Fibromyalgi har ikke én simpel årsag

Mange spørger: “Hvorfor har jeg fået fibromyalgi?” Det korte svar er, at fibromyalgi som regel ikke skyldes én enkelt skade, én bestemt følelse eller én forkert vane.

Fibromyalgi opstår typisk gennem et samspil mellem flere faktorer. Nervesystemet bliver mere følsomt, og kroppen kan begynde at reagere kraftigere på signaler, som andre mennesker kun mærker lidt eller slet ikke mærker. Det betyder ikke, at smerten er indbildt. Smerten er reel. Men forklaringen ligger ofte mere i kroppens alarmsystem end i en synlig skade i muskler, led eller knogler.

Fibromyalgi handler derfor ikke om, at kroppen er svag. Det handler mere om, at kroppen er blevet god til at beskytte dig – måske lidt for god.

Hvad sker der i kroppen ved fibromyalgi?

Ved fibromyalgi ser man ofte tegn på det, forskere kalder central sensibilisering. Det betyder, at hjernen og rygmarven bliver mere følsomme over for signaler fra kroppen.

Normalt sorterer nervesystemet i de signaler, der kommer fra muskler, led, hud og organer. Det dæmper noget støj og fremhæver det, der er vigtigt. Ved fibromyalgi kan denne sortering ændre sig. Smertesystemet kan skrue op for signalerne, så almindelige belastninger føles smertefulde.

Det kan give symptomer som:

• udbredte smerter i kroppen
• ømhed ved berøring eller tryk
• træthed og lav energi
• dårlig søvn eller søvn uden restitution
• koncentrationsbesvær, ofte kaldet “fibrotåge”
• hovedpine, irritabel tarm eller øget følsomhed over for lys, lyd og stress

Det vigtige er, at symptomerne ikke nødvendigvis skyldes skade i vævet. Man kan have stærke smerter uden, at musklerne er ødelagte. Det kan være forvirrende, men det er en kendt del af moderne smertevidenskab.

Hvorfor bliver nervesystemet mere følsomt?

Der findes ikke én forklaring, som passer på alle. Fibromyalgi udvikler sig ofte gradvist, og flere forhold kan lægge sig oven på hinanden.

1. Genetik og sårbarhed

Fibromyalgi kan forekomme hyppigere i nogle familier. Det betyder ikke, at man er dømt til at få det, hvis andre i familien har det. Men nogle mennesker kan have et nervesystem, der lettere reagerer kraftigt på smerte, stress, dårlig søvn eller langvarig belastning.

Genetik kan derfor ses som en del af baggrunden. Det er ikke hele historien.

2. Langvarig belastning

Mange med fibromyalgi beskriver en periode med høj belastning før symptomerne blev tydelige. Det kan være fysisk belastning, følelsesmæssig belastning, sygdom, ulykke, søvnunderskud eller mange krav over lang tid.

Belastning er ikke det samme som skyld. Man får ikke fibromyalgi, fordi man “ikke kunne klare livet”. Men kroppen kan reagere, når den over tid mangler restitution.

Et nervesystem, der konstant skal være på vagt, kan blive mere følsomt. Det kan sammenlignes med en røgalarm, der begynder at reagere på damp fra brødristeren. Alarmen virker, men den reagerer for hurtigt og for kraftigt.

3. Søvnproblemer

Søvn spiller en stor rolle i kroppens evne til at regulere smerte. Når søvnen er dårlig over længere tid, kan smertetærsklen falde. Kroppen restituerer dårligere, og nervesystemet får sværere ved at dæmpe signaler.

Mange med fibromyalgi oplever, at de sover mange timer, men stadig vågner trætte. Det kan skyldes, at søvnen ikke er dyb eller stabil nok. Dårlig søvn kan både være en mulig medvirkende faktor og en konsekvens af smerter.

Det bliver ofte en cirkel: smerte forstyrrer søvn, og dårlig søvn øger smertefølsomhed.

4. Stresssystemet og det autonome nervesystem

Kroppen har et indbygget stresssystem, som hjælper os med at reagere på krav og fare. Det autonome nervesystem styrer blandt andet puls, vejrtrækning, fordøjelse, temperatur og alarmberedskab.

Ved fibromyalgi ser man hos mange en ændret regulering af dette system. Kroppen kan have svært ved at skifte fra “alarm” til “ro”. Det kan føles som indre uro, udmattelse, hjertebanken, svimmelhed eller øget reaktion på almindelige krav.

Det betyder ikke, at fibromyalgi bare er stress. Det betyder, at stresssystemet kan være én del af den samlede forklaring.

5. Infektioner, traumer og andre udløsere

Hos nogle starter fibromyalgi efter en infektion, en operation, en ulykke, en graviditet, en periode med sygdom eller en anden markant begivenhed. Hos andre kommer symptomerne snigende uden en tydelig start.

En udløser er dog ikke altid det samme som årsagen. En infektion eller skade kan være den faktor, der får bægeret til at flyde over hos en person, som allerede har haft andre belastninger i systemet.

Det er derfor mere præcist at spørge: “Hvad har bidraget til, at mit system blev mere følsomt?” end “Hvad er den ene årsag?”

6. Immunsystem og inflammation

Fibromyalgi er ikke klassificeret som en klassisk autoimmun sygdom som for eksempel leddegigt. Man finder som regel ikke den samme type vævsskade eller betændelse i led og muskler.

Der er dog forskning, som undersøger immunsystemets rolle, lavgradige inflammatoriske processer og samspillet mellem nervesystem og immunforsvar. Dette område er komplekst, og forskningen peger ikke på én enkel forklaring.

Det mest nuancerede billede er, at immunsystemet kan spille en rolle hos nogle, men at fibromyalgi ikke bør forstås som en simpel betændelsestilstand i kroppen.

Er fibromyalgi psykisk?

Fibromyalgi er ikke “bare psykisk”. Smerten er virkelig, og symptomerne sidder ikke “kun i hovedet”.

Men tanker, følelser, stress, søvn, relationer og livssituation kan påvirke nervesystemet. Det gælder alle mennesker. Ved fibromyalgi kan denne påvirkning være stærkere, fordi systemet allerede er mere følsomt.

Det kan være hjælpsomt at se kroppen og sindet som ét samlet system. Ikke som enten fysisk eller psykisk. Fibromyalgi ligger netop i samspillet mellem krop, nervesystem, erfaringer, miljø og belastning.

Hvorfor rammer fibromyalgi nogle og ikke andre?

To mennesker kan opleve den samme belastning, men reagere forskelligt. Det skyldes, at vi har forskellige kroppe, livshistorier, gener, søvnvaner, stressniveauer, sociale vilkår og tidligere erfaringer med smerte.

Man kan forestille sig kroppen som et bæger. Hos nogle er bægeret stort, og der skal meget til, før det flyder over. Hos andre er bægeret mindre, eller det er allerede fyldt af mange små belastninger. Når bægeret flyder over, kan symptomerne blive tydelige.

Fibromyalgi handler derfor ikke om svaghed. Det handler om samlet belastning og individuel følsomhed.

Har man selv gjort noget forkert?

Nej. Fibromyalgi er ikke et tegn på dovenskab, dårlig moral eller manglende viljestyrke. Mange med fibromyalgi har tværtimod presset sig selv længe.

Det kan dog stadig være muligt at påvirke symptomerne. Det er en vigtig forskel. Man er ikke skyld i, at man har fået fibromyalgi, men man kan ofte arbejde med faktorer, der hjælper nervesystemet til mere ro og større kapacitet.

Det kan være søvn, gradueret bevægelse, pauser, styrketræning på passende niveau, stressregulering, viden om smerte, meningsfulde aktiviteter og støtte fra fagpersoner.

Kan bevægelse hjælpe, når kroppen gør ondt?

Ja, bevægelse kan hjælpe mange med fibromyalgi, men doseringen er afgørende. For meget for hurtigt kan give opblussen. For lidt over lang tid kan gøre kroppen mindre robust og mere følsom.

Målet er ikke at presse sig igennem smerte. Målet er at finde et niveau, kroppen kan være med til. Det kan starte meget småt: rolige gåture, let styrketræning, mobilitet, dans, cykling, yoga eller hverdagsbevægelse.

Den bedste bevægelse er ofte den, der føles mulig, meningsfuld og tilpas udfordrende. Nogle dage kan kroppen klare mere. Andre dage skal niveauet ned. Det er ikke et nederlag. Det er tilpasning.

Den bedste forklaring er ofte en helhedsmodel

Fibromyalgi opstår sandsynligvis, når flere systemer påvirker hinanden:

• nervesystemet bliver mere følsomt
• søvnen bliver mindre restituerende
• stresssystemet har svært ved at falde til ro
• kroppen reagerer kraftigere på belastning
• smerte og træthed begrænser aktivitet
• mindre aktivitet kan sænke kapaciteten
• bekymring og uforudsigelige symptomer kan holde alarmen tændt

Det er ikke en ond cirkel, fordi den er håbløs. Det er en cirkel, fordi flere dele påvirker hinanden. Og når flere dele påvirker hinanden, kan man også begynde flere steder.

Små ændringer kan betyde noget. Ikke altid hurtigt. Ikke altid lineært. Men ofte nok til, at hverdagen kan blive mere håndterbar.

Referencer

1. Clauw, D. J. (2014). Fibromyalgia: A Clinical Review. JAMA.
2. Häuser, W., Ablin, J., Fitzcharles, M. A., et al. (2015). Fibromyalgia. Nature Reviews Disease Primers.
3. Macfarlane, G. J., Kronisch, C., Dean, L. E., et al. (2017). EULAR revised recommendations for the management of fibromyalgia. Annals of the Rheumatic Diseases.
4. Wolfe, F., Clauw, D. J., Fitzcharles, M. A., et al. (2016). 2016 Revisions to the 2010/2011 fibromyalgia diagnostic criteria. Seminars in Arthritis and Rheumatism.
5. Sluka, K. A., & Clauw, D. J. (2016). Neurobiology of fibromyalgia and chronic widespread pain. Neuroscience.
6. National Institute for Health and Care Excellence, NICE. (2021). Chronic pain in over 16s: assessment and management.