Fibromyalgi kan være vanskelig at diagnosticere, fordi der ikke findes en blodprøve, scanning eller anden enkelt test, som kan bekræfte diagnosen. Diagnosen stilles derfor på baggrund af personens symptomer, en grundig sygehistorie og en lægelig undersøgelse, samtidig med at andre mulige sygdomme udelukkes.

To diagnosekriterier for fibromyalgi

Der findes primært to sæt diagnosekriterier fra American College of Rheumatology (ACR), som har været anvendt gennem tiden.

1. ACR 1990 – ømme punkter (tender points)

De oprindelige kriterier fra 1990 byggede på:

• Udbredte smerter i både højre og venstre side af kroppen samt over og under taljen i mindst 3 måneder.
• Ømhed ved tryk på mindst 11 ud af 18 specifikke ømme punkter (tender points).

Disse kriterier var et vigtigt skridt fremad, men de blev kritiseret, fordi de lagde stor vægt på ømme punkter og i mindre grad tog højde for andre typiske symptomer som træthed, søvnproblemer og kognitive vanskeligheder.

2. ACR 2016 – symptombaseret vurdering

De opdaterede kriterier fra 2016 anvendes i dag langt oftere. Her vurderes blandt andet:

• Hvor mange områder på kroppen der gør ondt (Widespread Pain Index, WPI).
• Hvor udtalte symptomerne er, herunder træthed, ikke-opfriskende søvn og kognitive problemer (Symptom Severity Scale, SSS).
• At symptomerne har været til stede i mindst 3 måneder.
• At smerterne er udbredte i flere kropsregioner.

En vigtig ændring er, at diagnosen godt kan stilles, selv om personen samtidig har en anden sygdom, hvis fibromyalgikriterierne også er opfyldt.

Hvilke sygdomme skal udelukkes?

Der findes ingen enkelt test for fibromyalgi, men lægen vil ofte undersøge, om symptomerne kan skyldes andre sygdomme. Afhængigt af sygehistorien kan relevante differentialdiagnoser omfatte:

• Lavt stofskifte (hypothyreose).
• Inflammatoriske gigtsygdomme, f.eks. leddegigt eller polymyalgia rheumatica.
• Bindevævssygdomme som lupus (SLE) eller Sjögrens syndrom.
• Vitaminmangel, især B12- eller D-vitaminmangel.
• Jernmangel eller blodmangel.
• Neurologiske sygdomme, f.eks. multipel sklerose ved relevante symptomer.
• Søvnsygdomme, eksempelvis søvnapnø.
• Kroniske infektioner eller andre medicinske tilstande, når sygehistorien giver mistanke.

Blodprøver bruges derfor ikke til at bekræfte fibromyalgi, men til at udelukke andre sygdomme, der kan give lignende symptomer.

Diagnosen bygger på det samlede billede

Fibromyalgi er en klinisk diagnose. Det betyder, at lægen vurderer symptomer, sygehistorie, undersøgelsesfund og eventuelle prøver samlet. Målet er både at sikre, at symptomerne passer med fibromyalgi, og at andre behandlingskrævende sygdomme ikke overses.

Referencer

• Wolfe F, Smythe HA, Yunus MB, et al. The American College of Rheumatology 1990 Criteria for the Classification of Fibromyalgia. Arthritis & Rheumatism. 1990;33(2):160–172. https://doi.org/10.1002/art.1780330203
• Wolfe F, Clauw DJ, Fitzcharles MA, et al. 2016 Revisions to the 2010/2011 Fibromyalgia Diagnostic Criteria. Seminars in Arthritis and Rheumatism. 2016;46(3):319–329. https://doi.org/10.1016/j.semarthrit.2016.08.012
• Macfarlane GJ, Kronisch C, Dean LE, et al. EULAR revised recommendations for the management of fibromyalgia. Annals of the Rheumatic Diseases. 2017;76(2):318–328. https://doi.org/10.1136/annrheumdis-2016-209724