Pulstræning kan muligvis mindske hjernetåge ved fibromyalgi. Et nyt randomiseret studie fra oktober 2026 viser, at otte ugers konditionstræning forbedrede blandt andet opmærksomhed, arbejdshukommelse og andre kognitive funktioner hos kvinder med fibromyalgi. Resultaterne er lovende, men der er endnu ikke tilstrækkelig forskning til at fastslå, hvor meget du skal træne, eller hvilken puls der er bedst, hvis målet er at reducere hjernetåge.
Måske kender du følelsen af at gå ind i et rum og glemme, hvad du skulle hente. Du læser den samme sætning flere gange uden rigtigt at forstå indholdet, eller du har svært ved at holde koncentrationen under en samtale. Nogle oplever også, at det tager længere tid at finde ord, planlægge opgaver eller holde styr på flere ting på én gang.
Disse kognitive problemer bliver ofte kaldt hjernetåge eller fibrotåge, og for nogle mennesker med fibromyalgi kan de være mindst lige så begrænsende som smerterne.
Hjernetåge kan være frustrerende, især hvis du tidligere har været vant til at kunne arbejde koncentreret, huske aftaler og overskue en travl hverdag. Det kan også give anledning til bekymring, hvis du oplever, at din hukommelse og mentale klarhed ikke fungerer, som du forventer.
Men der er voksende interesse for, om fysisk aktivitet kan påvirke disse symptomer.
Vi ved allerede, at konditionstræning kan forbedre fysisk funktion og mindske smerter hos nogle mennesker med fibromyalgi. Nyere forskning tyder på, at træningen muligvis også kan forbedre dele af den kognitive funktion.
I denne artikel ser vi nærmere på forskningen bag pulstræning ved fibromyalgi, hvad det nye studie fra 2026 faktisk viser, og hvordan du kan tilpasse konditionstræningen til din egen kapacitet.
Hvad er hjernetåge ved fibromyalgi?
Hjernetåge er en almindelig betegnelse for de kognitive udfordringer, som nogle mennesker med fibromyalgi oplever.
Det kan blandt andet handle om koncentration, opmærksomhed, hukommelse og evnen til at planlægge eller gennemføre mentale opgaver.
Nogle beskriver det som at have vat i hovedet eller føle, at hjernen arbejder langsommere end normalt.
Det er vigtigt at understrege, at hjernetåge ikke nødvendigvis betyder, at du har mistet din intelligens, eller at hjernen er blevet beskadiget.
Det handler snarere om, at bestemte mentale funktioner kan være sværere at bruge i hverdagen.
Typiske symptomer på hjernetåge
Hjernetåge kan blandt andet vise sig ved, at du har svært ved at holde fokus under læsning eller samtaler. Du kan også opleve, at du glemmer, hvad du ville sige, mister overblikket over en opgave eller skal bruge længere tid på at bearbejde information.
For nogle er problemet især hukommelsen, mens andre primært oplever koncentrationsbesvær og mental udmattelse.
Symptomerne kan også variere fra dag til dag.
Måske har du forholdsvis let ved at koncentrere dig på nogle dage, mens selv små mentale opgaver føles krævende på andre.
Det betyder ikke nødvendigvis, at der sker store ændringer i hjernens funktion fra den ene dag til den anden. Søvn, smerter, træthed, medicin og mange andre forhold kan påvirke, hvordan de kognitive udfordringer opleves.
Hvad siger forskningen om hukommelsen ved fibromyalgi?
En systematisk gennemgang og metaanalyse fra 2025 undersøgte arbejdshukommelsen hos mennesker med fibromyalgi.
Forskerne inkluderede 29 studier, hvor deltagere med fibromyalgi blev sammenlignet med personer uden diagnosen.
Resultaterne viste, at gruppen med fibromyalgi gennemsnitligt havde en dårligere verbal arbejdshukommelse.
Verbal arbejdshukommelse er blandt andet relevant, når du skal huske information, mens du bruger den, eksempelvis under en samtale eller når du følger flere mundtlige instruktioner.
Forskerne fandt derimod ikke en statistisk sikker forskel i den visuelle arbejdshukommelse i hovedanalysen.
Det viser, at fibromyalgi ikke nødvendigvis påvirker alle dele af hukommelsen på samme måde.
Det er dog vigtigt at huske, at resultaterne beskriver gennemsnitlige forskelle mellem grupper.
De betyder ikke, at alle mennesker med fibromyalgi har målbare problemer med hukommelsen.
Kan pulstræning hjælpe mod hjernetåge?
Ja, det er muligt, og nyere forskning giver grund til at undersøge konditionstræning som en relevant strategi.
Pulstræning er et almindeligt udtryk for fysisk aktivitet, hvor pulsen stiger, fordi hjertet og kredsløbet skal arbejde mere.
Det kan blandt andet være rask gang, cykling, svømning, dans eller træning på en crosstrainer.
I forskningen bruges ofte betegnelsen aerob træning eller konditionstræning.
Formålet er blandt andet at udfordre kredsløbet og forbedre kroppens evne til at udføre fysisk arbejde over tid.
Men konditionstræning kan muligvis også have betydning for kognitive funktioner.
Det er særligt interessant ved fibromyalgi, fordi nogle oplever hjernetåge samtidig med smerter, træthed og søvnproblemer.
Hvis fysisk aktivitet kan påvirke flere af disse områder, kan det være en relevant del af en samlet behandlingsstrategi.
Der findes dog endnu ikke stærk dokumentation for, at pulstræning med en bestemt intensitet kan fjerne hjernetåge.
Det nye studie fra 2026 er derfor et vigtigt bidrag, men ikke et endeligt svar.
Nyt studie fra 2026: Konditionstræning forbedrede kognitive funktioner ved fibromyalgi
Et randomiseret studie, offentliggjort den 9. oktober 2026 i tidsskriftet Clinical Rheumatology, undersøgte effekten af pilates og aerob træning hos kvinder med fibromyalgi.
Studiet blev udført af Baglan Yentur og kolleger og omfattede 46 kvinder mellem 18 og 55 år.
Deltagerne blev tilfældigt fordelt i to grupper.
Den ene gruppe lavede pilates, mens den anden gruppe gennemførte et program med aerob træning.
Begge grupper trænede tre gange om ugen gennem otte uger.
Forskerne ønskede blandt andet at undersøge, om træningsformerne påvirkede smerter, sygdommens samlede påvirkning, kognitive funktioner og forskellige biologiske markører.
Hvad undersøgte forskerne?
Forskerne anvendte flere forskellige målinger.
De undersøgte blandt andet smerteintensitet og den samlede påvirkning fra fibromyalgi.
Deltagerne gennemførte også kognitive tests, som målte blandt andet verbal hukommelse, opmærksomhed og eksekutive funktioner.
Eksekutive funktioner er de mentale processer, som hjælper os med eksempelvis at planlægge, holde fokus, skifte mellem opgaver og kontrollere vores handlinger.
Derudover tog forskerne blodprøver for at undersøge forskellige stoffer, som kan være relevante for kroppens respons på fysisk aktivitet og for hjernens funktion.
Blandt disse var BDNF og irisin.
Hvad viste resultaterne?
Begge træningsgrupper oplevede gennemsnitlige forbedringer i smerter, fibromyalgiens samlede påvirkning og bevægelsesrelateret frygt.
Men når forskerne undersøgte de kognitive funktioner, var forbedringerne mere udtalte i gruppen, som havde lavet aerob træning.
Denne gruppe klarede sig blandt andet bedre på mål for opmærksomhed, eksekutive funktioner og korttidshukommelse.
Forskerne fandt desuden en stigning i blodniveauerne af BDNF og irisin efter konditionstræningen.
Disse ændringer var ikke tilsvarende statistisk sikre i pilatesgruppen.
Der blev også fundet en sammenhæng mellem ændringer i irisin og forbedringer i de kognitive målinger.
Resultaterne tyder dermed på, at konditionstræning kan være en relevant mulighed for at forbedre visse kognitive funktioner ved fibromyalgi.
Betyder det, at pulstræning er bedre end pilates?
Studiet fandt større forbedringer på flere kognitive målinger i gruppen med aerob træning.
Det er et interessant resultat, men det betyder ikke, at konditionstræning generelt er bedre end pilates for alle mennesker med fibromyalgi.
Studiet havde kun 46 deltagere, og alle var kvinder mellem 18 og 55 år.
Derudover varede træningen otte uger, og vi ved endnu ikke, om de kognitive forbedringer holder på længere sigt.
Studiet sammenlignede også to aktive træningsformer uden en gruppe, som fortsatte uden et tilsvarende træningsprogram.
Det gør det vanskeligt at afgøre præcist, hvor stor en del af forbedringerne der skyldes træningen frem for andre forhold, eksempelvis gentagelse af de kognitive tests.
Det er også vigtigt at skelne mellem forbedringer i kognitive tests og den subjektive oplevelse af hjernetåge.
En person kan blive bedre til en bestemt test uden nødvendigvis at opleve en lige så tydelig forbedring i hverdagen.
Omvendt kan man også opleve større mental klarhed, selvom ændringen ikke bliver fanget af en bestemt test.
Studiet er derfor lovende, men der er behov for større undersøgelser med længere opfølgning, før vi kan anbefale en bestemt træningsform eller puls specifikt mod hjernetåge.
Hvad er BDNF, og hvorfor er det interessant?
BDNF står for brain-derived neurotrophic factor.
Det er et protein, som blandt andet er involveret i nervesystemets funktion og i de processer, der gør det muligt for hjernen at tilpasse sig og danne nye forbindelser mellem nerveceller.
Disse processer bliver ofte omtalt som neuroplasticitet.
Neuroplasticitet betyder, at nervesystemet kan ændre sig som reaktion på erfaringer, læring og aktivitet.
Det er en normal og vigtig del af hjernens funktion.
Fysisk aktivitet er i forskellige forskningssammenhænge blevet forbundet med ændringer i BDNF, og det har skabt interesse for, om træning også kan påvirke hukommelse og andre kognitive funktioner.
I studiet fra 2026 fandt forskerne en stigning i BDNF i blodet hos gruppen, som gennemførte aerob træning.
Det er interessant, men det er vigtigt ikke at overfortolke resultatet.
En stigning i BDNF i en blodprøve er ikke det samme som et direkte bevis på, at der er dannet nye hjerneceller, eller at hjernetågen er blevet behandlet gennem én bestemt biologisk mekanisme.
Vi kan heller ikke ud fra studiet konkludere, at mere BDNF altid betyder bedre kognitiv funktion.
Blodmålinger giver kun et begrænset indblik i de komplekse processer, der foregår i hjernen.
Hvad er irisin, og hvordan hænger det sammen med træning?
Irisin er et signalstof, som er blevet undersøgt i forbindelse med fysisk aktivitet og kroppens kommunikation mellem forskellige væv.
Det er blandt andet blevet sat i forbindelse med muskelarbejde og forskellige processer, der kan have betydning for stofskifte og nervesystemets funktion.
I studiet fra 2026 steg niveauerne af irisin efter konditionstræning.
Forskerne fandt samtidig, at større stigninger i irisin hang sammen med større forbedringer på visse kognitive målinger.
Det kan pege på en mulig biologisk sammenhæng mellem fysisk aktivitet og kognition.
Men sammenhæng er ikke det samme som årsag.
Studiet kan ikke vise, at irisin var årsagen til forbedringerne i opmærksomhed og hukommelse.
Det er muligt, at både ændringerne i irisin og de kognitive forbedringer var påvirket af andre forhold i forbindelse med træningen.
Derfor bør vi ikke betragte irisin som et stof, der nødvendigvis skal øges for at behandle fibrotåge.
Det mest relevante ved studiet er, at en almindelig træningsform muligvis kan forbedre kognitive funktioner hos nogle mennesker med fibromyalgi.
Er der anden forskning, der viser, at træning kan hjælpe på hjernetåge?
Ja, det nye studie står ikke helt alene.
Der findes tidligere undersøgelser, som har fundet sammenhænge mellem fysisk træning og forbedringer i kognitive funktioner ved fibromyalgi.
Studie fra 2007: Træning i varmt vand
Et randomiseret studie fra 2007 undersøgte 60 midaldrende kvinder med fibromyalgi.
Deltagerne blev fordelt til enten et træningsprogram i varmt vand eller en kontrolgruppe.
Træningsgruppen gennemførte tre ugentlige træningspas i 16 uger.
Programmet omfattede blandt andet bevægelighedstræning, aerob træning, styrketræning og afslapning.
Forskerne fandt forbedringer i både smerter, den samlede sygdomspåvirkning og kognitiv funktion hos træningsgruppen.
Resultaterne er interessante, fordi de viser, at et sammensat træningsprogram kan påvirke flere af de udfordringer, som mennesker med fibromyalgi oplever.
Men det er ikke muligt at afgøre, om forbedringerne især skyldtes konditionstræningen, styrketræningen, træningen i vand eller kombinationen af aktiviteter.
Studie fra 2009: Træning og fibrotåge
Et mindre pilotstudie fra 2009 undersøgte, om fysisk aktivitet kunne forbedre oplevede og målte kognitive problemer ved fibromyalgi.
Studiet omfattede 16 kvinder, som blev fordelt til enten et 18-ugers fysisk aktivitetsprogram eller en kontrolgruppe.
Forskerne fandt forbedringer i blandt andet træthed, depressive symptomer og selvrapporterede kognitive problemer i træningsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen.
Der blev også fundet positive resultater på flere objektive kognitive tests.
Men fordi der kun deltog 16 personer, er det svært at vide, hvor godt resultaterne kan overføres til andre med fibromyalgi.
Studiet bidrog dog til den tidlige interesse for fysisk aktivitet som en mulig strategi mod fibrotåge.
Studie fra 2018: Træning og hjernens aktivitet
Et studie offentliggjort i 2018 undersøgte effekten af 15 ugers fysisk træning på kognitive funktioner hos mennesker med fibromyalgi.
Forskerne brugte blandt andet en såkaldt Stroop-test, som undersøger opmærksomhed og evnen til at håndtere forstyrrende information.
De anvendte også funktionel MR-scanning til at undersøge ændringer i hjernens aktivitet under opgaverne.
Efter træningsperioden fandt forskerne forbedringer i kognitiv præstation og ændringer i aktivitet i bestemte områder af hjernen.
Resultaterne understøtter, at fysisk træning muligvis kan påvirke kognitive funktioner ved fibromyalgi.
Men det er stadig uklart, hvilke træningsformer og intensiteter der giver størst effekt, og hvor stor betydning forbedringerne har i den enkeltes hverdag.
Hvad betyder pulstræning?
Pulstræning betyder, at du udfører fysisk aktivitet, som får pulsen til at stige, og hvor du eventuelt bruger pulsen til at styre træningens intensitet.
Når du bevæger dig, har musklerne brug for mere ilt og energi.
Hjertet reagerer ved at pumpe mere blod rundt i kroppen, og derfor stiger pulsen.
Jo mere krævende aktiviteten er i forhold til din fysiske kapacitet, desto mere vil pulsen ofte stige.
Men puls er ikke et perfekt mål for træningsbelastning.
Pulsen kan også påvirkes af medicin, temperatur, stress, væskemangel og andre forhold.
Det betyder, at to personer godt kan udføre den samme aktivitet og have meget forskellig puls.
Det betyder også, at den samme person kan have forskellig puls under samme aktivitet fra dag til dag.
Ved fibromyalgi er det derfor vigtigt ikke kun at fokusere på tallet på pulsur eller smartwatch.
Oplevelsen af anstrengelse, den samlede belastning og muligheden for at gennemføre træningen er mindst lige så relevante.
Hvilken puls er bedst mod hjernetåge ved fibromyalgi?
Vi ved endnu ikke, hvilken puls der er bedst, hvis målet er at forbedre hjernetåge.
Studiet fra 2026 viser lovende resultater efter otte ugers aerob træning, men det dokumenterer ikke en bestemt optimal pulszone.
Det vil derfor være misvisende at sige, at du eksempelvis skal træne ved en bestemt puls i et bestemt antal minutter for at forbedre din hukommelse.
Når du skal vælge træningsintensitet, kan du i stedet tage udgangspunkt i almindelige principper for konditionstræning og tilpasse dem efter din egen kapacitet.
Let intensitet
Ved let intensitet stiger pulsen, men du kan stadig tale forholdsvis ubesværet.
Du bliver måske en smule varm eller let forpustet, men aktiviteten føles ikke særligt krævende.
Det kan eksempelvis være rolig cykling eller gang.
Let intensitet kan være et fint udgangspunkt, hvis du ikke har trænet kondition gennem længere tid, eller hvis du oplever betydelige symptomer.
Moderat intensitet
Ved moderat intensitet bliver du lettere forpustet, men kan stadig tale i hele sætninger.
Du mærker tydeligt, at kroppen arbejder, men aktiviteten er ikke så hård, at du hurtigt bliver nødt til at stoppe.
Det kan eksempelvis være rask gang, cykling i et tempo, hvor du bliver varm, eller svømning med jævn anstrengelse.
Sundhedsstyrelsen beskriver moderat intensitet som omtrent 64-76 % af maksimalpulsen eller 40-59 % af pulsreserven.
Det svarer også til omkring 12-13 på den klassiske Borg-skala fra 6 til 20.
Men disse tal er generelle mål for intensitet og ikke dokumenterede pulszoner mod hjernetåge ved fibromyalgi.
Høj intensitet
Ved høj intensitet bliver du tydeligt forpustet, og det kan være vanskeligt at føre en sammenhængende samtale.
Det kan eksempelvis være hurtig cykling, løb eller krævende intervaller.
Høj intensitet kan være relevant for nogle, især hvis de allerede er vant til konditionstræning.
Men der er ikke dokumentation for, at mere intens træning nødvendigvis giver bedre effekt på hjernetåge ved fibromyalgi.
Hvis du ikke er vant til pulstræning, er det heller ikke nødvendigt at begynde med hårde intervaller.
Skal du bruge pulsur for at træne mod hjernetåge?
Nej, du behøver ikke et pulsur for at komme i gang med konditionstræning.
Et ur kan være praktisk, hvis du gerne vil følge din puls og se, hvordan kroppen reagerer på forskellige aktiviteter.
Men det er ikke nødvendigt for at få gavn af fysisk træning.
Du kan også bruge din vejrtrækning og oplevelse af anstrengelse som vejledning.
Hvis du eksempelvis kan tale under træningen, men mærker, at du bliver lettere forpustet, arbejder du ofte omkring moderat intensitet.
Det kaldes nogle gange snakketesten.
Denne metode kan være mere praktisk end at forsøge at holde pulsen inden for et meget snævert interval.
Kan du bruge formlen 220 minus alder?
Formlen 220 minus alder bliver ofte brugt til at estimere maksimalpulsen.
Hvis du eksempelvis er 40 år, giver formlen en estimeret maksimalpuls på 180 slag i minuttet.
Men det er kun et groft gennemsnitligt estimat.
Din faktiske maksimalpuls kan være betydeligt højere eller lavere.
Et lille studie fra 2022 undersøgte forskellige metoder til at beregne træningspuls hos kvinder med fibromyalgi og fandt, at almindelige beregningsmodeller ikke nødvendigvis passede præcist med individuelle fysiologiske målinger.
Derfor kan en procentdel af en beregnet maksimalpuls ikke bruges som en sikker og præcis træningsanvisning for alle.
Hvis du ønsker at arbejde mere præcist med pulszoner, kan det være relevant at få hjælp til at fastlægge et niveau, som passer til din form og dine helbredsforhold.
Hvis du tager medicin, der påvirker pulsen, eller har problemer med hjerterytmen eller kroppens regulering af puls og blodtryk, kan almindelige pulsformler være særligt misvisende.
Hvilken form for pulstræning er bedst ved fibromyalgi?
Der findes ikke én bestemt konditionstræningsform, som er dokumenteret bedst mod hjernetåge.
Det vigtigste er, at aktiviteten får dig til at arbejde fysisk på et passende niveau, og at du har mulighed for at fortsætte med den over tid.
Rask gang
Rask gang kan være et enkelt udgangspunkt, fordi det ikke kræver særligt udstyr.
Du kan justere intensiteten ved at ændre tempo, distance eller terræn.
Hvis du allerede går lange ture, kan du eksempelvis vælge perioder med lidt højere tempo.
Hvis du ikke er vant til at gå så meget, kan du begynde med kortere ture.
Du behøver ikke gå hurtigt nok til at nå en bestemt puls, hvis det føles for krævende.
Cykling eller motionscykel
Cykling kan være relevant, hvis du gerne vil træne konditionen uden den samme belastning fra gang eller løb.
En motionscykel kan være praktisk, fordi du let kan styre modstanden og holde øje med træningstiden.
Hvis du oplever svimmelhed ved oprejst stilling, kan en siddende eller mere tilbagelænet cykel også være en mulighed, afhængigt af årsagen til symptomerne.
Det er dog vigtigt at få tilbagevendende svimmelhed eller hjertebanken vurderet, hvis det ikke allerede er undersøgt.
Svømning og træning i vand
Træning i vand kan være en relevant mulighed, hvis du godt kan lide at svømme eller bevæge dig i et bassin.
Vandets opdrift ændrer den måde, kroppen bliver belastet på, og nogle oplever, at bevægelserne føles mere behagelige.
Det betyder ikke, at vandtræning er nødvendigt eller automatisk bedre ved fibromyalgi.
Men et studie fra 2007 fandt forbedringer i kognitive funktioner efter et sammensat træningsprogram i varmt vand.
Det giver en mulig grund til at overveje denne træningsform, især hvis den passer godt til dine præferencer.
Dans og andre aktiviteter
Pulstræning behøver ikke foregå på en motionscykel eller et løbebånd.
Dans, roning, vandgymnastik og andre aktiviteter kan også få pulsen op.
Hvis du bedre kan lide en bestemt aktivitet, kan det være lettere at gøre den til en del af hverdagen.
Og hvis du allerede er vant til at løbe eller dyrke mere krævende konditionstræning, behøver du ikke automatisk vælge en lettere træningsform, fordi du har fibromyalgi.
Træningen skal passe til din kapacitet, ikke til en forestilling om, at alle mennesker med fibromyalgi bør bevæge sig meget forsigtigt.
Hvor ofte skal man lave pulstræning mod hjernetåge?
I studiet fra 2026 trænede deltagerne tre gange om ugen i otte uger.
Det er derfor et relevant udgangspunkt at se nærmere på, men det betyder ikke, at tre ugentlige træningspas er den eneste effektive mulighed.
Andre undersøgelser af konditionstræning ved fibromyalgi har anvendt forskellige træningsmængder og intensiteter.
En systematisk gennemgang og metaanalyse fra 2025 undersøgte 17 randomiserede studier af aerob træning ved fibromyalgi.
Forskerne fandt, at konditionstræning gennemsnitligt kunne mindske smerter, og at programmer med omkring to til tre ugentlige træningspas ofte var relevante.
Gennemgangen handlede dog primært om smerter og ikke specifikt om hjernetåge.
Derfor kan vi ikke bruge resultaterne til at fastslå, hvor meget du skal træne for at forbedre hukommelsen eller koncentrationen.
Hvis du allerede konditionstræner regelmæssigt, er der ikke nødvendigvis grund til at ændre hele dit program.
Hvis du derimod ikke har været særligt aktiv gennem længere tid, kan det være relevant at begynde med en mindre træningsmængde og gradvist undersøge, om du kan øge den.
Et forslag til otte ugers pulstræning ved fibromyalgi
Hvis du gerne vil arbejde mere målrettet med konditionstræning, kan du bruge et enkelt otteugers forløb som inspiration.
Programmet er ikke en kopi af studiet fra 2026. Det er et praktisk eksempel, som bygger på generelle principper for konditionstræning og individuel tilpasning.
Det er tænkt til en person, som kan gennemføre let fysisk aktivitet uden betydelige eller langvarige symptomforværringer.
| Periode | Forslag til træning | Intensitet |
|---|---|---|
| Uge 1-2 | 2-3 gange om ugen, 5-10 minutter | Let intensitet, hvor du kan tale ubesværet |
| Uge 3-4 | 2-3 gange om ugen, 10-15 minutter | Let til moderat intensitet |
| Uge 5-6 | 2-3 gange om ugen, 15-20 minutter | Moderat intensitet, hvis det passer til dig |
| Uge 7-8 | 2-3 gange om ugen, 20-30 minutter | Moderat intensitet eller en anden passende belastning |
Det er vigtigt at understrege, at tidsangivelserne er eksempler og ikke faste krav.
Hvis du allerede er vant til konditionstræning, kan dette program være for let. Du kan derfor tage udgangspunkt i din nuværende træningsmængde og arbejde videre derfra.
Hvis 5-10 minutter er for krævende, kan du begynde med kortere perioder.
Og hvis du oplever betydelige symptomforværringer efter træningen, er det ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt at øge belastningen, blot fordi du er nået til en ny uge.
Hvordan kan du justere træningen?
Du kan ændre træningen på flere måder.
Du kan øge eller reducere tiden, ændre tempoet, vælge en anden træningsform eller justere antallet af ugentlige træningspas.
Du behøver ikke ændre alle dele på én gang.
Hvis du eksempelvis begynder med 10 minutters cykling og oplever, at det fungerer godt, kan du fortsætte med samme niveau gennem en periode.
Hvis det efterhånden føles lettere, kan du vælge at cykle lidt længere eller øge modstanden.
Hvis du derimod får flere symptomer, kan du justere træningen ned igen.
Det er ikke et nederlag at ændre belastningen.
Det er en almindelig del af at tilpasse fysisk aktivitet til den enkeltes kapacitet.
Skal du træne hårdt for at få mindre hjernetåge?
Nej, der er ikke dokumentation for, at meget hård træning er nødvendig for at forbedre hjernetåge ved fibromyalgi.
Det nye studie fra 2026 viser, at aerob træning kan være relevant, men det giver ikke grundlag for at anbefale maksimal intensitet eller meget hårde intervaller.
Hvis du er vant til at træne intensivt, kan det godt være relevant at fortsætte med krævende konditionstræning.
Men det betyder ikke, at højere puls automatisk giver større forbedringer i hukommelse eller koncentration.
For nogle kan moderat træning være et godt udgangspunkt.
Andre har brug for en lettere intensitet, mens mere trænede personer kan arbejde ved højere belastninger.
Det afgørende er, om træningen passer til din samlede kapacitet og kan fortsættes over tid.
Hvis du gentagne gange oplever meget store symptomforværringer efter træningen, kan det være relevant at justere intensitet eller træningsmængde.
Du behøver ikke presse dig gennem udtalt udmattelse for at opnå en mulig effekt på hjernetågen.
Hvad hvis du bliver mere træt eller får mere hjernetåge efter træning?
Nogle mennesker med fibromyalgi oplever, at træning midlertidigt giver mere træthed, ømhed eller mental udmattelse.
Det kan blandt andet hænge sammen med, at fysisk aktivitet er krævende, især hvis du ikke har været særligt aktiv gennem længere tid.
Men det betyder ikke nødvendigvis, at træningen er skadelig.
Hvis du oplever mild træthed efter et træningspas, som gradvist aftager, kan det være en almindelig reaktion på fysisk aktivitet.
Hvis du derimod oplever kraftig og langvarig symptomforværring, er det relevant at tage det alvorligt.
Det kan eksempelvis være, at du får betydeligt mere udmattelse, smerter eller hjernetåge senere samme dag eller dagen efter, og at symptomerne fortsætter gennem flere dage.
I sådanne situationer kan det være nødvendigt at ændre træningen.
Vigtigt at skelne mellem almindelig træthed og PEM
Nogle oplever et symptommønster, der kaldes post-exertional malaise (PEM).
PEM indebærer en markant forværring af symptomer efter fysisk, mental eller anden belastning. Forværringen kan komme forsinket og vare i længere tid.
PEM forbindes især med ME/CFS og kan også forekomme ved andre tilstande.
Det er ikke det samme som almindelig træningsømhed eller at føle sig træt efter et hårdt træningspas.
Hvis du oplever et tydeligt PEM-mønster, bør du ikke følge et program med automatisk optrapning af træningsmængden.
Her er der behov for en mere specifik vurdering og en tilgang, som tager hensyn til dit aktuelle aktivitetsniveau og dine symptomreaktioner.
Det betyder ikke, at alle med fibromyalgi har PEM, eller at almindelig konditionstræning generelt bør undgås.
Men det understreger, hvorfor træning bør tilpasses den enkelte frem for at følge et fast skema uden mulighed for ændringer.
Kan pulstræning hjælpe på både hjernetåge, smerter og søvn?
Det er muligt, at konditionstræning kan påvirke flere forskellige symptomer ved fibromyalgi.
Forskningen i fysisk aktivitet ved fibromyalgi er mere omfattende, når det handler om smerter og fysisk funktion, end når det handler specifikt om hjernetåge.
Flere systematiske gennemgange har fundet, at aerob træning kan reducere smerter og forbedre funktion hos nogle mennesker med fibromyalgi.
Der er også forskning, som peger på mulige forbedringer i træthed og søvn.
Men effekten varierer betydeligt.
Det er heller ikke muligt at sige, at en eventuel forbedring i hjernetåge nødvendigvis skyldes én bestemt biologisk mekanisme.
Hvis du eksempelvis begynder at træne regelmæssigt og samtidig sover bedre, får færre smerter og oplever mere overskud, kan flere af disse forhold påvirke din kognitive funktion.
Det kan derfor være svært at afgøre, om træningen har en direkte virkning på hjernen, eller om forbedringerne også skyldes ændringer i andre symptomer.
Sandsynligvis kan flere mekanismer spille sammen.
Det vigtigste er, at træningens mulige fordele ikke behøver være begrænset til ét symptom.
Skal man kombinere pulstræning og styrketræning ved fibromyalgi?
Det kan være en god mulighed, hvis det passer til dine mål og din fysiske kapacitet.
Pulstræning og styrketræning påvirker kroppen på forskellige måder.
Konditionstræning har blandt andet fokus på kredsløbets og musklernes evne til at arbejde gennem længere tid.
Styrketræning har blandt andet fokus på musklernes evne til at udvikle kraft og håndtere belastning.
Begge former for træning kan være relevante ved fibromyalgi.
Men det nye studie fra 2026 undersøgte ikke, om en kombination af konditionstræning og styrketræning er bedre mod hjernetåge end de enkelte træningsformer.
Vi kan derfor ikke påstå, at en bestemt kombination er den optimale løsning.
Hvis du allerede styrketræner, kan det være relevant at overveje, om du også ønsker at arbejde med konditionen.
Hvis du ikke er særligt aktiv, kan du vælge den træningsform, du foretrækker, og eventuelt udvide programmet senere.
Det er ikke nødvendigt at gennemføre både styrke- og konditionstræning i store mængder for at få en meningsfuld effekt.
Det vigtigste er, at træningen passer til det, du gerne vil kunne, og at den er realistisk at fortsætte med.
Hvordan kan du mærke, om pulstræning hjælper på hjernetågen?
Det kan være svært at vurdere ændringer i kognitiv funktion, fordi hjernetåge ofte varierer fra dag til dag.
Hvis du gerne vil undersøge, om træningen gør en forskel, kan du tage udgangspunkt i nogle konkrete aktiviteter.
Måske vil du gerne kunne læse i længere tid uden at miste koncentrationen.
Det kan også være, at du ønsker at kunne arbejde mere fokuseret, huske aftaler lettere eller have mere mentalt overskud efter en almindelig dag.
I stedet for at fokusere på, om hjernetågen er helt væk, kan du undersøge, om disse aktiviteter gradvist bliver lettere.
Det kan være relevant at give træningen tid, fordi studierne typisk har undersøgt effekten efter flere uger.
Samtidig er det vigtigt ikke at kontrollere dine kognitive symptomer hele tiden.
Hvis du konstant forsøger at teste, om hjernen fungerer bedre, kan det blive både krævende og frustrerende.
Du kan i stedet vælge et par enkle mål og se på udviklingen over en længere periode.
Hvis du oplever fremgang, er det relevant.
Hvis du ikke mærker nogen tydelig forbedring efter nogle ugers træning, betyder det ikke nødvendigvis, at træningen er uden værdi.
Du kan stadig have forbedret din kondition, styrke eller fysiske funktion.
Kan hjernetåge skyldes andet end fibromyalgi?
Ja. Selvom hjernetåge er et velkendt symptom ved fibromyalgi, kan koncentrations- og hukommelsesproblemer også skyldes andre forhold.
Søvnproblemer er en mulig forklaring.
Hvis du eksempelvis har betydelig søvnløshed eller en ubehandlet søvnsygdom, kan det påvirke din koncentration og dit mentale overskud.
Medicin kan også spille en rolle. Nogle lægemidler, som bruges ved forskellige smertetilstande, kan give døsighed, omtågethed eller koncentrationsbesvær.
Andre mulige forklaringer kan være blandt andet blodmangel, stofskifteproblemer, vitaminmangel eller andre sygdomme.
Det betyder ikke, at du nødvendigvis skal have foretaget en lang række undersøgelser, hvis du har velkendt og stabil hjernetåge ved fibromyalgi.
Men hvis de kognitive problemer er nye, markant værre end tidligere eller påvirker din hverdag på en usædvanlig måde, kan det være relevant at tale med din læge.
Ved pludselig opstået forvirring, talebesvær, lammelse eller andre akutte neurologiske symptomer skal du søge akut hjælp. Ved mistanke om slagtilfælde skal du ringe 112.
Hvordan arbejder vi med pulstræning og hjernetåge hos Fibrofys?
Hos Fibrofys tager vi udgangspunkt i, at fysisk aktivitet kan være en vigtig del af behandlingen ved fibromyalgi, men at træningen skal tilpasses den enkelte.
Det nye studie fra 2026 er interessant, fordi det peger på, at konditionstræning muligvis kan forbedre mere end smerter og fysisk funktion.
For nogle kan en forbedring i koncentration eller mentalt overskud have stor betydning for hverdagen.
Men vi mener ikke, at resultaterne giver grundlag for at anbefale én bestemt puls eller et fast træningsprogram til alle med fibromyalgi.
Hvis du allerede er vant til konditionstræning, kan det være relevant at arbejde videre med dit nuværende niveau og undersøge, om du ønsker at udvikle din kondition yderligere.
Hvis du har været mindre aktiv gennem længere tid, kan vi arbejde med at finde et passende udgangspunkt og gradvist justere belastningen.
Vi lægger vægt på en nuanceret forståelse af smerter og træthed, hvor symptomerne bliver taget alvorligt, uden at kroppen automatisk bliver betragtet som skrøbelig.
Det betyder, at du ikke nødvendigvis skal undgå at få pulsen op, blot fordi du har fibromyalgi.
Men det betyder heller ikke, at du skal presse dig gennem betydelige og langvarige symptomforværringer.
Vi arbejder derfor med både træningens intensitet, varighed og de samlede krav, du møder i hverdagen.
Hvis du oplever hjernetåge, kan vi samtidig tage udgangspunkt i, hvad du gerne vil kunne mere af.
Det kan eksempelvis være at have mere overskud til arbejde, klare daglige opgaver eller kunne deltage i aktiviteter uden samme grad af mental udmattelse.
Målet er ikke at jagte en bestemt puls eller at gøre træningen til endnu en opgave, du skal lykkes med.
Det handler om at finde en form for fysisk aktivitet, som giver mening for dig, og som kan bidrage til større fysisk og mental handlefrihed.
Ofte stillede spørgsmål om pulstræning og hjernetåge ved fibromyalgi
Kan pulstræning hjælpe mod hjernetåge ved fibromyalgi?
Ja, nyere forskning tyder på, at konditionstræning kan forbedre visse kognitive funktioner hos nogle mennesker med fibromyalgi. Et randomiseret studie fra 2026 med 46 kvinder fandt større forbedringer i blandt andet opmærksomhed og hukommelse efter otte ugers aerob træning sammenlignet med pilates. Der er dog behov for større studier.
Hvad viste studiet fra 2026 om hjernetåge og træning?
Studiet sammenlignede otte ugers pilates med otte ugers aerob træning hos 46 kvinder med fibromyalgi. Begge grupper trænede tre gange om ugen. Begge oplevede forbedringer i flere symptomer, men konditionstræningsgruppen havde større forbedringer på flere kognitive tests. Forskerne fandt også ændringer i blandt andet BDNF og irisin.
Hvilken puls skal man træne ved for at mindske hjernetåge?
Der findes endnu ikke en dokumenteret optimal puls mod hjernetåge ved fibromyalgi. Moderat intensitet, hvor du bliver lettere forpustet, men stadig kan tale, kan være et praktisk udgangspunkt. Hvis du er vant til træning, kan højere intensitet også være relevant, men det er ikke dokumenteret, at højere puls giver større forbedringer i hjernetåge.
Hvor ofte skal man træne kondition ved fibromyalgi?
I studiet fra 2026 trænede deltagerne tre gange om ugen gennem otte uger. Andre undersøgelser af aerob træning ved fibromyalgi har anvendt forskellige træningsmængder. Det er derfor relevant at tilpasse antallet af træningspas efter din kapacitet og dit øvrige aktivitetsniveau.
Hvor lang tid tager det, før pulstræning virker på hjernetåge?
Studiet fra 2026 fandt forbedringer efter otte ugers træning. Andre undersøgelser har anvendt længere programmer på blandt andet 15-18 uger. Det betyder ikke, at alle vil opleve en forbedring efter et bestemt antal uger, og der er ikke dokumentation for en fast tidsramme.
Er cykling eller gang bedst mod fibrotåge?
Der findes ikke stærk dokumentation for, at cykling er bedre end gang eller omvendt, hvis målet er at reducere fibrotåge. Begge aktiviteter kan bruges til konditionstræning. Det er mest relevant at vælge en aktivitet, som passer til din fysiske kapacitet, og som du kan fortsætte med over tid.
Skal man træne hårdt for at forbedre hukommelsen ved fibromyalgi?
Nej. Det er ikke dokumenteret, at hård træning er nødvendig for at forbedre de kognitive funktioner ved fibromyalgi. Let eller moderat intensitet kan være et passende udgangspunkt for nogle, mens andre kan træne mere krævende. Belastningen bør tilpasses individuelt.
Hvad er BDNF, og hvorfor stiger det efter træning?
BDNF er et protein, som blandt andet har betydning for nervesystemets funktion og tilpasning. I studiet fra 2026 steg blodniveauerne af BDNF efter aerob træning. Det er et interessant fund, men det beviser ikke, at BDNF var årsagen til de kognitive forbedringer.
Hvad er irisin ved fibromyalgi?
Irisin er et signalstof, som blandt andet undersøges i forbindelse med fysisk aktivitet. I studiet fra 2026 steg irisin hos gruppen, som lavede aerob træning, og ændringerne hang sammen med forbedringer på nogle kognitive tests. Det betyder dog ikke, at irisin i sig selv er en dokumenteret behandling mod hjernetåge.
Kan pulstræning gøre hjernetågen værre?
Nogle oplever midlertidigt mere træthed eller mental udmattelse efter fysisk aktivitet. Det betyder ikke nødvendigvis, at træningen er skadelig. Hvis du derimod oplever kraftige, forsinkede og langvarige symptomforværringer, kan det være relevant at undersøge, om der er tale om PEM, og tilpasse træningen særskilt.
Er styrketræning også godt mod hjernetåge?
Styrketræning kan forbedre fysisk funktion og reducere smerter hos nogle mennesker med fibromyalgi. Men der findes mindre direkte forskning i styrketræningens effekt på hjernetåge end i nogle former for konditionstræning. Det betyder ikke, at styrketræning er uden værdi, men at vi endnu ikke ved, hvilken træningsform der er bedst for de kognitive symptomer.
Behøver jeg et pulsur for at få effekt af træningen?
Nej. Du kan sagtens lave konditionstræning uden et pulsur. Du kan bruge din vejrtrækning og oplevelse af anstrengelse som vejledning. Hvis du bliver lettere forpustet, men stadig kan tale, arbejder du typisk omkring moderat intensitet. Et pulsur kan være et praktisk redskab, men det er ikke nødvendigt.
Kan man få mindre hjernetåge, selvom smerterne ikke forsvinder?
Ja, det er muligt, at kognitive funktioner og smerter ændrer sig forskelligt. Forbedringer i koncentration eller hukommelse behøver ikke nødvendigvis følges af en tilsvarende reduktion i smerter. Det er derfor relevant at vurdere flere forskellige mål, hvis du arbejder med træning ved fibromyalgi.
Referencer
- Baglan Yentur, S., Elbasti, M. S., Turkoglu, S., Baglan, V., & Korkmaz, S. (2026). Short-term effects of pilates and aerobic exercise on cognitive functions and biochemical factors in women with fibromyalgia: A randomized controlled trial. Clinical Rheumatology.
https://doi.org/10.1007/s10067-026-08466-4 - Sundhed.dk. (2024). Fibromyalgi – Patienthåndbogen. Sundhed.dk.
- Sundhedsstyrelsen. (u.å.). Fysisk aktivitet og intensitet. Sundhedsstyrelsen.
- Sundhedsstyrelsen. (u.å.). Anbefalinger om fysisk aktivitet og stillesiddende tid for voksne (18 til 64 år). Sundhedsstyrelsen.
- Nicholls, T., & Kelly, K. (2025). Assessing working memory function in individuals with fibromyalgia: A systematic review and meta-analysis. Applied Neuropsychology: Adult.
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/41086106/ - Munguía-Izquierdo, D., & Legaz-Arrese, A. (2007). Exercise in warm water decreases pain and improves cognitive function in middle-aged women with fibromyalgia. Clinical and Experimental Rheumatology, 25(6), 823–830.
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/18173915/ - Etnier, J. L., Karper, W. B., Gapin, J. I., Barella, L. A., Chang, Y. K., & Murphy, K. J. (2009). Exercise, fibromyalgia, and fibrofog: A pilot study. Journal of Physical Activity and Health, 6(2), 239–246.
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/19420402/ - Martinsen, S., Flodin, P., Berrebi, J., et al. (2018). The role of long-term physical exercise on performance and brain activation during the Stroop colour word task in fibromyalgia patients. Clinical Physiology and Functional Imaging, 38(3), 508–516.
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/28627125/ - Casanova-Rodríguez, D., Ranchal-Sánchez, A., Bertoletti Rodríguez, R., & Jurado-Castro, J. M. (2025). Aerobic Exercise Prescription for Pain Reduction in Fibromyalgia: A Systematic Review and Meta-Analysis. European Journal of Pain, 29(2), e4783.
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/39805734/ - Wang, C., Sun, J., Liang, Z., et al. (2025). Comparative Effectiveness of Exercise Modalities for Fibromyalgia: A Systematic Review and Bayesian Network Meta-Analysis. European Journal of Pain, 29(9), e70109.
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/40888752/ - Wang, J.-J., Tam, K.-W., Hsiao, H.-Y., Liou, T.-H., Rau, C.-L., & Hsu, T.-H. (2024). Effect of Resistance Exercises on Function and Pain in Fibromyalgia: A Systematic Review and Meta-analysis of Randomized Controlled Trials. American Journal of Physical Medicine & Rehabilitation, 103(4), 275–283.
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/37535560/ - National Institute for Health and Care Excellence. (2021). Myalgic encephalomyelitis (or encephalopathy)/chronic fatigue syndrome: Diagnosis and management. NICE Guideline NG206.
- Cunha, A. M., et al. (2022). What Mathematical Models Are Accurate for Prescribing Aerobic Exercise in Women with Fibromyalgia?
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/35625432/
