Findes der medicin mod fibromyalgi?

Ja, der findes medicin, som kan bruges ved fibromyalgi. Men der findes ikke én tablet, der fjerner sygdommen. Medicin mod fibromyalgi bruges typisk til at dæmpe bestemte symptomer som smerter, dårlig søvn eller øget følsomhed i nervesystemet.^1,2

For nogle kan medicin gøre det lettere at sove, bevæge sig og få hverdagen til at hænge bedre sammen. For andre er effekten begrænset, eller bivirkningerne fylder for meget. Derfor bør medicin ses som et muligt supplement til andre strategier som fysisk aktivitet, søvn, pacing og smerteforståelse.^2,3

Hvor godt virker medicin mod fibromyalgi?

Forskningen viser, at medicin kan hjælpe nogle med fibromyalgi, men effekten er ofte mere begrænset, end mange håber på. En nyere stor gennemgang af Cochrane-reviews fandt, at duloxetin, milnacipran og pregabalin havde den bedste dokumentation for smertelindring på kort sigt, men at effekten kun sås hos en mindre del af patienterne.¹

Det betyder ikke, at medicin er ubrugeligt. Det betyder, at man bør have realistiske forventninger. Medicin bør vurderes ud fra, om den giver en mærkbar forbedring i hverdagen – for eksempel bedre søvn, færre smerter eller mere overskud – og ikke kun ud fra, om den fjerner alle symptomer.^1,2

LDN mod fibromyalgi

LDN står for low-dose naltrexone, eller lavdosis naltrexon på dansk. Det bruges off-label ved fibromyalgi, hvilket betyder, at medicinen ikke er specifikt godkendt til fibromyalgi, men at nogle læger alligevel kan vælge at bruge den i udvalgte tilfælde.^8,9

LDN mod fibromyalgi har fået meget opmærksomhed, fordi nogle mindre studier og patienthistorier har peget på mulig effekt på smerter, træthed og livskvalitet. Forskningen er dog stadig ikke entydig. Et dansk randomiseret studie fandt ikke, at naltrexon 6 mg var bedre end placebo til at reducere smerter hos kvinder med fibromyalgi.⁸

Nyere gennemgange peger på, at LDN stadig er interessant, men at der mangler større og bedre studier, før det kan betragtes som en veldokumenteret standardbehandling.⁹ Derfor bør LDN ikke fremstilles som en mirakelkur. Det kan være relevant for nogle, men bør altid vurderes sammen med en læge.

Pregabalin til fibromyalgi

Pregabalin er en type medicin, der påvirker nervesystemets måde at sende signaler på. Det bruges blandt andet ved nervesmerter, epilepsi og angst, men nævnes også ofte i forbindelse med fibromyalgi.^1,3

Ved fibromyalgi kan pregabalin hos nogle være med til at dæmpe smerter og forbedre søvn. Det virker dog langt fra for alle, og bivirkninger som træthed, svimmelhed, vægtøgning, hævelser og koncentrationsbesvær kan være en udfordring.^1,3

Pregabalin bør derfor ikke ses som en mirakelkur mod fibromyalgi. Det kan være relevant for nogle, men effekten bør følges op efter en aftalt periode sammen med lægen.^1,3

Duloxetin mod fibromyalgi

Duloxetin er en type medicin, der påvirker signalstoffer i nervesystemet, som har betydning for både smerter, humør og energi. Det bruges blandt andet ved depression, angst og visse kroniske smertetilstande.^1,4

Duloxetin mod fibromyalgi kan være relevant for nogle, især hvis smerter, humør og funktion er påvirket samtidig. Det betyder ikke, at fibromyalgi er en psykisk sygdom, men at nogle af de samme signalstoffer kan spille en rolle ved både smerte og psykisk trivsel.^1,4

Effekten varierer, og bivirkninger som kvalme, mundtørhed, svimmelhed, søvnændringer og svedtendens kan forekomme.¹

Amitriptylin mod fibromyalgi

Amitriptylin er et ældre antidepressivt lægemiddel, men ved fibromyalgi bruges det ofte i lave doser med fokus på smerter og søvn. Det betyder, at man ikke nødvendigvis får det, fordi man er deprimeret.³

Amitriptylin mod fibromyalgi kan være relevant, hvis søvnproblemer fylder meget. Nogle oplever bedre søvn og mindre smertefølsomhed, mens andre får bivirkninger som mundtørhed, døsighed, forstoppelse, vægtøgning eller en følelse af at være tung i hovedet dagen efter.³

Dansk Lægehåndbog beskriver amitriptylin som en mulig behandling ved fibromyalgi, men med svag anbefaling.³

Gabapentin til fibromyalgi

Gabapentin minder på nogle måder om pregabalin og bruges blandt andet ved nervesmerter og epilepsi. Nogle læger kan overveje gabapentin ved fibromyalgi, men dokumentationen er generelt ikke lige så stærk som for pregabalin, duloxetin og milnacipran.^1,3

Gabapentin kan give bivirkninger som træthed, svimmelhed, døsighed, vægtøgning og koncentrationsbesvær. Det er vigtigt at tage højde for, fordi mange med fibromyalgi allerede kæmper med træthed og fibro tåge.³

Milnacipran mod fibromyalgi

Milnacipran er en type medicin, der minder om duloxetin. Det er godkendt til fibromyalgi i USA og nævnes ofte i internationale studier. Sammen med duloxetin og pregabalin er det et af de præparater, der har bedst dokumentation i forskningen.¹

I Danmark er milnacipran dog mindre relevant i praksis, fordi Medicin.dk aktuelt angiver, at der ikke findes præparater med indholdsstoffet milnacipran i Danmark.¹⁰ Derfor kan danske patienter godt støde på det i internationale artikler, uden at det nødvendigvis er en realistisk behandlingsmulighed herhjemme.

Smertestillende medicin mod fibromyalgi

Almindelig smertestillende medicin som paracetamol har ofte begrænset effekt på selve fibromyalgismerterne. Det skyldes blandt andet, at fibromyalgi ikke primært handler om en klassisk skade eller betændelsestilstand i muskler og led.^3,4

Paracetamol kan dog stadig være relevant ved andre samtidige smerter, for eksempel hovedpine, menstruationssmerter eller akutte smerter. Hvis man tager smertestillende ofte uden tydelig effekt, bør man tale med sin læge.³

Ibuprofen og NSAID mod fibromyalgi

NSAID-præparater som ibuprofen, naproxen og diclofenac virker især ved smerter, hvor inflammation spiller en rolle. Fibromyalgi er ikke en klassisk inflammatorisk gigtsygdom, og derfor har NSAID ofte begrænset effekt på selve fibromyalgismerterne.³

NSAID kan dog være relevant ved andre samtidige problemer, for eksempel menstruationssmerter, hovedpine, akutte skader eller inflammatoriske smerter. Langvarig brug bør vurderes af læge, da NSAID kan give bivirkninger fra blandt andet mave, nyrer, blodtryk og hjerte-kar-system.³

Opioider mod fibromyalgi

Opioider anbefales som udgangspunkt ikke som fast behandling ved fibromyalgi. Effekten er ofte begrænset, og risikoen for bivirkninger, afhængighed og forværring af smertefølsomhed kan være betydelig.^3,5

Dansk Lægehåndbog beskriver en stærk anbefaling imod opioider uden dual action ved fibromyalgi.³ Hvis man allerede tager opioider, bør man ikke stoppe brat på egen hånd, men tale med lægen om en plan.

Tramadol ved fibromyalgi

Tramadol er en særlig type smertestillende medicin, som både har opioidvirkning og påvirker nogle signalstoffer i nervesystemet. Ved fibromyalgi bør tramadol bruges med stor forsigtighed.³

Dansk Lægehåndbog beskriver tramadol med en svag anbefaling imod og kun i særlige tilfælde.³ Tramadol kan give bivirkninger som kvalme, svimmelhed, døsighed, forstoppelse og afhængighedsproblemer. Det kan også interagere med medicin som duloxetin, venlafaxin og SSRI-præparater.

Sovemedicin ved fibromyalgi

Søvnproblemer er meget almindelige ved fibromyalgi, men sovemedicin er sjældent en god langsigtet løsning alene. Nogle præparater kan give tilvænning, afhængighed, døsighed dagen efter og koncentrationsbesvær.^2,5

Før man bruger sovemedicin fast, bør man undersøge, hvorfor søvnen er dårlig. Det kan skyldes smerter, uro, dårlig døgnrytme, søvnapnø, restless legs, stress eller bivirkninger fra anden medicin.⁵

Cannabis mod fibromyalgi

Cannabis mod fibromyalgi er et emne, mange er nysgerrige på. Nogle patienter fortæller, at cannabisprodukter hjælper på smerter, søvn eller uro, men forskningen er stadig begrænset, og der mangler større og bedre studier.¹³

Cannabis kan også give bivirkninger som træthed, svimmelhed, påvirket koncentration, angst, afhængighedsproblemer og nedsat reaktionsevne.¹³ Derfor bør cannabis ikke fremstilles som en generel løsning mod fibromyalgi.

Ny medicin mod fibromyalgi

Der forskes fortsat i ny medicin mod fibromyalgi. Et af de mest omtalte nyere præparater er Tonmya, som er en tablet med cyclobenzaprin, der tages under tungen ved sengetid.¹¹

Tonmya blev godkendt af FDA i USA i 2025 til behandling af fibromyalgi hos voksne.¹¹ Det er dog vigtigt at vide, at en FDA-godkendelse i USA ikke automatisk betyder, at medicinen er godkendt eller tilgængelig i Danmark eller EU.

Ketamin mod fibromyalgi

Ketamin undersøges ved flere typer kroniske smerter, herunder fibromyalgi. Det påvirker nogle af de systemer i nervesystemet, der kan have betydning for smertefølsomhed.¹⁴

Ketamin er dog ikke almindelig standardbehandling ved fibromyalgi. Forskningen er stadig usikker, især når det gælder langtidseffekt og sikkerhed.¹⁴ Derfor bør ketamin kun overvejes i specialiserede rammer.

Hvilken medicin er bedst mod fibromyalgi?

Der findes ikke én medicin, der er bedst for alle med fibromyalgi.

Hvis søvnproblemer fylder meget, kan lægen overveje præparater, der også påvirker søvn. Hvis smerter og nedtrykthed fylder samtidig, kan duloxetin være relevant for nogle. Hvis smertefølsomhed og søvnproblemer er dominerende, kan pregabalin eller gabapentin i nogle tilfælde overvejes. Hvis man er interesseret i LDN, bør man være opmærksom på, at forskningen stadig er usikker.

Det vigtigste er, at medicinen vælges ud fra dine symptomer og ikke kun ud fra diagnosen. Fibromyalgi ser forskellig ud fra person til person, og derfor bør medicinen også vurderes individuelt.

En god lægelig vurdering bør se på effekt, bivirkninger, anden medicin, søvn, humør, arbejde, alder, øvrige sygdomme og dine egne mål.

Hvornår bør du tale med lægen?

Du bør tale med lægen, hvis dine symptomer påvirker din hverdag, og du overvejer medicin mod fibromyalgi. Du bør også tale med lægen, hvis du allerede tager medicin, men er i tvivl om, hvorvidt den hjælper.

Det kan være en god idé at forberede sig før lægesamtalen. Skriv gerne ned, hvilke symptomer der fylder mest, hvad du allerede har prøvet, hvilken medicin du tager, og hvilke bivirkninger du tidligere har haft.
Det kan hjælpe at tage en online fibromyalgi test, som du kan tage med til samtalen

Du bør også tale med lægen, hvis dine symptomer ændrer sig markant. Nye eller hurtigt forværrede symptomer bør ikke automatisk forklares med fibromyalgi.

Medicin mod fibromyalgi bør altid have et tydeligt mål. Hvis målet ikke bliver opnået, bør behandlingen genovervejes.

Ofte stillede spørgsmål om medicin mod fibromyalgi

Hvilken medicin virker bedst mod fibromyalgi?

Der findes ikke én medicin, der virker bedst for alle. Duloxetin, pregabalin og milnacipran har noget af den bedste dokumentation internationalt, men effekten ses kun hos en mindre del. Amitriptylin kan være relevant for nogle, især ved søvnproblemer.

Er LDN godt mod fibromyalgi?

LDN er interessant, men forskningen er stadig ikke entydig. Nogle mindre studier og patienthistorier peger på mulig effekt, men et dansk randomiseret studie fandt ikke bedre smertelindring end placebo. LDN bør derfor ikke ses som en sikker eller veldokumenteret standardbehandling.

Kan pregabalin hjælpe ved fibromyalgi?

Pregabalin kan hjælpe nogle med fibromyalgi, især ved smerter og søvnproblemer. Det virker dog ikke for alle og kan give bivirkninger som træthed, svimmelhed, vægtøgning og koncentrationsbesvær.

Hjælper duloxetin mod fibromyalgi?

Duloxetin kan hjælpe nogle med fibromyalgi, især hvis smerter, humør og funktion er påvirket. Effekten varierer, og bivirkninger kan være en begrænsning.

Hjælper almindelig smertestillende medicin mod fibromyalgi?

Almindelig smertestillende medicin som paracetamol og ibuprofen har ofte begrænset effekt på selve fibromyalgismerterne. Det kan dog være relevant ved andre samtidige smerter.

Bør man tage opioider mod fibromyalgi?

Opioider anbefales som udgangspunkt ikke som fast behandling ved fibromyalgi. Risikoen for bivirkninger og afhængighed er betydelig, og effekten er ofte begrænset.

Findes der ny medicin mod fibromyalgi?

Ja, der forskes i ny medicin. I USA blev Tonmya godkendt af FDA i 2025 til voksne med fibromyalgi. Det betyder dog ikke automatisk, at præparatet er godkendt eller tilgængeligt i Danmark.

Referencer

1. Moore A, Bidonde J, Fisher E, Häuser W, Bell RF. Effectiveness of pharmacological therapies for fibromyalgia syndrome in adults: an overview of Cochrane Reviews. Rheumatology. 2025.
2. Macfarlane GJ, Kronisch C, Dean LE, et al. EULAR revised recommendations for the management of fibromyalgia. Annals of the Rheumatic Diseases. 2017.
3. Sundhed.dk, Lægehåndbogen. Fibromyalgi.
4. Fitzcharles MA, Cohen SP, Clauw DJ, et al. Nociplastic pain: Towards an understanding of prevalent pain conditions. The Lancet. 2021.
5. National Institute for Health and Care Excellence (NICE). Chronic pain (primary and secondary) in over 16s: assessment of all chronic pain and management of chronic primary pain. 2021.
6. National Health Service (NHS). Fibromyalgia – Treatment.
7. National Institute of Arthritis and Musculoskeletal and Skin Diseases (NIAMS). Fibromyalgia: Diagnosis, Treatment, and Steps to Take. 2024.
8. Bruun KD, et al. Naltrexone 6 mg once daily versus placebo in women with fibromyalgia: a randomised, double-blind, placebo-controlled trial. The Lancet Rheumatology. 2024.
9. Vatvani AD, et al. Efficacy and safety of low-dose naltrexone for the management of fibromyalgia: a systematic review and meta-analysis. 2024.
10. Medicin.dk. Milnacipran.
11. U.S. Food and Drug Administration. Approval letter: Tonmya. 2025.
12. Giorgi V, Sarzi-Puttini P, Pellegrino G, et al. Pharmacological Treatment of Fibromyalgia Syndrome: A Practice-Based Review. Current Pain and Headache Reports. 2024.
13. Lopera V, et al. Effectiveness and safety of cannabis-based products for medical use in patients with fibromyalgia: A systematic review. 2024.
14. Carvalho JF, et al. Ketamine in fibromyalgia: a systematic review. 2024.