Få en konkret plan for at komme videre efter din hjernerystelse
Oplever du stadig hovedpine, svimmelhed, nakkegener, udmattelse eller problemer med skærm, arbejde og fysisk aktivitet? Så hjælper jeg dig med at finde ud af, hvad der begrænser dig, og hvordan vi gradvist kan arbejde videre derfra.
Jeg hedder Joachim Bograd og er fysioterapeut. Jeg arbejder som en del af Hjernerystelsesfyssen med behandling af mennesker efter hjernerystelse. Hos mig tager vi udgangspunkt i dine symptomer, din hverdag og det, du gerne vil kunne vende tilbage til.
Arbejde, træning, skærm, sociale aktiviteter og de ting, du gerne vil kunne igen uden hele tiden at være styret af symptomer.
Jeg arbejder som en del af Hjernerystelsesfyssen. Det giver en specialiseret faglig ramme omkring mit arbejde med hjernerystelse, mens det er mig, Joachim, der står for dit forløb.
Specialiseret hjælp til hjernerystelse
Når du kommer til mig med symptomer efter en hjernerystelse, starter vi ikke med en standardpakke af øvelser. Vi starter med at finde ud af, hvad der faktisk begrænser dig lige nu.
Jeg arbejder som en del af Hjernerystelsesfyssen med behandling af mennesker efter hjernerystelse. Det giver en specialiseret faglig ramme omkring arbejdet, mens det er mig, der står for din undersøgelse, din plan og dit forløb.
Hjernerystelser kan give meget forskellige symptombilleder. To mennesker med samme diagnose kan derfor have brug for vidt forskellige ting for at komme videre.
Vi finder dit mønster
Vi ser på, hvornår symptomerne opstår, hvad der provokerer dem, hvad du allerede kan, og hvilke aktiviteter du har svært ved at vende tilbage til.
Vi undersøger relevante områder
Afhængigt af dine symptomer kan vi blandt andet arbejde med nakke, balance, svimmelhed, fysisk belastning, puls, øjenbevægelser og tolerance for aktivitet.
Vi gør planen konkret
Du skal vide, hvad du kan arbejde med mellem konsultationerne, hvordan du kan justere belastningen, og hvad næste skridt er, hvis symptomerne ændrer sig.
Hjernerystelse kræver ofte mere end ét fokus
Det er sjældent nok kun at kigge på ét symptom. Hovedpine kan eksempelvis hænge sammen med flere forskellige faktorer, og svimmelhed kan kræve en anden tilgang end problemer med fysisk belastning eller skærmarbejde.
Derfor arbejder jeg med det samlede billede og prioriterer de områder, der ser ud til at have størst betydning for dig.
For nogle betyder det mest fokus på fysisk træning. For andre handler det mere om nakken, svimmelhed, balance, gradvis tilbagevenden til arbejde eller om at finde et niveau af aktivitet, som kan bygges videre fra.
Du skal ikke passe ind i behandlingen
Behandlingen skal passe til dig. Derfor tager vi udgangspunkt i dine symptomer, din hverdag og de ting, du gerne vil tilbage til, uanset om dit mål er arbejde, studie, træning, familieliv eller bare at kunne komme igennem en almindelig dag med færre begrænsninger.
Senfølger efter hjernerystelse kan fylde meget i hverdagen
For de fleste bliver symptomerne efter en hjernerystelse gradvist mindre. Hos nogle bliver hovedpine, svimmelhed, udmattelse eller andre symptomer dog ved med at fylde i uger eller måneder.
Det kan være frustrerende, især hvis du oplever, at du stadig ikke kan arbejde, træne, bruge skærm eller være social på samme måde som tidligere.
Længerevarende symptomer betyder ikke nødvendigvis, at hjernen fortsat er skadet. Ofte er det mere relevant at undersøge, hvilke systemer og aktiviteter der fortsat provokerer symptomerne, og hvad der kan trænes eller tilpasses.
Typiske symptomer efter hjernerystelse
Symptomer efter hjernerystelse kan være både fysiske, kognitive og sensoriske. Du behøver ikke opleve dem alle, og kombinationen kan ændre sig undervejs.
Hovedpine
Hovedpine kan opstå efter mental belastning, fysisk aktivitet, skærmarbejde eller i forbindelse med gener fra nakken.
Svimmelhed og balance
Du kan opleve gyngende svimmelhed, uro ved bevægelse, balanceproblemer eller symptomer i miljøer med mange synsindtryk.
Nakkegener
Nakken kan også blive påvirket ved den hændelse, der gav hjernerystelsen, og kan bidrage til blandt andet smerter, hovedpine og bevægelsesproblemer.
Træthed og udmattelse
Almindelige aktiviteter kan kræve mere energi end tidligere, og du kan opleve et større behov for pauser gennem dagen.
Skærm og syn
Computer, telefon, læsning og bevægelige synsindtryk kan provokere symptomer som hovedpine, kvalme eller svimmelhed.
Koncentration og mental belastning
Møder, samtaler, læsning og længere perioder med koncentration kan føles mere krævende end før hjernerystelsen.
Symptomerne fortæller ikke altid hele historien
Det er naturligt at blive bekymret, når en aktivitet giver flere symptomer. Men en midlertidig symptomstigning betyder ikke automatisk, at du gør skade på dig selv.
I et rehabiliteringsforløb arbejder vi derfor ikke kun med, om du får symptomer eller ej. Vi ser også på hvor meget belastning du kan håndtere, hvor hurtigt du kommer dig bagefter, og om din kapacitet gradvist forbedres.
Det gør det muligt at arbejde mere nuanceret med aktivitet end enten at presse igennem alt eller undgå alt, der giver symptomer.
Når symptomerne begynder at styre hverdagen
Efter længere tid kan problemet komme til at handle om mere end selve symptomerne.
Du kan begynde at sige nej til sociale aktiviteter, undgå fysisk træning, arbejde færre timer eller planlægge hele dagen omkring, hvad du tror, du kan holde til.
Nogle af de tilpasninger kan være nødvendige i en periode. Men på længere sigt er målet typisk at bygge din kapacitet op igen, så du gradvist kan få mere af din normale hverdag tilbage.
Er du i tvivl om, hvordan du skal komme videre?
Hvis symptomerne bliver ved med at begrænse dig, kan vi starte med at kortlægge dit mønster og finde de områder, der giver mest mening at arbejde videre med.
Hvad kan jeg hjælpe dig med efter en hjernerystelse?
Behandling efter hjernerystelse afhænger af, hvilke symptomer der begrænser dig, og hvad du har svært ved at vende tilbage til.
Derfor kan et forløb indeholde flere forskellige elementer. Nogle har især problemer med fysisk aktivitet og puls. Andre er mere begrænset af svimmelhed, nakke, skærm, hovedpine eller mental belastning.
Vi behøver ikke arbejde med alt på én gang. Vi prioriterer de områder, der ser ud til at have størst betydning for din funktion og din hverdag.
Fysisk aktivitet og puls
Hvis gang, cykling, løb eller anden fysisk aktivitet hurtigt giver flere symptomer, kan vi undersøge din tolerance og finde et niveau, du kan arbejde videre fra. Målet er gradvist at genopbygge din fysiske kapacitet.
Svimmelhed og balance
Svimmelhed kan blandt andet blive provokeret af hovedbevægelser, gang, travle omgivelser eller mange synsindtryk. Her kan vi undersøge, hvad der udløser symptomerne og gradvist træne de situationer, du har svært ved.
Nakke og hovedpine
Nakken kan også blive påvirket ved den hændelse, der gav hjernerystelsen. Hvis nakkegener ser ud til at bidrage til hovedpine eller andre symptomer, kan undersøgelse og træning af nakken være en del af forløbet.
Skærm og visuel belastning
Hvis computer, telefon, læsning eller bevægelige synsindtryk provokerer symptomer, kan vi arbejde med gradvis eksponering og tilpasning af belastningen, så du kan øge din tolerance over tid.
Arbejde og studie
Tilbagevenden til arbejde eller studie kræver ofte mere end bare at vente på symptomfrihed. Vi kan arbejde med timer, pauser, skærm, koncentration og gradvis øgning af de krav, du skal kunne håndtere.
Energi og hverdagsbelastning
Hvis du oplever store udsving mellem aktivitet og behov for restitution, kan vi arbejde med at skabe et mere stabilt udgangspunkt og gradvist øge den mængde aktivitet, din hverdag kan rumme.
Symptomerne påvirker ofte hinanden
Det er ikke altid muligt eller nødvendigt at placere hvert symptom i én bestemt kasse.
Svimmelhed kan eksempelvis gøre det sværere at være fysisk aktiv. Nakkegener kan bidrage til hovedpine. Søvnproblemer kan gøre både hovedpine og koncentration mere udfordrende. Hvis du samtidig bliver mere inaktiv, kan din fysiske kapacitet gradvist falde.
Derfor arbejder jeg med sammenhængen mellem problemerne og ikke kun med det symptom, der råber højest på en bestemt dag.
Behandlingen skal kunne bruges i din hverdag
Øvelser giver kun mening, hvis de hjælper dig med at kunne mere af det, der faktisk betyder noget for dig.
Konkrete mål
Vi arbejder ud fra aktiviteter, du gerne vil tilbage til, frem for kun at følge en symptomscore.
Et realistisk niveau
Træningen starter på et niveau, du kan håndtere, og bygges gradvist op i takt med din udvikling.
Løbende justering
Hvis symptomerne eller din hverdag ændrer sig, justerer vi planen frem for at holde fast i noget, der ikke længere passer.
Du behøver ikke selv vide, hvilken behandling du har brug for
Mange kommer med en lang liste af symptomer og er usikre på, hvor de skal starte.
Det er netop en del af vurderingen at finde ud af, hvilke områder der ser ud til at være relevante, og hvilke der ikke behøver fylde i behandlingen.
Hvis noget falder uden for det, jeg vurderer, at jeg kan hjælpe dig bedst med, er det også vigtigt at kunne pege dig videre til den rette fagperson.
Start med at finde ud af, hvad der begrænser dig
Ved den første konsultation tager vi udgangspunkt i dit symptombillede, din hverdag og dine mål, så du får en konkret retning for, hvad du kan arbejde videre med.
Sådan foregår et behandlingsforløb efter hjernerystelse
Et godt forløb handler ikke bare om at få nogle øvelser med hjem. Først skal vi forstå dit symptombillede, dine begrænsninger og hvad du gerne vil kunne igen.
Derefter bygger vi en plan, som kan justeres undervejs. Målet er, at du gradvist får mere kapacitet og bliver mindre begrænset af symptomerne i din hverdag.
Vi starter med din historie
Vi gennemgår, hvordan hjernerystelsen skete, hvordan symptomerne har udviklet sig, hvad der provokerer dem, og hvad du allerede har forsøgt. Vi taler også om arbejde, studie, søvn, træning og de aktiviteter, du gerne vil tilbage til.
Vi undersøger det, der er relevant
Undersøgelsen afhænger af dine symptomer. Det kan blandt andet være relevant at se på nakken, balance, øjenbevægelser, svimmelhed, fysisk belastning og hvordan dine symptomer reagerer på aktivitet.
Du får en konkret plan
På baggrund af vurderingen finder vi de vigtigste områder at arbejde med. Du får en plan for, hvad du kan gøre mellem konsultationerne, og hvordan du kan justere belastningen, hvis symptomerne reagerer.
Vi bygger gradvist videre
Ved opfølgninger ser vi på, hvad der har ændret sig, hvad der fungerer, og hvad der stadig begrænser dig. Derefter justerer vi planen og øger gradvist de krav, du skal kunne håndtere i din hverdag.
Hvor mange behandlinger har man brug for?
Det er forskelligt fra person til person. Nogle har primært brug for en grundig vurdering og en plan, som de selv kan arbejde videre med. Andre har brug for et længere forløb, hvor belastning, træning og tilbagevenden til hverdagen justeres løbende.
Jeg forsøger derfor ikke på forhånd at placere dig i et fast antal behandlinger. Vi vurderer undervejs, hvad der giver mening ud fra din udvikling og dine behov.
Du behøver ikke vente på, at alle symptomer er væk
Det kan virke logisk at vente med arbejde, træning, skærm og andre aktiviteter, indtil du føler dig helt symptomfri. Men efter den første korte periode med relativ ro er målet normalt at begynde en gradvis tilbagevenden til aktivitet.
Det betyder ikke, at du skal ignorere symptomerne eller presse dig igennem dem. Det handler om at finde et niveau, hvor du kan være aktiv og derefter langsomt øge det, du kan håndtere.
Hverken total hvile eller fuld fart frem
Tidligere blev mennesker med hjernerystelse ofte rådet til at hvile meget og undgå aktiviteter, der gav symptomer. I dag er tilgangen mere nuanceret. Efter de første cirka 24 til 48 timer anbefales en gradvis genoptagelse af almindelige aktiviteter, tilpasset hvordan du reagerer.
Undgå alt
Hvis du bliver ved med at skære flere aktiviteter væk, kan hverdagen gradvist blive mindre. Det kan også gøre det sværere at vide, hvad du faktisk kan tolerere.
Find et niveau og byg videre
Et mere hensigtsmæssigt udgangspunkt er ofte at finde den mængde aktivitet, du kan håndtere, og gradvist øge kravene derfra.
Pres igennem alt
Det modsatte er heller ikke nødvendigvis hjælpsomt. Hvis belastningen hele tiden ligger langt over det, du kan håndtere, kan symptomerne komme til at fylde unødigt meget.
Gradvis tilbagevenden kan se meget forskellig ud
Hvad der skal øges først afhænger af, hvad du er begrænset af. Det behøver derfor ikke være den samme rækkefølge for alle.
Start med det, du allerede kan
Det kan være en gåtur, lidt skærmarbejde, en kort samtale, let træning eller nogle timer på arbejde.
Se hvordan du reagerer
Vi ser både på symptomer under aktiviteten, bagefter og på hvor lang tid det tager, før du er tilbage på dit normale niveau.
Øg én eller få ting ad gangen
Det kan eksempelvis være længere tid, højere intensitet eller en mere krævende opgave. På den måde bliver det lettere at forstå, hvad du reagerer på.
Byg gradvist din kapacitet op
Når et niveau bliver lettere at håndtere, kan næste skridt være at gøre aktiviteten lidt længere, lidt sværere eller lidt mere kompleks.
Må symptomerne godt stige lidt?
Ja, en mindre og kortvarig stigning i symptomer kan godt forekomme, når du begynder at øge dit aktivitetsniveau. Det betyder ikke automatisk, at du har gjort skade på hjernen eller sat dit forløb tilbage.
Det afgørende er blandt andet graden af symptomstigningen, hvor længe den varer, og hvordan du fungerer bagefter. Hvis en aktivitet giver en markant eller langvarig forværring, kan det være tegn på, at springet var for stort, og at belastningen skal justeres.
Målet er derfor ikke nødvendigvis at holde symptomerne helt uændrede hele tiden. Målet er at finde en belastning, som giver mulighed for gradvis fremgang uden at du konstant vælter din hverdag.
Hvad hvis der er gået flere måneder?
De samme principper kan stadig være relevante, hvis du har haft symptomer i længere tid. Her bliver det ofte særligt vigtigt at finde ud af, hvad der fortsat begrænser dig, frem for blot at vente på, at symptomerne forsvinder af sig selv.
Det kan eksempelvis være din tolerance for fysisk aktivitet, skærmarbejde, hovedbevægelser, koncentration, en arbejdsdag eller bestemte sociale situationer.
Når vi kan gøre begrænsningen konkret, bliver det også lettere at lave en plan for, hvordan den kan udfordres gradvist.
Svært at finde balancen mellem for lidt og for meget?
Så kan et forløb hjælpe dig med at finde et konkret udgangspunkt og en plan for, hvordan du gradvist kan øge det, du kan håndtere.
Træning og puls efter hjernerystelse
Fysisk aktivitet kan føles utrygt efter en hjernerystelse, især hvis pulsstigning tidligere har givet hovedpine, svimmelhed, kvalme eller en tung fornemmelse i hovedet. Men det betyder ikke nødvendigvis, at fysisk aktivitet skal undgås.
For nogle kan gradueret konditionstræning være en vigtig del af behandlingen. Her handler det om at finde et niveau, kroppen kan håndtere, og derefter gradvist bygge videre.
Hvorfor kan puls give symptomer?
Efter en hjernerystelse kan nogle opleve en lavere tolerance for fysisk belastning end tidligere. Symptomerne kan eksempelvis komme, når tempoet på en gåtur stiger, når du cykler, eller når du forsøger at vende tilbage til løb eller fitness.
I stedet for automatisk at tolke det som et tegn på, at træning er farlig, kan vi undersøge, ved hvilken belastning symptomerne begynder, hvordan de udvikler sig, og hvor hurtigt du kommer dig igen.
Det kan give et langt mere konkret udgangspunkt for træningen end blot at forsøge at mærke sig frem fra dag til dag.
Hvad kan vi bruge træningen til?
Målet er ikke bare at kunne få pulsen op. Træningen skal gerne gøre dig mere robust over for de krav, du møder i din almindelige hverdag.
Øge din belastningstolerance
Vi kan gradvist arbejde med, at du kan være fysisk aktiv i længere tid eller ved højere intensitet uden at blive lige så begrænset bagefter.
Gøre udviklingen målbar
Tid, tempo, puls og symptomrespons kan bruges til at se, om din kapacitet faktisk ændrer sig over tid.
Få kroppen i gang igen
Hvis du har været mindre aktiv i længere tid, kan gradvis træning også hjælpe dig med at genopbygge den generelle fysiske form, du havde før.
Træning påvirker også hjernen
Fysisk aktivitet handler ikke kun om kondition og muskler. Når vi bevæger os, påvirkes også en række processer i hjernen, som er involveret i læring, tilpasning og neuroplasticitet.
Et af de stoffer, der ofte nævnes i den sammenhæng, er BDNF, brain-derived neurotrophic factor. BDNF er et protein, som spiller en vigtig rolle for nervecellernes funktion og hjernens evne til at tilpasse og styrke forbindelser. Fysisk aktivitet kan øge mængden af BDNF.
Det betyder ikke, at vi kan forklare bedring efter hjernerystelse med BDNF alene. Men det understøtter idéen om, at kroppen og hjernen ikke nødvendigvis har bedst af langvarig inaktivitet. Passende fysisk aktivitet kan være en del af et miljø, der understøtter hjernens tilpasning og samtidig hjælper dig med at genopbygge din fysiske kapacitet.
Hvordan kan pulstræning efter hjernerystelse se ud?
Et forløb kan eksempelvis starte med en belastning, du kan gennemføre forholdsvis stabilt. Derefter øges træningen gradvist ud fra din respons.
Find et udgangspunkt
Vi finder en aktivitet og intensitet, hvor du kan træne uden en uforholdsmæssig stor eller langvarig reaktion.
Gentag belastningen
Når du kan gentage træningen stabilt, får vi et bedre grundlag for at vurdere din tolerance.
Øg gradvist
Næste skridt kan være lidt mere tid, lidt højere puls eller en mere krævende aktivitet.
Arbejd frem mod dit mål
Træningen udvikles i retning af det, du gerne vil tilbage til, eksempelvis løb, fitness, sport eller en mere aktiv hverdag.
Træning efter hjernerystelse er ikke kun konditionstræning
Pulstræning kan være relevant, men det er kun én del af det samlede billede. Hvad der giver mening for dig afhænger af dine symptomer og dine mål.
Styrketræning
Styrketræning kan gradvist genintroduceres og tilpasses efter din tolerance. Det kan være særligt relevant, hvis du gerne vil tilbage til fitness, sport eller fysisk krævende arbejde.
Træning målrettet dine symptomer
Hvis svimmelhed, balance, nakke eller visuelle belastninger fylder mere end konditionen, kan andre typer træning have højere prioritet.
Du behøver ikke jagte et bestemt pulstal
Puls kan være nyttig til at styre belastningen, men den er ikke målet i sig selv. Det vigtigste er, om din kapacitet gradvist forbedres, og om du kommer tættere på de aktiviteter, du gerne vil kunne igen.
Får du symptomer, hver gang pulsen stiger?
Så kan vi undersøge din tolerance for fysisk belastning og lave en konkret plan for, hvordan du gradvist kan komme tilbage til træning og en mere aktiv hverdag.
Svimmelhed, syn, nakke og hovedpine efter hjernerystelse
Vedvarende symptomer efter hjernerystelse kan komme fra flere forskellige områder, og symptomer, der umiddelbart ligner hinanden, kan derfor have brug for forskellig behandling.
Det er en af grundene til, at en individuel undersøgelse kan være vigtig. Vi forsøger ikke bare at sætte et navn på symptomet. Vi prøver at forstå, hvad der provokerer det, og hvad der kan være med til at vedligeholde det.
Svimmelhed og balance
Svimmelhed efter hjernerystelse kan opleves som gyngen, ustabilitet, kvalme eller en følelse af, at omgivelserne bliver svære at håndtere.
Nogle bliver især provokeret af at dreje hovedet eller gå. Andre reagerer mere på supermarkeder, trafik, mange mennesker eller andre steder med mange bevægelige synsindtryk.
Syn og skærm
Læsning, telefon, computer og skift mellem forskellige synsindtryk kan være krævende efter en hjernerystelse.
Hvis symptomerne hænger sammen med bestemte øjenbevægelser eller visuelle opgaver, kan det være relevant at undersøge, hvilke situationer der giver problemer og arbejde gradvist med tolerancen.
Nakken
Den samme hændelse, som gav hjernerystelsen, kan også påvirke nakken. Derfor kan nakkesmerter, stivhed eller problemer med bevægelse være en del af symptombilledet.
Hos nogle kan gener fra nakken også spille sammen med hovedpine eller svimmelhed. Derfor kan undersøgelse og gradvis træning af nakken være relevant.
Hovedpine
Hovedpine er et meget almindeligt symptom efter hjernerystelse, men hovedpine kan se forskellig ud fra person til person.
Den kan blandt andet blive påvirket af fysisk aktivitet, mental belastning, søvn, nakken, skærmarbejde eller et migrænelignende symptombillede. Derfor giver det sjældent mening kun at behandle ud fra ordet hovedpine.
Den samme aktivitet kan provokere af forskellige grunde
Forestil dig, at du får hovedpine og svimmelhed efter 20 minutter foran computeren. Det fortæller os, at skærmarbejde er en udfordring, men ikke nødvendigvis hvorfor.
Det kan være relevant at se på øjenbevægelser, hvor længe du koncentrerer dig, lys, din generelle belastning gennem dagen og hvordan symptomerne reagerer, når opgaven ændres.
Jo bedre vi forstår mønstret, desto mere målrettet kan vi arbejde med det, frem for blot at anbefale, at du bruger mindre skærm.
Behandlingen afhænger af, hvad vi finder
Der findes derfor ikke én øvelse mod svimmelhed, én nakkebehandling eller én strategi mod hovedpine, som passer til alle efter en hjernerystelse.
Hvis bevægelse provokerer
Vi kan arbejde gradvist med hovedbevægelser, balance eller andre bevægelser, der er relevante for din hverdag.
Hvis nakken fylder
Bevægelighed, styrke, kontrol og gradvis belastning af nakken kan blive en del af behandlingen.
Hvis skærm er problemet
Vi kan arbejde systematisk med varighed, pauser, opgavetype og gradvis øgning af den visuelle og mentale belastning.
Et symptom behøver ikke have én enkelt forklaring
Flere faktorer kan godt være relevante på samme tid. Derfor handler behandlingen ikke om at finde én skjult årsag, men om at identificere de områder, der giver mening at arbejde med, og løbende se, om din funktion forbedres.
Har du svært ved at gennemskue, hvad dine symptomer kommer af?
Ved en konsultation kan vi gennemgå dit symptommønster, undersøge relevante områder og finde ud af, hvor det giver mest mening at starte.
Målet er ikke bare færre symptomer. Det er at få hverdagen tilbage
Det er selvfølgelig rart, når hovedpine, svimmelhed eller træthed bliver mindre. Men det vigtigste er, om du igen kan gøre mere af det, du gerne vil kunne.
Derfor arbejder vi ikke kun med symptomerne isoleret. Vi ser også på de konkrete situationer, hvor hjernerystelsen begrænser dig, og bruger dem som en del af retningen for behandlingen.
Arbejde
Målet kan være at kunne arbejde flere timer, deltage i møder, koncentrere dig længere eller klare en arbejdsdag uden at være helt tømt bagefter.
Skærm og læsning
Det kan handle om at kunne bruge computer og telefon, læse længere eller løse almindelige opgaver uden konstant at skulle afbryde på grund af symptomer.
Træning og sport
Målet kan være at komme tilbage til gåture, fitness, løb, cykling eller sport på et niveau, der igen føles som en naturlig del af din hverdag.
Sociale aktiviteter
Restaurantbesøg, familiefester, samtaler og steder med mange mennesker kan være krævende. Også de situationer kan trænes og genintroduceres gradvist.
Transport og omgivelser
Bilkørsel, offentlig transport, trafik og travle butikker kan udfordre både syn, balance og koncentration. Her kan målet være gradvist at blive mere fri i hverdagen igen.
En almindelig dag
For nogle er det største mål ganske enkelt at kunne komme gennem dagen uden hele tiden at skulle planlægge livet omkring symptomer, pauser og restitution.
Funktion kan forbedres, før alle symptomer er væk
Bedring behøver ikke se ud som en lige linje, hvor symptomerne først forsvinder, og livet derefter begynder igen.
Du kan godt opleve fremgang, fordi du kan arbejde længere, gå en længere tur eller være mere social, selvom du stadig mærker symptomer undervejs.
Derfor følger vi ikke kun, hvor meget du mærker. Vi ser også på hvad du kan, hvor meget du kan, og hvor hurtigt du kommer dig efter belastning. Det giver et mere retvisende billede af din udvikling.
Fra symptom til konkret mål
Et symptom som hovedpine fortæller ikke i sig selv, hvad du gerne vil kunne igen. Derfor forsøger vi at omsætte symptomerne til konkrete mål, som kan arbejdes med.
Et mål kan eksempelvis udvikle sig sådan
Små fremskridt tæller
Når man har haft symptomer i længere tid, kan det være svært selv at få øje på udviklingen. En dårlig dag kan hurtigt komme til at overskygge det, der faktisk er blevet bedre.
Derfor giver det mening at følge konkrete funktioner over tid. Måske kan du nu gå 30 minutter i stedet for 15. Måske kan du arbejde en time længere. Måske kan du være i supermarkedet uden at skulle direkte hjem og ligge bagefter.
Den slags ændringer er vigtige, fordi de viser, at din kapacitet er ved at blive større, også selvom symptomerne ikke er helt forsvundet endnu.
Hvad vil du gerne kunne igen?
Hvis hjernerystelsen stadig sætter grænser for din hverdag, kan vi tage udgangspunkt i netop de aktiviteter, du savner, og lave en plan for at arbejde dig gradvist tilbage mod dem.
Hvorfor kan symptomer efter hjernerystelse vare ved?
Når symptomerne fortsætter i uger eller måneder, er det forståeligt at tænke, at der stadig må være noget galt inde i hjernen. Men vedvarende symptomer efter hjernerystelse er ofte mere komplekse end det.
Hos nogle kan flere forskellige faktorer spille sammen. Det kan være fysisk belastning, nakken, svimmelhed, hovedpine, søvn, mental belastning eller ændringer i, hvor meget aktivitet kroppen er vant til.
Flere ting kan bidrage til symptomerne
Det er sjældent nødvendigt at finde én enkelt forklaring. Hos mange giver det mere mening at se på flere mulige bidragydere samtidig.
Nakke og bevægeapparat
Den hændelse, der gav hjernerystelsen, kan samtidig have belastet nakken. Det kan hos nogle bidrage til smerter, hovedpine, stivhed og svimmelhed.
Balance og syn
Problemer med at håndtere hovedbevægelser, visuelle indtryk eller balance kan gøre almindelige situationer som trafik, indkøb og skærmarbejde meget krævende.
Fysisk belastning
Nogle oplever, at symptomerne stiger hurtigt, når pulsen kommer op. Her kan fysisk belastningstolerance være et vigtigt område at undersøge og træne.
Hovedpine og migrænelignende symptomer
Hovedpine efter hjernerystelse kan have forskellige mønstre. Hos nogle minder symptombilledet om migræne med eksempelvis lysfølsomhed, kvalme eller lydfølsomhed.
Søvn og restitution
Dårlig eller uregelmæssig søvn kan gøre hovedpine, træthed, koncentration og belastningstolerance sværere at håndtere gennem dagen.
Hverdagsbelastning og kapacitet
Hvis du gennem længere tid har været mindre aktiv, kan fysisk og mental kapacitet også falde. Det kan gøre almindelige krav mere krævende end tidligere.
Hvad betyder post commotio syndrom?
Begrebet post commotio syndrom bruges ofte om symptomer, der fortsætter efter en hjernerystelse. Du kan derfor også møde betegnelsen, hvis du søger efter behandling eller information om længerevarende hjernerystelse.
I praksis er det dog ofte mere nyttigt at tale om vedvarende symptomer efter hjernerystelse. Det retter fokus mod det konkrete symptombillede og de faktorer, der kan være relevante hos den enkelte, frem for at behandle alle med længerevarende symptomer som én ensartet gruppe.
To personer kan begge have haft symptomer i seks måneder, men have helt forskellige årsager til, at hverdagen stadig er begrænset. Derfor kan behandlingen også være forskellig.
Nogle gange udvikler der sig en uhensigtsmæssig spiral
Hvis aktivitet gentagne gange giver symptomer, kan det være naturligt at begynde at undgå den. Problemet opstår, hvis mere og mere af hverdagen gradvist bliver skåret væk.
Aktivitet giver symptomer
Du oplever eksempelvis hovedpine eller svimmelhed ved arbejde, træning eller skærm.
Aktiviteten reduceres
For at undgå symptomer begynder du måske at bruge mindre skærm, gå mindre eller træne mindre.
Kapaciteten bliver mindre
Når kravene sænkes gennem længere tid, kan kroppen blive mindre vant til netop de belastninger.
Almindelige krav føles større
Det kan gøre tilbagevenden sværere og skabe behov for en mere gradvis genopbygning.
Det betyder ikke, at symptomerne er psykiske
At flere faktorer kan påvirke symptomerne betyder ikke, at de er indbildte eller kun skyldes tanker og følelser. Pointen er, at kroppen fungerer som et samlet system, og at behandling derfor ofte virker bedst, når vi undersøger hele det relevante billede.
Har dine symptomer stået på længe?
Det betyder ikke, at der ikke er mere at gøre. Vi kan gennemgå dit symptommønster og finde de områder, der giver bedst mening at undersøge og arbejde videre med.
Kan man blive rask efter en hjernerystelse?
Ja. De fleste kommer sig efter en hjernerystelse, og også mennesker med længerevarende symptomer kan opleve betydelig bedring og vende tilbage til en hverdag med arbejde, træning og sociale aktiviteter.
Hvor hurtigt det går, varierer dog meget. Nogle oplever hurtig fremgang, mens andre har brug for længere tid og en mere målrettet rehabilitering.
Langvarige symptomer betyder ikke, at du er gået i stå
Hvis du har haft symptomer i flere måneder, kan det være svært at forestille sig, at situationen stadig kan ændre sig. Især hvis du allerede har prøvet at hvile, træne, arbejde mindre eller følge forskellige råd uden den fremgang, du håbede på.
Men tiden siden hjernerystelsen fortæller ikke alene, hvor meget du kan forbedre dig. Hvis der fortsat er områder, som kan trænes, tilpasses eller gradvist udfordres, er der også noget konkret at arbejde videre med.
Derfor er spørgsmålet ikke kun, hvor længe du har haft symptomer. Det er også hvad der begrænser dig nu, og om vi kan påvirke de begrænsninger.
Fremgang kan vise sig på flere måder
Man kan let komme til kun at vurdere bedring ud fra, om symptomerne er væk. Men flere andre ændringer kan være tegn på, at du er på vej i den rigtige retning.
Du kan mere
Du kan måske arbejde længere, gå længere ture eller være mere fysisk aktiv end tidligere.
Du restituerer hurtigere
En aktivitet kan stadig give symptomer, men du kommer hurtigere tilbage til dit normale niveau bagefter.
Symptomerne kommer senere
Måske kunne du tidligere bruge skærm i 15 minutter, mens du nu kan arbejde betydeligt længere, før symptomerne begynder.
Du tåler flere ting på samme dag
Fremgang kan også være, at arbejde, transport og sociale aktiviteter igen kan eksistere i den samme hverdag.
Du behøver færre pauser
Opgaver, der tidligere krævede lang restitution, kan gradvist blive nemmere at gennemføre.
Hverdagen fylder mere end symptomerne
En vigtig udvikling kan være, at du igen bruger mere tid på livet og mindre tid på hele tiden at vurdere, hvad symptomerne gør.
Bedring går sjældent i en lige linje
En god uge efterfulgt af nogle dårligere dage betyder ikke nødvendigvis, at du er tilbage ved udgangspunktet. Belastningen i hverdagen varierer, og symptomer kan også variere med eksempelvis søvn, arbejde, fysisk aktivitet og andre krav.
Derfor giver det mere mening at se på udviklingen over længere tid end at bedømme hele forløbet ud fra en enkelt dårlig dag.
Hvis du over nogle uger kan mere, tåler mere og kommer dig hurtigere, kan du være i fremgang, selvom symptomerne stadig svinger.
Hvad hvis der er gået seks måneder eller et år?
Det kan stadig give mening at arbejde aktivt med rehabiliteringen. Ved længerevarende symptomer bliver det ofte endnu vigtigere at undersøge de enkelte områder frem for at betragte alle symptomer som én samlet følge af den oprindelige hjernerystelse.
Hvis du eksempelvis fortsat er begrænset af fysisk belastning, svimmelhed, nakke, skærm eller arbejde, kan vi undersøge de områder specifikt og se, om din tolerance kan bygges op.
Jeg kan ikke love, hvor hurtigt du bliver bedre, eller at alle symptomer forsvinder. Men lang symptomvarighed er i sig selv ikke en grund til at konkludere, at der ikke længere er noget at arbejde med.
Det vi ikke jagter
En perfekt dag uden nogen form for symptomer, før du må begynde at leve mere normalt igen. Hvis symptomfrihed bliver adgangsbilletten til al aktivitet, kan det være svært at komme videre.
Det vi gerne vil se
At din kapacitet gradvist bliver større, at du får mere frihed i hverdagen, og at de aktiviteter, der tidligere var meget svære, bliver mere håndterbare.
Prognosen er individuel
To mennesker kan have haft symptomer lige længe og alligevel have meget forskellige forløb. Derfor giver det sjældent mening at forsøge at forudsige din udvikling ud fra én tidsgrænse alene. Din funktion, dine symptomer og de områder, der kan påvirkes, er mindst lige så vigtige.
Føler du, at din udvikling er gået i stå?
Så kan vi se på, hvad der stadig begrænser dig, og om der er områder, som kan undersøges, trænes eller bygges gradvist videre på.
Du behøver ikke forklare din historie forfra, hver gang du kommer.
Du møder den samme behandler gennem hele dit forløb
Når et hjernerystelsesforløb har varet længe, har mange allerede været omkring flere fagpersoner, fået forskellige forklaringer og forsøgt en række ting.
Hos mig er målet at skabe en tydelig retning. Jeg står selv for vurderingen, planlægningen og opfølgningen, så vi kan bygge videre på det, vi lærer om dine symptomer og din udvikling undervejs.
Du skal samtidig gerne forstå, hvorfor vi gør det, vi gør. Behandlingen skal ikke føles som en samling tilfældige øvelser.
Du får en forklaring
Vi gennemgår, hvad jeg vurderer er relevant, og hvorfor bestemte områder bliver prioriteret.
Planen bliver tilpasset
Hvis noget ikke virker efter hensigten, ændrer vi retning frem for bare at fortsætte med den samme plan.
Du skal kunne arbejde videre selv
En stor del af udviklingen sker mellem konsultationerne. Derfor skal du vide, hvad du selv kan gøre, og hvordan du kan justere undervejs.
Jeg lover dig ikke en hurtig løsning
Hjernerystelse kan være kompleks, især når symptomerne har stået på længe. Derfor giver det ikke mening at love, at én bestemt behandling eller øvelse løser problemet.
Det jeg kan tilbyde, er en grundig vurdering, en konkret retning og et forløb, hvor vi løbende ser på, om det du arbejder med faktisk hjælper dig med at kunne mere.
Hvis jeg vurderer, at noget ligger uden for mit område, eller at du har brug for en anden type undersøgelse, skal vi selvfølgelig også forholde os til det.
Er et forløb hos mig relevant for dig?
Du behøver ikke have haft symptomer i en bestemt periode, før det giver mening at få hjælp. Det vigtigste er, om hjernerystelsen begrænser dig, og om du mangler en tydelig plan for at komme videre.
Det kan være relevant, hvis du
stadig er begrænset af hovedpine, svimmelhed, nakke, skærm, koncentration eller fysisk aktivitet, eller hvis du har svært ved at finde ud af, hvor meget du bør gøre i hverdagen.
Det kan også være relevant, hvis du er kommet et stykke
Måske fungerer hverdagen allerede bedre, men du mangler det sidste for at kunne arbejde fuldt, træne som tidligere eller vende tilbage til sport og mere krævende aktiviteter.
Fysisk i København eller online
Du kan komme til fysisk konsultation på Østerbro, eller vi kan tage dele af forløbet online. Hvad der giver bedst mening afhænger blandt andet af, hvad der skal undersøges, og hvad du har brug for hjælp til.
Har du brug for en tydelig retning?
Vi kan starte med en grundig gennemgang af dine symptomer, din hverdag og det, du gerne vil tilbage til, og derfra finde ud af, hvad næste skridt bør være.
Få en plan for at komme videre efter din hjernerystelse
Du behøver ikke selv finde ud af, om du skal fokusere på nakken, pulsen, svimmelheden, skærm, arbejde eller noget helt andet. Det er netop det, vi starter med at undersøge.
Ved den første konsultation gennemgår vi dit forløb, dine symptomer og det, du har svært ved i hverdagen. Derefter finder vi ud af, hvad der giver mest mening at arbejde videre med.
Du behøver ikke have svaret på forhånd
Kom med dine symptomer, dine spørgsmål og det, du gerne vil tilbage til. Så starter vi der.
Ofte stillede spørgsmål om hjernerystelse
Her finder du svar på nogle af de spørgsmål, jeg ofte møder om symptomer, træning og behandling efter hjernerystelse.
Hvor lang tid tager det at komme sig efter en hjernerystelse?
Det varierer fra person til person. Mange oplever, at symptomerne gradvist bliver mindre relativt hurtigt, mens nogle fortsat har symptomer i uger, måneder eller år.
Hvis symptomerne varer ved, er det ikke nødvendigvis tegn på, at hjernen fortsat er skadet. Det kan være relevant at se på de konkrete områder, der stadig begrænser dig, og om de kan påvirkes gennem målrettet rehabilitering.
Hvornår bør man få behandling efter en hjernerystelse?
Der findes ikke én bestemt tidsgrænse. Det kan være relevant at få hjælp, hvis symptomerne gør det svært at vende tilbage til arbejde, studie, træning eller almindelige aktiviteter.
Det kan også give mening tidligt i forløbet, hvis du er usikker på, hvor meget du må være aktiv, eller hvordan du bedst begynder at øge belastningen igen.
Skal man hvile efter en hjernerystelse?
I de første 48 timer efter hjernerystelsen kan relativ ro være hensigtsmæssig. Derefter er målet normalt en gradvis genoptagelse af almindelige aktiviteter.
Det betyder ikke, at du skal presse dig igennem kraftige symptomer. Det handler om at finde et niveau, du kan håndtere, og gradvist bygge videre derfra.
Må man træne, selvom man stadig har symptomer?
For mange kan gradueret fysisk aktivitet være relevant, selvom der fortsat er symptomer. En mindre og kortvarig symptomstigning under aktivitet betyder ikke automatisk, at du skader hjernen.
Belastningen skal dog passe til dit niveau. Hvis træningen giver en stor eller langvarig forværring, kan det være nødvendigt at justere intensitet, varighed eller type af aktivitet.
Kan fysioterapi hjælpe ved svimmelhed efter hjernerystelse?
Det kan det i nogle tilfælde. Først er det relevant at undersøge, hvad der provokerer svimmelheden.
Afhængigt af fundene kan behandlingen blandt andet indeholde arbejde med balance, hovedbevægelser, øjenbevægelser, gradvis eksponering eller nakken.
Kan nakkesmerter og hovedpine hænge sammen med hjernerystelsen?
Ja. Den hændelse, der giver en hjernerystelse, kan samtidig belaste nakken. Derfor kan nakkesmerter, stivhed og hovedpine være en del af det samlede symptombillede.
Hovedpine kan dog have flere mulige bidragydere, så undersøgelsen bør tage udgangspunkt i dit konkrete mønster.
Kan man arbejde, selvom man stadig har symptomer efter hjernerystelse?
For mange vil en gradvis tilbagevenden til arbejde være mere realistisk end at vente på fuldstændig symptomfrihed.
Det kan eksempelvis indebære færre timer i starten, planlagte pauser, mindre skærmbelastning eller en gradvis øgning af de arbejdsopgaver, du skal kunne håndtere. Planen bør tilpasses både dit arbejde og din symptomrespons.
Hvad er post commotio syndrom?
Post commotio syndrom er en betegnelse, der ofte bruges om symptomer, som fortsætter efter en hjernerystelse.
Jeg foretrækker ofte at tale om vedvarende symptomer efter hjernerystelse, fordi det gør det lettere at fokusere på de konkrete problemer hos den enkelte frem for at behandle alle længerevarende forløb som det samme.
Kan man få behandling for hjernerystelse online?
Ja, dele af et hjernerystelsesforløb kan godt foregå online. Vi kan blandt andet arbejde med belastningsstyring, tilbagevenden til arbejde, fysisk aktivitet, symptommønstre og konkrete træningsplaner.
Nogle problemstillinger kræver dog en fysisk undersøgelse. Hvis det bliver relevant, tager vi stilling til det som en del af forløbet.
Kan man stadig få det bedre, hvis symptomerne har varet i flere måneder?
Ja. Lang symptomvarighed betyder ikke i sig selv, at udviklingen er afsluttet.
Hvis du fortsat er begrænset af eksempelvis fysisk aktivitet, svimmelhed, nakke, skærm eller arbejde, kan det stadig være relevant at undersøge disse områder og arbejde målrettet med at øge din kapacitet.
Har du et spørgsmål, der ikke står her?
Du er velkommen til at booke en konsultation, hvis du gerne vil have vurderet dit eget forløb og finde ud af, hvad der giver mening at arbejde med.
Referencer og kilder
Siden bygger på danske kliniske anbefalinger, internationale konsensusdokumenter og fagfællebedømt forskning om hjernerystelse, vedvarende symptomer, fysisk træning, vestibulær rehabilitering og tilbagevenden til aktivitet.
- Dansk Center for Hjernerystelse. National Klinisk Retningslinje for hjernerystelse.
- Rytter HM, Graff HJ, Henriksen HK, et al. (2021). Nonpharmacological Treatment of Persistent Postconcussion Symptoms in Adults. JAMA Network Open.
- Patricios JS, Schneider KJ, Dvorak J, et al. (2023). Consensus statement on concussion in sport: the 6th International Conference on Concussion in Sport, Amsterdam 2022. British Journal of Sports Medicine.
- Reid SA, Farbenblum J, McLeod S. (2022). Do physical interventions improve outcomes following concussion? British Journal of Sports Medicine.
- Multidisciplinary care for patients with persistent symptoms following concussion. Disability and Rehabilitation.
- Silverberg ND, Iverson GL, Cogan A, et al. (2023). The American Congress of Rehabilitation Medicine Diagnostic Criteria for Mild Traumatic Brain Injury. Archives of Physical Medicine and Rehabilitation.
- Response of Central Nervous System Biomolecules and Systemic Biomarkers to Aerobic Exercise Following Concussion.