Smerter i kroppen, træthed og dårlig søvn fylder meget for mange mennesker med fibromyalgi. Men symptomerne stopper ikke nødvendigvis ved muskler og led. Mavesmerter, oppustethed, diarré og forstoppelse er også almindelige, og en del mennesker med fibromyalgi har samtidig irritabel tyktarm, også kaldet IBS.
Det er ikke bare et tilfældigt sammenfald. Forskning viser, at fibromyalgi og irritabel tyktarm ofte optræder sammen, og i dag undersøger forskere blandt andet, om de to tilstande deler nogle af de samme mekanismer.
Det betyder dog ikke, at problemer i tarmen er årsagen til fibromyalgi. Det betyder heller ikke, at fibromyalgi skyldes bestemte fødevarer eller en bestemt bakteriesammensætning i tarmen. Sammenhængen er mere kompleks.
Den gode nyhed er, at kompleksitet ikke betyder, at du ikke kan gøre noget. Tværtimod kan en bedre forståelse af både fibromyalgi og IBS gøre det lettere at finde de tiltag, der passer til netop dine symptomer og din hverdag.
Hvad er irritabel tyktarm?
Irritabel tyktarm kaldes også irritabel tarm eller IBS, som er en forkortelse for irritable bowel syndrome. Betegnelsen irritabel tarm er på mange måder mere præcis end irritabel tyktarm, fordi symptomerne ikke nødvendigvis kun handler om selve tyktarmen.
IBS er kendetegnet ved tilbagevendende mavesmerter sammen med ændringer i afføringen. Nogle oplever primært diarré, andre har mest forstoppelse, mens mange skifter mellem de to. Oppustethed, luft i maven og en følelse af ikke at være færdig efter et toiletbesøg kan også fylde meget.
Symptomerne kan variere betydeligt fra person til person og fra periode til periode. For nogle er maven kun et mindre problem. For andre påvirker symptomerne arbejde, sociale aktiviteter, søvn, motion og lysten til at spise bestemte fødevarer.
IBS skyldes ikke, at tarmen er beskadiget. Tilstanden beskrives i dag ofte som en forstyrrelse i samspillet mellem tarmen og hjernen. Det betyder ikke, at symptomerne er indbildte eller “sidder i hovedet”. Maven, nervesystemet, hormoner, immunsystemet, søvn, kost, tidligere infektioner og vores reaktion på belastninger påvirker løbende hinanden.
Hvad er fibromyalgi?
Fibromyalgi er en kronisk smertetilstand, hvor smerter optræder flere steder i kroppen gennem længere tid. Træthed, søvnproblemer, koncentrationsbesvær og en øget følsomhed over for forskellige sanseindtryk kan også være en del af symptombilledet.
Fibromyalgi betragtes i dag som en tilstand med ændret smertebearbejdning. Nervesystemet kan med andre ord blive mere følsomt og reagere kraftigere på signaler fra kroppen.
Det betyder ikke nødvendigvis, at der er en skade i de områder, der gør ondt. Smerte er altid en reel oplevelse, men intensiteten af smerte fortæller ikke direkte, hvor meget vævsskade der er.
Fibromyalgi kan samtidig være forbundet med symptomer fra andre dele af kroppen. Sundhed.dk nævner specifikt irritabel tyktarm blandt de tilstande og symptomer, der ofte optræder sammen med fibromyalgi.
Fibromyalgi og irritabel tyktarm optræder ofte sammen
Hvis du både lever med fibromyalgi og maveproblemer, er du langt fra alene.
En systematisk gennemgang af forskningen fandt en tydelig sammenhæng mellem fibromyalgi og funktionelle mave-tarm-lidelser, særligt IBS. Forskerne fandt samtidig tegn på, at IBS med forstoppelse eller en blanding af diarré og forstoppelse kan være særligt almindeligt blandt mennesker med fibromyalgi.
Et større amerikansk studie baseret på hospitalsdata fandt ligeledes, at en registreret fibromyalgidiagnose var betydeligt hyppigere blandt personer med IBS end blandt personer uden IBS. Sådanne data kan ikke fortælle os, hvorfor sammenhængen findes, men de understøtter billedet af, at de to tilstande ofte overlapper.
En nyere systematisk gennemgang fra 2025 konkluderer også, at fibromyalgi og IBS ofte forekommer samtidig. Forskerne fremhæver blandt andet ændringer i smertebearbejdning, immunfunktion og kommunikationen mellem tarm og hjerne som mulige fælles mekanismer. Evidensen er dog endnu ikke stærk nok til at udpege én fælles årsag.
Det sidste er vigtigt. Når to tilstande ofte optræder sammen, betyder det ikke automatisk, at den ene forårsager den anden.
Hvad har tarmen med smerter i resten af kroppen at gøre?
Det kan umiddelbart virke mærkeligt, at en følsom tarm og smerter i muskler og led kan hænge sammen. Men kroppen består ikke af isolerede systemer.
Tarmen kommunikerer konstant med hjernen og resten af nervesystemet. Kommunikationen går begge veje og kaldes ofte tarm-hjerne-aksen.
Det betyder blandt andet, at hjernen kan påvirke bevægelser, følsomhed og aktivitet i fordøjelsessystemet. Samtidig sender tarmen store mængder information tilbage til nervesystemet.
Hos mennesker med IBS ser følsomheden over for signaler fra tarmen ud til at spille en vigtig rolle. En mængde luft eller udspiling, som knap nok bemærkes af én person, kan hos en anden opleves som kraftigt ubehag eller smerte.
Noget lignende kan være relevant ved fibromyalgi. Her er ændret bearbejdning af sanse- og smertesignaler en central del af den nuværende forståelse af tilstanden. Derfor undersøger forskere, om øget følsomhed i nervesystemet kan være en del af forklaringen på, at IBS og fibromyalgi så ofte ses hos de samme mennesker.
Det betyder ikke, at et “overaktivt nervesystem” kan forklare alt. Det giver snarere én brik i et større puslespil.
Er tarmbakterier årsagen til fibromyalgi?
Tarmens mikrobiom er blevet et populært emne, og det er ikke svært at finde påstande om, at fibromyalgi skyldes “forkerte tarmbakterier”, utæt tarm eller ubalance i mikrobiomet.
Forskningen er mere forsigtig.
Der findes interessante studier, som viser forskelle i mikrobiomet hos mennesker med fibromyalgi, og forskere undersøger, om tarmbakteriernes sammensætning eller de stoffer, bakterierne producerer, kan påvirke symptomerne.
En systematisk gennemgang konkluderede dog, at kvaliteten og mængden af forskning stadig var begrænset. En nyere gennemgang fra 2026 beskriver tarm-hjerne-mikrobiom-aksen som et lovende forskningsområde, men understreger samtidig behovet for mere forskning, før man kan omsætte fundene til sikre forklaringer eller målrettede behandlinger.
Derfor er springet fra “vi finder forskelle i bakterierne” til “disse bakterier forårsager fibromyalgi” alt for stort.
Det gælder også behandling. Probiotika kan være relevant at afprøve for nogle mennesker med IBS, men vi ved endnu ikke, hvilke bakteriestammer der eventuelt virker bedst, og effekten varierer. I en nyere systematisk gennemgang specifikt af behandling til personer med både fibromyalgi og IBS fandt forskerne ikke en sikker fordel af probiotika sammenlignet med placebo.
Stress kan påvirke både fibromyalgi og IBS – uden at symptomerne er psykiske
Stress bliver hurtigt et følsomt emne, når man taler om langvarige smerter og IBS.
Det skyldes blandt andet, at mennesker med fysiske symptomer nogle gange får beskeden om, at problemerne “bare skyldes stress”. Det er en utilstrækkelig forklaring.
Stress er ikke det modsatte af fysiske symptomer. Stressresponsen er fysisk.
Når kroppen oplever belastning, ændrer den blandt andet muskelspænding, hormonproduktion, søvn, opmærksomhed, fordøjelse og nervesystemets aktivitet. Derfor kan perioder med stor fysisk eller psykisk belastning påvirke både maven og smerterne.
For nogle er sammenhængen tydelig. For andre er den næsten ikke mærkbar.
Målet er derfor ikke at finde ud af, om dine symptomer er “fysiske eller psykiske”. Et mere relevant spørgsmål er, hvilke faktorer der påvirker dine symptomer, og hvilke af dem du realistisk kan arbejde med.
Kan kosten hjælpe på IBS, når du har fibromyalgi?
Kosten kan have stor betydning for IBS-symptomer, men der findes ikke én kost, som alle med irritabel tarm eller fibromyalgi bør spise.
Nogle oplever eksempelvis flere symptomer efter bestemte typer fermenterbare kulhydrater, store måltider, meget fed mad, alkohol eller store mængder koffein. Andre tåler de samme fødevarer uden problemer.
Ved IBS kan justering af fibre også gøre en forskel. Opløselige fibre kan hjælpe nogle mennesker, mens store mængder uopløselige fibre eksempelvis fra klid kan forværre symptomer hos andre.
Low FODMAP-kost kan reducere IBS-symptomer hos en del mennesker. Det er dog ikke meningen, at kosten skal være ekstremt restriktiv resten af livet. Retningslinjer anbefaler, at en Low FODMAP-tilgang efterfølges af gradvis genintroduktion af fødevarer, så kosten bliver så varieret som muligt. Ved større kostændringer kan vejledning fra en klinisk diætist være relevant.
Det er særligt værd at huske, hvis du samtidig har fibromyalgi. Når træthed, smerter og begrænset overskud allerede gør hverdagen vanskelig, kan en meget restriktiv kost blive endnu en belastning.
Målet behøver derfor ikke være at finde den “perfekte” kost. Det kan være mere brugbart at finde en måde at spise på, hvor du får tilstrækkelig næring og samtidig har et acceptabelt niveau af symptomer.
Bevægelse kan være en del af løsningen – også når kroppen er følsom
Både ved fibromyalgi og IBS anbefales fysisk aktivitet som en del af behandlingen.
For fibromyalgi er træning faktisk blandt de ikke-medicinske behandlinger med den stærkeste forskningsmæssige støtte. Det betyder ikke, at træning fjerner fibromyalgi, eller at alle skal træne på samme måde. Effekten er gennemsnitlig, og den enkelte persons respons kan være meget forskellig.
Ved IBS anbefaler kliniske retningslinjer også regelmæssig bevægelse, blandt andet fordi fysisk aktivitet kan være med til at understøtte tarmfunktionen og generel sundhed.
Når du har både fibromyalgi og irritabel tyktarm, kan det dog kræve lidt mere fleksibilitet.
På en dag med kraftig oppustethed eller diarré føles en lang løbetur måske ikke særlig attraktiv. På en dag med mere udtalte smerter kan din normale træningsmængde være mere krævende end ellers.
Det betyder ikke, at du har gjort noget forkert, eller at bevægelse er farligt.
I stedet kan bevægelse justeres. Nogle dage kan en gåtur være passende. Andre dage kan du træne styrke, cykle, svømme eller lave noget helt andet. Du kan skrue op eller ned for varighed, belastning, tempo og pauser afhængigt af, hvordan kroppen reagerer.
Målet er ikke nødvendigvis at undgå enhver stigning i symptomer. Målet er at finde et niveau, hvor aktiviteten samlet set giver mere værdi end problemer og gradvist giver kroppen mulighed for at tilpasse sig.
Du behøver ikke vælge mellem at arbejde med maven eller smerterne
Når du har flere symptomer samtidig, kan det være fristende at lede efter én enkelt forklaring, der kan samle det hele.
Hvis bare tarmen bliver fikset, forsvinder smerterne måske. Hvis bare nervesystemet bliver beroliget, forsvinder maveproblemerne måske.
Virkeligheden er sjældent så enkel.
For nogle kan bedre behandling af IBS give mere energi, bedre søvn og større mulighed for at være fysisk aktiv. Det kan indirekte gøre det lettere at håndtere fibromyalgi.
Omvendt kan bedre håndtering af smerter, bedre søvn og mere passende fysisk aktivitet måske gøre det lettere at håndtere mavesymptomerne.
Det behøver altså ikke være enten-eller.
En moderne tilgang til både fibromyalgi og IBS handler netop om at se på det samlede menneske og arbejde med flere relevante faktorer frem for at lede efter én fejl, der skal repareres.
Hvad kan du gøre, hvis du har fibromyalgi og irritabel tyktarm?
Start med de symptomer, der begrænser dig mest.
Hvis maven fylder meget, kan det være relevant at undersøge måltidsmønster, mængden og typen af fibre, bestemte fødevarer og din afføring. Store ændringer eller meget restriktive diæter er sjældent et nødvendigt første skridt.
Hvis smerter og træthed er den største begrænsning, kan du arbejde med en bevægelsesmængde, som passer bedre til din nuværende kapacitet. Det kan være mindre end tidligere, men det kan også gradvist udvikle sig.
Søvn kan ligeledes være relevant, fordi dårlig søvn både kan påvirke smerteoplevelsen, energiniveauet og mave-tarm-funktionen.
Og måske vigtigst af alt: Forsøg ikke nødvendigvis at ændre alt på én gang.
Hvis du ændrer kost, træning, søvnvaner, kosttilskud og medicin samtidig, bliver det næsten umuligt at vide, hvad der faktisk gjorde en forskel.
Små eksperimenter giver ofte mere brugbar information.
Hvornår bør maveproblemer undersøges af en læge?
Selvom IBS er almindeligt blandt mennesker med fibromyalgi, bør nye mavesymptomer ikke automatisk forklares med din fibromyalgi.
Andre sygdomme kan give lignende symptomer.
Det er derfor relevant at tale med lægen, hvis dine symptomer er nye, ændrer sig markant eller giver anledning til bekymring. Det gælder særligt ved eksempelvis blod i afføringen, uforklaret vægttab, vedvarende feber, blodmangel eller andre symptomer, der ikke passer til dit sædvanlige mønster.
Diagnosen IBS stilles ud fra symptombilledet og en vurdering af, om der er grund til yderligere undersøgelser. Målet er ikke nødvendigvis at gennemgå alle tænkelige tests, men at sikre, at symptomerne bliver vurderet ordentligt.
Kan irritabel tyktarm gøre fibromyalgi værre?
Det kan den muligvis indirekte.
Hvis mavesmerter påvirker din søvn, gør det svært at spise nok, begrænser din aktivitet eller skaber ekstra bekymring og belastning, kan dit samlede symptomniveau stige.
Det betyder ikke nødvendigvis, at IBS biologisk “forværrer fibromyalgien”. Kroppen reagerer på den samlede belastning, og flere symptomer på én gang kan naturligvis gøre hverdagen mere krævende.
Derfor kan det være værdifuldt at behandle maveproblemerne, også selvom behandlingen ikke direkte ændrer selve fibromyalgien.
Kan behandling af IBS fjerne fibromyalgi?
Der er på nuværende tidspunkt ikke god dokumentation for, at behandling af IBS kan kurere fibromyalgi.
Det samme gælder påstande om, at fibromyalgi kan helbredes gennem en bestemt diæt, probiotika, faste, eliminering af bestemte fødevarer eller “genopbygning af tarmen”.
Forskningen i mikrobiomet og tarm-hjerne-aksen er spændende, og vores forståelse kan ændre sig i fremtiden. Men spændende forskning er ikke det samme som en dokumenteret behandling.
Det er muligt at være nysgerrig på ny forskning uden at gøre foreløbige teorier mere sikre, end de er.
Fibromyalgi og IBS kræver sjældent én perfekt løsning
Fibromyalgi og irritabel tyktarm er forskellige tilstande, men de optræder ofte sammen. Begge kan involvere øget følsomhed over for signaler fra kroppen, og begge påvirkes af flere biologiske, psykologiske og sociale faktorer.
Forskningen i tarm-hjerne-aksen og mikrobiomet kan med tiden give os en bedre forståelse af, hvorfor fibromyalgi og IBS så ofte overlapper. Vi har dog endnu ikke fundet én mekanisme, der forklarer det hele.
Det behøver ikke være dårlige nyheder.
Du behøver nemlig heller ikke finde én perfekt behandling.
For nogle gør kostændringer den største forskel for maven. For andre handler det mere om bevægelse, medicinsk behandling, søvn, færre bekymringer omkring symptomerne eller en kombination af flere ting.
Fibromyalgi og IBS kan begge variere over tid. Derfor må din tilgang også gerne variere.
Målet er ikke nødvendigvis en krop uden symptomer, før du kan begynde at leve mere frit. Målet kan i stedet være gradvist at finde mere plads til de aktiviteter, den bevægelse og den hverdag, der betyder noget for dig.
Referencer
- Sundhed.dk. (2024). Colon irritabile – Patienthåndbogen. https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/mave-og-tarm/sygdomme/tyktarm/colon-irritabile/
- Sundhed.dk. (2024). Fibromyalgi – Lægehåndbogen. https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/fysmed-og-rehab/tilstande-og-sygdomme/oevrige-sygdomme/fibromyalgi/
- Gigtforeningen. (2026). Fibromyalgi symptomer – typiske tegn og udbredte smerter. https://www.gigtforeningen.dk/viden/diagnoser/fibromyalgi/symptomer/
- Erdrich, S., Hawrelak, J. A., Myers, S. P., & Harnett, J. E. (2020). A systematic review of the association between fibromyalgia and functional gastrointestinal disorders. Therapeutic Advances in Gastroenterology. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/33343707/
- Erdrich, S., Hawrelak, J. A., Myers, S. P., & Harnett, J. E. (2020). Determining the association between fibromyalgia, the gut microbiome and its biomarkers: A systematic review. BMC Musculoskeletal Disorders. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/32192466/
- Bheemaneni, R. S., et al. (2025). Unraveling the Association Between Fibromyalgia and Irritable Bowel Syndrome: A Systematic Review. Cureus. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/41399570/
- Leoni, M. L. G., et al. (2026). The microbiota-gut-brain axis in fibromyalgia: A scoping review. Clinical and Experimental Rheumatology. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/42328953/
- Macfarlane, G. J., et al. (2017). EULAR revised recommendations for the management of fibromyalgia. Annals of the Rheumatic Diseases, 76(2), 318–328. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27377815/
- Vasant, D. H., et al. (2021). British Society of Gastroenterology guidelines on the management of irritable bowel syndrome. Gut, 70, 1214–1240. https://gut.bmj.com/content/70/7/1214
- Almalki, A. H., et al. (2025). Efficacy and safety of interventions for Fibromyalgia syndrome comorbid with Irritable bowel syndrome: systematic review. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/41423615/
