Hvis du har fibromyalgi og samtidig lever med overvægt, har du måske fået at vide, at du “bare skal tabe dig”. Måske har du endda oplevet, at vægten hurtigt bliver gjort til forklaring på dine smerter, din træthed eller dine problemer med at være fysisk aktiv.

Det er en alt for simpel måde at se problemet på.

Forskningen viser ganske vist, at overvægt og svær overvægt er almindeligt blandt mennesker med fibromyalgi, og at en højere kropsvægt på gruppeniveau er forbundet med blandt andet større smerter, mere træthed, dårligere søvn og lavere fysisk funktion.

Men en sammenhæng er ikke det samme som en årsag.

Vi ved ikke, hvor meget den højere vægt påvirker fibromyalgisymptomerne, og hvor meget fibromyalgi omvendt gør det sværere at bevæge sig, sove godt og regulere vægten. Sandsynligvis påvirker de to ting hinanden gennem flere forskellige mekanismer.

Derfor bør målet heller ikke være, at alle mennesker med fibromyalgi skal tabe sig.

Hvis vægttab er relevant for dig og noget, du selv ønsker, kan det være et fornuftigt sundhedsmål. Men det skal helst ske på en måde, der tager højde for smerter, søvn, træthed og den energi, du faktisk har til rådighed.

Er overvægt mere almindeligt ved fibromyalgi?

Ja, det ser sådan ud.

En større systematisk gennemgang af forskningen fandt, at omkring 36 procent af personer med fibromyalgi i de inkluderede studier havde svær overvægt, defineret som BMI på 30 eller derover. Dertil kommer personer med overvægt, som lå under denne grænse.

Det betyder ikke, at fibromyalgi automatisk fører til vægtøgning. Men der er flere gode grunde til, at vægtregulering kan blive vanskeligere, når man lever med sygdommen.

Smerter kan gøre det sværere at være fysisk aktiv. Træthed kan gøre både træning, indkøb og madlavning mere krævende. Dårlig søvn kan påvirke appetit og energiniveau, og nogle former for medicin, der anvendes hos mennesker med kroniske smerter, kan hos nogle bidrage til vægtøgning.

Samtidig gælder selvfølgelig de samme faktorer som for alle andre. Genetik, alder, hormoner, miljø, kostvaner, arbejdsliv, økonomi og en lang række andre forhold påvirker kropsvægten.

Det er derfor meget svært at pege på én enkelt forklaring.

Giver overvægt mere smerte ved fibromyalgi?

På gruppeniveau ser mennesker med fibromyalgi og højere BMI ud til at rapportere lidt større symptombyrde.

Forskningen har blandt andet fundet sammenhænge med smerteintensitet, træthed, stivhed, søvnproblemer, fysisk funktion og livskvalitet.

Det interessante er dog, at sammenhængene generelt ikke er enormt stærke.

Der findes mennesker med fibromyalgi og normalvægt, som har meget svære symptomer, og mennesker med fibromyalgi og betydelig overvægt, som fungerer relativt godt.

Din vægt kan altså ikke fortælle os, hvor alvorlig din fibromyalgi er.

Det er vigtigt, fordi man ellers risikerer at gøre vægten til en forklaring på alle symptomer. Hvis du har udbredte smerter på grund af fibromyalgi, forsvinder diagnosen ikke, fordi du taber dig.

Samtidig ville det være lige så forkert at sige, at kropsvægt aldrig kan have betydning.

En større krop kan betyde større mekanisk belastning ved nogle aktiviteter, og vægt kan påvirke blandt andet søvn, fysisk kapacitet og risikoen for andre sygdomme. Det samlede billede er derfor mere interessant end spørgsmålet om, hvorvidt et bestemt antal kilo “giver smerter”.

Overvægt forårsager ikke nødvendigvis fibromyalgi

At overvægt er mere almindeligt blandt mennesker med fibromyalgi betyder ikke, at overvægt er årsagen til sygdommen.

Det er en vigtig skelnen.

Hvis man undersøger 1.000 mennesker med en bestemt sygdom og opdager, at de oftere har overvægt end resten af befolkningen, findes der flere mulige forklaringer.

Det kan være, at overvægt øger risikoen for sygdommen. Det kan være, at sygdommen øger risikoen for vægtøgning. Det kan være, at nogle af de samme faktorer påvirker begge dele. Og det kan være en kombination.

Ved fibromyalgi har vi endnu ikke forskning, der gør det muligt at sige, at høj kropsvægt i sig selv er en direkte årsag til sygdommen.

Fibromyalgi er en kompleks tilstand, hvor blandt andet genetik, nervesystemets smerteregulering, søvn, belastninger og en række biologiske og psykosociale faktorer ser ud til at være involveret.

Det ville derfor være misvisende at reducere sygdommen til et vægtproblem.

Fibromyalgi kan selv gøre vægtregulering sværere

Det er værd at vende spørgsmålet om.

I stedet for kun at spørge, hvad vægten gør ved fibromyalgien, kan vi spørge, hvad fibromyalgien gør ved mulighederne for at regulere vægten.

Forestil dig, at du vågner efter en dårlig nat med markante smerter og meget lidt energi.

Du havde egentlig planlagt at gå en tur efter arbejde og lave mad om aftenen. Men efter arbejdsdagen er energien væk. Du vælger den nemmeste aftensmad, springer gåturen over og går tidligt i seng.

Hvis det sker en enkelt dag, betyder det selvfølgelig ingenting.

Men hvis smerter og træthed påvirker hverdagen på den måde uge efter uge, kan det blive vanskeligere både at være fysisk aktiv og at prioritere madlavning og andre sundhedsvaner.

Det er ikke et spørgsmål om manglende viljestyrke.

Det er et spørgsmål om, at handlinger koster energi, og mennesker med fibromyalgi ofte har mindre energi at fordele.

Det bør en realistisk tilgang til vægt tage højde for.

Søvn kan være et vigtigt mellemled

Søvn er sandsynligvis en af de mest interessante forbindelser mellem fibromyalgi og kropsvægt.

Søvnproblemer er meget almindelige ved fibromyalgi, og dårlig søvn påvirker langt mere end bare følelsen af træthed dagen efter.

Søvn spiller blandt andet en rolle i reguleringen af appetit, energiniveau og vores motivation til fysisk aktivitet. Efter en dårlig nat bliver energitætte fødevarer ofte mere attraktive, samtidig med at lysten til at træne eller bevæge sig kan falde.

På den anden side er svær overvægt også forbundet med større risiko for blandt andet obstruktiv søvnapnø.

Ved søvnapnø bliver vejrtrækningen gentagne gange forstyrret under søvnen, hvilket kan medføre meget dårlig søvnkvalitet, selv hvis man har ligget i sengen i otte timer.

Det er særligt relevant ved fibromyalgi, fordi symptomerne let kan ligne hinanden. Søvnapnø kan eksempelvis give udtalt træthed, koncentrationsproblemer, morgenhovedpine og manglende følelse af at være udhvilet.

Hvis en del af trætheden skyldes en uopdaget søvnforstyrrelse, er løsningen derfor ikke nødvendigvis bare at acceptere den som fibromyalgi.

Skal man tabe sig, hvis man har fibromyalgi?

Ikke nødvendigvis.

Det afhænger blandt andet af din vægt, din øvrige sundhed og dine egne mål.

Hvis du har normalvægt, er der ingen grund til at forsøge at blive lettere for at behandle fibromyalgi.

Hvis du har overvægt eller svær overvægt, kan et vægttab være forbundet med forskellige sundhedsgevinster, særligt hvis du samtidig har eksempelvis forhøjet blodtryk, type 2-diabetes eller andre vægtrelaterede helbredsproblemer.

Der findes også enkelte studier specifikt blandt personer med fibromyalgi, hvor vægttab har været forbundet med forbedringer i symptomer.

Et randomiseret studie blandt personer med fibromyalgi og svær overvægt fandt eksempelvis forbedringer i livskvalitet, søvn og visse smertemål efter seks måneders vægttabsintervention.

Det er interessant.

Men forskningen på området er stadig begrænset. Den samlede systematiske forskning finder kun få egentlige interventionsstudier, og derfor kan vi ikke konkludere, at en bestemt mængde vægttab giver en bestemt reduktion i fibromyalgisymptomer.

Vægttab bør derfor ikke sælges som en behandling, der kan få fibromyalgien til at forsvinde.

Hvorfor kan vægttab måske hjælpe nogle?

Hvis en person taber sig og efterfølgende får det bedre, kan der være mange forklaringer.

Selve vægtreduktionen kan have betydning, særligt ved aktiviteter, hvor kroppen skal flyttes mod tyngdekraften. At gå på trapper, rejse sig fra gulvet eller gå længere ture kan simpelthen kræve mindre mekanisk arbejde ved en lavere kropsvægt.

Men der sker ofte meget andet under et vægttabsforløb.

Personen begynder måske at bevæge sig mere, spiser mere regelmæssigt, får flere grøntsager og mere protein, sover bedre og oplever større tillid til kroppens evner.

Alle disse ændringer kan påvirke symptomer og livskvalitet, selv hvis tallet på vægten ikke var den vigtigste mekanisme.

Det er derfor svært at vide, hvor stor en del af forbedringen der direkte skyldes vægttabet.

Det ændrer selvfølgelig ikke på, at forbedringen er reel.

Men det har betydning for, hvad vi anbefaler andre mennesker.

Hvis vi fortæller alle med fibromyalgi, at de skal tabe 20 kilo for at få det bedre, risikerer vi at fokusere på det forkerte mål. Hvis en del af gevinsten i virkeligheden kommer fra øget fysisk aktivitet, bedre søvn og mere hensigtsmæssige spisevaner, kan de områder være værd at arbejde med, selv hvis vægten ændrer sig meget lidt.

BMI fortæller ikke hele historien

Meget af forskningen bruger BMI til at kategorisere deltagere efter kropsvægt.

BMI beregnes ud fra højde og vægt og kan være et brugbart mål i store befolkningsundersøgelser.

Men det fortæller relativt lidt om den enkelte person.

To mennesker med samme BMI kan have meget forskellig muskelmasse, fysisk kapacitet, fedtfordeling og generel sundhed.

BMI fortæller heller ikke, hvor meget du kan gå, hvor stærk du er, hvordan dit blodtryk ser ud, eller om du kan lege med dine børn eller klare en arbejdsdag.

Hvis målet er bedre sundhed og funktion, giver det derfor mening at se bredere end tallet på vægten.

For en person med fibromyalgi kan det være en stor sundhedsmæssig gevinst at gå fra næsten ingen fysisk aktivitet til regelmæssige gåture og styrketræning, selv hvis vægten stort set står stille.

Motion behøver ikke handle om at forbrænde kalorier

Når vægttab bliver målet, bliver motion hurtigt reduceret til kalorier.

“Jeg forbrændte 300 kalorier på løbebåndet.”

Men fysisk aktivitet har langt flere funktioner end energiforbrug.

Ved fibromyalgi kan regelmæssig fysisk aktivitet blandt andet forbedre fysisk funktion og kondition og hos nogle reducere symptombyrden. Styrketræning kan hjælpe med at bevare og opbygge muskelmasse, og bevægelse kan gøre det lettere at kunne mere i hverdagen.

Det er effekter, du kan få, også selvom vægten ikke ændrer sig.

Det er derfor en dårlig idé at vurdere en træningsperiode som en fiasko, bare fordi badevægten viser det samme tal efter tre måneder.

Hvis du er blevet stærkere, kan gå længere, har mindre frygt for bevægelse eller er begyndt at kunne deltage i aktiviteter, som tidligere var svære, er det reelle fremskridt.

Du kan læse mere om motion og træning ved fibromyalgi.

Hvilken træning er bedst, hvis man samtidig vil tabe sig?

Den bedste træning er først og fremmest noget, du kan fortsætte med.

Det gælder særligt ved fibromyalgi.

En person uden kroniske smerter kan måske starte et meget intensivt træningsprogram og komme igennem de første hårde uger. Hvis du har fibromyalgi og allerede kæmper med svingende symptomer og lav energi, kan samme strategi meget hurtigt ende med, at du stopper helt.

Det er sjældent hensigtsmæssigt.

Både konditionstræning og styrketræning kan være gode valg. Mange vil have glæde af en kombination.

Men intensiteten og mængden skal passe til dit nuværende niveau.

Hvis du kun kan gå ti minutter uden en stor symptomforværring, kan ti minutter være et glimrende udgangspunkt. Når det bliver mere håndterbart, kan du øge gradvist.

Målet er at opbygge kapacitet over måneder og år, ikke at vinde over kroppen på tre uger.

Skal man træne mere for at tabe sig?

Ikke nødvendigvis.

Det er muligt at øge energiforbruget gennem motion, men for de fleste spiller kosten også en væsentlig rolle, hvis målet specifikt er vægttab.

Det betyder heller ikke, at løsningen er at spise så lidt som muligt.

Meget aggressive diæter kan være særligt vanskelige, hvis du allerede har problemer med energi og træthed. Et meget lavt energiindtag kan gøre det sværere at træne, restituere og bevare muskelmasse.

Hvis målet er et holdbart vægttab, giver det ofte mere mening at lave relativt små ændringer, man kan leve med gennem længere tid.

Det kan eksempelvis være at ændre portionsstørrelser, reducere nogle meget energitætte fødevarer, sikre tilstrækkeligt protein og finde måltider, der både mætter og er praktiske at lave på dage med lav energi.

Kosten skal ikke være perfekt for at virke.

Lad være med at straffe dig selv med træning

En uhensigtsmæssig spiral kan opstå, hvis mad og motion begynder at blive koblet sammen som straf og kompensation.

“Jeg spiste for meget i går, så jeg skal træne ekstra i dag.”

Den tankegang er sjældent særligt hjælpsom, og ved fibromyalgi kan den være ekstra problematisk.

Hvis du på en god dag forsøger at kompensere med en voldsom træning, kan du risikere en markant symptomreaktion bagefter. Hvis det gentager sig, kan træning begynde at føles uforudsigeligt og farligt.

Det er langt mere værdifuldt at opbygge en stabil træningsrutine, der ikke afhænger af, hvad du spiste dagen før.

Mad er mad. Træning er træning.

Begge dele kan være vigtige for sundheden, uden at de behøver fungere som straf for hinanden.

Hvad med medicin og vægtøgning?

Nogle typer medicin kan påvirke kropsvægten.

Det er relevant ved fibromyalgi, fordi blandt andet pregabalin og visse antidepressiva anvendes hos nogle patienter og kan være forbundet med vægtøgning hos en del af dem, der tager medicinen.

Det betyder ikke, at medicinen nødvendigvis er forklaringen på en vægtændring, og man bør ikke stoppe behandling på egen hånd på grund af vægten.

Men hvis du oplever en tydelig vægtøgning efter opstart eller ændring af medicin, er det helt rimeligt at tage det op med din læge.

Det er en del af den samlede vurdering af både effekt og bivirkninger.

Hvis en medicin giver god symptomlindring, kan en mindre vægtændring måske være acceptabel. Hvis effekten samtidig er begrænset, kan vurderingen være en anden.

Det er en individuel afvejning.

Vægttab bør ikke være adgangsbillet til behandling

En af de mere problematiske konsekvenser af et stort fokus på vægt er, når andre problemer ikke bliver taget alvorligt.

Hvis du kommer til lægen med nye smerter og eneste besked er, at du skal tabe dig, kan andre relevante forklaringer blive overset.

Overvægt beskytter ikke mod andre sygdomme, og den forklarer ikke automatisk alle symptomer.

Det gælder også ved fibromyalgi.

Du kan både have fibromyalgi, overvægt og et nyt problem, som fortjener sin egen vurdering.

På samme måde bør fysioterapi, hjælp til søvn, smertehåndtering eller gradueret træning ikke nødvendigvis vente, indtil en bestemt kropsvægt er nået.

Man kan arbejde med funktion og sundhed nu.

Hvad hvis vægttab føles helt uoverskueligt?

Så behøver det måske heller ikke være det første mål.

Hvis du i øjeblikket har meget høje smerter, sover dårligt, næsten ikke bevæger dig og bruger al din energi på at klare dagen, kan et stort vægttabsprojekt være endnu en opgave oven på en allerede overfyldt liste.

Måske er det mere relevant først at arbejde med søvnen.

Eller at komme i gang med korte gåture.

Eller at få en regelmæssig måltidsrytme.

Eller at kunne lave styrketræning to gange om ugen.

Sundhed behøver ikke forbedres i én bestemt rækkefølge.

Nogle gange bliver vægtregulering faktisk lettere, når de andre dele af hverdagen fungerer bedre.

Hvis du eksempelvis begynder at sove bedre og får mere energi, kan det blive lettere både at bevæge dig og lave mad. På den måde kan arbejdet med fibromyalgien indirekte gøre vægtreguleringen lettere.

Kan man blive sundere uden at tabe sig?

Absolut.

Det er en af de vigtigste pointer i hele diskussionen.

Hvis du begynder at være mere fysisk aktiv, forbedrer din kondition, bliver stærkere og spiser mere varieret, kan du forbedre din sundhed, selv hvis kropsvægten ændrer sig meget lidt.

Blodtryk, blodsukker, fysisk funktion og en række andre sundhedsmarkører kan ændre sig uden et dramatisk vægttab.

Ved fibromyalgi kan forbedret funktion i sig selv have stor betydning.

Hvis du tidligere kun kunne gå 500 meter, men nu kan gå tre kilometer, har du opnået noget væsentligt. Det gælder også, hvis du stadig vejer det samme.

Derfor bør vægten være ét muligt mål blandt mange – ikke det eneste mål, der tæller.

Hvis du gerne vil tabe dig med fibromyalgi

Hvis du selv ønsker et vægttab, kan det være hjælpsomt at gøre projektet så enkelt som muligt.

Start med få ændringer fremfor at forsøge at ændre hele din kost og træningsrutine på én gang.

Find mad, du både kan lide og realistisk kan lave på dårlige dage. Sørg for tilstrækkeligt protein og almindelig varieret ernæring. Vælg fysisk aktivitet, du kan holde fast i, og accepter at træningsmængden kan variere lidt, når symptomerne gør det.

Et vægttab behøver heller ikke være hurtigt for at være meningsfuldt.

Hvis et langsommere forløb betyder, at du samtidig kan bevare energi, muskelmasse og en nogenlunde normal hverdag, kan det være langt mere værdifuldt end et stort hurtigt vægttab efterfulgt af en periode, hvor det hele falder fra hinanden.

Og hvis du har forsøgt gentagne gange uden succes, er løsningen ikke nødvendigvis bare at “tage dig mere sammen”.

Vægtregulering er biologisk og adfærdsmæssigt komplekst, også hos mennesker uden kroniske smerter. Fibromyalgi kan tilføje yderligere barrierer, som bør tages alvorligt.