Iskiassmerter kan give jagende, brændende eller strålende smerter fra lænden eller balden og ned i benet. Hvis du har fibromyalgi, kan det være svært at vide, om smerterne skyldes din generelle smertefølsomhed eller irritation af en nerve. Begge dele er mulige, og du kan også opleve dem samtidig. Derfor er det vigtigt at skelne mellem smerter, der minder om iskias, og smerter, som faktisk kommer fra en påvirket nerverod.
Måske oplever du en smerte, der starter dybt i balden og fortsætter ned på bagsiden af låret. Andre beskriver en brændende fornemmelse, der trækker ned mod læggen eller foden. Det kan føles, som om en nerve sidder i klemme, eller som om noget trækker voldsomt i benet, når du bevæger dig.
Hvis du allerede har fibromyalgi, kan smerterne føles særligt voldsomme. Du har måske også smerter i ryggen, hofterne og andre områder af kroppen, og det kan være vanskeligt at afgøre, hvilke symptomer der hænger sammen.
Det er forståeligt, hvis du bliver bekymret, når smerterne pludselig begynder at stråle ned i benet. Men udstrålende smerter betyder ikke automatisk, at der er opstået en alvorlig skade på ryggen eller nervesystemet.
Samtidig er det vigtigt ikke at forklare nye smerter og føleforstyrrelser med fibromyalgi uden at overveje andre mulige årsager.
I denne artikel gennemgår vi, hvad iskiassmerter er, hvordan de kan hænge sammen med fibromyalgi, hvilke symptomer der kan tyde på nervepåvirkning, og hvordan du kan arbejde med bevægelse og træning, hvis du har smerter fra ryggen eller balden og ned i benet.
Hvad er iskiassmerter?
Iskiassmerter er en almindelig betegnelse for smerter, som stråler fra lænden eller balden og ned i benet.
Smerterne følger ofte et område, som forbindes med iskiasnerven.
Iskiasnerven er kroppens største nerve og dannes af flere nerverødder fra den nederste del af ryggen og korsbenet. Den løber gennem balden og ned langs bagsiden af låret, hvor den senere deler sig i mindre nerver.
Nerven hjælper blandt andet med at styre muskler i benet og formidle sanseindtryk fra dele af underbenet og foden.
Når man taler om iskias, er det dog ikke nødvendigvis selve iskiasnerven i balden eller låret, der er påvirket.
Ofte stammer smerterne fra en eller flere nerverødder i lænderyggen.
Det kan eksempelvis ske ved en diskusprolaps, hvor materiale fra en af ryggens bruskskiver påvirker en nerverod.
Men der findes også andre former for smerter, som kan stråle ned i benet uden egentlig nervepåvirkning.
Derfor bliver ordet iskias brugt om flere forskellige tilstande, selvom de ikke nødvendigvis har samme årsag.
Hvordan føles iskiassmerter?
Iskiassmerter kan føles meget forskellige fra person til person.
Nogle oplever en skarp og jagende smerte, som løber fra balden og ned i benet. Andre beskriver smerterne som brændende, elektriske eller stikkende.
Der kan også være en dybere, murrende smerte, som føles i balden eller på bagsiden af låret.
Hvis en nerverod er påvirket, kan du samtidig opleve prikken, snurren, ændret følesans eller nedsat muskelkraft.
Smerterne er ofte mest udtalte i det ene ben, men der kan også være symptomer i begge ben.
For nogle er smerterne værst, når de sidder ned. Andre oplever mere ubehag ved at stå eller gå.
Det kan også gøre ondt at bøje sig fremover, hoste eller nyse, hvis bestemte bevægelser eller trykændringer påvirker en følsom nerverod.
Men ingen af disse symptomer kan alene afgøre, om du har en diskusprolaps eller en anden form for nervepåvirkning.
Derfor er det relevant at se på det samlede symptombillede og eventuelt få foretaget en klinisk undersøgelse.
Kan fibromyalgi give iskiassmerter?
Fibromyalgi kan give smerter i lænden, balderne og benene, som kan minde om iskias.
Men fibromyalgi er ikke det samme som en nerve, der sidder i klemme.
Fibromyalgi er en langvarig smertetilstand, hvor ændret smertebearbejdning i nervesystemet spiller en væsentlig rolle.
Det betyder blandt andet, at smerter kan opleves i flere områder af kroppen, uden at der nødvendigvis er en lokal skade, som forklarer smerternes intensitet.
Nogle mennesker med fibromyalgi oplever eksempelvis dybe, murrende smerter i balder og lår. Andre har brændende eller stikkende smerter, som kan minde om nervesmerter.
Men lignende smertebeskrivelser betyder ikke nødvendigvis, at der er tale om samme mekanisme.
Hvis smerterne skyldes påvirkning af en nerverod, er der tale om en anden type problemstilling, som kan kræve en mere specifik vurdering.
Det er derfor vigtigt at skelne mellem smerter, der ligner iskias, og smerter, der faktisk er forbundet med en påvirket nerve.
Kan fibromyalgi gøre iskiassmerter mere intense?
Det er muligt, at en person med fibromyalgi oplever smerter fra en lokal nervepåvirkning mere intenst, fordi den samlede smertebearbejdning kan være ændret.
Fibromyalgi er blandt andet forbundet med øget smertefølsomhed, og det kan have betydning for, hvordan andre smertefulde tilstande opleves.
Men forskningen kan ikke fortælle os præcist, hvor meget en eventuel diskusprolaps vil gøre ondt hos en person med fibromyalgi sammenlignet med en person uden diagnosen.
Det betyder heller ikke, at en ny nervepåvirkning er ufarlig eller mindre vigtig at undersøge, fordi du allerede har fibromyalgi.
Du kan godt have både fibromyalgi og en egentlig nerverodspåvirkning, og begge dele kan have betydning for din samlede smerteoplevelse.
Hvad er forskellen på iskias og smerter, der minder om iskias?
Det er en af de vigtigste forskelle at forstå, hvis du oplever smerter fra balden og ned i benet.
I dag skelner man fagligt mellem flere former for udstrålende bensmerter.
Smerter fra en påvirket nerverod
Hvis en nerverod i lænden bliver irriteret eller påvirket, kan den give smerter ned i benet.
Det kaldes radikulære smerter.
Smerterne bliver ofte beskrevet som elektriske, skarpe, jagende eller brændende.
De kan stråle ned forbi knæet og i nogle tilfælde helt ud i foden.
Du kan godt have radikulære smerter uden tydelig nedsat muskelkraft eller følelsesløshed.
Hvis der også er målbare tegn på nedsat nervefunktion, eksempelvis kraftnedsættelse, ændrede reflekser eller nedsat følesans, taler man om en radikulopati.
Det er en vigtig forskel, fordi smerter fra en nerve ikke automatisk betyder, at nerven har mistet sin funktion.
Udstrålende smerter uden påvist nervepåvirkning
Smerter kan også stråle fra lænden, balden eller andre strukturer og ned i benet uden at skyldes en påvirket nerverod.
Det kaldes ofte refererede smerter.
De kan eksempelvis føles som en dyb ømhed eller murrende smerte i balden og låret.
Nogle gange kan smerterne også nå længere ned i benet.
I daglig tale bliver denne type smerter nogle gange kaldt falsk iskias.
Det er dog ikke et særligt præcist begreb, fordi det kan få smerterne til at lyde mindre virkelige.
Smerterne er stadig reelle, selvom de ikke skyldes en påvirket nerve.
Ved fibromyalgi kan smerter i balder og ben også forekomme som en del af den udbredte smerteoplevelse, uden at det nødvendigvis er muligt at identificere én bestemt lokal kilde.
Hvilke symptomer kan pege på nervepåvirkning?
Visse symptomer kan gøre det mere relevant at undersøge, om en nerverod er påvirket.
| Symptom | Hvad det kan betyde |
|---|---|
| Jagende smerter fra lænden til benet | Kan forekomme ved radikulære smerter, men er ikke diagnostisk i sig selv |
| Smerter helt ned i foden | Gør nervepåvirkning mere relevant at overveje |
| Prikken eller ændret følesans i et afgrænset område | Kan være tegn på påvirkning af nervefunktionen |
| Tydeligt nedsat kraft i fod eller ben | Kan tyde på motorisk nervepåvirkning og bør undersøges |
| Dybe, diffuse smerter i balde og lår | Kan have flere forklaringer, herunder refererede smerter |
Ingen af mønstrene giver en sikker diagnose alene. En læge eller anden relevant sundhedsprofessionel kan undersøge følesans, reflekser og muskelkraft for at få et bedre billede af situationen.
Kan en diskusprolaps give iskiassmerter?
Ja. En diskusprolaps i lænderyggen er en af de kendte årsager til iskiassmerter.
Mellem ryggens hvirvler findes bruskskiver, som blandt andet bidrager til ryggens bevægelighed og belastningsfordeling.
Hvis en del af en bruskskive buler ud og påvirker en nerverod, kan det give smerter, føleforstyrrelser eller nedsat kraft i benet.
Det kan føles meget voldsomt.
Men det er vigtigt at understrege, at en diskusprolaps ikke automatisk betyder, at ryggen er permanent skadet.
Mange diskusprolapser bliver mindre over tid, og mange mennesker får det betydeligt bedre uden operation.
Det er også muligt at have en diskusprolaps på en scanning uden at have smerter.
Derfor er et scanningsfund ikke nødvendigvis forklaringen på alle symptomer.
Hvis du har fibromyalgi og samtidig får konstateret en diskusprolaps, er det relevant at undersøge, om fundet passer med dine smerter og eventuelle neurologiske symptomer.
Man bør hverken ignorere en relevant diskusprolaps eller automatisk antage, at den forklarer alle smerter i kroppen.
Kan smerter fra balden skyldes piriformismusklen?
Nogle mennesker med smerter i balden får at vide, at deres iskiasnerve bliver klemt af piriformismusklen.
Piriformis er en muskel, som ligger dybt i balden.
I nogle tilfælde kan irritation af iskiasnerven omkring balden være en mulig forklaring på udstrålende smerter. Dette indgår blandt andet i det, man kalder deep gluteal syndrome.
Men det er ikke sådan, at alle smerter dybt i balden skyldes en stram piriformismuskel.
Smerter i området kan komme fra flere forskellige strukturer, og øget smertefølsomhed kan også spille en rolle.
Derfor er det ikke tilstrækkeligt at mærke et ømt punkt i balden og konkludere, at musklen klemmer på iskiasnerven.
Det er heller ikke nødvendigvis sådan, at mere udstrækning af baldemusklerne vil løse problemet.
Hvis en bestemt udstrækning føles behagelig, kan den godt indgå som en del af din bevægelse. Men du behøver ikke forsøge at strække en muskel hårdt for at frigøre en nerve, som ikke er påvist klemt.
Hvorfor gør iskias ofte ondt, når man sidder ned?
Nogle mennesker med iskiassmerter oplever, at symptomerne bliver værre efter længere tids siddende arbejde eller under bilkørsel.
Det kan hænge sammen med, at bestemte stillinger ændrer belastningen på ryggen og de strukturer, som er følsomme.
Hvis du har en diskusprolaps eller en irriteret nerverod, kan nogle siddestillinger øge ubehaget.
Men det betyder ikke, at det er farligt at sidde ned, eller at du skal finde én perfekt siddestilling.
Hvis det hjælper at skifte stilling, rejse sig eller gå lidt rundt, kan det være en enkel måde at håndtere symptomerne på.
Du kan også afprøve en anden stol, ændre ryglænets hældning eller variere mellem at sidde og stå.
Der findes ikke én ergonomisk stilling, som alle med iskiassmerter bør bruge.
Ryggen er skabt til at kunne bevæge sig i mange forskellige retninger, og det er ofte mere relevant at finde variation og komfort end at forsøge at holde ryggen fuldstændig lige.
Kan iskiassmerter gå væk af sig selv?
Ja. Mange tilfælde af iskias bliver bedre over tid, også når der er tale om en diskusprolaps.
Sundhed.dk beskriver, at omkring 75 % af personer med iskias bliver raske inden for tre måneder uden operation.
Det betyder dog ikke, at alle får det bedre lige hurtigt.
Nogle oplever en tydelig forbedring efter nogle uger, mens andre har symptomer gennem flere måneder.
En mindre gruppe udvikler længerevarende smerter eller funktionsbegrænsninger.
Hvis du har fibromyalgi, kan det samtidig være vanskeligt at skelne mellem forbedring af de lokale iskiassmerter og de øvrige smerter, du allerede oplever.
Det kan eksempelvis være, at de jagende smerter ned i foden bliver mindre, mens du fortsat har ømhed i ryg, balder og ben.
Det betyder ikke nødvendigvis, at behandlingen ikke har virket.
Det kan blot være, at de forskellige smertekomponenter udvikler sig forskelligt.
Det kan derfor være relevant at lægge mærke til, om du får lettere ved at gå, sidde eller udføre andre aktiviteter, selvom du stadig oplever nogle smerter.
Skal man hvile eller bevæge sig ved iskiassmerter?
I de fleste tilfælde er det en fordel at bevare en passende mængde bevægelse frem for at være sengeliggende gennem længere tid.
Det betyder ikke, at du skal ignorere kraftige smerter og fortsætte med alle aktiviteter uændret.
I den første periode kan smerterne være så intense, at du har behov for kortvarig aflastning eller ændringer i dine almindelige aktiviteter.
Men langvarigt sengeleje anbefales generelt ikke som behandling.
Hvis du kan gå korte ture, ændre stilling eller udføre lette øvelser, kan det være en relevant måde at holde kroppen i gang på.
Det er vigtigt ikke at betragte bevægelse som noget, der nødvendigvis vil presse en diskusprolaps længere ud eller skade en irriteret nerve.
Samtidig kan en bestemt bevægelse godt være så smerteprovokerende, at det giver mening at ændre den i en periode.
Målet er at finde en balance, hvor du fortsat kan bruge kroppen uden unødigt at fremkalde kraftige symptomforværringer.
5 øvelser og aktiviteter, du kan prøve ved iskiassmerter
Der findes ikke én bestemt iskiasøvelse, som er bedst for alle.
Nogle har det bedst med at bøje ryggen, mens andre foretrækker at strække sig bagover. Nogle får lindring af at gå, mens andre har brug for at begynde med øvelser i liggende stilling.
Hvis du har fibromyalgi, bør øvelserne også tage hensyn til din samlede smertefølsomhed og fysiske kapacitet.
De følgende øvelser er praktiske muligheder, ikke en dokumenteret standardbehandling for alle former for iskias.
Hvis du har ny eller tiltagende kraftnedsættelse, følelsesløshed i skridtet eller problemer med vandladning eller afføring, skal du søge akut lægehjælp frem for at begynde på øvelserne.
1. Korte gåture
Gang er en enkel aktivitet, som kan være relevant ved både lændesmerter, fibromyalgi og nogle former for iskias.
Begynd med en distance, som føles passende.
Hvis du har meget ondt, kan det være en kort tur rundt i hjemmet eller nogle få minutter udenfor.
Hvis du allerede kan gå længere ture, behøver du ikke automatisk reducere aktiviteten til et meget lavt niveau.
Du kan eventuelt variere tempoet, underlaget eller længden af turen.
Hvis gang giver flere symptomer ned i benet, som bliver tydeligt værre og ikke falder til ro, kan det være relevant at ændre distancen eller undersøge en anden aktivitet.
2. Rolige bevægelser af lænden
Du kan prøve at bevæge lænden i forskellige retninger for at undersøge, hvilke bevægelser der føles behagelige.
Det kan eksempelvis være at stå op og lave nogle rolige foroverbøjninger eller lette bagoverbøjninger.
Du kan også udføre små bækkenvip i liggende stilling.
Begynd med 5-10 rolige gentagelser og se, hvordan kroppen reagerer.
Det er ikke nødvendigt at komme helt ud i yderstillingerne.
Hvis en bestemt retning giver kraftigere udstrålende smerter ned i benet, kan du vælge en mindre bevægelse eller prøve en anden retning.
Der er ikke grundlag for at sige, at alle med iskiassmerter skal bøje ryggen i én bestemt retning.
3. Liggende knæbevægelse
Læg dig på ryggen med bøjede knæ og fødderne i underlaget.
Lad forsigtigt knæene bevæge sig lidt fra side til side, mens du holder bevægelsen inden for et niveau, som føles passende.
Du kan begynde med 5-10 bevægelser.
Hvis det føles for krævende, kan du gøre bevægelsen mindre.
Hvis det føles let og behageligt, kan du gradvist øge bevægeudslaget.
Øvelsen er ikke beregnet til at sætte en nerverod på plads.
Den kan derimod være en enkel måde at holde lænden i bevægelse på, især hvis du oplever stivhed eller ubehag ved at ligge stille.
4. Rejs dig fra en stol
Denne øvelse træner blandt andet ben og hofter og har direkte forbindelse til en almindelig hverdagsaktivitet.
Sæt dig på en stabil stol med fødderne i gulvet.
Læn overkroppen lidt frem, og rejs dig op. Sæt dig derefter roligt ned igen.
Hvis det er for krævende, kan du bruge armlænene eller vælge en højere stol.
Hvis det er let, kan du udføre flere gentagelser, bruge en lavere stol eller senere holde en vægt.
Du kan eksempelvis begynde med 5-8 gentagelser.
Det er ikke nødvendigt at holde ryggen helt ret under øvelsen. Ryggen må gerne bevæge sig naturligt.
Hvis du oplever meget kraftige jagende smerter ned i benet, kan du tilpasse bevægelsen eller vælge en anden øvelse i en periode.
5. Forsigtig bevægelse af ben og nervevæv
Nogle fysioterapeuter bruger øvelser, hvor man bevæger benet for gradvist at påvirke bevægeligheden omkring nervevævet.
Det bliver nogle gange kaldt nerveglidning eller neural mobilisering.
En enkel variation kan udføres siddende på en stol.
Du kan langsomt strække det ene knæ lidt, mens du holder ryggen i en behagelig stilling, og derefter bøje knæet igen.
Bevægelsen skal være rolig og kan udføres med et mindre bevægeudslag.
Du kan eksempelvis begynde med 5 gentagelser.
Det er ikke meningen, at du skal presse benet så langt, at du fremkalder kraftige elektriske smerter eller betydelig snurren.
Hvis øvelsen giver tydelig symptomforværring, bør du stoppe eller ændre den.
Der findes forskning, som peger på, at neural mobilisering kan være relevant som del af behandlingen for nogle med iskias. Men evidensen er usikker, og det er ikke dokumenteret, at denne øvelse er bedst for alle.
Hvis du har mistanke om en egentlig nervepåvirkning, kan en fysioterapeut hjælpe med at vurdere, om nerveglidning overhovedet er relevant for dig.
Må øvelser gøre ondt, når man har iskias og fibromyalgi?
Det kan være acceptabelt at opleve noget smerte under bevægelse og træning.
Smerte betyder ikke automatisk, at en nerverod bliver mere beskadiget, eller at du gør noget forkert.
Ved fibromyalgi kan øget smertefølsomhed også betyde, at almindelig bevægelse opleves som mere smertefuld.
Men der er forskel på en øvelse, som giver lidt ømhed, og en øvelse, som tydeligt fremkalder flere udstrålende nervesmerter og neurologiske symptomer.
Hvis du eksempelvis får mild ømhed i lænden under en øvelse, men hurtigt vender tilbage til dit sædvanlige niveau, behøver det ikke være et problem.
Hvis du derimod oplever tiltagende smerter længere ned i benet, mere følelsesløshed eller tydeligt nedsat kraft, bør det tages alvorligt.
Det kan være relevant at reducere belastningen, vælge en anden øvelse eller få symptomerne vurderet.
Du behøver ikke bruge en bestemt smerteskala som en absolut regel.
Det er mere relevant at se på, hvordan symptomerne reagerer under og efter aktiviteten, og om træningen hjælper dig med at arbejde hen imod dine mål.
Skal man strække iskiasnerven?
Det er en udbredt forestilling, at iskias skyldes en nerve, som er blevet for kort eller stram.
Men en nerve fungerer ikke som en muskel, der nødvendigvis skal strækkes for at blive længere.
Nerver skal kunne bevæge sig i forhold til det omkringliggende væv, men det betyder ikke, at kraftig udstrækning er den rigtige løsning.
Hvis du har en følsom nerverod, kan meget intense udstrækninger i nogle tilfælde fremkalde flere symptomer.
Det gælder eksempelvis, hvis du sidder med strakt ben og forsøger at bøje dig så langt frem, at du mærker kraftige jag ned i benet.
Der er ikke dokumentation for, at denne type smerteprovokation er nødvendig for at få det bedre.
Hvis en bestemt bevægelse føles behagelig og hjælper dig med at bevare bevægeligheden, kan du godt bruge den.
Men du behøver ikke presse gennem kraftig smerte for at løsne en nerve.
Ved fibromyalgi kan det desuden være relevant at huske, at en følelse af stramhed ikke nødvendigvis betyder, at vævet fysisk er for kort.
Hvad siger forskningen om fysioterapi ved iskias?
Forskningen i fysioterapi ved iskias viser, at aktiv behandling kan være relevant, men at resultaterne varierer.
Et randomiseret studie fra 2021 undersøgte 220 personer med nyligt opståede iskiassmerter.
Halvdelen fik almindelig rådgivning, mens den anden halvdel også blev henvist til fire ugers fysioterapi med blandt andet øvelser og manuel behandling.
Efter seks måneder havde gruppen med tidlig fysioterapi en større gennemsnitlig forbedring i funktionsevnen.
Forskellen var dog forholdsvis beskeden, og studiet kunne ikke afgøre, hvilken enkelt del af fysioterapien der havde størst betydning.
En større systematisk gennemgang fra 2023 undersøgte 18 randomiserede studier med 2.699 deltagere.
Forskerne fandt betydelige forskelle mellem undersøgelserne og vurderede, at evidensen samlet set var for usikker til at udpege bestemte fysioterapeutiske behandlinger som klart overlegne.
En nyere metaanalyse fra 2025 undersøgte ikke-kirurgiske behandlinger ved langvarig iskias.
Den omfattede 50 randomiserede studier med 4.920 deltagere.
Nogle behandlinger, herunder kombinationer af træning og neural mobilisering, viste mulige kortvarige forbedringer. Men forskerne vurderede, at sikkerheden i evidensen generelt var meget lav.
Det betyder, at der ikke findes én veldokumenteret øvelse eller manuel teknik, som med sikkerhed er bedst for alle med iskias.
Fysisk aktivitet kan stadig være relevant, blandt andet fordi den kan hjælpe dig med at bevare funktion og vende tilbage til almindelige aktiviteter.
Men behandlingen bør tilpasses den enkelte, og man bør ikke love, at et bestemt øvelsesprogram kan fjerne en diskusprolaps eller kurere en irriteret nerverod.
Hjælper smertestillende medicin mod iskias?
Smertestillende medicin kan i nogle tilfælde være relevant, især hvis smerterne er så udtalte, at du har svært ved at sove eller udføre almindelige aktiviteter.
Men effekten afhænger af medicinen og den konkrete årsag til smerterne.
Ved egentlig iskias er dokumentationen for flere almindeligt anvendte lægemidler mere begrænset, end mange tror.
For eksempel frarådes gabapentin og pregabalin som rutinemæssig behandling af iskias i nyere internationale behandlingsanbefalinger, fordi der samlet set ikke er påvist tilstrækkelig effekt, og medicinen kan give bivirkninger.
Det samme gælder binyrebarkhormon i tabletform og beroligende medicin af typen benzodiazepiner.
Opioider anbefales heller ikke til behandling af langvarig iskias.
Anti-inflammatorisk medicin som ibuprofen kan i visse situationer overvejes, men der er begrænset dokumentation for effekten på egentlig iskias, og medicinen kan give bivirkninger fra blandt andet mave, nyrer og hjerte-kar-system.
Hvis du har fibromyalgi og allerede tager medicin for smerter, bør du ikke automatisk ændre behandlingen, fordi du får iskiassmerter.
Det er bedre at få en konkret vurdering af, hvilke symptomer medicinen skal behandle, og om den giver en meningsfuld effekt.
Du bør ikke stoppe med pregabalin, gabapentin eller anden fast medicin uden at tale med din læge, da nogle præparater kræver gradvis nedtrapning.
Kan en blokade hjælpe mod iskiassmerter?
En blokade omkring en nerverod kan i nogle situationer overvejes ved kraftige iskiassmerter.
En sådan behandling kan bestå af en indsprøjtning med lokalbedøvelse og binyrebarkhormon i området omkring de berørte nerverødder.
Det er ikke det samme som en almindelig lokal blokade i en øm muskel.
Ved akut, svær iskias kan en epidural indsprøjtning være en mulighed efter en konkret lægelig vurdering.
Effekten varierer, og en blokade er ikke nødvendigvis en langvarig løsning.
Ved mere ukomplicerede eller gradvist aftagende symptomer er en indsprøjtning ofte ikke nødvendig.
Hvis du har fibromyalgi, ændrer diagnosen ikke automatisk på, om en specifik nerveblokade kan være relevant for en samtidig nerverodspåvirkning.
Men det er vigtigt at have realistiske forventninger.
En eventuel blokade kan måske reducere en del af de udstrålende bensmerter, men den behandler ikke nødvendigvis de øvrige fibromyalgismerter.
Skal man MR-scannes ved iskiassmerter?
Ikke nødvendigvis.
Selvom iskiassmerter kan føles meget intense, er det ikke altid nødvendigt med en MR-scanning i begyndelsen af forløbet.
Lægen kan ofte komme langt ved at spørge ind til symptomerne og undersøge blandt andet følesans, reflekser og muskelkraft.
En scanning kan være relevant, hvis der er tegn på alvorlig nervepåvirkning, mistanke om en anden alvorlig sygdom eller vedvarende symptomer, hvor resultatet forventes at få betydning for behandlingen.
Hvis der eksempelvis overvejes operation, kan en MR-scanning hjælpe med at afklare, om der er en relevant diskusprolaps eller anden forandring.
Men scanningsfund skal altid sammenholdes med symptomerne.
Mange mennesker har forandringer i ryggen uden at have smerter.
Hvis en scanning viser en diskusudposning, betyder det derfor ikke automatisk, at den forklarer alle smerter i ryggen og benene.
Ved fibromyalgi er dette særligt relevant, fordi der også kan være udbredte smerter, som ikke nødvendigvis stammer fra en lokal struktur i ryggen.
Hvornår er operation relevant ved iskias?
De fleste mennesker med iskiassmerter behøver ikke operation.
Men hvis der er vedvarende, betydelige smerter eller funktionstab, som ikke bliver tilstrækkeligt bedre gennem ikke-kirurgisk behandling, kan det være relevant at få vurderet muligheden for operation.
Det gælder især, hvis en MR-scanning viser en diskusprolaps, som passer med symptomerne og den kliniske undersøgelse.
I nogle tilfælde kan en operation give hurtigere lindring af de udstrålende bensmerter.
Men operation er ikke nødvendigvis relevant for alle med diskusprolaps eller iskiassmerter.
Det er heller ikke en behandling af fibromyalgi.
Hvis du har både fibromyalgi og en diskusprolaps, kan det derfor være vigtigt at få afklaret, hvilke symptomer operationen realistisk forventes at påvirke.
Hvornår bør du søge læge ved iskiassmerter?
Hvis du oplever nye eller vedvarende smerter, som stråler fra ryggen og ned i benet, kan det være relevant at tale med din læge.
Det gælder især, hvis smerterne tydeligt adskiller sig fra dine sædvanlige fibromyalgisymptomer.
Hvis du får vedvarende prikken, følelsesløshed eller ændringer i muskelkraften, bør du også blive undersøgt.
Søg læge hurtigt, hvis du oplever tydeligt nedsat kraft i benet, eksempelvis hvis du pludselig har svært ved at løfte forfoden eller stå på tæer.
Du bør også blive vurderet, hvis smerterne ikke gradvist bliver bedre, eller hvis de påvirker din hverdag i betydelig grad.
Symptomer, der kræver akut vurdering
En sjælden, men alvorlig tilstand er cauda equina-syndrom, hvor flere nerverødder i den nederste del af ryggen bliver påvirket.
Tilstanden kan blandt andet opstå ved en stor diskusprolaps.
Søg akut lægehjælp med det samme, hvis du oplever:
- Nye problemer med at lade vandet, eksempelvis manglende evne til at tisse.
- Ny manglende kontrol over afføringen.
- Følelsesløshed omkring skridtet, kønsorganerne eller endetarmen.
- Ny, betydelig eller hurtigt tiltagende kraftnedsættelse i benene.
Disse symptomer skal ikke afventes som en almindelig del af fibromyalgi eller iskias.
Hvis du ikke hurtigt kan få kontakt til lægevagt eller akuttelefon, eller hvis symptomerne er alvorlige og udvikler sig hurtigt, skal du ringe 112.
Ved ryg- og bensmerter sammen med feber, udtalt sygdomsfølelse, uforklaret vægttab eller smerter efter et større traume bør du også søge hurtig lægelig vurdering.
Hvordan arbejder vi med iskiassmerter og fibromyalgi hos Fibrofys?
Hos Fibrofys tager vi udgangspunkt i, at smerter fra lænden og ned i benet kan have flere forskellige forklaringer.
Hvis du har fibromyalgi, er det vigtigt ikke automatisk at betragte alle smerter som en del af diagnosen.
En person med fibromyalgi kan også udvikle en diskusprolaps eller andre lokale problemer, som kræver en særskilt vurdering.
Samtidig er det heller ikke nødvendigt at antage, at enhver udstrålende smerte betyder, at en nerve sidder i klemme.
Vi lægger vægt på en nuanceret forståelse af smerter, hvor symptomerne bliver taget alvorligt, uden at smerter automatisk bliver betragtet som tegn på skade.
Hvis der er mistanke om betydelig nervepåvirkning eller andre symptomer, som kræver lægelig vurdering, er det vigtigt, at dette bliver undersøgt.
Når det er relevant at arbejde med træning og bevægelse, tager vi udgangspunkt i dine symptomer, din fysiske kapacitet og de aktiviteter, du gerne vil kunne udføre.
For nogle kan målet være at kunne sidde længere uden betydelige smerter eller vende tilbage til almindelige gåture.
For andre kan det handle om at genoptage styrketræning, kunne løfte tungere genstande eller blive mere tryg ved at bruge ryggen.
Vi forsøger ikke at finde én bestemt øvelse, som alle skal lave, eller én bestemt måde at bevæge ryggen på.
I stedet arbejder vi med at finde de bevægelser og belastninger, som passer til den enkelte, og som kan udvikles over tid.
Målet er ikke nødvendigvis, at alle smerter skal være væk, før du kan være fysisk aktiv.
Det handler om at skabe flere muligheder for bevægelse og funktion, samtidig med at relevante lokale og neurologiske symptomer bliver håndteret på en fagligt forsvarlig måde.
Ofte stillede spørgsmål om iskiassmerter ved fibromyalgi
Kan fibromyalgi give iskiassmerter?
Fibromyalgi kan give smerter i lænden, balderne og benene, som minder om iskias. Men det betyder ikke nødvendigvis, at iskiasnerven eller en nerverod er påvirket. Du kan også have fibromyalgi og en egentlig nervepåvirkning samtidig, eksempelvis på grund af en diskusprolaps.
Hvordan føles ægte iskias?
Egentlige radikulære smerter kan føles jagende, elektriske, brændende eller stikkende og stråler ofte fra ryggen eller balden ned i benet. Nogle oplever også prikken, ændret følesans eller nedsat kraft. Men symptomerne kan variere, og diagnosen kræver en samlet vurdering.
Hvad er forskellen på iskias og falsk iskias?
Udtrykket falsk iskias bruges ofte om smerter, som stråler ned i benet uden påvist nervepåvirkning. Begrebet er dog upræcist. I stedet kan man skelne mellem radikulære smerter fra en påvirket nerverod og refererede smerter, som kan komme fra andre strukturer i ryg og bækken.
Kan en diskusprolaps give smerter helt ned i foden?
Ja. En diskusprolaps kan påvirke en nerverod i lænden og give smerter, føleforstyrrelser eller nedsat kraft helt ned i foden. Men smerter i foden kan også have andre årsager. Hvis du oplever ny eller tiltagende kraftnedsættelse, bør du få det undersøgt hurtigt.
Er det farligt at gå med iskiassmerter?
Som udgangspunkt er almindelig bevægelse og gang ofte relevant ved iskias. Du behøver ikke nødvendigvis være smertefri for at bevæge dig. Hvis gang giver kraftig og vedvarende forværring af bensmerterne, kan aktiviteten tilpasses. Ved betydelig kraftnedsættelse eller andre alarmsymptomer skal du søge læge.
Hvilke øvelser er bedst mod iskias?
Der findes ikke én bestemt øvelse, som er bedst for alle. Gåture, rolige bevægelser af lænden og tilpasset styrketræning kan være relevante. Nogle kan også have gavn af neural mobilisering. Valget afhænger af symptomerne og den konkrete årsag til smerterne.
Skal man strække iskiasnerven?
Ikke nødvendigvis. Nerver skal kunne bevæge sig, men det betyder ikke, at de skal strækkes hårdt. Hvis en kraftig udstrækning giver flere elektriske smerter eller føleforstyrrelser, er det ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt at fortsætte. Rolig og individuelt tilpasset bevægelse kan være et bedre udgangspunkt.
Hvor længe varer iskiassmerter?
Mange oplever betydelig bedring i løbet af uger til måneder. Sundhed.dk beskriver, at omkring 75 % bliver raske inden for tre måneder uden operation. Men nogle har længerevarende symptomer, og forløbet varierer fra person til person.
Skal man MR-scannes ved iskias?
Ikke altid. Diagnosen kan ofte vurderes gennem sygehistorie og klinisk undersøgelse. MR-scanning kan være relevant ved alvorlige neurologiske symptomer eller vedvarende smerter, hvor resultatet forventes at ændre behandlingen, eksempelvis hvis operation overvejes.
Kan pregabalin hjælpe mod iskias?
Pregabalin bruges ved visse smertetilstande, men der er ikke tilstrækkelig dokumentation for en samlet positiv effekt ved egentlig iskias, og medicinen kan give bivirkninger. Derfor anbefales pregabalin ikke som rutinemæssig behandling af iskias. Hvis du allerede tager medicinen, bør ændringer ske i samråd med lægen.
Kan en blokade hjælpe mod iskias?
En epidural blokade med lokalbedøvelse og binyrebarkhormon kan i nogle tilfælde overvejes ved akut, svær iskias. Effekten varierer og kan være midlertidig. Det er ikke en standardbehandling for alle, og en blokade retter sig ikke nødvendigvis mod andre smerter, du måtte have på grund af fibromyalgi.
Kan iskiassmerter komme fra balden uden diskusprolaps?
Ja. Smerter i balden og benet kan have flere forskellige årsager. Nogle skyldes refererede smerter fra ryggen eller andre strukturer, og mere sjældent kan der være irritation af iskiasnerven omkring balden. Det er ikke muligt at afgøre årsagen alene ud fra, hvor smerterne sidder.
Hvornår skal man søge akut hjælp ved iskias?
Du skal søge akut hjælp ved nye problemer med vandladning eller afføring, følelsesløshed omkring skridtet eller hurtigt tiltagende kraftnedsættelse i benene. Disse symptomer kan være tegn på alvorlig nervepåvirkning og skal vurderes med det samme.
Referencer
- Sundhed.dk. (2026). Diskusprolaps i lænderyggen – Patienthåndbogen. Sundhed.dk.
- Sundhed.dk. (2026). Rygsmerter, akutte – Patienthåndbogen. Sundhed.dk.
- Sundhed.dk. (2025). Lændesmerter – Patienthåndbogen. Sundhed.dk.
- Sundhed.dk. (2025). Cauda equina-syndrom – Patienthåndbogen. Sundhed.dk.
- Sundhed.dk. (2026). Rygoperation eller ej? – Patienthåndbogen. Sundhed.dk.
- Sundhed.dk. (2025). Lænderygøvelser, introduktionsfilm – Patienthåndbogen. Sundhed.dk.
- Sundhed.dk. (2024). Fibromyalgi – Patienthåndbogen. Sundhed.dk.
- Gigtforeningen. (2026). Ondt i lænden – har du ondt i ryggen? Gigtforeningen.
- National Institute for Health and Care Excellence. (2026). Low back pain and sciatica in over 16s: Assessment and management. NICE Guideline NG59.
- Schmid, A. B., Tampin, B., Baron, R., et al. (2023). Recommendations for terminology and the identification of neuropathic pain in people with spine-related leg pain. Outcomes from the NeuPSIG working group. PAIN, 164(8), 1693–1704.
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/37235637/ - Bateman, E. A., Fortin, C. D., & Guo, M. (2025). Musculoskeletal mimics of lumbosacral radiculopathy. Muscle & Nerve, 71(5), 816–832.
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/38726566/ - Fritz, J. M., Lane, E., McFadden, M., et al. (2021). Physical Therapy Referral From Primary Care for Acute Back Pain With Sciatica: A Randomized Controlled Trial. Annals of Internal Medicine, 174(1), 8–17.
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/33017565/ - Dove, L., Jones, G., Kelsey, L. A., Cairns, M. C., & Schmid, A. B. (2023). How effective are physiotherapy interventions in treating people with sciatica? A systematic review and meta-analysis. European Spine Journal, 32(2), 517–533.
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/36580149/ - Zhu, Z., Schouten, T., Strijkers, R., Koes, B., Gerger, H., & Chiarotto, A. (2025). Effectiveness of non-surgical interventions for patients with chronic sciatica: A systematic review with network meta-analysis. The Journal of Pain, 33, 105431.
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/40373933/
