag eller mange sociale aktiviteter.

Hvis fysisk eller mental anstrengelse udløser en markant og forsinket forværring, som varer længe, bør dette undersøges nærmere. Nogle symptommønstre kræver særlige hensyn, og automatisk optrapning af træning er ikke passende for alle.

Energiforvaltning ved fibromyalgi og kronisk træthed

Udtalt træthed, også kaldet fatigue, er blandt de symptomer, som kan have størst betydning for personer med fibromyalgi. Trætheden kan opleves som en omfattende fysisk og mental udmattelse, der ikke nødvendigvis forsvinder efter almindelig hvile.

Når energien er begrænset, kan det være vanskeligt at prioritere mellem arbejde, familie, indkøb, træning og sociale aftaler. Nogle oplever et mønster, hvor de gennemfører mange aktiviteter på gode dage og efterfølgende må reducere aktivitetsniveauet kraftigt.

Energiforvaltning handler om at identificere disse mønstre og finde en mere hensigtsmæssig fordeling af aktivitet og pauser. Det kaldes også pacing.

Pauser før udmattelsen bliver for stor

En vigtig strategi kan være at holde pauser, før symptomerne bliver overvældende. Hvis en længere aktivitet normalt medfører flere timers restitution, kan en kort pause undervejs i nogle tilfælde reducere den efterfølgende belastning.

Pauserne skal dog tilpasses den enkelte. For nogle fungerer korte, planlagte pauser godt. Andre har behov for at ændre selve aktiviteten eller dele den op over flere tidspunkter.

Formålet er ikke at begrænse livet til et minimum. Det er at bruge den tilgængelige energi mere hensigtsmæssigt, så der også er plads til aktiviteter, der giver mening og livskvalitet.

Håndtering af dårlige dage og symptomforværring

Fibromyalgi er ofte præget af udsving. Nogle dage er symptomerne forholdsvis håndterbare, mens andre dage er præget af flere smerter, mindre energi og større følsomhed. Perioder med tydeligt forværrede symptomer omtales også som opblussen eller flare.

Under en symptomforværring kan det være nødvendigt at justere planer og aktiviteter midlertidigt. Det betyder ikke nødvendigvis, at al bevægelse skal undgås. For nogle fungerer rolig bevægelse bedre end fuldstændig inaktivitet, mens andre har behov for mere hvile.

En individuel plan kan beskrive, hvordan hverdagen tilpasses forskellige energiniveauer. På gode dage kan der være plads til mere aktivitet. På mellemdage kan visse aktiviteter forkortes. På svære dage kan målet være at klare de vigtigste opgaver og prioritere restitution.

Når symptomerne aftager, kan aktivitetsniveauet gradvist tilpasses igen. En sådan plan kan mindske usikkerheden omkring, hvad man skal gøre, når kroppen reagerer anderledes end forventet.

Fibromyalgi, søvnproblemer og fysisk aktivitet

Mange mennesker med fibromyalgi oplever søvn, der ikke føles tilstrækkeligt restituerende. Man kan sove i mange timer og stadig vågne med udmattelse, smerter eller en følelse af ikke at have sovet ordentligt.

Søvnproblemer kan påvirke både smertefølsomhed, energi, koncentration og overskud til fysisk aktivitet. Samtidig kan smerter gøre det sværere at falde i søvn eller sove uforstyrret.

I et fysioterapeutisk forløb kan det være relevant at se på sammenhængen mellem aktivitet, søvn og restitution. Det kan for eksempel handle om, hvornår på dagen træning fungerer bedst, hvordan belastningen fordeles, og om bestemte rutiner påvirker symptomerne.

Fysioterapi erstatter ikke udredning eller behandling af en selvstændig søvnsygdom. Ved vedvarende eller betydelige søvnproblemer kan lægelig vurdering være nødvendig.

Der findes mere information om sammenhængen mellem søvn og træthed ved fibromyalgi i Fibrofys’ vidensunivers.

Smerter i muskler og led ved fibromyalgi

Fibromyalgi kan give smerter i mange forskellige dele af kroppen. Nogle oplever især smerter i nakke, skuldre og ryg, mens andre har betydelige gener fra arme, ben, hofter eller andre områder.

Smerterne kan ændre placering og intensitet over tid. De kan opleves som ømhed, stivhed, trykken, brændende fornemmelser eller generel smertefølsomhed. Berøring og almindelig muskelbelastning kan også være mere ubehagelige end tidligere.

Ved udbredte smerter er det relevant at vurdere, om bestemte aktiviteter begrænses af smerterne, af nedsat fysisk kapacitet eller af en kombination. Den forskel kan have betydning for, hvordan behandlingen tilrettelægges.

Fysioterapi kan blandt andet hjælpe med at tilpasse bevægelser, genoptage aktiviteter og finde måder at håndtere smerter, som ikke kræver, at personen undgår al fysisk belastning.

Det er samtidig vigtigt, at nye eller anderledes smerter ikke automatisk forklares med fibromyalgi. Andre tilstande kan forekomme samtidig og kræve en selvstændig undersøgelse.

Fysioterapi ved fibromyalgi og arbejdsliv

Fibromyalgi kan påvirke arbejdsevnen på forskellige måder. Nogle har svært ved fysisk krævende opgaver, mens andre især oplever problemer med koncentration, vedvarende træthed eller belastning fra lyd, lys og sociale krav.

En arbejdsdag kan indeholde mange former for belastning, som tilsammen påvirker symptomerne. Det er derfor ikke altid tilstrækkeligt kun at vurdere, hvor mange timer en person arbejder. Arbejdets indhold, mulighederne for pauser, transport og restitution efter arbejde kan også have betydning.

Fysioterapi kan bidrage med en vurdering af aktivitetsniveauet og med strategier til at fordele belastningen. Det kan eksempelvis omfatte planlagte pauser, gradvis tilpasning af fysisk krævende opgaver og konkrete mål for, hvad personen ønsker at kunne udføre.

I nogle situationer er der behov for et tværfagligt samarbejde med læge, arbejdsplads eller andre relevante fagpersoner. Fysioterapi kan være en del af indsatsen, men kan ikke alene løse alle udfordringer knyttet til arbejde og kronisk sygdom.

Hvordan vurderes fremgang i et fysioterapeutisk forløb?

Når man lever med fibromyalgi, kan udviklingen være vanskelig at vurdere ud fra smerter alene. Et højt smerteniveau på en bestemt dag betyder ikke nødvendigvis, at de seneste ugers indsats har været uden værdi.

Derfor kan det være nyttigt at følge flere forskellige tegn på fremgang. Det kan være, hvor langt man kan gå, hvor længe man kan være fysisk aktiv, hvor mange opgaver man kan gennemføre i løbet af en dag, eller hvor meget restitution der er nødvendig efter aktivitet.

For nogle er fremgang, at en aktivitet giver færre symptomer. For andre er det, at de kan udføre den samme aktivitet med større sikkerhed eller uden at skulle aflyse resten af dagen.

Et relevant mål kan også være at kunne deltage i noget, der tidligere blev undgået. Det kan være at mødes med venner, tage på indkøb, genoptage en hobby eller vende tilbage til dele af arbejdslivet.

Behandlingen bør derfor evalueres ud fra individuelle mål og den faktiske udvikling over tid, ikke kun ud fra hvordan kroppen føles under en enkelt konsultation.

Fysioterapi ved svær fibromyalgi og meget lavt energiniveau

Nogle personer med fibromyalgi er så påvirkede af smerter og udmattelse, at almindelig motion eller længerevarende aktiviteter er vanskelige at gennemføre. I sådanne situationer er det særligt vigtigt, at forventningerne til behandlingen tilpasses.

Et forløb behøver ikke begynde med et omfattende træningsprogram. Det kan i stedet starte med at skabe overblik over den samlede belastning, identificere aktiviteter, der udløser betydelig symptomforværring, og finde mere hensigtsmæssige måder at fordele energien på.

Fysisk aktivitet kan stadig være relevant, men startniveauet kan være meget lavt. Målet kan i første omgang være at finde en mere stabil hverdag frem for at øge træningsmængden.

Hvis selv meget begrænsede aktiviteter giver kraftig eller langvarig forværring, er det vigtigt at undersøge symptommønstret og eventuelle samtidige sygdomme, før der lægges en plan for øget aktivitet.

Behandlingen skal tage højde for personens faktiske kapacitet. Det er ikke nødvendigt at presse sig igennem betydelige symptomforværringer for at arbejde hen imod et bedre funktionsniveau.

Fibromyalgi sammen med andre sygdomme og symptomer

Personer med fibromyalgi kan også have andre helbredsmæssige udfordringer. Det kan eksempelvis være migræne, irritabel tyktarm, hypermobilitet eller andre smertetilstande. Nogle oplever desuden svimmelhed, kognitive vanskeligheder og øget følsomhed over for forskellige sanseindtryk.

Disse forhold kan påvirke, hvilke former for træning, aktivitet og behandling der fungerer bedst. En person med betydelige maveproblemer eller hyppig migræne kan for eksempel have andre begrænsninger end en person, hvor muskelømhed og træthed er de dominerende symptomer.

Ved hypermobilitet kan det være relevant at arbejde med styrke, kontrol og gradvis tilvænning til belastning, men også her må planen tage udgangspunkt i personens symptomer og funktion.

Et godt fysioterapeutisk forløb kræver derfor, at man ser på det samlede helbred og ikke kun på diagnosen fibromyalgi. Andre tilstande kan kræve sideløbende behandling eller lægelig opfølgning.

Fysioterapi som del af en samlet behandling af fibromyalgi

Der findes endnu ingen kur, som kan helbrede fibromyalgi. Behandlingen tager derfor udgangspunkt i at forbedre funktion, livskvalitet og håndtering af symptomer. Det kan kræve flere forskellige indsatser, afhængigt af den enkeltes behov.

Fysioterapi kan indgå sammen med lægelig behandling, søvnstrategier, psykologiske tilgange og andre former for støtte. For nogle er fysisk aktivitet den vigtigste del af forløbet, mens andre først har behov for hjælp til energiforvaltning eller forståelse af deres symptomer.

Medicin kan være relevant for nogle personer, men vurdering og justering af medicin hører til hos lægen. Psykologisk behandling kan være relevant, hvis eksempelvis bekymringer, belastning eller vanskeligheder med at håndtere sygdommen fylder meget.

En fysioterapeut kan hjælpe med at koordinere den aktive del af behandlingen og vurdere, hvornår andre faggrupper bør inddrages. Målet er, at indsatsen understøtter personens muligheder i hverdagen.

Hvad siger forskningen om fysioterapi og fibromyalgi?

Internationale og danske faglige anbefalinger peger på, at behandling af fibromyalgi bør tage udgangspunkt i en individuel helhedsvurdering. Det betyder, at både fysiske symptomer, funktion, søvn, hverdagsbelastninger og personlige mål bør inddrages.

Fysisk træning er en central del af de anbefalede indsatser. Særligt konditionstræning har dokumentation for at kunne forbedre fysisk funktion og livskvalitet. Andre træningsformer, herunder styrketræning og vandtræning, kan også være relevante.

Forskningen viser samtidig, at effekten ikke er ens for alle. Mange studier har betydelig variation i deltagernes behandlingsrespons, og nogle har svært ved at fastholde træningen over tid. Derfor er individuel dosering og løbende tilpasning vigtig.

Undervisning i smerter og hjælp til egen håndtering er også centrale dele af anbefalingerne. Målet er at give personen viden og redskaber, som kan bruges mellem konsultationerne.

Passive behandlinger som massage kan for nogle give midlertidig lindring eller afslapning. De bør dog normalt ses som mulige supplementer frem for den primære langsigtede behandling.

Det er vigtigt at skelne mellem dokumentation for en gennemsnitlig effekt og en garanti for individuel forbedring. Fysioterapi hjælper ikke alle på samme måde, og behandlingen bør justeres, hvis den ikke skaber meningsfuld fremgang.

Fysioterapi ved mistanke om fibromyalgi

Nogle søger fysioterapi, fordi de allerede har fået diagnosen fibromyalgi. Andre har i længere tid haft udbredte smerter, træthed og søvnproblemer uden at have fået en endelig forklaring på deres symptomer.

Ved mistanke om fibromyalgi er det vigtigt med en relevant lægelig vurdering. Diagnosen bygger på symptombilledet, sygehistorien og en vurdering af, om andre sygdomme bedre kan forklare symptomerne.

En fysioterapeut kan bidrage med viden om smerter, fysisk funktion og aktivitetsniveau, men den endelige diagnose stilles af en læge.

Fibrofys tilbyder også hjælp til udredning af fibromyalgi med fokus på at skabe overblik over symptomerne og forberede den videre lægelige vurdering.

Der kan desuden læses mere om selve diagnoseprocessen på siden om diagnosticering af fibromyalgi .

Hvornår giver et fysioterapeutisk forløb mening?

Et fysioterapeutisk forløb kan være relevant, hvis fibromyalgi begrænser den enkeltes muligheder for at være fysisk aktiv, passe arbejde, deltage i fritidslivet eller håndtere daglige opgaver.

Det kan også være relevant, hvis tidligere forsøg med træning har ført til gentagne symptomforværringer, eller hvis der er stor usikkerhed omkring, hvad kroppen kan holde til.

Behandlingen kan give et mere struktureret udgangspunkt for at afprøve relevante ændringer, følge udviklingen og justere undervejs. Det er dog ikke alle, der har behov for et længere forløb.

Nogle får tilstrækkelig hjælp gennem få konsultationer og kan derefter arbejde videre selvstændigt. Andre har glæde af regelmæssig opfølgning, særligt hvis symptomerne eller funktionsniveauet ændrer sig meget over tid.

Det vigtigste er, at fysioterapien har et klart formål og løbende vurderes ud fra, om indsatsen bidrager til personens mål.