Hvad skyldes fibromyalgi?

Fibromyalgi er en kompleks kronisk smertetilstand, og der findes ikke én enkelt årsag, som forklarer sygdommen hos alle. For nogle opstår symptomerne gradvist over flere år. For andre begynder de efter en periode med fysisk eller psykisk belastning, en infektion, en skade, operation eller længerevarende stress.
Det betyder dog ikke, at fibromyalgi “bare skyldes stress” eller “sidder i hovedet”. Smerterne er virkelige, og forskningen peger på, at sygdommen hænger sammen med ændringer i kroppens måde at bearbejde smerte, belastning og sanseindtryk på.
I dag forstår man fibromyalgi som en tilstand, hvor flere faktorer spiller sammen. Nervesystemet, søvn, genetik, hormoner, immunforsvar, tidligere belastninger og livsstil kan alle have betydning. Hos den enkelte person kan nogle faktorer fylde mere end andre.
Fibromyalgi har sjældent én enkelt årsag
Mange sygdomme kan forklares relativt enkelt. En infektion kan skyldes en bakterie. Et brækket ben skyldes et knoglebrud. Fibromyalgi fungerer anderledes.
Ved fibromyalgi er der sjældent én enkelt forklaring, som kan findes i en blodprøve eller på en scanning. I stedet opstår sygdommen sandsynligvis gennem et samspil mellem flere systemer i kroppen. Det er en af grundene til, at symptomerne kan se meget forskellige ud fra person til person.
Nogle har haft smerter, træthed og søvnproblemer i mange år, før diagnosen stilles. Andre beskriver, at symptomerne blev tydelige efter en bestemt begivenhed, for eksempel en infektion, ulykke, operation eller en længere periode med høj belastning. Det betyder ikke nødvendigvis, at denne begivenhed alene “skabte” sygdommen, men den kan have været en udløsende faktor hos en person, der allerede var sårbar.
Nervesystemets rolle ved fibromyalgi
En af de mest centrale forklaringer på fibromyalgi handler om nervesystemet. Hos mange med fibromyalgi ser smertesystemet ud til at være mere følsomt end normalt. Det betyder, at kroppen kan reagere kraftigere på signaler, som hos andre ikke ville give samme smerte eller ubehag.
Det kaldes ofte central sensibilisering eller nociplastisk smerte. Begreberne bruges til at beskrive smerter, hvor nervesystemets bearbejdning af signaler er ændret, uden at der nødvendigvis er en tydelig vævsskade, som forklarer smerternes omfang.
En simpel måde at forstå det på er at forestille sig kroppens smertesystem som en alarm. Normalt går alarmen i gang, når der er fare eller mulig skade. Ved fibromyalgi kan alarmsystemet være blevet mere følsomt. Det betyder, at signaler fra kroppen lettere bliver opfattet som vigtige, truende eller smertefulde.

Det betyder ikke, at smerterne er indbildte. Tværtimod. Smerte opstår altid gennem nervesystemet, uanset om årsagen er et brækket ben, en forstuvning eller fibromyalgi. Forskellen er, at smertesystemet ved fibromyalgi ofte reagerer kraftigere og mere vedvarende.
Hvad betyder central sensibilisering for fibromyalgi?
Central sensibilisering betyder, at hjernen og rygmarven bliver mere følsomme over for signaler fra kroppen. Det kan føre til, at smerter føles kraftigere, varer længere eller spreder sig til flere områder.
Ved central sensibilisering kan kroppen reagere kraftigere på tryk, bevægelse, temperatur eller almindelig daglig belastning. Nogle oplever også øget følsomhed over for lys, lyd, lugte eller berøring. Det passer godt med, at fibromyalgi ofte handler om mere end smerter alene.
Central sensibilisering kan også være med til at forklare, hvorfor symptomerne kan svinge. Hvis nervesystemet i forvejen er presset af dårlig søvn, stress eller høj belastning, kan smerter og andre symptomer lettere blusse op. Omvendt kan symptomerne for nogle blive mere håndterbare, når søvn, aktivitet og hverdagsbelastning bliver bedre reguleret.
Det er vigtigt at sige, at central sensibilisering ikke er hele forklaringen på fibromyalgi. Det er én vigtig brik i et større puslespil.

Genetik og arvelighed ved fibromyalgi
Fibromyalgi ser ud til at forekomme hyppigere i nogle familier. Det betyder, at der sandsynligvis findes en arvelig eller genetisk sårbarhed hos nogle personer.
Det betyder dog ikke, at fibromyalgi er direkte arveligt på samme måde som visse genetiske sygdomme. Man arver ikke nødvendigvis selve sygdommen. Man kan i stedet arve en øget sårbarhed for at udvikle kroniske smerter, øget smertefølsomhed eller andre symptomer, hvis kroppen samtidig udsættes for bestemte belastninger.
Genetik kan blandt andet påvirke, hvordan nervesystemet regulerer smerte, søvn, stressrespons og signalstoffer i kroppen. Men gener virker sjældent alene. Miljø, livsbegivenheder, fysisk aktivitet, søvn og andre faktorer spiller også ind.
Derfor kan to personer i samme familie godt have meget forskellige forløb. Den ene kan udvikle fibromyalgi, mens den anden ikke gør.
Søvnens betydning på fibromyalgi
Søvnproblemer er meget almindelige ved fibromyalgi, men søvn er ikke kun et symptom. Dårlig søvn kan også være med til at forstærke smerter, træthed og koncentrationsbesvær.
Når søvnen er dårlig over længere tid, bliver kroppen dårligere til at restituere. Smertesystemet kan blive mere følsomt, energiniveauet falder, og kroppen får sværere ved at håndtere belastning. Derfor kan dårlig søvn både være en del af sygdomsbilledet og en faktor, der holder symptomerne ved lige.
Mange med fibromyalgi oplever, at de vågner uden at føle sig udhvilede, selv efter mange timers søvn. Det kan være mindst lige så belastende som selve smerterne.
Søvn forklarer ikke hele fibromyalgi, men for mange er den en vigtig nøgle. Bedre søvn fjerner ikke nødvendigvis sygdommen, men kan gøre symptomerne mere håndterbare.
Stress, belastning og livsbegivenheder påvirker fibromyalgi

Langvarig stress eller belastning kan spille en rolle hos nogle med fibromyalgi. Det gælder både fysisk belastning, psykisk belastning og perioder, hvor kroppen ikke får mulighed for tilstrækkelig restitution.
Det betyder ikke, at fibromyalgi er en psykisk sygdom. Det betyder, at kroppen og nervesystemet påvirkes af langvarig belastning. Søvn, hormoner, immunforsvar, muskelspænding, smertebearbejdning og energiniveau kan alle ændre sig, når kroppen er presset over tid.
Nogle udvikler symptomer efter en konkret hændelse som en ulykke, operation, infektion eller følelsesmæssigt belastende periode. Hos andre er der ikke en tydelig udløsende begivenhed.
Det vigtigste er at undgå simple forklaringer. Stress kan være én faktor blandt flere, men det er ikke det samme som at sige, at personen selv er skyld i sygdommen.
Infektioner, skader og andre udløsende faktorer for fibromyalgi
Hos nogle begynder fibromyalgi efter en infektion, skade, operation eller anden fysisk belastning. Det betyder ikke nødvendigvis, at hændelsen alene forårsagede sygdommen, men den kan have været med til at udløse symptomer hos en person, der allerede var sårbar.
Efter en infektion eller skade kan kroppen i en periode være mere følsom. Hvis smertesystemet ikke falder til ro igen, kan smerterne blive mere langvarige og brede sig. Dette ses ikke kun ved fibromyalgi, men også ved andre kroniske smertetilstande.
Det er dog vigtigt at være forsigtig med årsagsforklaringer. Mange mennesker får infektioner, skader eller operationer uden at udvikle fibromyalgi. Derfor handler det sandsynligvis om samspillet mellem belastningen og den enkelte persons biologiske sårbarhed.
Hormoner og køn – kan det påvirke fibromyalgi?
Fibromyalgi diagnosticeres hyppigere hos kvinder end hos mænd. Det har ført til en del forskning i, om hormoner kan spille en rolle.
Hormoner påvirker blandt andet søvn, smertefølsomhed, stressrespons og energiniveau. Mange med fibromyalgi oplever, at symptomer kan svinge i forbindelse med menstruation, overgangsalder eller andre hormonelle forandringer. Det betyder dog ikke, at fibromyalgi udelukkende er en hormonel sygdom.
Der forskes stadig i, hvorfor kvinder diagnosticeres hyppigere end mænd. En del af forklaringen kan være biologisk, men der kan også være sociale og diagnostiske faktorer. Mænd med fibromyalgi kan være underdiagnosticerede, fordi sygdommen traditionelt er blevet opfattet som noget, der primært rammer kvinder.
Immunforsvar og inflammation påvirker fibromyalgi

Mange spørger, om fibromyalgi skyldes inflammation. Svaret er nuanceret.
Fibromyalgi klassificeres ikke som en klassisk inflammatorisk gigtsygdom. Den giver ikke samme type ledhævelse, ledskade eller forhøjede inflammationstal, som man kan se ved sygdomme som leddegigt. Derfor er det misvisende at forklare fibromyalgi som en almindelig betændelsestilstand i muskler eller led.
Samtidig undersøger forskere, om immunforsvaret og lavgradige inflammatoriske processer kan spille en rolle hos nogle personer. Der findes studier, som peger på ændringer i immunologiske markører, men området er komplekst, og der er endnu ikke én klar inflammatorisk forklaring på fibromyalgi.
Det mest præcise er derfor at sige, at fibromyalgi ikke er en klassisk inflammatorisk sygdom, men at immunforsvaret muligvis kan være en del af det samlede billede hos nogle.
Psykiske faktorer og fibromyalgi
Fibromyalgi er ikke en psykisk sygdom. Men psykisk belastning, bekymring, angst, depression og tidligere traumer kan påvirke smerter og symptomer hos nogle.
Det skyldes ikke, at smerterne er mindre virkelige. Kroppen og hjernen hænger tæt sammen, og de systemer, der regulerer smerte, søvn, følelser, stress og energi, påvirker hinanden. Derfor kan psykisk belastning gøre symptomerne værre, ligesom ved mange andre kroniske sygdomme.
Samtidig kan fibromyalgi i sig selv føre til psykisk belastning. Det er hårdt at leve med smerter, træthed og uforudsigelige symptomer. Derfor kan angst eller nedtrykthed nogle gange være en konsekvens af sygdommen snarere end en årsag.
Det vigtigste er at forstå sammenhængen uden at reducere sygdommen til “noget psykisk”.
Hvorfor gør fibromyalgi ondt, når der ikke er en skade?
Et af de mest forvirrende spørgsmål ved fibromyalgi er, hvorfor kroppen kan gøre så ondt, når blodprøver og scanninger ikke viser en tydelig skade.
Det skyldes, at smerte ikke kun handler om vævsskade. Smerte er kroppens beskyttelsessystem. Hjernen vurderer hele tiden information fra kroppen og omgivelserne og afgør, om der er grund til at skabe smerte.
Ved fibromyalgi kan dette system være blevet mere følsomt. Det betyder, at kroppen lettere producerer smerte, også selvom der ikke er ny skade i muskler, led eller sener. Det kan føles ulogisk, men det er en kendt mekanisme ved kroniske smerter.
Denne forståelse kan være vigtig, fordi den kan reducere frygten for bevægelse. Hvis smerte ikke altid betyder skade, bliver det lettere at arbejde gradvist med aktivitet, træning og hverdagsfunktion.
Myter om årsager til fibromyalgi
Der findes mange myter om fibromyalgi. Nogle får at vide, at sygdommen skyldes dårlig holdning, svage muskler, triggerpunkter, inflammation, stress eller “for meget stillesiddende liv”. Så enkle forklaringer holder sjældent.
Fibromyalgi kan ikke reduceres til én muskel, ét led eller én livsstilsfaktor. Det er netop en kompleks tilstand, hvor mange systemer i kroppen spiller sammen. Derfor er det også sjældent, at én behandling eller én forklaring løser det hele.
Det betyder ikke, at holdning, muskelstyrke, stress, søvn eller fysisk aktivitet er ligegyldigt. Tværtimod kan flere af disse faktorer påvirke symptomerne. Men de er ikke nødvendigvis den grundlæggende årsag til sygdommen.
En god forklaring på fibromyalgi skal derfor være både fagligt korrekt og menneskelig. Den skal tage symptomerne alvorligt uden at gøre personen ansvarlig for at have fået sygdommen.
Kan man forebygge fibromyalgi?
Fordi årsagen til fibromyalgi ikke er fuldt forstået, findes der heller ingen sikker måde at forebygge sygdommen på. Man kan ikke med sikkerhed forhindre fibromyalgi ved at spise på en bestemt måde, træne på en bestemt måde eller undgå bestemte aktiviteter.
Til gengæld kan man arbejde med faktorer, der generelt støtter et mere robust nervesystem. Regelmæssig fysisk aktivitet, god søvn, stresshåndtering, social støtte og en gradvis tilgang til belastning kan være vigtige for både forebyggelse af kroniske smerter og håndtering af symptomer.
Det betyder dog ikke, at fibromyalgi skyldes, at man har gjort noget forkert. Mange udvikler sygdommen, selvom de har levet sundt og aktivt. Forebyggelse handler derfor mere om at styrke kroppens samlede kapacitet end om at garantere, at sygdommen ikke opstår.
Hvad betyder årsagen for behandlingen af fibromyalgi?
Når fibromyalgi har flere mulige mekanismer, giver det også mening, at behandlingen sjældent består af én enkelt løsning. Hvis søvn, smertefølsomhed, stress, fysisk aktivitet og livsbelastning alle kan spille en rolle, bør behandlingen også tage højde for flere områder.
For nogle er det vigtigste at komme i gang med gradvis bevægelse. For andre er søvn, energiforvaltning eller smerteforståelse det første skridt. Nogle har brug for medicinsk behandling som supplement, mens andre har større gavn af fysioterapi, psykologiske strategier eller støtte til hverdagsstruktur.
Årsagsforståelsen kan også gøre behandlingen mere tryg. Når du ved, at smerter ikke altid betyder skade, bliver det lettere at bevæge dig gradvist og finde et niveau, kroppen kan acceptere.
Ofte stillede spørgsmål om årsager til fibromyalgi
Hvad er hovedårsagen til fibromyalgi?
Der findes ikke én kendt hovedårsag. Fibromyalgi udvikles sandsynligvis gennem et samspil mellem nervesystem, genetik, søvn, stress, tidligere belastninger og andre biologiske faktorer.
Skyldes fibromyalgi stress?
Fibromyalgi skyldes ikke “bare stress”. Langvarig stress eller belastning kan dog være en medvirkende eller udløsende faktor hos nogle.
Er fibromyalgi arveligt?
Fibromyalgi kan forekomme hyppigere i nogle familier, hvilket tyder på en genetisk sårbarhed. Det betyder dog ikke, at man med sikkerhed udvikler sygdommen, hvis den findes i familien.
Er fibromyalgi inflammation?
Fibromyalgi er ikke en klassisk inflammatorisk gigtsygdom og giver ikke typisk ledskade eller tydelige inflammationstal. Immunforsvaret kan dog muligvis spille en rolle hos nogle.
Kan en infektion udløse fibromyalgi?
Hos nogle ser symptomerne ud til at begynde efter en infektion eller anden fysisk belastning. Det betyder ikke, at infektionen alene er årsagen, men den kan være en udløsende faktor.
Sidder fibromyalgi i hovedet?
Nej. Fibromyalgi er en reel kronisk smertetilstand. Hjernen og nervesystemet spiller en vigtig rolle i al smerte, men det betyder ikke, at smerterne er indbildte.
Referencer
National Institute of Arthritis and Musculoskeletal and Skin Diseases (NIAMS). Fibromyalgia. 2024.
Centers for Disease Control and Prevention (CDC). Fibromyalgia.
Fitzcharles MA, Cohen SP, Clauw DJ, et al. Nociplastic pain: Towards an understanding of prevalent pain conditions. The Lancet. 2021.
Jurado-Priego LN, et al. Fibromyalgia: A Review of the Pathophysiological Mechanisms and Multidisciplinary Treatment Strategies. 2024.
Dizner-Golab A, et al. Fibromyalgia – etiology, diagnosis and treatment including perioperative management in patients with fibromyalgia. 2023.
Gyorfi M, et al. Fibromyalgia Pathophysiology. 2022.
Nijs J, et al. Nociplastic pain and central sensitization in patients with chronic pain conditions: a terminology update for clinicians. 2023.
Keskindag B, Karaaziz M. The association between pain and sleep in fibromyalgia. 2017.