Mød Joachim – fysioterapeuten bag Fibrofys
Jeg hedder Joachim Bograd og er autoriseret fysioterapeut med særligt fokus på fibromyalgi og længerevarende smerter.
Min interesse for smerter er både faglig og personlig. Jeg har selv levet med vedvarende smerter i mere end 10 år og ved, hvor meget de kan fylde i hverdagen.
I dag hjælper jeg andre med at forstå deres smerter og finde konkrete redskaber til at få mere frihed i hverdagen.
Book en gratis forsamtaleHvorfor jeg startede Fibrofys
I mere end 10 år levede jeg med vedvarende rygsmerter. I dag er jeg smertefri, men erfaringen har haft stor betydning for den måde, jeg arbejder som fysioterapeut på.
Min egen historie gjorde mig nysgerrig på smerter. Hvorfor kan de fortsætte så længe? Hvorfor opleves de så forskelligt? Og hvad kan man gøre, når de almindelige råd ikke er nok?
Den nysgerrighed førte mig videre ind i smertevidenskaben og blev senere en vigtig del af grundlaget for Fibrofys.
Min historie er ikke en opskrift på din. Men den har givet mig en særlig interesse for at hjælpe mennesker med længerevarende smerter – med faglig viden, forståelse og konkrete redskaber, der giver mening i deres hverdag.
Faglig viden, der kan bruges i hverdagen
Mit arbejde bygger på moderne smertevidenskab og en forståelse af, at længerevarende smerter sjældent har én enkel forklaring.
Når du kommer til Fibrofys, starter vi med at forstå din situation: Hvad påvirker dig mest? Hvad har du allerede prøvet? Og hvad vil du gerne kunne mere af?
Derfra arbejder vi med relevante redskaber som smerteforståelse, tilpasset træning, energiforvaltning og gradvis opbygning af aktiviteter.
Målet er ikke at gøre dig afhængig af behandling, men at give dig viden og redskaber til selv at håndtere din situation og få mere ud af hverdagen.
Min faglige baggrund
Autoriseret fysioterapeut
Uddannet fra Københavns Professionshøjskole i 2022.
Smertevidenskab
Supplerende kurser og undervisning i moderne smertevidenskab, blandt andet hos Morten Høgh.
FAKS’ Smertelinje
Erfaring som frivillig rådgiver for mennesker med længerevarende smerter.
Fokus på komplekse smerter
Særlig klinisk interesse for fibromyalgi og længerevarende smertetilstande.
Hvem jeg hjælper
Fibromyalgi
Når smerter, træthed, søvn og svingende energi påvirker din hverdag, hjælper jeg dig med at finde en plan, der tager højde for det hele.
Længerevarende smerter
Når smerterne har stået på længe, arbejder vi med at forstå dem bedre og gradvist opbygge dine muligheder for aktivitet.
Når du har prøvet flere ting
Hvis forskellige behandlinger og råd ikke har været nok, hjælper jeg dig med at finde en mere sammenhængende vej fremad.
Fysioterapi på Østerbro eller online.
Samme faglige tilgang, uanset hvor vi mødes.Det siger mine klienter
5.000+ en-til-en klientsessioner
“Mit forløb har været yderst givende, og jeg kan varmt anbefale Joachim. Han er både meget forstående, nærværende og omhyggelig.”
“I dag er jeg tilbage på arbejde og kan det meste igen – ikke mindst takket være Joachim. En meget varm anbefaling herfra.”
Viden fra Fibrofys
Jeg mener, at viden skal være tilgængelig for alle. Derfor deler jeg også gratis information og værktøjer, som du kan bruge på egen hånd.
Forstå fibromyalgi
Bliv klogere på symptomer, diagnose, behandling og de muligheder, der findes for at håndtere sygdommen.
Udforsk vores vidensuniversGratis værktøjer
Brug tests og praktiske redskaber til at skabe overblik over symptomer, energi og din hverdag.
Se alle værktøjerArtikler og forskning
Læs artikler om fibromyalgi, smertevidenskab og konkrete udfordringer i hverdagen.
Læs artiklerneLad os finde ud af, om jeg kan hjælpe dig
Du behøver ikke vide på forhånd, om et forløb hos Fibrofys er det rigtige for dig. Start med en gratis forsamtale, hvor vi taler kort om din situation og finder ud af, om jeg kan hjælpe dig videre.
Book en gratis forsamtale