Fibromyalgi og migræne: Hvorfor optræder de ofte sammen?

Fibromyalgi forbindes ofte med udbredte smerter, træthed, søvnproblemer og en øget følsomhed i kroppen, men mange oplever også tilbagevendende hovedpine eller migræne. Forskning viser, at migræne forekommer relativt hyppigt blandt mennesker med fibromyalgi, og at fibromyalgi samtidig ser ud til at være mere udbredt blandt mennesker med hyppig eller kronisk migræne end blandt personer med mere sjældne migræneanfald.

Det betyder ikke, at fibromyalgi direkte forårsager migræne, eller at migræne nødvendigvis fører til fibromyalgi. De to tilstande er forskellige og har hver deres karakteristika, men de kan dele nogle mekanismer, blandt andet ændringer i måden nervesystemet bearbejder smerte og andre sanseindtryk på. Samtidig kan faktorer som søvn, fysisk og psykisk belastning, genetik og sygdommens samlede belastning være med til at påvirke symptomerne.

Hvis du lever med både fibromyalgi og migræne, kan det derfor være mere hjælpsomt at se på, hvordan symptomerne påvirker hinanden, end at forsøge at finde én enkelt forklaring på dem alle.

Hvad er migræne?

Migræne er en neurologisk sygdom, som ofte giver tilbagevendende anfald med moderat til kraftig hovedpine. Smerten kan være dunkende eller pulserende og sidder ofte i den ene side af hovedet, men den kan også være dobbeltsidig. Mange oplever samtidig kvalme og en markant følsomhed over for lys, lyd eller lugte, og almindelig fysisk aktivitet kan under selve anfaldet føles ubehagelig eller forværre hovedpinen.

Et migræneanfald kan vare fra få timer til flere døgn, og nogle oplever aura før eller under anfaldet. Aura kan blandt andet vise sig som synsforstyrrelser, føleforstyrrelser eller midlertidige problemer med talen. Migræne kan derfor påvirke langt mere end selve hovedet og kan have stor betydning for arbejde, søvn, fysisk aktivitet og sociale aktiviteter.

Det er samtidig vigtigt at skelne migræne fra mere almindelig spændingshovedpine. Migræne skyldes ikke blot spændte muskler i nakken eller skuldrene og kan ikke generelt forklares med, at noget sidder “forkert” i ryg eller nakke. Tilstanden involverer komplekse neurologiske mekanismer, og derfor kræver den ofte en anden tilgang end almindelig hovedpine.

Hvad er fibromyalgi?

Fibromyalgi er en kronisk smertetilstand, hvor smerterne typisk er udbredte og har stået på gennem længere tid. Ud over smerter oplever mange træthed, søvnproblemer, koncentrationsbesvær og en øget følsomhed over for blandt andet tryk, berøring, lys, lyd og temperatur.

I dag betragtes fibromyalgi som en tilstand, hvor nervesystemets bearbejdning af smertesignaler og andre sanseindtryk er ændret. Det betyder, at påvirkninger, som hos andre kun opleves svagt, kan føles mere intense eller direkte smertefulde. Denne øgede følsomhed betyder dog ikke, at kroppen nødvendigvis er mere beskadiget, og graden af smerte afspejler derfor ikke direkte graden af skade i muskler, led eller andet væv.

Det er netop denne ændrede smertebearbejdning, der gør sammenhængen mellem fibromyalgi og migræne interessant, fordi begge tilstande ser ud til at involvere en øget følsomhed i dele af nervesystemet.

Fibromyalgi og migræne optræder ofte sammen

Flere undersøgelser har fundet et tydeligt overlap mellem fibromyalgi og migræne. I en stor undersøgelse fra Mayo Clinic Fibromyalgia Registry blev 1.730 personer med fibromyalgi screenet for migræne, og 55,8 procent screenede positivt på et valideret migrænespørgeskema. En screening er ikke det samme som en lægestillet diagnose, men resultatet illustrerer, hvor almindelige migrænelignende symptomer kan være blandt mennesker med fibromyalgi.

Ser man den anden vej, finder man også fibromyalgi blandt mennesker med primære hovedpinesygdomme. I et større studie fra 2023 havde omkring 6 procent af deltagerne fibromyalgi, men forekomsten var højere blandt mennesker med kronisk migræne end blandt personer med episodisk migræne. Fibromyalgi blev fundet hos 11,1 procent af deltagerne med kronisk migræne mod 4,4 procent blandt deltagere med episodisk migræne.

Tallene varierer fra studie til studie, blandt andet fordi forskellige undersøgelser bruger forskellige diagnostiske kriterier og patientgrupper. Det vigtigste er derfor ikke det præcise procenttal, men det gennemgående mønster: Fibromyalgi og migræne ses ofte hos de samme mennesker, og sammenhængen ser ud til at være stærkere, når migrænen er hyppig eller kronisk.

Hvorfor hænger fibromyalgi og migræne sammen?

Der findes endnu ikke én forklaring, der kan samle alle tilfælde af fibromyalgi og migræne. Forskere undersøger blandt andet, om ændringer i nervesystemets følsomhed kan være en fælles del af begge tilstande, men det er vigtigt ikke at gøre én mekanisme til hele forklaringen.

Ved migræne spiller blandt andet trigeminusnerven og det trigeminovaskulære system en vigtig rolle. Disse strukturer er involveret i registrering og bearbejdning af smerte fra hoved og ansigt og har betydning for udviklingen af migræneanfald. Ved fibromyalgi ser man i højere grad en generel ændring i kroppens smertebearbejdning, hvor signaler fra flere områder kan opleves mere intenst.

Begge tilstande forbindes derfor ofte med begrebet sensibilisering. Sensibilisering beskriver, at nervesystemet bliver mere responsivt over for bestemte påvirkninger, så berøring, tryk eller andre sanseindtryk kan føles kraftigere end tidligere. Det kan være en del af forklaringen på, hvorfor en person både kan have migræne, udbredte smerter og øget følsomhed over for lys, lyd og berøring.

Sensibilisering er dog ikke en diagnose i sig selv og bør heller ikke bruges som en forklaring på alle symptomer. Fibromyalgi og migræne påvirkes sandsynligvis af flere biologiske og miljømæssige forhold, og forskningen peger stadig på et komplekst samspil frem for én enkelt årsag.

Når berøring og sanseindtryk føles kraftigere

Et tydeligt overlap mellem migræne og fibromyalgi er øget følsomhed over for sanseindtryk. Under et migræneanfald kan nogle udvikle såkaldt allodyni, hvor påvirkninger, der normalt ikke burde gøre ondt, bliver ubehagelige eller smertefulde. Det kan eksempelvis være berøring af hovedbunden, briller mod ansigtet eller tøj mod huden.

Mennesker med fibromyalgi kan ligeledes opleve smerte eller ømhed ved relativt let tryk andre steder på kroppen. Den slags symptomer kan være ubehagelige, men de betyder ikke nødvendigvis, at vævet er blevet beskadiget. De fortæller i højere grad, at nervesystemets fortolkning af signalerne er ændret.

For nogle kan denne viden være hjælpsom, fordi den gør det lettere at skelne mellem smerte og skade. En stærk smerteoplevelse er reel, men den er ikke altid et tegn på, at området er farligt eller bør beskyttes permanent.

Kan migræne gøre fibromyalgien værre?

Hvis du har både fibromyalgi og migræne, kan de to tilstande naturligt påvirke hinanden. Et migræneanfald kan give flere timers eller dages hovedpine, kvalme, dårlig søvn, mindre fysisk aktivitet og mindre overskud, og hvis anfaldene kommer ofte, kan den samlede belastning blive betydelig.

Et studie af personer med fibromyalgi, migræne eller begge dele fandt en større smertefølsomhed hos mennesker, der havde begge tilstande, og der sås desuden en sammenhæng mellem migrænefrekvens og opblussen i fibromyalgisymptomer. Det betyder ikke, at migræne nødvendigvis gør fibromyalgien biologisk værre, men det viser, at hyppige migræneanfald kan hænge sammen med en større samlet symptombyrde.

Det samme kan sandsynligvis gå den anden vej. Hvis fibromyalgien giver dårlig søvn, træthed og mange smerter i kroppen, kan det blive vanskeligere at håndtere migrænen. Derfor kan det være mere relevant at arbejde med den samlede belastning end at forsøge at finde ud af, hvilken diagnose der “styrer” den anden.

Søvn kan påvirke både fibromyalgi og migræne

Søvnproblemer er almindelige ved fibromyalgi, og mange beskriver, at de enten har svært ved at falde i søvn, vågner mange gange eller ikke føler sig udhvilede næste morgen. Samtidig kan ændringer i søvn påvirke migræne hos nogle mennesker, og både for lidt søvn, uregelmæssig søvn og ændrede søvnrutiner kan være forbundet med flere anfald.

Forholdet går dog begge veje. Det er svært at sove godt, når kroppen gør ondt, og et migræneanfald kan i sig selv forstyrre søvnen. Derfor kan søvn, smerter, træthed og migræne påvirke hinanden i et mønster, hvor det ikke altid giver mening at lede efter én primær årsag.

Hvis søvnen fylder meget, kan det være relevant at arbejde med regelmæssighed, døgnrytme og andre søvnvaner, men målet behøver ikke være perfekt søvn hver nat. Selv små forbedringer kan være værdifulde, hvis de gør det lettere at håndtere både smerter og migræne.

Stress kan påvirke symptomerne uden at være hele forklaringen

Stress nævnes ofte i forbindelse med både migræne og fibromyalgi, og det kan hurtigt give indtryk af, at symptomerne derfor “bare er psykiske”. Det er en misvisende måde at forstå sammenhængen på.

Stressresponsen er biologisk og påvirker blandt andet søvn, hormonproduktion, opmærksomhed, muskelspænding og nervesystemets aktivitet. For nogle kan perioder med høj belastning derfor være forbundet med flere migræneanfald eller mere udtalte fibromyalgisymptomer, mens andre ikke oplever den samme tydelige sammenhæng.

Stress bør derfor ses som én mulig påvirkning blandt mange og ikke som en universalforklaring. Hvis du oplever, at travlhed, bekymringer eller manglende restitution påvirker dine symptomer, kan det give mening at arbejde med disse faktorer. Hvis det ikke spiller en stor rolle for dig, er der ingen grund til at gøre stress til forklaringen på alt.

Lys- og lydfølsomhed kan være en del af begge tilstande

Lys- og lydfølsomhed forbindes især med migræne, men mange mennesker med fibromyalgi beskriver også en øget følsomhed over for sanseindtryk. Når begge tilstande er til stede, kan det derfor være svært at afgøre, hvilken diagnose et bestemt symptom hører til.

I praksis er det heller ikke altid nødvendigt. Under et migræneanfald kan det være helt relevant at reducere lys og lyd, hvis det gør anfaldet mere håndterbart. Det betyder dog ikke automatisk, at du bør undgå kraftigt lys eller lyd permanent mellem anfaldene.

Når kroppen er følsom, kan det være fristende at begynde at undgå flere og flere ting. Nogle former for tilpasning er hjælpsomme, men omfattende og langvarig undgåelse kan også gøre hverdagen mere begrænset. Derfor er det ofte bedre at tænke fleksibelt og tilpasse sig efter symptomerne frem for at opstille faste regler for, hvad kroppen kan eller ikke kan tåle.

Kan motion hjælpe ved fibromyalgi og migræne?

Fysisk aktivitet og træning er blandt de bedst undersøgte ikke-medicinske behandlinger ved fibromyalgi. Flere former for træning kan forbedre funktion og hos nogle reducere smerter, træthed og andre symptomer. Det betyder ikke, at alle skal træne på samme måde, eller at træning nødvendigvis fjerner symptomerne, men kroppen kan stadig tilpasse sig fysisk belastning, selv når man har fibromyalgi.

Der findes også forskning, der tyder på, at regelmæssig motion kan være relevant som en del af behandlingen af migræne. Systematiske gennemgange peger blandt andet på, at aerob træning og visse andre former for fysisk aktivitet kan reducere migrænefrekvens hos nogle mennesker. Evidensen er dog ikke stærk nok til at udpege én bestemt træningsform som den bedste for alle.

Det mest relevante er derfor ikke at finde den perfekte aktivitet, men at finde en form for bevægelse, som passer til din nuværende kapacitet og kan udvikles over tid. Det kan være gang, cykling, styrketræning, svømning eller noget helt andet, og for mange vil variation og fleksibilitet være vigtigere end den præcise træningsform.

Kan motion udløse migræne?

Hos nogle kan især hård eller uvant fysisk aktivitet udløse eller forværre migrænesymptomer. Det kan skabe en forståelig frygt for at træne, men det betyder ikke nødvendigvis, at fysisk aktivitet generelt er skadelig.

Der er forskel på, hvordan kroppen reagerer under et akut migræneanfald, og hvordan den reagerer mellem anfaldene. Under et kraftigt anfald kan hvile være det mest relevante, mens regelmæssig bevægelse i symptomfri eller bedre perioder kan være en del af en langsigtet strategi.

Hvis høj intensitet ofte giver problemer, kan du begynde på et lavere niveau og gradvist justere mængde og intensitet. Nogle tåler relativt hård træning uden problemer, mens andre fungerer bedre med mere moderate belastninger. Begge dele kan være passende, og det afgørende er, hvordan din krop reagerer over tid.

Du behøver ikke træne igennem et migræneanfald

At fysisk aktivitet kan være gavnlig på længere sigt betyder ikke, at du skal presse dig gennem et akut migræneanfald. Migrænesmerter bliver hos mange værre ved fysisk aktivitet under selve anfaldet, og det kan derfor være helt rimeligt at skrue ned, udsætte træningen eller vælge noget meget let.

Det er samtidig vigtigt at skelne mellem midlertidig tilpasning og permanent undgåelse. Hvis du har en dårlig dag, kan det give mening at justere. Hvis du konsekvent undgår al fysisk aktivitet af frygt for, at noget måske bliver værre, kan det på længere sigt begrænse både fysisk kapacitet og livskvalitet.

En fleksibel tilgang gør det muligt at tage hensyn til symptomerne uden at lade dem styre alle beslutninger.

Behandling af migræne er vigtig, selv når du også har fibromyalgi

Når du har fibromyalgi, kan hovedpine let blive betragtet som “bare endnu et symptom”, men migræne bør vurderes og behandles som den selvstændige neurologiske sygdom, den er. Det er især vigtigt, hvis anfaldene kommer ofte, varer længe eller har stor betydning for din hverdag.

Migræne kan behandles både akut og forebyggende. Akut behandling bruges under anfaldet, mens forebyggende behandling kan være relevant ved hyppige eller belastende anfald. Hvilken behandling der passer bedst, afhænger blandt andet af, hvor ofte du har migræne, hvilke symptomer du har, hvilken medicin du allerede bruger, og hvordan tidligere behandlinger har virket.

Hvis migrænen fylder meget, kan en mere målrettet behandling derfor reducere den samlede symptombyrde, også selv om den ikke nødvendigvis ændrer selve fibromyalgien.

Hyppig brug af smertestillende kan give mere hovedpine

Når man lever med både fibromyalgi og migræne, kan brugen af smertestillende medicin blive hyppig. Det er derfor relevant at kende til medicinoverforbrugshovedpine, hvor hyppig brug af akut hovedpinemedicin hos nogle kan være med til at vedligeholde eller øge antallet af hovedpinedage.

Risikoen afhænger blandt andet af typen af medicin og hvor ofte den bruges. Hvis du har behov for akut medicin mange dage om måneden, kan det derfor være en god idé at tale med din læge om, hvorvidt din nuværende behandling bør justeres, eller om forebyggende migrænebehandling kan være relevant.

Det er ikke en opfordring til selv at stoppe medicin. Ændringer i fast eller hyppigt anvendt medicin bør ske i samarbejde med en relevant sundhedsprofessionel.

Kan behandling af migræne også hjælpe på fibromyalgisymptomer?

Der findes forskning, som antyder, at en reduktion i migræneanfald kan være forbundet med færre opblussen i fibromyalgisymptomer hos mennesker, der har begge tilstande. Det er interessant, men det er ikke det samme som at sige, at migrænebehandling er en behandling for fibromyalgi.

En sandsynlig forklaring er, at færre migræneanfald reducerer den samlede belastning. Hvis du har færre dage med kraftig hovedpine, kvalme og lysfølsomhed, kan det give bedre mulighed for at sove, bevæge dig, arbejde og deltage i aktiviteter, som betyder noget for dig.

Det kan i sig selv have stor værdi, selv hvis fibromyalgien fortsat er til stede.

Kan fibromyalgi give migræne?

Det er mere præcist at sige, at fibromyalgi og migræne ofte forekommer sammen, end at den ene direkte forårsager den anden. De kan dele nogle mekanismer og risikofaktorer, men forskningen har endnu ikke vist, at fibromyalgi i sig selv fører til migræne.

Det betyder også, at en ny eller markant ændret hovedpine ikke automatisk bør tilskrives fibromyalgi. Hvis hovedpinen ændrer karakter, bliver markant mere intens eller ledsages af nye neurologiske symptomer, bør den vurderes selvstændigt.

Kronisk migræne og fibromyalgi

Kronisk migræne betyder, at man har hovedpine mindst 15 dage om måneden gennem mindst tre måneder, og at mindst otte af disse dage har karakteristika, som passer med migræne. Forskning tyder på, at fibromyalgi forekommer hyppigere blandt mennesker med kronisk migræne end blandt mennesker med episodisk migræne.

Det fortæller ikke præcist, hvorfor sammenhængen findes, men flere forklaringer er mulige. Hyppige smerteoplevelser kan påvirke smertebearbejdningen, og nogle mennesker kan på forhånd have en større biologisk sårbarhed for begge tilstande. Samtidig kan søvn, genetik, belastning og andre faktorer spille ind.

Sandsynligvis er der ikke én forklaring, der gælder for alle, og det er netop derfor, behandlingen ofte fungerer bedst, når den tilpasses den enkelte.

Hvornår bør hovedpine undersøges?

Selvom hovedpine og migræne er almindeligt blandt mennesker med fibromyalgi, bør nye eller usædvanlige symptomer ikke automatisk forklares med den eksisterende diagnose.

En pludselig meget voldsom hovedpine bør vurderes akut. Det samme gælder hovedpine med nye neurologiske symptomer, markante ændringer i dit sædvanlige hovedpinemønster eller en hovedpine, som gradvist bliver værre over tid.

Hvis du ofte har hovedpine, kan en hovedpinedagbog være nyttig. Den kan gøre det lettere at se mønstre i anfald, søvn, medicinforbrug, menstruationscyklus, træning eller andre forhold og kan samtidig give lægen et bedre grundlag for at vurdere behandlingen.

Fibromyalgi og migræne kræver sjældent én perfekt løsning

Når fibromyalgi, migræne, dårlig søvn, træthed og sensorisk følsomhed optræder samtidig, kan det være fristende at lede efter én skjult årsag, der kan forklare det hele. Den forklaring har forskningen endnu ikke fundet.

Det betyder ikke, at symptomerne er tilfældige. Der er et tydeligt overlap mellem fibromyalgi og migræne, og ændret smertebearbejdning kan sandsynligvis forklare noget af sammenhængen, men de to tilstande påvirkes af flere faktorer, og derfor vil behandlingen ofte også bestå af flere elementer.

Målrettet migrænebehandling kan reducere antallet af migrænedage, mens bevægelse og træning kan forbedre fysisk kapacitet og funktion. Søvn, medicin, aktivitetsniveau og hverdagsbelastning kan samtidig være relevante områder at arbejde med, afhængigt af hvad der fylder mest for dig.

Du behøver derfor ikke finde én perfekt strategi. Det er ofte mere realistisk at finde flere mindre tiltag, som tilsammen giver dig større frihed og mindre symptombyrde.

Fibromyalgi og migræne betyder ikke, at kroppen er skrøbelig

Når kroppen reagerer kraftigt på lys, lyd, berøring og fysisk aktivitet, kan det være naturligt at begynde at beskytte sig mere. Nogle former for beskyttelse er både fornuftige og nødvendige, især under et akut migræneanfald, men en følsom krop er ikke nødvendigvis en skrøbelig krop.

Du kan stadig bevæge dig, træne og gradvist udvikle din fysiske kapacitet, selv om vejen dertil kan kræve mere tilpasning. For nogle vil det betyde små skridt og langsom progression, mens andre kan tåle relativt høj belastning uden større problemer.

Der findes derfor ikke ét korrekt aktivitetsniveau for alle med fibromyalgi og migræne. Det vigtigste er at finde et niveau, der passer til dig nu, og som giver mulighed for gradvist at gøre mere af det, der er vigtigt i dit liv.

Referencer

1. Sundhed.dk. (2025). Migræne – Patienthåndbogen.
2. Sundhed.dk. (2025). Migræne uden aura – Patienthåndbogen.
3. Sundhed.dk. (2025). Migræne med aura – Patienthåndbogen.
4. Sundhed.dk. (2025). Kronisk migræne – Patienthåndbogen.
5. Sundhed.dk. (2024). Fibromyalgi – Patienthåndbogen.
6. Vij, B., Whipple, M. O., Tepper, S. J., Mohabbat, A. B., Stillman, M., & Vincent, A. (2015). Frequency of Migraine Headaches in Patients With Fibromyalgia. Headache, 55(6), 860–865.
7. de Tommaso, M., et al. (2016). Impact of migraine on fibromyalgia symptoms. The Journal of Headache and Pain, 17, 28.
8. Sarchielli, P., Di Filippo, M., Nardi, K., & Calabresi, P. (2007). Sensitization, glutamate, and the link between migraine and fibromyalgia. Current Pain and Headache Reports, 11(5), 343–351.
9. de Tommaso, M., & Sciruicchio, V. (2016). Migraine and Central Sensitization: Clinical Features, Main Comorbidities and Therapeutic Perspectives. Current Rheumatology Reviews, 12(2), 113–126.
10. Chen, P. K., et al. (2023). The prevalence and clinical features of fibromyalgia in Chinese hospital patients with primary headache: The survey of fibromyalgia comorbid with headache. Headache.
11. Reina-Varona, Á., Madroñero-Miguel, B., Fierro-Marrero, J., Paris-Alemany, A., & La Touche, R. (2024). Efficacy of various exercise interventions for migraine treatment: A systematic review and network meta-analysis. Headache, 64(7), 873–900.
12. La Touche, R., et al. (2023). Prescription of therapeutic exercise in migraine, an evidence-based clinical practice guideline. The Journal of Headache and Pain.
13. Wang, J. J., et al. (2024). Effect of Resistance Exercises on Function and Pain in Fibromyalgia: A Systematic Review and Meta-analysis of Randomized Controlled Trials. American Journal of Physical Medicine & Rehabilitation, 103(4), 275–283.
14. Dansk Hovedpine Selskab. (2020). Referenceprogram – Diagnostik og behandling af hovedpinesygdomme og ansigtssmerter.