Er fibromyalgi arveligt? Det er et spørgsmål, som ofte melder sig, hvis din mor, far, søster eller en anden i familien lever med fibromyalgi. Måske har du selv fået diagnosen og er begyndt at bekymre dig for, om dine børn også vil udvikle langvarige smerter. Eller måske har du bemærket, at flere i familien kæmper med smerter, træthed, søvnproblemer eller migræne, uden at nogen helt kan forklare, hvorfor det ser ud til at gå igen.
Det korte svar er, at fibromyalgi godt kan forekomme hyppigere i nogle familier, og at gener sandsynligvis har betydning for sårbarheden. Men fibromyalgi bliver ikke nedarvet som en enkel sygdom, hvor ét bestemt gen afgør, om du bliver syg eller rask. Den samlede risiko opstår gennem et mere komplekst samspil mellem mange genetiske variationer, nervesystemets måde at bearbejde smerter på og de belastninger og erfaringer, man møder gennem livet.
Ny forskning fra 2026 har gjort billedet væsentligt klarere. To store genetiske undersøgelser har identificeret en række områder i arvematerialet, som er forbundet med fibromyalgi, men resultaterne viser samtidig, hvorfor hverken en familiehistorie eller en gentest kan fortælle med sikkerhed, om et bestemt menneske vil udvikle tilstanden.
Er fibromyalgi arveligt – og hvad betyder det egentlig?
Når forskere undersøger, om fibromyalgi er arveligt, leder de ikke nødvendigvis efter et bestemt fibromyalgi-gen. De undersøger i stedet, om genetiske forskelle mellem mennesker bidrager til, at nogle er mere tilbøjelige end andre til at udvikle symptomer som udbredte smerter, udtalt træthed, dårlig søvn og øget følsomhed.
Du kan tænke på genetisk sårbarhed som en tilbøjelighed snarere end en forudbestemt skæbne. To mennesker kan have en lignende genetisk baggrund og alligevel få meget forskellige forløb, fordi deres søvn, helbred, belastninger, livsvilkår og erfaringer med smerter også har betydning. På samme måde kan mennesker uden kendt fibromyalgi i familien godt udvikle tilstanden.
Det er også vigtigt at skelne mellem arvelighed og individuel risiko. Når en undersøgelse beskriver genetisk arvelighed, handler det om forskelle inden for en bestemt gruppe mennesker. Det betyder ikke, at man kan sætte et præcist procenttal på, hvor meget af netop dine smerter der kommer fra gener, eller hvor stor risikoen er for et bestemt barn.
Hvorfor ser fibromyalgi ud til at gå igen i nogle familier?
Familier deler både gener og hverdag. De kan have fælles biologiske dispositioner, men de deler ofte også levevilkår, erfaringer med sygdom, søvnvaner, belastninger og måder at forstå og håndtere smerter på. Derfor fortæller det ikke hele historien, når flere i samme familie har fibromyalgi eller andre langvarige smerteproblemer.
Forskningen peger dog på, at det ikke kun handler om fælles omgivelser. I flere familieundersøgelser ses fibromyalgi og øget smertefølsomhed hyppigere blandt nære slægtninge til personer med fibromyalgi end i relevante sammenligningsgrupper. Det understøtter, at biologisk sårbarhed kan være en del af forklaringen, selvom undersøgelserne ikke kan afgøre præcis, hvilke dele der skyldes gener, og hvilke dele der skyldes miljø.
Hvad viser undersøgelser af familier med fibromyalgi?
I et ofte citeret studie fra 2004 sammenlignede forskerne familier til personer med fibromyalgi med familier til personer med leddegigt. De fandt, at sandsynligheden for fibromyalgi blandt nære slægtninge var væsentligt højere i fibromyalgigruppen. Den statistiske sammenhæng blev opgjort som en oddsratio på 8,5, men tallet kommer fra en bestemt undersøgelse og bør ikke oversættes direkte til en personlig risiko.[1]
En senere genetisk familieundersøgelse omfattede 116 familier med flere tilfælde af fibromyalgi. Her fandt forskerne også en tydelig ophobning blandt søskende, men familierne var udvalgt, netop fordi der allerede fandtes flere tilfælde. Resultatet viser derfor, at arvelige forhold kan være relevante i nogle familier, men det kan ikke bruges til at sige, at enhver søster, bror eller datter har en bestemt risiko.[2]
Det er en væsentlig forskel. Forskningsresultater om grupper kan hjælpe os med at forstå, hvordan en sygdom opstår, men de fortæller ikke med sikkerhed, hvad der vil ske for ét bestemt menneske.
Hvor stor er risikoen, hvis min mor eller far har fibromyalgi?
Spørgsmålet “Er fibromyalgi arveligt?” bliver særligt vigtigt, når en forælder har diagnosen. Men den præcise risiko for et barn af en person med fibromyalgi kan ikke beregnes ud fra den forskning, vi har i dag. Det skyldes blandt andet, at undersøgelser bruger forskellige diagnosekriterier, forskellige befolkningsgrupper og forskellige metoder til at identificere fibromyalgi. Samtidig er det ikke sikkert, at alle med symptomer har fået diagnosen.
Selvom risikoen i nogle undersøgelser er højere blandt nære slægtninge, betyder en højere relativ risiko ikke, at sygdommen bliver uundgåelig. Hvis noget er relativt sjældent i udgangspunktet, kan en højere risiko stadig betyde, at mange mennesker aldrig udvikler tilstanden. Derfor er det mere retvisende at sige, at familiehistorie kan være en risikofaktor, end at sige, at fibromyalgi automatisk går i arv.
Det giver også god mening at huske, at børn ikke kun arver sårbarheder. De vokser op med forskellige ressourcer, relationer, erfaringer og muligheder for støtte, som kan få stor betydning for, hvordan symptomer bliver forstået og håndteret, hvis de overhovedet opstår.
Ny forskning: Et studie af 2,5 millioner mennesker ændrer billedet
I juli 2026 offentliggjorde forskere en meget stor genetisk undersøgelse i Nature Medicine. Undersøgelsen omfattede 2.563.755 mennesker, hvoraf 54.629 havde fibromyalgi, og forskerne fandt 26 områder i arvematerialet, som var statistisk forbundet med diagnosen. Blandt forskerne bag studiet var også danske forskere.[3]
Det er et vigtigt fremskridt, fordi tidligere undersøgelser ofte var for små til sikkert at skelne mellem reelle genetiske sammenhænge og tilfældige fund. Når forskere samler data fra millioner af mennesker, bliver det lettere at opdage variationer, som hver især kun har en beskeden betydning.
Undersøgelsen viste samtidig, at de genetiske sammenhænge især var knyttet til væv og celletyper i hjernen og nervesystemet. Det passer med den eksisterende forståelse af fibromyalgi som en tilstand, hvor kroppens bearbejdning og regulering af smerte kan være ændret. Det betyder dog ikke, at forskerne har fundet én årsag, eller at alle symptomer hos alle mennesker kan forklares med den samme mekanisme.
En anden stor undersøgelse, publiceret samme måned i Nature Communications, analyserede data fra 85.139 personer med fibromyalgi og 1.642.433 kontrolpersoner. Den fandt ligeledes flere genetiske områder med sammenhæng til fibromyalgi og viste overlap med blandt andet langvarige smerter, visse andre helbredsproblemer og nogle psykiske lidelser.[4]
Findes der et bestemt gen for fibromyalgi?
Nej. Den nyeste forskning peger ikke på, at fibromyalgi skyldes ét enkelt gen, som enten er tændt eller slukket. Resultaterne passer i stedet med det, forskere kalder en polygen tilstand, hvor mange genetiske variationer tilsammen kan påvirke sårbarheden.
Hver variation har typisk en lille betydning, og flere af dem findes også hos mennesker, der aldrig får fibromyalgi. Derfor er det misvisende at tale om et specifikt fibromyalgi-gen eller at fremstille et genetisk fund som en direkte forklaring på en bestemt persons symptomer.
Forskerne identificerede blandt andet genetiske områder i nærheden af gener, som har betydning for signalering og funktion i nervesystemet. Men en statistisk sammenhæng mellem en genetisk variation og en diagnose er ikke det samme som en fuldt kortlagt sygdomsmekanisme. Der er stadig behov for forskning, som undersøger, hvad variationerne konkret gør, og hvorfor de får betydning for nogle mennesker, men ikke for andre.
Betyder fundet i HTT-genet, at fibromyalgi hænger sammen med Huntingtons sygdom?
Nej. Et af de stærkeste genetiske signaler i det store studie lå i genet HTT, som også er kendt fra Huntingtons sygdom. Det kan umiddelbart lyde bekymrende, men det betyder ikke, at fibromyalgi er en mild form for Huntingtons sygdom, eller at mennesker med fibromyalgi nødvendigvis har en øget risiko for den sygdom.
Det samme gen kan indeholde mange forskellige genetiske variationer, og de kan have vidt forskellige biologiske konsekvenser. Huntingtons sygdom forbindes med en bestemt type genetisk forandring, mens den variation, der blev undersøgt i fibromyalgistudiet, ikke i sig selv skal forstås som den samme forandring.[3]
Pointen er derfor først og fremmest, at forskning i fibromyalgi peger mod funktioner i nervesystemet. Resultatet kan være relevant for fremtidig forskning, men giver ikke grundlag for at sidestille de to sygdomme.
Er fibromyalgi så en sygdom i hjernen?
Det store studie fandt, at de genetiske signaler især var knyttet til hjernen og nerveceller, hvilket støtter, at centralnervesystemet spiller en vigtig rolle ved fibromyalgi. Hjernen og rygmarven er med til at registrere, fortolke og regulere signaler fra kroppen, og ændringer i disse processer kan være med til at påvirke, hvor intense og vedvarende smerter opleves.
Det betyder ikke, at smerterne er indbildte, eller at de kun eksisterer i tankerne. Al smerte involverer nervesystemet, uanset om man har forstuvet en ankel, lever med slidgigt eller har fibromyalgi. At nervesystemet er involveret, gør ikke oplevelsen mindre virkelig.
Det betyder heller ikke, at andre dele af kroppen er ligegyldige. Søvn, fysisk aktivitet, andre sygdomme, belastninger og lokale smerter kan stadig påvirke det samlede symptombillede. Forskningen fortæller noget vigtigt om biologisk sårbarhed, men den giver ikke én samlet forklaring på alle symptomer ved fibromyalgi. Du kan læse mere om hvorfor man får fibromyalgi, og hvordan flere forhold kan spille sammen.
Hvorfor hænger fibromyalgi sammen med andre symptomer og sygdomme?
De nye genetiske studier fandt overlap mellem fibromyalgi og blandt andet andre langvarige smertetilstande, rygsmerter, irritabel tyktarm og posttraumatisk belastningsreaktion. Det betyder, at nogle genetiske variationer, som hænger sammen med fibromyalgi, også kan hænge sammen med andre tilstande.[3][4]
Et genetisk overlap betyder ikke, at de forskellige tilstande er ens, eller at den ene nødvendigvis forårsager den anden. Det kan derimod pege på, at nogle biologiske systemer har betydning på tværs af forskellige symptomer og diagnoser, eksempelvis systemer, som påvirker smerteregulering, søvn, opmærksomhed eller stressrespons.
Det er særligt relevant, hvis flere i samme familie har forskellige problemer. Den ene kan eksempelvis have migræne, den anden irritabel tyktarm, og en tredje kan have fibromyalgi. Det er ikke et bevis for, at de deler den samme diagnose, men det kan være en del af forklaringen på, hvorfor bestemte symptomer eller sårbarheder optræder flere steder i familien.
Hvor meget betyder generne sammenlignet med andre forhold?
Gener er en del af forklaringen, men de er ikke hele forklaringen. I den store undersøgelse fra 2026 havde en genetisk risikoscore kun beskeden evne til at skelne mellem mennesker med og uden fibromyalgi. Selv blandt personer med relativt høj genetisk risiko var det langt fra alle, der havde diagnosen.[3]
Det er en vigtig pointe, fordi ordet arvelig let kan komme til at lyde mere definitivt, end forskningen giver grundlag for. Ved komplekse tilstande påvirkes risikoen sandsynligvis af mange forhold samtidig, og den samme genetiske sårbarhed kan få meget forskellig betydning i forskellige livssituationer.
En tidligere undersøgelse fandt desuden, at genetikkens betydning for fibromyalgilignende symptomer kunne variere med alder. Det understreger, at arvelighed ikke nødvendigvis er et fast tal, der gælder på samme måde for alle mennesker og i alle faser af livet.[5]
Kan stress, infektion eller søvnproblemer udløse fibromyalgi?
Mange oplever, at deres symptomer begyndte eller ændrede sig efter en periode med høj belastning, sygdom, infektion, en skade eller vedvarende søvnproblemer. Det betyder ikke nødvendigvis, at én begivenhed alene forårsagede fibromyalgien, men sådanne forhold kan hos nogle være en del af det samlede forløb.
Et længerevarende studie af finske tvillinger fandt, at blandt andet regionale smerter, hyppig hovedpine og søvnproblemer hang sammen med en senere ophobning af symptomer, som lignede fibromyalgi. Undersøgelsen kan ikke bevise, at bestemte forhold uundgåeligt udløser sygdommen, men den peger på, at udviklingen ofte skal forstås over tid.[6]
Særligt søvn og træthed fortjener opmærksomhed, fordi dårlig søvn kan gøre kroppen mere følsom og samtidig gøre det sværere at håndtere de belastninger, der allerede er til stede. Men det er sjældent hjælpsomt at gøre én faktor til hele forklaringen eller at placere skyld hos den person, som lever med symptomerne. Du kan læse mere om hvordan fibromyalgi og søvn påvirker hinanden.
Er fibromyalgi arveligt for mine børn?
Hvis du selv lever med fibromyalgi, er det helt forståeligt at tænke på, hvad det kan betyde for dine børn. Forskningen tyder på, at børn kan arve en vis biologisk sårbarhed, men de arver ikke en sikker diagnose. Mange mennesker med fibromyalgi i familien udvikler aldrig fibromyalgi, og der findes ingen metode, som præcist kan forudsige, hvilke børn der eventuelt vil få symptomer senere.
Det er derfor heller ikke nødvendigt at begynde at betragte almindelige vokseværk, træthed eller perioder med hovedpine som tegn på, at et barn er ved at udvikle fibromyalgi. Børn og unge kan have smerter af mange grunde, og symptomer bør vurderes i deres egen sammenhæng.
Det mest hjælpsomme er ofte at skabe en tryg ramme, hvor smerter bliver taget alvorligt, uden at de automatisk bliver gjort farlige. Hvis et barn får vedvarende symptomer, som påvirker hverdagen, skolen eller lysten til aktiviteter, giver det mening at søge en faglig vurdering frem for at forsøge at aflæse fremtiden ud fra familiehistorien alene.
Kan man tage en gentest for fibromyalgi?
Nej, der findes ikke en klinisk anvendelig gentest, som kan afgøre, om du har fibromyalgi, eller om du kommer til at udvikle det. Selv i de største genetiske undersøgelser er de enkelte variationers betydning begrænset, og genetiske risikoscorer kan ikke bruges som en sikker diagnose hos den enkelte.[3]
Fibromyalgi bliver fortsat vurderet ud fra symptomer, sygdomshistorie og en samlet klinisk vurdering. De anerkendte diagnosekriterier ser blandt andet på, hvor udbredte smerterne er, hvor længe de har været til stede, og om der også er symptomer som træthed, dårlig søvn eller kognitive vanskeligheder.[7]
Det betyder ikke, at undersøgelser er ligegyldige. Blodprøver eller andre undersøgelser kan være relevante, når lægen vurderer, om der findes andre eller samtidige forklaringer på symptomerne. Men der er ikke en blodprøve, scanning eller genetisk test, som alene kan bekræfte eller afkræfte diagnosen fibromyalgi.
Hvad hvis flere i familien har smerter uden at have diagnosen?
Det er ikke usædvanligt, at flere medlemmer af samme familie har forskellige former for langvarige smerter, hovedpine, træthed eller maveproblemer, uden at alle opfylder kriterierne for fibromyalgi. Det kan skyldes fælles genetiske træk, men også erfaringer, belastninger eller andre sygdomme, som påvirker familiemedlemmer på forskellige måder.
En familiehistorie kan derfor være relevant i en samtale om dine symptomer, men den bør aldrig stå alene. Hvis du har vedvarende smerter, bør vurderingen tage udgangspunkt i, hvordan smerterne opfører sig, hvor længe de har været til stede, hvilke andre symptomer du oplever, og hvordan de påvirker dit liv.
Det er lige så vigtigt, at nye eller anderledes symptomer ikke automatisk bliver forklaret med fibromyalgi, blot fordi sygdommen findes i familien. En genetisk sårbarhed udelukker ikke, at der kan være andre årsager, som bør undersøges.
Kan man forebygge fibromyalgi, hvis det findes i familien?
Der findes ingen sikker metode til at forhindre fibromyalgi, og det vil være forkert at påstå, at sygdommen kan undgås, hvis man bare lever på en bestemt måde. Men viden om familiær sårbarhed kan stadig bruges konstruktivt, hvis den hjælper dig med at tage vedvarende symptomer alvorligt og søge støtte tidligt.
Det kan eksempelvis være relevant at arbejde med søvnproblemer, finde former for bevægelse, som passer til din hverdag, og få hjælp til smerter, der begynder at begrænse dine aktiviteter. Formålet er ikke at kontrollere enhver risiko, men at styrke de muligheder, du har for at fungere og trives, også hvis kroppen indimellem reagerer kraftigt.
Fysisk aktivitet behøver ikke være hård eller gennemføres på én bestemt måde. For nogle er det gåture, for andre er det styrketræning, svømning eller små pauser med bevægelse i løbet af dagen. Det vigtigste er ofte at finde en tilgang, som er realistisk, fleksibel og meningsfuld for det enkelte menneske.[8]
Hvad betyder arvelighed for behandlingen af fibromyalgi?
Selvom genetiske forhold spiller en rolle, ændrer det ikke ved, at symptomerne kan påvirkes, og at livskvaliteten kan forbedres. En genetisk sårbarhed betyder ikke, at kroppen er ødelagt, eller at der ikke findes muligheder for at få større frihed i hverdagen.
Internationale anbefalinger peger på, at behandlingen bør tage udgangspunkt i den enkelte persons situation og ofte begynde med viden om smerter, tilpasset fysisk aktivitet og andre ikke-medicinske tilgange. For nogle giver det også mening at arbejde med søvn, pacing, belastningsbalance, bekymringer eller de praktiske udfordringer, som smerterne skaber i hverdagen.[9][10]
Det betyder ikke, at alle skal gøre det samme, eller at motion alene løser problemet. En person med meget lavt energiniveau har brug for en anden plan end en person, som gerne vil tilbage til styrketræning, og det, der fungerer i én periode, skal måske justeres senere. Ved fysioterapi til fibromyalgi bør indsatsen derfor tilpasses dine mål, dine erfaringer og det liv, du gerne vil kunne leve.
Er fibromyalgi arveligt? Det vigtigste at huske
Fibromyalgi kan være arveligt i den forstand, at gener påvirker sårbarheden, og at tilstanden forekommer hyppigere i nogle familier. Men fibromyalgi bliver ikke nedarvet på en enkel eller forudbestemt måde, og hverken familiehistorie eller genetiske fund kan afgøre, om du eller dine børn vil udvikle sygdommen.
De nyeste undersøgelser giver mere viden om nervesystemets rolle og om, hvorfor fibromyalgi kan overlappe med andre symptomer og tilstande. Samtidig viser forskningen, at der stadig er meget, vi ikke ved om, hvordan genetisk sårbarhed bliver til konkrete symptomer hos det enkelte menneske.
Hvis du har fibromyalgi i familien og er bekymret for dine egne symptomer, er det bedste udgangspunkt en grundig vurdering af din situation. Det relevante spørgsmål er ikke kun, hvilke gener du måske har arvet, men hvad der kan hjælpe dig med at forstå kroppen bedre, håndtere smerterne og stå stærkere i din hverdag.
Har du brug for hjælp til at forstå dine smerter?
Hvis fibromyalgi, langvarige smerter eller spørgsmål om din familiehistorie gør dig utryg, kan det være hjælpsomt at få overblik over din situation og finde en realistisk vej videre. Hos Fibrofys tager jeg udgangspunkt i dine symptomer, din hverdag og det, du gerne vil kunne igen.
Du er velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale, hvis du vil høre, hvordan et individuelt forløb kan hjælpe dig. Hvis du ikke har mulighed for at møde op i København, kan du også læse mere om online fysioterapi ved fibromyalgi.
Oplysningerne i artiklen kan ikke erstatte en individuel sundhedsfaglig vurdering. Hvis du har nye, vedvarende eller tiltagende symptomer, bør du tale med din læge eller en relevant sundhedsprofessionel.
Referencer
- Arnold LM m.fl. Family study of fibromyalgia. Arthritis & Rheumatism. 2004;50(3):944-952. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/15022338/
- Arnold LM, Fan J, Russell IJ m.fl. The fibromyalgia family study: a genome-wide linkage scan study. Arthritis & Rheumatism. 2013;65(4):1122-1128. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/23280346/
- Kerrebijn I, Bjornsdottir G, Arbabi K m.fl. The genetic architecture of fibromyalgia across 2.5 million individuals. Nature Medicine. 2026. https://www.nature.com/articles/s41591-026-04492-6
- Bright U, Beck S, Levey DF m.fl. The genetics of fibromyalgia and its relationships to psychiatric and medical traits. Nature Communications. 2026;17:6248. https://www.nature.com/articles/s41467-026-75256-6
- Dutta D m.fl. Heritability of the fibromyalgia phenotype varies by age. Arthritis & Rheumatology. 2020;72(5):815-823. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/31736264/
- Markkula RA, Kalso EA, Kaprio JA. Predictors of fibromyalgia: a population-based twin cohort study. BMC Musculoskeletal Disorders. 2016;17:29. https://doi.org/10.1186/s12891-016-0873-6
- Wolfe F m.fl. 2016 revisions to the 2010/2011 fibromyalgia diagnostic criteria. Seminars in Arthritis and Rheumatism. 2016;46(3):319-329. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27916278/
- Bidonde J m.fl. Aerobic exercise training for adults with fibromyalgia. Cochrane Database of Systematic Reviews. 2017;6:CD012700. https://www.cochrane.org/evidence/CD012700_aerobic-exercise-adults-fibromyalgia
- Macfarlane GJ m.fl. EULAR revised recommendations for the management of fibromyalgia. Annals of the Rheumatic Diseases. 2017;76(2):318-328. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27377815/
- National Institute for Health and Care Excellence. Chronic pain: assessment of all chronic pain and management of chronic primary pain. NICE guideline NG193. 2021. https://www.nice.org.uk/guidance/ng193
