En daith-piercing bliver ofte omtalt som en piercing mod migræne, men der findes endnu ikke god videnskabelig dokumentation for, at den virker. Nogle mennesker fortæller, at de har fået færre migræneanfald efter at være blevet piercet i øret, og der findes enkelte videnskabelige patientbeskrivelser med positive resultater. Men de undersøgelser, der er lavet, kan ikke afgøre, om forbedringerne skyldes piercingen, naturlige udsving i migrænen eller andre forhold.

Hvis du har fibromyalgi og samtidig oplever migræne, kan idéen om en piercing være særligt interessant. Måske har du allerede forsøgt forskellige former for medicin, arbejdet med din søvn eller ændret dine vaner uden at opnå tilstrækkelig lindring. En piercing kan derfor lyde som en forholdsvis enkel løsning på et problem, der ellers kan være svært at behandle.

På sociale medier findes der mange fortællinger om mennesker, som oplever, at deres migræne bliver bedre efter en såkaldt daith-piercing. Nogle beskriver færre anfald, mens andre fortæller, at hovedpinen næsten er forsvundet. Men der er også personer, som ikke mærker nogen forskel, og enkelte oplever nye gener efter piercingen.

Det er derfor vigtigt at skelne mellem personlige erfaringer og dokumenteret behandlingseffekt. Det gælder især, hvis du har fibromyalgi, fordi øget følsomhed over for berøring og tryk kan gøre selve piercingen og helingsperioden mere ubehagelig.

I denne artikel gennemgår vi, hvad en daith-piercing er, hvorfor den bliver forbundet med migræne, hvad forskningen faktisk viser, og hvilke forhold du bør overveje, hvis du har både fibromyalgi og migræne.

Hvad er en daith-piercing?

En daith-piercing er en piercing, som placeres i en fold af ørets brusk tæt på indgangen til øregangen. Mere præcist sidder den i en del af øret, som kaldes crus of the helix. Placeringen adskiller sig fra en almindelig piercing i øreflippen, fordi nålen går gennem bruskvæv frem for blødt væv.

Daith-piercinger blev oprindeligt brugt som udsmykning, men har gennem de seneste år fået stor opmærksomhed som en mulig behandling mod migræne. Det skyldes især fortællinger om personer, der har oplevet mindre hovedpine efter at have fået piercingen. På internettet bliver den derfor ofte kaldt en migrænepiercing.

Idéen er, at piercingen muligvis påvirker bestemte nerveforbindelser i øret og derigennem kan ændre kroppens smertebearbejdning. Denne teori bliver blandt andet forbundet med akupunktur og vagusnerven, som spiller en rolle i kroppens automatiske regulering.

Men der er stor forskel på, at en forklaring lyder biologisk mulig, og at den faktisk er blevet dokumenteret i videnskabelige undersøgelser.

Der er endnu ikke vist en sikker mekanisme, som forklarer, hvordan en permanent piercing i øret skulle kunne forebygge migræneanfald.

Virker en daith-piercing mod migræne?

Person der får Daith piercing imod migræne for fibromyalgi

Der findes ikke tilstrækkelig videnskabelig dokumentation til at anbefale daith-piercing som behandling eller forebyggelse af migræne. Det betyder ikke, at alle fortællinger om forbedringer er forkerte, eller at ingen kan opleve lindring. Det betyder, at vi endnu ikke ved, om piercingen har en specifik behandlingseffekt.

Når forskere undersøger en behandling, er det vigtigt at kunne sammenligne personer, som modtager behandlingen, med personer, som ikke gør. På den måde kan man bedre vurdere, om en forbedring faktisk skyldes behandlingen, eller om den kunne være opstået alligevel.

Migræne varierer ofte betydeligt over tid. Nogle har perioder med mange anfald efterfulgt af uger eller måneder med færre symptomer, selvom de ikke ændrer deres behandling. Hvis man får en piercing i en periode med meget migræne, kan det derfor være svært at vide, om en efterfølgende forbedring skyldes piercingen eller det naturlige sygdomsforløb.

Forventninger kan også spille en rolle. Hvis du har hørt mange positive erfaringer og håber på en stor forbedring, kan det påvirke din oplevelse af symptomerne. Det gør ikke forbedringen mindre virkelig, men det betyder, at man ikke uden videre kan fastslå den biologiske årsag.

Derfor er det nødvendigt med større og velkontrollerede undersøgelser, før daith-piercing kan betragtes som en dokumenteret migrænebehandling.

Hvad viser forskningen om daith-piercing mod migræne?

Der findes efterhånden flere videnskabelige publikationer om daith-piercing, men størstedelen af forskningen består af patientbeskrivelser, mindre observationsstudier og gennemgange af eksisterende materiale.

Det er vigtigt, fordi forskellige typer undersøgelser giver forskellig sikkerhed for deres resultater.

Forskningsoversigt fra 2024: Ingen kliniske forsøg

I 2024 offentliggjorde Pradhan og kolleger en forskningsoversigt i tidsskriftet Headache. Forskerne gennemgik litteraturen om daith-piercing ved migræne og spændingshovedpine og undersøgte samtidig, om der fandtes en plausibel forklaring på effekten ud fra forskellige systemer for øreakupunktur.

Forskerne identificerede 186 videnskabelige artikler i deres indledende søgning. Men kun én retrospektiv undersøgelse og tre patientbeskrivelser opfyldte kriterierne for at indgå i gennemgangen. Der blev ikke fundet nogen kliniske forsøg, hvor man på en kontrolleret måde havde undersøgt effekten af daith-piercing.

I de inkluderede undersøgelser rapporterede nogle patienter en betydelig reduktion i deres hovedpine kort tid efter piercingen. Men hos flere vendte symptomerne tilbage efter uger eller måneder, og forskerne kunne ikke finde en tilstrækkelig biologisk forklaring, som understøttede teorien om en specifik behandlingseffekt.

Forskerne konkluderede derfor, at den tilgængelige dokumentation ikke understøttede daith-piercing som behandling af migræne, spændingshovedpine eller andre hovedpinesygdomme.

Det er den vigtigste pointe fra gennemgangen: Der findes positive observationer, men de er ikke tilstrækkelige til at vise, at piercingen virker.

Studie fra 2017: En patient oplevede færre migræneanfald

En af de mest omtalte patientbeskrivelser blev offentliggjort i Frontiers in Neurology i 2017. Her beskrev forskerne en 54-årig mand med kronisk migræne, som gennem længere tid havde haft betydelige problemer med hovedpine og tidligere havde forsøgt flere forskellige behandlinger.

Manden valgte på eget initiativ at få en daith-piercing i begge ører. Efterfølgende rapporterede han en tydelig reduktion i migræneanfaldene og i sit behov for smertestillende medicin. Forskerne beskrev derfor muligheden for, at piercingen kunne påvirke nervesystemet gennem blandt andet vagusnerven.

Resultatet var interessant, men undersøgelsen omfattede kun én person. Der var ingen kontrolgruppe, og det var ikke muligt at udelukke andre forklaringer på forbedringen.

Derfor kan en sådan patientbeskrivelse ikke bruges som dokumentation for, at daith-piercing generelt virker mod migræne.

Patientbeskrivelser kan være nyttige, fordi de giver anledning til nye forskningsspørgsmål. Men de kan ikke i sig selv afgøre, om en behandling er effektiv.

Studie fra 2025: Mange videoer om migrænepiercinger har dårlig kvalitet

I 2025 offentliggjorde Pradhan og kolleger en undersøgelse af informationen om daith-piercing på YouTube. Forskerne gennemgik 246 videoer, som handlede om piercingen som mulig behandling mod migræne.

De vurderede blandt andet videoernes faglige kvalitet og pålidelighed. Resultaterne viste, at størstedelen af videoerne havde lav eller meget lav informationskvalitet, og at mange af dem byggede på personlige erfaringer frem for kontrolleret forskning.

Forskerne fandt også, at næsten halvdelen af videoerne anbefalede daith-piercing mod migræne, selvom den videnskabelige dokumentation ikke understøtter behandlingen.

Det betyder ikke, at de personer, som fortæller om positive erfaringer, nødvendigvis tager fejl om deres egen oplevelse. Men deres historier kan ikke fortælle os, hvor sandsynligt det er, at andre vil opleve samme forbedring, eller om den faktisk skyldes piercingen.

Når en behandling bliver populær gennem sociale medier, kan de positive historier desuden få langt mere opmærksomhed end fortællinger fra mennesker, som ikke oplevede nogen effekt.

Derfor kan det være svært at få et realistisk billede af behandlingens muligheder alene ud fra anmeldelser og videoer.

Hvorfor tror nogle, at en piercing kan hjælpe mod migræne?

Person der får at vide at en piercing hjælper imod migræne

Teorien bag daith-piercing handler især om ørets nerveforsyning og mulige forbindelser til kroppens smerteregulering.

Øret bliver forsynet med signaler fra flere forskellige nerver. Nogle af disse har forbindelse til de dele af nervesystemet, som også indgår i behandlingen af smerte og andre sanseindtryk.

En af nerverne, der ofte bliver nævnt, er vagusnerven.

Hvad har vagusnerven med migræne at gøre?

Vagusnerven er en stor nerve, som blandt andet har betydning for kroppens automatiske regulering af hjerte, lunger og fordøjelse. Den har også forbindelser til områder i hjernestammen, som indgår i forskellige former for signalbehandling.

Nogle områder af det ydre øre modtager nerveforsyning fra en gren af vagusnerven. Det har skabt interesse for, om stimulation af disse områder kan påvirke smerteoplevelsen og bestemte neurologiske tilstande.

Der findes medicinsk udstyr, som bruger kontrolleret elektrisk nervestimulation til at påvirke udvalgte nervebaner. Sådanne behandlinger bliver undersøgt og anvendt ved forskellige sygdomme, herunder visse hovedpinetilstande.

Men en daith-piercing er ikke det samme som elektrisk nervestimulation.

En piercing består af et smykke, som går gennem ørets brusk. Den giver ikke en kontrolleret elektrisk stimulation med en bestemt frekvens, styrke eller varighed.

Der findes heller ikke gode studier, som viser, at en daith-piercing stimulerer vagusnerven på en måde, der forebygger migræne.

Derfor er det ikke muligt at bruge forskningen i medicinsk nervestimulation som dokumentation for, at en daith-piercing virker.

Er daith-piercing det samme som akupunktur?

Nej. Daith-piercing og akupunktur er to forskellige behandlinger.

Ved akupunktur bliver tynde nåle placeret i bestemte områder af kroppen i en begrænset periode. En daith-piercing går derimod gennem ørets brusk, og smykket bliver siddende gennem længere tid.

Nogle mener, at daith-piercingens placering svarer til et akupunkturpunkt, som bruges ved hovedpine. Men der findes ikke enighed om, at området svarer til ét bestemt, veldokumenteret punkt med en specifik effekt på migræne.

Forskning i akupunktur kan derfor ikke automatisk overføres til piercing.

Et Cochrane-review fra 2016 gennemgik 22 randomiserede studier med 4.985 deltagere og fandt, at akupunktur muligvis kan have en forebyggende effekt ved episodisk migræne. Det er dog undersøgelser af akupunktur som behandling, ikke af permanente piercingsmykker.

Selvom akupunktur eventuelt kan hjælpe nogle mennesker med migræne, viser det altså ikke, at en daith-piercing giver den samme effekt.

Hvorfor oplever nogle færre migræneanfald efter en daith-piercing?

Der kan være flere mulige forklaringer på, at nogle mennesker rapporterer færre migræneanfald efter at have fået en piercing.

En mulighed er, at der faktisk sker en form for påvirkning af nervesystemet, som vi endnu ikke har undersøgt tilstrækkeligt. Det kan ikke udelukkes, men der er heller ikke forskning, som påviser en sådan specifik effekt.

En anden mulighed er, at migrænen naturligt ændrer sig gennem tiden. Mange oplever, at antallet af anfald varierer fra måned til måned, og nogle har længere perioder med relativt få symptomer.

Derudover kan forventninger til behandlingen påvirke smerteoplevelsen. Det bliver ofte omtalt som placeboeffekten, men det betyder ikke, at symptomerne er indbildte eller psykiske. Placeboeffekter kan involvere reelle ændringer i kroppens smerteregulering og i den måde, symptomer opleves på.

Det kan også være, at personen samtidig har ændret andre forhold i hverdagen, eksempelvis medicin, søvn eller aktivitetsniveau. Hvis flere ting ændrer sig på samme tid, er det vanskeligt at vide, hvad der har haft betydning.

Derfor er det nødvendigt at undersøge daith-piercing i kontrollerede studier, hvis vi skal afgøre, om piercingen har en behandlingseffekt ud over disse andre forhold.

Fibromyalgi og migræne: Hvorfor optræder de ofte sammen?

Sammenhængen mellem fibromyalgi og migræne

Fibromyalgi og migræne er to forskellige tilstande, men de kan forekomme hos den samme person.

Fibromyalgi er især kendetegnet ved langvarige, udbredte smerter og kan også være forbundet med træthed, søvnproblemer og koncentrationsbesvær. Migræne er en neurologisk hovedpinesygdom, hvor man typisk oplever anfald med moderat til kraftig hovedpine, ofte ledsaget af kvalme eller følsomhed over for lys og lyd.

Begge tilstande involverer nervesystemets behandling af sanseindtryk og smerte. Det har skabt interesse for, om de deler nogle af de samme biologiske mekanismer.

Men det betyder ikke, at migræne blot er en del af fibromyalgi, eller at alle hovedpiner hos mennesker med fibromyalgi er migræne.

Du kan godt have fibromyalgi uden migræne og migræne uden fibromyalgi.

Hvad viser nyere forskning?

Et studie fra 2026 undersøgte 114 personer, som havde både fibromyalgi og migræne, og sammenlignede dem med 270 personer, som havde migræne uden fibromyalgi.

Forskerne fandt, at gruppen med begge diagnoser gennemsnitligt havde flere migrænedage og en større samlet påvirkning fra hovedpinen. De fandt også en sammenhæng mellem fibromyalgiens symptombyrde og hovedpinens påvirkning.

Det betyder ikke, at fibromyalgi nødvendigvis forårsager flere migræneanfald. Studiet var en observationsundersøgelse og kunne ikke fastslå årsag og virkning.

Et andet befolkningsstudie fra 2026 fandt, at fibromyalgi forekom hyppigere blandt personer med migræne end blandt deltagere uden hovedpine. Men i den forholdsvis lille undergruppe, som havde både fibromyalgi og migræne, fandt forskerne ikke sikre forskelle i hovedpinens sværhedsgrad sammenlignet med personer, som kun havde migræne.

Resultaterne viser derfor, at sammenhængen er kompleks, og at vi skal være forsigtige med at drage generelle konklusioner om, hvor meget fibromyalgi påvirker migræne.

Det vigtigste i praksis er, at begge tilstande bliver taget alvorligt og vurderet ud fra deres egne symptomer.

Virker en daith-piercing bedre, hvis man også har fibromyalgi?

Der findes ikke videnskabelig dokumentation for, at mennesker med fibromyalgi har større eller mindre effekt af daith-piercing end andre med migræne.

De undersøgelser, som er lavet om daith-piercing, giver ikke et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere effekten specifikt hos mennesker med fibromyalgi.

Det betyder, at vi ikke kan sige, at piercingen er særligt relevant, fordi du har begge diagnoser.

Selvom fibromyalgi og migræne kan involvere ændret smertebearbejdning, er det ikke i sig selv et argument for, at en piercing i øret vil påvirke symptomerne positivt.

Der er heller ikke dokumentation for, at en daith-piercing reducerer de udbredte smerter, som er forbundet med fibromyalgi.

Hvis du overvejer piercingen, er det derfor vigtigt at have realistiske forventninger. Du kan vælge den af kosmetiske grunde, men det er ikke en dokumenteret behandling af hverken fibromyalgi eller migræne.

Kan en daith-piercing give flere smerter ved fibromyalgi?

Det er muligt, at en daith-piercing kan opleves som mere ubehagelig hos nogle mennesker med fibromyalgi.

Fibromyalgi kan være forbundet med øget følsomhed over for både tryk og berøring. Nogle oplever eksempelvis, at almindeligt tøj, et let tryk eller kontakt med huden kan fremkalde smerter, som er større end forventet.

En piercing påvirker vævet i øret og kan give lokal ømhed, især mens området heler. Hvis du i forvejen har øget følsomhed over for berøring, kan denne ømhed muligvis føles mere intens eller være vanskeligere at håndtere.

Det betyder dog ikke, at alle med fibromyalgi vil få flere smerter af en piercing. Det betyder heller ikke, at fibromyalgi i sig selv er dokumenteret at give dårligere sårheling eller større risiko for infektion.

Vi mangler undersøgelser, som specifikt sammenligner komplikationer og smerter efter daith-piercing hos mennesker med og uden fibromyalgi.

Hvad hvis du har allodyni?

Allodyni betyder, at en påvirkning, som normalt ikke ville være smertefuld, bliver oplevet som smerte.

Det kan eksempelvis være let berøring fra en pude, briller, høretelefoner eller hår, der rammer huden.

Hvis du har udtalt allodyni omkring ørerne, kan det være relevant at overveje, hvordan et piercingsmykke vil føles i hverdagen.

En daith-piercing kan blandt andet komme i kontakt med øret, når du sover på siden, bruger visse høretelefoner eller rører ved området under hårvask.

Det betyder ikke, at piercingen nødvendigvis vil give vedvarende smerter. Men hvis du allerede ved, at let tryk omkring øret er meget ubehageligt, er det relevant at tage med i din beslutning.

Hvilke risici er der ved en daith-piercing?

En daith-piercing går gennem ørebrusk, og derfor er der nogle risici, som er vigtige at kende.

Det er ikke det samme som en almindelig piercing i øreflippen. Bruskvæv har andre helingsforhold, og infektioner i dette område kan i nogle tilfælde være mere alvorlige og vanskeligere at behandle.

De mest relevante problemer er infektion, længerevarende lokal ømhed, irritation fra smykket og forskellige former for arvæv.

Infektion i ørebrusken

En piercing skaber et sår i vævet, og derfor er der en risiko for infektion, mens området heler.

Hvis bakterier trænger ind i vævet omkring brusken, kan der opstå en infektion, som kaldes perikondrit. Den kan blandt andet give rødme, varme, hævelse og betydelige smerter omkring øret.

I nogle tilfælde kan der udvikles en byld, og alvorlige infektioner kan kræve antibiotika eller kirurgisk behandling.

Et studie fra 2025 gennemgik 217 patienter med infektion eller betændelse omkring ørets brusk. Hos 120 af patienterne var tilstanden forbundet med en piercing, og forskerne fandt blandt andet, at piercingrelaterede tilfælde oftere var forbundet med bylddannelse og bestemte bakterier.

Studiet viser, at infektioner efter bruskpiercing kan være alvorlige, men det fortæller ikke, hvor stor risikoen er for den enkelte person, som får en daith-piercing.

Hvad viser forskningen om komplikationer?

Et større spørgeskemastudie fra 2026 undersøgte erfaringer med 9.016 ørepiercinger hos 3.270 personer.

Forskerne fandt, at komplikationer blev rapporteret hyppigere ved piercinger gennem ørebrusk end ved piercinger i øreflippen. Der blev også rapporteret flere infektioner ved bruskpiercinger.

Undersøgelsen byggede dog på deltagernes egne oplysninger, og den handlede om flere forskellige typer bruskpiercinger – ikke kun daith-piercinger. Tallene kan derfor ikke bruges til at beregne en præcis risiko for en daith-piercing hos personer med fibromyalgi.

Det er alligevel relevant viden, fordi den understreger, at en piercing i ørebrusken ikke er helt uden mulige komplikationer.

Arvæv og vedvarende irritation

Nogle udvikler fortykket arvæv eller små knuder omkring en piercing. Andre oplever irritation, hvis smykket bevæger sig, bliver udsat for tryk eller ikke passer godt til ørets anatomi.

Hvis huden reagerer på metallet, kan der også opstå kontaktallergi eller irritation. Det er især relevant ved nikkelallergi, og derfor kan valg af materiale have betydning.

En daith-piercing kan bruge flere måneder på at hele, og i denne periode kan området være følsomt. Hvis du sover på siden eller ofte bruger høretelefoner, kan det derfor være nødvendigt at tage ekstra hensyn til øret.

Hvis piercingen primært bliver valgt i håb om at reducere migræne, er det vigtigt at holde de mulige gener op imod den manglende dokumentation for behandlingseffekten.

Kan en piercing udløse hovedpine eller migræne?

Det er muligt, at en piercing kan være forbundet med hovedpine eller andre symptomer, men forskningen er meget begrænset.

En patientbeskrivelse fra 2024 omtalte en 27-årig kvinde, som udviklede migrænelignende symptomer efter at have fået en piercing i en anden del af ørets brusk, kaldet en rook-piercing.

Det var altså ikke en daith-piercing.

Forfatterne beskrev en mulig sammenhæng mellem piercingen og hovedpinen, men en enkelt patientbeskrivelse kan ikke dokumentere, at piercingen var årsagen.

Den kan heller ikke bruges til at sige, at daith-piercinger generelt udløser migræne.

Det er dog værd at huske, at piercinger kan give lokale smerter og irritation. Hos nogle mennesker kan vedvarende ubehag, dårlig søvn eller andre belastninger påvirke deres oplevelse af hovedpine.

Hvis du oplever ny eller tydeligt ændret hovedpine efter en piercing, bør symptomerne vurderes frem for automatisk at blive betragtet som en normal del af helingen.

Hvilket øre skal en daith-piercing sidde i mod migræne?

Der findes ikke nogen videnskabeligt dokumenteret regel om, at en daith-piercing skal placeres i højre eller venstre øre for at have effekt på migræne.

Nogle anbefaler at få piercingen i den side, hvor hovedpinen oftest sidder. Andre fortæller, at man skal vælge det modsatte øre, eller at en piercing i begge ører er mere effektiv.

Men disse råd bygger ikke på gode kliniske undersøgelser.

Migræne kan godt være mest udtalt i den ene side af hovedet, men smertens placering betyder ikke, at en piercing i samme øre nødvendigvis vil påvirke de mekanismer, der udløser anfaldet.

Der findes heller ikke dokumentation for, at to daith-piercinger virker bedre end én.

Hvis du vælger at få en daith-piercing af kosmetiske grunde, kan placeringen derfor bestemmes ud fra dine præferencer og ørets anatomi frem for en udokumenteret regel om migrænens placering.

Hvad hvis du allerede har fået en daith-piercing og oplever mindre migræne?

Hvis du allerede har en daith-piercing og oplever færre migræneanfald, er det naturligvis positivt, at du har fået det bedre.

Det er ikke nødvendigt at afvise din egen oplevelse, blot fordi forskningen endnu ikke har dokumenteret en generel effekt.

Men det er vigtigt at skelne mellem, at du oplever en forbedring, og at vi med sikkerhed ved, hvad der har forårsaget den.

Migræne kan variere gennem tiden, og en ændring i hovedpinen kan skyldes flere forhold. Derfor kan du ikke nødvendigvis vide, om piercingen er årsagen, selvom forbedringen begyndte efter, at du fik den.

Hvis piercingen er helet, ikke giver gener og du er glad for den, er der ikke automatisk nogen grund til at fjerne den på grund af den manglende dokumentation.

Men du bør ikke stoppe med en migrænebehandling, som hjælper dig, alene fordi du har fået en piercing. Ændringer i medicinsk behandling bør ske i samarbejde med din læge.

Hvad kan man gøre mod migræne ved fibromyalgi?

Hvis du har både fibromyalgi og migræne, er det relevant at få migrænen vurderet som en selvstændig tilstand.

Selvom de to sygdomme kan forekomme sammen, kræver migræne ofte mere specifik behandling end de udbredte smerter ved fibromyalgi.

Der findes flere dokumenterede behandlingsmuligheder, som kan reducere antallet af anfald eller gøre dem lettere at håndtere.

Anfaldsbehandling med migrænemedicin

Ved migræne kan det være relevant at bruge medicin, som er beregnet til at behandle selve anfaldet.

Det kan eksempelvis være visse almindelige smertestillende lægemidler eller migrænespecifik medicin af typen triptaner.

Valget afhænger blandt andet af, hvor kraftige anfaldene er, hvilke andre sygdomme du har, og om du tidligere har haft effekt eller bivirkninger af medicinen.

Hvis du har fibromyalgi og allerede tager smertestillende medicin, er det vigtigt at få overblik over den samlede behandling.

Det skyldes blandt andet, at hyppig brug af visse typer smertestillende medicin kan være forbundet med udvikling af medicinoverforbrugshovedpine.

Det betyder ikke, at du bør undgå nødvendig migrænemedicin, men at behandlingen skal tilpasses, så du både får hjælp til anfaldene og mindsker risikoen for unødige problemer.

Forebyggende behandling af migræne

Hvis du har hyppige eller meget belastende migræneanfald, kan forebyggende behandling være relevant.

Formålet er at reducere antallet af anfald og i nogle tilfælde gøre dem kortere eller mindre intense.

Der findes flere typer forebyggende medicin, herunder visse lægemidler, som oprindeligt blev udviklet til behandling af forhøjet blodtryk.

Ved mere vedvarende eller svær migræne kan andre behandlinger komme på tale, blandt andet medicin, som påvirker signalstoffet CGRP, og i nogle tilfælde botulinumtoksin ved kronisk migræne.

Disse behandlinger bliver valgt efter en konkret lægelig vurdering, og ikke alle er relevante for alle patienter.

Hvis du har fibromyalgi, kan det også være vigtigt at tage hensyn til den medicin, du allerede bruger, og hvilke bivirkninger du eventuelt oplever.

Søvn, aktivitet og en mere forudsigelig hverdag

Mange mennesker med migræne oplever, at søvn, måltider, belastning og andre hverdagsforhold kan spille en rolle for deres anfald.

Hvis du samtidig har fibromyalgi, kan det være særligt relevant at arbejde med søvn og fysisk aktivitet, fordi begge tilstande kan påvirke dit overskud.

Det betyder dog ikke, at du skal undgå alle former for stress, hård træning eller aktiviteter, som du er bekymret for kan udløse hovedpine.

Migræne kan variere, og det er ikke altid muligt at finde én bestemt udløsende faktor.

Hvis du begynder at undgå for mange aktiviteter, kan det også begrænse din hverdag unødigt.

Derfor kan det være mere relevant at finde realistiske rutiner og en passende balance mellem aktivitet og restitution frem for at forsøge at kontrollere alle mulige udløsende faktorer.

Fysisk træning ved fibromyalgi og migræne

Fysisk træning kan være en vigtig del af behandlingen ved fibromyalgi og kan samtidig være relevant for det generelle helbred hos mennesker med migræne.

Det kan eksempelvis være styrketræning, konditionstræning, cykling, gang eller andre aktiviteter, som passer til din fysiske kapacitet.

Hvis du har migræne, kan det være relevant at tilpasse træningen på dage med kraftige anfald. Under et aktivt migræneanfald kan fysisk aktivitet for nogle forværre hovedpinen, mens almindelig træning mellem anfaldene kan være en god mulighed.

Det betyder ikke, at du automatisk skal undgå høj puls eller krævende styrketræning, blot fordi du har migræne eller fibromyalgi.

Hvis du allerede er vant til at træne og oplever, at det fungerer godt, kan du som udgangspunkt arbejde videre med din træning.

Hvis du derimod har været mindre aktiv gennem længere tid, kan du finde et passende udgangspunkt og gradvist udvikle din kapacitet.

Hvordan kan du finde ud af, om din migræne bliver bedre?

Hvis du har tilbagevendende migræne, kan en hovedpinedagbog være et nyttigt redskab.

Det kan være svært at huske præcist, hvor mange anfald du har haft gennem en måned, især hvis migrænen varierer betydeligt. Når du registrerer hovedpinedage og behandling over tid, kan det blive lettere at se mønstre og vurdere, om noget har ændret sig.

Du kan eksempelvis notere, hvor mange dage du har migræne, hvor kraftige anfaldene er, og om du har behov for medicin. Det kan også være relevant at registrere, hvor meget hovedpinen påvirker arbejde, fritid og almindelige aktiviteter.

En hovedpinedagbog kan bruges både før og efter ændringer i en behandling, men den kan ikke i sig selv bevise, hvad der er årsagen til en forbedring.

Hvis du eksempelvis får færre migrænedage efter at have fået en daith-piercing, kan du dokumentere ændringen. Men uden en relevant kontrolgruppe kan du stadig ikke vide, om forbedringen skyldes piercingen.

Dagbogen kan til gengæld være nyttig i samtalen med din læge, når I skal vurdere behovet for behandling.

Hvornår bør du kontakte lægen om migræne?

Hvis du ofte har migræneanfald, eller hvis hovedpinen påvirker din hverdag betydeligt, kan det være relevant at tale med din læge om behandlingsmulighederne.

Det gælder især, hvis du har brug for anfaldsmedicin gennem mange dage hver måned, eller hvis den behandling, du bruger, ikke længere hjælper tilstrækkeligt.

Hyppig brug af smertestillende medicin kan i nogle tilfælde bidrage til medicinoverforbrugshovedpine. Tilstanden kan blandt andet opstå ved regelmæssig brug af simple smertestillende midler mindst 15 dage om måneden eller triptaner mindst 10 dage om måneden gennem mere end tre måneder. Den praktiske grænse for at forebygge problemet kan være lavere, og medicinforbruget bør derfor drøftes med lægen.

Hvis du har fibromyalgi og samtidig bruger smertestillende medicin mod andre smerter, er det ekstra relevant at få overblik over, hvor mange dage du samlet tager de forskellige præparater.

Hvornår er hovedpine akut?

Nye hovedpiner bør ikke automatisk forklares med migræne eller fibromyalgi.

Hvis du pludselig udvikler en ekstremt kraftig hovedpine, som når maksimal intensitet på meget kort tid, skal du søge akut lægehjælp.

Det samme gælder, hvis du får hovedpine sammen med nye lammelser, talebesvær, synstab eller andre tegn på alvorlig neurologisk sygdom. Ved mistanke om slagtilfælde skal du ringe 112.

Hovedpine sammen med feber, udtalt nakkestivhed, forvirring eller påvirket bevidsthed kræver også akut vurdering.

Hvis din hovedpine ændrer sig markant fra det mønster, du plejer at have, bør du kontakte lægen, selvom du tidligere har fået diagnosen migræne.

Ofte stillede spørgsmål om piercing mod migræne ved fibromyalgi

Virker en daith-piercing mod migræne?

Der findes ikke tilstrækkelig videnskabelig dokumentation for, at daith-piercing virker mod migræne. Nogle mennesker rapporterer færre anfald efter piercingen, men undersøgelserne kan ikke vise, om forbedringerne skyldes selve piercingen. En forskningsoversigt fra 2024 fandt ingen kliniske forsøg, som dokumenterede behandlingseffekten.

Hvad er en migrænepiercing?

En migrænepiercing er som regel en daith-piercing, som sidder i en fold af ørets brusk tæt ved øregangen. Den bliver forbundet med migræne, fordi nogle mener, at placeringen kan påvirke bestemte nerveforbindelser. Men den præcise virkning er ikke dokumenteret, og piercingen bør ikke betragtes som en etableret medicinsk behandling.

Kan en daith-piercing hjælpe mod migræne, hvis man har fibromyalgi?

Der findes ikke undersøgelser, som viser, at daith-piercing har en særlig effekt hos mennesker med både fibromyalgi og migræne. Fibromyalgi og migræne kan optræde samtidig, men det betyder ikke, at en piercing i øret påvirker begge sygdomme. Der er derfor ikke grundlag for at anbefale behandlingen specifikt til personer med fibromyalgi.

Hvilket øre skal man have en migrænepiercing i?

Der findes ikke nogen dokumenteret regel om, hvilket øre en daith-piercing skal placeres i. Nogle anbefaler den side, hvor migrænen oftest sidder, men dette bygger ikke på kontrollerede undersøgelser. Der er heller ikke dokumentation for, at piercing i begge ører giver større effekt.

Er det vagusnerven, der gør, at daith-piercing virker?

Vagusnerven bliver ofte nævnt som en mulig forklaring, fordi dele af øret modtager nerveforsyning fra en gren af nerven. Men det er ikke dokumenteret, at en daith-piercing stimulerer vagusnerven på en måde, som forebygger migræne. En permanent piercing kan heller ikke sidestilles med medicinsk elektrisk nervestimulation.

Er daith-piercing det samme som akupunktur?

Nej. Akupunktur består af en tidsbegrænset behandling med nåle, mens en daith-piercing er et permanent smykke gennem ørets brusk. Selvom der findes forskning i akupunktur mod migræne, kan resultaterne ikke bruges som dokumentation for, at en daith-piercing har den samme effekt.

Kan daith-piercing give flere smerter ved fibromyalgi?

Det er muligt, at nogle mennesker med fibromyalgi oplever mere ubehag fra selve piercingen eller trykket fra smykket, fordi de har øget følsomhed over for berøring. Men der findes ikke undersøgelser, som viser, at alle med fibromyalgi har større risiko for smerter eller komplikationer efter daith-piercing.

Hvor ondt gør en daith-piercing?

En daith-piercing går gennem ørets brusk og kan give smerter under selve piercingen og ømhed i helingsperioden. Hvor smertefuldt det opleves, varierer fra person til person. Hvis du har fibromyalgi og udtalt berøringsfølsomhed omkring øret, kan det være relevant at tage med i dine overvejelser.

Hvor lang tid tager det at hele en daith-piercing?

En daith-piercing kan bruge flere måneder på at hele, fordi den går gennem bruskvæv. Helingstiden varierer, og området kan være følsomt over for tryk og bevægelse i perioden. Det er vigtigt at følge relevante plejeanvisninger og søge hjælp, hvis der opstår tegn på infektion.

Kan man få infektion af en daith-piercing?

Ja. En daith-piercing kan give infektion i huden eller vævet omkring ørebrusken. Tegn kan blandt andet være tiltagende smerter, rødme, varme, hævelse og pus. Infektioner i bruskvæv kan være alvorlige og bør vurderes hurtigt. Du bør ikke selv fjerne smykket ved mistanke om infektion uden at få sundhedsfaglig vejledning.

Er en daith-piercing farlig?

En daith-piercing er ikke nødvendigvis farlig, men den er heller ikke uden risiko. Mulige komplikationer omfatter infektion, irritation, arvæv og længerevarende ømhed. Da effekten mod migræne ikke er dokumenteret, er det relevant at overveje disse risici, især hvis du udelukkende ønsker piercingen som behandling.

Kan en daith-piercing fjerne fibromyalgismerter?

Der findes ingen videnskabelig dokumentation for, at daith-piercing reducerer de udbredte smerter ved fibromyalgi. De undersøgelser, som findes, handler primært om migræne og andre hovedpinetilstande. Piercingen bør derfor ikke betragtes som en behandling af fibromyalgi.

Hvad hvis min daith-piercing allerede har hjulpet?

Hvis du oplever færre migræneanfald efter at have fået en daith-piercing, er det positivt, at du har fået det bedre. Men det er ikke muligt at vide med sikkerhed, om forbedringen skyldes piercingen eller andre forhold. Hvis piercingen ikke giver gener, og du er glad for den, er der ikke automatisk grund til at fjerne den. Du bør dog ikke stoppe med en virksom migrænebehandling uden at tale med din læge.

Hvad er det bedste alternativ til en daith-piercing mod migræne?

Det afhænger af, hvor hyppige og alvorlige dine migræneanfald er. Der findes dokumenterede muligheder for både anfaldsbehandling og forebyggelse af migræne. Hvis du samtidig har fibromyalgi, kan det være relevant at få gennemgået din samlede behandling, så der bliver taget hensyn til begge tilstande og eventuel medicin, du allerede bruger.


Referencer

  1. Pradhan, S. K., Gantenbein, A. R., Li, Y., Shaban, H., Lyu, X., Sevik, A., & Furian, M. (2024). Daith piercing: Revisited from the perspective of auricular acupuncture systems. A narrative review. Headache, 64(2), 131–140.
    https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/38284213/
  2. Cascio Rizzo, A., Paolucci, M., Altavilla, R., Brunelli, N., Assenza, F., Altamura, C., & Vernieri, F. (2017). Daith Piercing in a Case of Chronic Migraine: A Possible Vagal Modulation. Frontiers in Neurology, 8, 624.
    https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/29230190/
  3. Pradhan, S. K., Furian, M., Todeschini, G., et al. (2025). Daith Piercing, a Social Media Hype on Youtube for the Treatment of Migraine? A Systematic Video Analysis. Health Science Reports, 8(6), e70880.
    https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC12153007/
  4. Uddin, S., & Terry, J. (2024). Migraine Symptoms Induced by an Auricular Piercing in a 27-Year-Old Female: A Case Report. Case Reports in Neurology, 16(1), 36–40.
    https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/38327543/
  5. Hassan, A., Hussein, M., Magdy, R., et al. (2026). Migraine with comorbid fibromyalgia: Psychological burden and impact on frequency and severity of migraine attacks. Frontiers in Neurology, 17, 1776543.
    https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/42147852/
  6. Ha, W.-S., Cho, S., Kim, K. M., & Chu, M. K. (2026). Pain beyond the head: Clinical implications of body pain in migraine and tension-type headache in a population-based study. The Journal of Headache and Pain, 27, 126.
    https://doi.org/10.1186/s10194-026-02334-x
  7. Ziegler, J. P., Pagedar, N. A., Moline, M., et al. (2026). Ear Piercing Complications: Comparing Cartilage and Soft Tissue Piercings in a Large Survey Cohort. The Laryngoscope, 136(10), 4256–4262.
    https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC13569651/
  8. (2025). Auricular Perichondritis in the Cartilage Piercing Era. The Laryngoscope, 135(12), 4693–4702.
    https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/40631793/
  9. Linde, K., Allais, G., Brinkhaus, B., Fei, Y., Mehring, M., Vertosick, E. A., Vickers, A., & White, A. R. (2016). Acupuncture for the prevention of episodic migraine. Cochrane Database of Systematic Reviews, (6), CD001218.
    https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27351677/
  10. Sundhed.dk. (2025). Migræne – Patienthåndbogen. Sundhed.dk.
  11. Sundhed.dk. (2025). Kronisk migræne – Patienthåndbogen. Sundhed.dk.
  12. Sundhed.dk. (2024). Hovedpine, medicinudløst – Patienthåndbogen. Sundhed.dk.
  13. Nationalt Videnscenter for Hovedpine. (2024). Hvordan behandler man migræne?
  14. Nationalt Videnscenter for Hovedpine. (2024). Hvordan forebygger man migræne?
  15. National Health Service. (u.å.). Infected piercings – Symptoms, treatment and prevention. NHS.
  16. American Migraine Foundation. (u.å.). Daith Piercings as Migraine Treatment. American Migraine Foundation.