Triggerpunkter ved fibromyalgi bliver ofte omtalt som 18 bestemte punkter på kroppen, der skal gøre ondt, før diagnosen kan stilles. Det er en sejlivet misforståelse. De 18 punkter hører til ældre klassifikationskriterier og er ikke længere et krav i de kriterier, der normalt bruges i dag. Samtidig er de gamle ømme punkter ikke helt det samme som de muskulære triggerpunkter, man taler om ved myofascielle smerter.
I denne artikel får du forklaret forskellen, hvad et ømt punkt kan fortælle, og hvorfor en undersøgelse bør handle om langt mere end at trykke på bestemte steder. Hvis du først vil have et overblik over hele sygdomsbilledet, kan du læse om de mest almindelige symptomer på fibromyalgi.
Hvad er triggerpunkter ved fibromyalgi?
Ordet triggerpunkt bruges ikke altid på samme måde. I daglig tale kan det betyde et område i en muskel, der føles særligt ømt eller spændt. I nogle behandlingsmiljøer bruges det mere præcist om et ømt område i et stramt muskelbånd, hvor tryk kan fremkalde lokal smerte eller smerte et andet sted i kroppen.
Ved fibromyalgi er øget følsomhed over for tryk og berøring almindeligt. Derfor kan der være mange ømme områder, og de kan skifte i både placering og intensitet. Et følsomt punkt er imidlertid ikke i sig selv bevis på en skade, en knude, betændelse eller en bestemt mekanisk fejl. Det fortæller først og fremmest, at området reagerer kraftigt på den påvirkning, det udsættes for.
Ømme punkter og muskulære triggerpunkter er ikke det samme
De såkaldte tender points fra de gamle fibromyalgikriterier var på forhånd definerede steder på kroppen, hvor undersøgeren vurderede ømhed ved tryk. Man ledte ikke efter et bestemt muskelbånd, og smerten behøvede ikke at stråle til et andet område.
Et myofascielt triggerpunkt beskrives derimod typisk som et meget følsomt område i en muskel, ofte i forbindelse med et spændt bånd, hvor tryk kan gengive en kendt lokal eller udstrålende smerte. Fibromyalgi og myofascielle smerter kan godt optræde samtidig, men begreberne beskriver ikke det samme. En forskningsoversigt vurderer, at der kan være et overlap, men understreger samtidig, at forklaringen og effekten af målrettet triggerpunktbehandling fortsat er omdiskuteret, og at resultaterne er modstridende [1].
Hvor kommer de 18 punkter fra?
I 1990 offentliggjorde American College of Rheumatology kriterier, der primært var udviklet til at klassificere deltagere ensartet i forskning. Her skulle en person både have udbredte smerter og være øm i mindst 11 af 18 fastlagte punkter. [2].
Det var et vigtigt skridt på det tidspunkt, men ordningen havde begrænsninger. Resultatet kunne afhænge af, hvor præcist og hvor hårdt undersøgeren trykkede, og væsentlige symptomer som træthed, dårlig søvn og kognitive problemer fyldte for lidt. Kriterierne kunne også give et kunstigt skarpt skel mellem personer med ti og elleve ømme punkter, selv om deres samlede symptombillede kunne ligne hinanden [3].
Hvorfor bruges de 18 punkter ikke længere som diagnosekrav?
I 2010 blev der foreslået nye kliniske kriterier, som ikke krævede en undersøgelse af tender points. I stedet blev der lagt vægt på antallet af smerteområder og sværhedsgraden af blandt andet træthed, ikke-udhvilet søvn og kognitive symptomer [4]. Det gjorde vurderingen mere i tråd med den måde, fibromyalgi faktisk påvirker hele mennesket på.
Revisionen fra 2016 præciserede desuden, at smerterne skal være generaliserede og findes i mindst fire af fem kropsregioner. Symptomerne skal have været til stede på et nogenlunde tilsvarende niveau i mindst tre måneder, og fibromyalgi kan godt eksistere samtidig med andre diagnoser [5]. De aktuelle kriterier er et støtteværktøj i en samlet sundhedsfaglig vurdering – ikke en test, man bør bruge alene til selvdiagnose.
Du kan læse mere om kriterierne og den samlede udredning på siden om diagnosticering af fibromyalgi. Den relaterede artikel sådan foregår en fibromyalgiudredning går mere praktisk til processen.
Kan man have fibromyalgi uden 11 ømme punkter?
Ja. Du kan godt opfylde moderne kriterier for fibromyalgi uden at have ømhed i mindst 11 af de 18 gamle punkter. Omvendt er ømhed i mange punkter heller ikke nok til at stille diagnosen. Ømhed kan forekomme ved en lang række smertetilstande, efter uvant belastning, ved søvnmangel eller i perioder med høj samlet belastning.
Det afgørende er mønstret: udbredte vedvarende smerter, den øvrige symptombyrde, varigheden, påvirkningen af hverdagen og en faglig vurdering af andre mulige forklaringer. Har du fået at vide, at du ikke kan have fibromyalgi, fordi du ikke reagerede på et bestemt antal punkter, bygger vurderingen derfor ikke på de nyere kriterier.
Hvad kan et meget ømt område så fortælle?
Et lokalt område kan stadig være relevant. Måske begrænser en øm skulder dig mere end resten af kroppen, eller måske er der en bestemt bevægelse, du er blevet utryg ved. Så giver det mening at undersøge området og forstå, hvordan det hænger sammen med dine aktiviteter, forventninger, søvn, restitution og samlede belastning.
Det er samtidig vigtigt ikke at lade et ømt punkt overtage hele forklaringen. Smerter ved tryk siger ikke præcist, hvilket væv smerten kommer fra, og de viser ikke alene, om vævet er beskadiget. Ved fibromyalgi kan et følsomt smertesystem betyde, at et almindeligt tryk opleves kraftigere. Lokale og mere udbredte processer kan påvirke hinanden, uden at der findes én enkelt årsag til alle symptomerne.
Skal triggerpunkter masseres eller behandles væk?
Massage, varme, bevægelse eller anden lokal behandling kan for nogle give ro, velvære og kortvarig lindring. Det kan være værdifuldt, især hvis det gør det lettere at bevæge sig eller deltage i noget, der betyder noget. Men lindring er ikke det samme som, at en behandler har fjernet årsagen til fibromyalgien.
Forskningen giver ikke grundlag for at love, at alle triggerpunkter kan eller skal fjernes. Den gennemgang, der specifikt ser på overlap mellem myofascielle smerter og fibromyalgi, beskriver kun foreløbig evidens for målrettet triggerpunktbehandling og påpeger, at resultaterne er modstridende [1]. Hvis en behandling er meget smertefuld, skaber frygt eller gør dig afhængig af gentagne behandlinger for at føle dig “sat på plads”, er det rimeligt at overveje en anden tilgang.
En lokal behandling kan altså være et supplement, hvis du oplever, at den hjælper. Den bør bare ikke stå alene, når dine problemer også handler om udbredte smerter, træthed, usikkerhed, søvn eller begrænset deltagelse i hverdagen. Det er også en af grundene til, at myter om fibromyalgi kan være så belastende: en enkel forklaring lyder tiltalende, men passer sjældent til en kompleks tilstand.
Hvad anbefaler forskningen i stedet for kun at fokusere på punkter?
Internationale anbefalinger fremhæver en individuelt tilpasset indsats, hvor information og aktive strategier er centrale. I EULAR-anbefalingerne var fysisk træning den eneste behandling med en stærk anbefaling, mens andre indsatser bør vælges ud fra den enkeltes vigtigste symptomer, præferencer og behov [6]. Det betyder ikke, at alle skal følge det samme træningsprogram eller presse sig gennem kraftige symptomer.
En meningsfuld plan kan for eksempel kombinere gradvist tilpasset bevægelse med bedre forståelse af smerterne, strategier til at håndtere udsving og arbejde med de barrierer, der står i vejen for din hverdag. Søvn, bekymringer, arbejdsbelastning, relationer og medicinsk behandling kan også være relevante – ikke som en fast opskrift, men som dele af det samlede billede. Du kan finde flere principper på siden om håndtering af fibromyalgi.
Hvornår bør ømhed vurderes nærmere?
En ny eller markant ændret smerte bør ikke automatisk forklares med fibromyalgi eller triggerpunkter. Søg læge, hvis du blandt andet oplever tydelig hævelse, rødme og varme, feber, uforklarligt vægttab, vedvarende natlige smerter, ny kraftnedsættelse, føleforstyrrelser eller smerter efter et større traume. Det samme gælder, hvis symptomerne udvikler sig hurtigt eller føles væsentligt anderledes end det mønster, du kender.
Fibromyalgi udelukker ikke andre sygdomme eller skader [5]. En god vurdering skal derfor både tage dine symptomer alvorligt og undgå, at hvert ømt område bliver tolket som tegn på skade. På siden om årsager til fibromyalgi kan du læse mere om, hvorfor tilstanden sjældent kan forklares med én enkelt faktor.
Sådan kan en fysioterapeutisk vurdering se ud
En fysioterapeutisk vurdering kan godt indeholde undersøgelse af ømme områder, styrke, bevægelse og relevante aktiviteter. Men undersøgelsen bør begynde med din historie: Hvad er du bekymret for? Hvad har du fået at vide om kroppen? Hvilke aktiviteter savner du, og hvad sker der før, under og efter de situationer, der er svære?
Målet er ikke nødvendigvis at gøre alle punkter smertefri. Et mere brugbart mål kan være, at du bliver mindre utryg ved bevægelse, kan dosere aktivitet mere fleksibelt eller vender tilbage til noget, du har undgået. På siden om fysioterapi til fibromyalgi kan du se, hvordan et individuelt forløb kan bygges op.
Er ømhed og smerter begyndt at styre din hverdag?
Få en uforpligtende samtale om din situation og om, hvordan et individuelt forløb kan hjælpe dig med at skabe mere tryghed, bevægelsesfrihed og retning.
Det vigtigste at tage med
De 18 ømme punkter er en del af fibromyalgiens historie, men de er ikke længere et krav for diagnosen. De gamle tender points skal heller ikke forveksles med myofascielle triggerpunkter. Begge dele kan være relevante observationer, men ingen af dem kan alene forklare hele dit symptombillede eller fortælle, hvad du har brug for.
Et ømt område fortjener opmærksomhed, især hvis det begrænser dig eller har ændret sig. Den mest hjælpsomme vurdering ser imidlertid på både det lokale område, den udbredte smertefølsomhed og dit liv omkring smerterne. Det giver flere handlemuligheder end en jagt på at finde og fjerne hvert eneste ømme punkt.
Referencer
- Fernández-de-Las-Peñas C m.fl. Myofascial pain and fibromyalgia: two different but overlapping disorders. Pain Management. 2016;6(4):401-408. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27296946/
- Wolfe F m.fl. The American College of Rheumatology 1990 Criteria for the Classification of Fibromyalgia. Report of the Multicenter Criteria Committee. Arthritis & Rheumatism. 1990;33(2):160-172. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/2306288/
- Galvez-Sánchez CM m.fl. Diagnostic Criteria for Fibromyalgia: Critical Review and Future Perspectives. Journal of Clinical Medicine. 2020;9(4):1219. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/32340369/
- Wolfe F m.fl. The American College of Rheumatology preliminary diagnostic criteria for fibromyalgia and measurement of symptom severity. Arthritis Care & Research. 2010;62(5):600-610. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/20461783/
- Wolfe F m.fl. 2016 Revisions to the 2010/2011 fibromyalgia diagnostic criteria. Seminars in Arthritis and Rheumatism. 2016;46(3):319-329. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27916278/
- Macfarlane GJ m.fl. EULAR revised recommendations for the management of fibromyalgia. Annals of the Rheumatic Diseases. 2017;76(2):318-328. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27377815/
