Knæsmerter ved fibromyalgi kan opstå, selvom der ikke er en tydelig skade på knæets led, sener eller andre strukturer. Det hænger blandt andet sammen med, at fibromyalgi kan påvirke nervesystemets behandling af smerte, så almindelige bevægelser og belastninger opleves som mere smertefulde. Samtidig kan knæsmerter have andre årsager, og det er derfor vigtigt ikke automatisk at forklare alle smerter i knæet med fibromyalgi.
Måske oplever du, at knæene gør ondt, når du går på trapper, rejser dig fra en stol eller går en længere tur. Nogle beskriver en dyb, murrende smerte inde i knæet, mens andre oplever ømhed omkring knæskallen eller smerter, der skifter mellem højre og venstre knæ. Det kan være frustrerende, især hvis undersøgelser ikke viser nogen tydelig skade, der kan forklare smerterne.
Men smerte er ikke nødvendigvis et direkte mål for, hvor meget noget er beskadiget. Et knæ kan gøre betydeligt ondt uden en påviselig skade, ligesom der kan være forandringer i et knæ, som ikke giver særligt mange smerter.
I denne artikel ser vi nærmere på, hvorfor knæene kan gøre ondt ved fibromyalgi, hvordan du kan forstå smerterne, og hvad du selv kan gøre for at bevare eller forbedre din mulighed for at bevæge dig.
Kan fibromyalgi give smerter i knæene?
Ja, fibromyalgi kan være forbundet med smerter i knæene, ligesom sygdommen kan give smerter i andre dele af kroppen. Fibromyalgi er kendetegnet ved langvarige, udbredte smerter, som ofte forekommer sammen med træthed, søvnproblemer og øget følsomhed over for forskellige påvirkninger.
Knæene er et af de områder, hvor smerter kan blive særligt tydelige, fordi vi bruger dem i mange daglige aktiviteter. Når du går, står, rejser dig eller bevæger dig på trapper, bliver knæene udsat for belastning. Hvis nervesystemet er mere følsomt, kan disse almindelige påvirkninger opleves som smertefulde, selvom knæet ikke nødvendigvis er beskadiget.
Det betyder dog ikke, at fibromyalgi altid er forklaringen på knæsmerter. Du kan godt have fibromyalgi og samtidig opleve knæsmerter på grund af eksempelvis artrose, irritation omkring knæskallen eller en egentlig knæskade.
Derfor giver det mening at se på smerternes karakter, deres udvikling og din samlede situation frem for at antage, at alle smerter skyldes den samme diagnose.
Hvorfor kan knæet gøre ondt uden at være skadet?
For at forstå knæsmerter ved fibromyalgi er det hjælpsomt at kende forskellen mellem smerte og skade.
Smerte er en oplevelse, som opstår gennem aktivitet i nervesystemet. Den kan påvirkes af signaler fra kroppens væv, men også af den måde, disse signaler bliver behandlet og reguleret på.
Hvis du slår knæet, kan smerterne være forbundet med en konkret vævsskade. Men ved længerevarende smerter er sammenhængen mellem smerte og vævets tilstand ikke altid lige så direkte.
Nociplastiske smerter og fibromyalgi
Fibromyalgi forbindes med det, man kalder nociplastiske smerter. Det er en betegnelse for smerter, hvor ændret smertebearbejdning spiller en væsentlig rolle, uden at smerterne fuldt ud kan forklares af en aktuel vævsskade eller sygdom i det somatosensoriske nervesystem.
Begrebet blev introduceret af International Association for the Study of Pain (IASP), og forskningen har siden arbejdet på at forstå de mekanismer, der ligger bag.
Ved fibromyalgi kan nervesystemet reagere kraftigere på påvirkninger, som andre mennesker oplever som mindre smertefulde eller helt uproblematiske.
Forestil dig eksempelvis, at du går ned ad en trappe. Når du sænker kroppen fra ét trin til det næste, arbejder musklerne omkring knæet for at kontrollere bevægelsen. Det er en almindelig belastning, som knæet normalt er bygget til at håndtere.
Hvis dit smertesystem er mere følsomt, kan den samme bevægelse dog føles langt mere smertefuld. Det betyder ikke nødvendigvis, at belastningen er farlig, eller at du skader knæet, hver gang du tager et skridt.
Det er samtidig vigtigt at forstå, at nociplastiske smerter ikke udelukker andre smertemekanismer. Du kan godt have et følsomt nervesystem og samtidig have lokale forandringer i knæet, som bidrager til smerterne.
Central sensibilisering kan øge smertefølsomheden
Et andet begreb, der ofte bruges i forbindelse med fibromyalgi, er central sensibilisering. Det beskriver øget følsomhed i hjernens og rygmarvens behandling af smertesignaler.
Ved central sensibilisering kan nervesystemet reagere kraftigere på bestemte signaler fra kroppen. Det kan blandt andet være med til at forklare, hvorfor almindeligt tryk, bevægelse eller belastning opleves som usædvanligt smertefuldt.
Hvis du har ondt omkring knæskallen, kan det eksempelvis betyde, at et let tryk på området føles mere smertefuldt, end du ville forvente. Andre kan opleve, at knæene bliver ømme efter aktiviteter, som tidligere ikke gav problemer.
Det er dog ikke muligt at fastslå, at central sensibilisering er årsagen til dine knæsmerter alene ud fra symptomerne. Begrebet beskriver en mulig mekanisme, men ikke en fuldstændig forklaring på alle smerter ved fibromyalgi.
Du kan læse mere i vores artikel om sensibilisering af nervesystemet ved fibromyalgi.
Smerte fortæller ikke altid, hvor belastet eller beskadiget knæet er
Et vigtigt princip i moderne smerteforståelse er, at smerteintensitet og vævsskade ikke altid følges ad.
Du kan opleve kraftige knæsmerter, selvom en undersøgelse eller scanning ikke viser en skade, der kan forklare dem. Omvendt kan en person have tydelige forandringer i knæet uden at opleve særlig mange smerter.
Det ser man blandt andet ved knæartrose, hvor graden af forandringer på røntgenbilleder ikke altid stemmer overens med smerternes intensitet.
Det betyder ikke, at scanninger er værdiløse, eller at knæets struktur er uden betydning. Det betyder blot, at smerter er mere komplekse end et billede af led, brusk og knogler.
Hvis du har fibromyalgi, kan denne forskel være særlig relevant, fordi nervesystemets følsomhed kan bidrage til den samlede smerteoplevelse.
Hvorfor gør knæene ondt, når du går eller tager trapper?
Hvis du har fibromyalgi, kan knæsmerter blive særligt tydelige i aktiviteter, hvor knæene skal arbejde mere.
Det gælder eksempelvis, når du går på trapper, rejser dig fra en lav stol, sætter dig på hug eller går længere ture.
Når du går op ad trapper, arbejder især musklerne omkring knæ og hofte for at løfte kroppen. Når du går ned ad trapper, skal musklerne kontrollere kroppens bevægelse nedad. Begge dele stiller krav til styrke, koordination og belastningstolerance.
Hvis du ikke er vant til denne type belastning, kan aktiviteterne opleves som krævende. Og hvis du samtidig har et mere følsomt nervesystem, kan belastningen give anledning til flere smerter, end man umiddelbart ville forvente.
Det betyder ikke nødvendigvis, at du skal holde op med at gå på trapper eller undgå at bøje knæene.
For nogle kan det i stedet være relevant at arbejde gradvist med de aktiviteter, der er svære. Hvis trapper giver meget ubehag, kan du eksempelvis begynde med lavere trin, færre gentagelser eller støtte fra et gelænder.
Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at smerter omkring knæskallen ved trapper og hugsiddende stillinger også kan forekomme ved patellofemorale smerter, som er en almindelig lokal knætilstand.
Derfor bør aktiviteterne og smerternes placering indgå i den samlede vurdering.
Kan smerter i knæet skyldes musklerne omkring knæet?
Ja, musklerne omkring knæet kan også have betydning for, hvordan knæet føles under bevægelse.
Knæets funktion afhænger blandt andet af musklerne på forsiden og bagsiden af låret samt musklerne omkring hoften. Disse muskler hjælper med at kontrollere knæets bevægelser og håndtere den belastning, der opstår under forskellige aktiviteter.
Hvis du har været mindre aktiv i en periode på grund af smerter, træthed eller andre fibromyalgisymptomer, kan din fysiske kapacitet have ændret sig.
Det betyder, at aktiviteter, som tidligere føltes lette, kan føles mere krævende. En længere gåtur eller flere ture op ad trapper kan eksempelvis føre til ømhed, selvom der ikke er opstået en egentlig skade.
Det er vigtigt ikke automatisk at fortolke denne ømhed som et tegn på, at musklerne er for svage, eller at knæet er ustabilt. Smerter og muskelstyrke hænger ikke altid direkte sammen, og mennesker med god styrke kan også opleve betydelige knæsmerter.
Men hvis din fysiske kapacitet er blevet mindre, kan gradvis træning være en relevant måde at forbedre din funktion på.
Det handler ikke nødvendigvis om at gøre knæene så stærke som muligt. Det handler om at opbygge den kapacitet, du har brug for til de aktiviteter, der betyder noget for dig.
Hvorfor gør knæene mere ondt nogle dage end andre?
Et karakteristisk træk ved fibromyalgi er, at symptomerne kan variere betydeligt.
Du kan have dage, hvor en længere gåtur føles overskuelig, og andre dage, hvor knæene gør ondt, allerede når du rejser dig fra sofaen.
Denne variation betyder ikke nødvendigvis, at noget i knæet ændrer sig fysisk fra den ene dag til den anden.
Smerteoplevelsen påvirkes blandt andet af søvn, træthed, fysisk aktivitet, sygdom og den samlede belastning i hverdagen. Hvis du har sovet dårligt eller oplever en periode med mange symptomer, kan de samme bevægelser føles mere ubehagelige end normalt.
Omvendt kan du have dage, hvor kroppen føles mere samarbejdsvillig, uden at du nødvendigvis har gjort noget bestemt for at opnå det.
Det betyder heller ikke, at du altid kan finde en bestemt aktivitet, som har udløst smerterne. Ved fibromyalgi kan der være udsving, som ikke har en tydelig forklaring.
Det kan derfor være hjælpsomt at se på udviklingen over tid frem for at vurdere knæenes tilstand ud fra én enkelt dag.
Hvis du oplever flere smerter end normalt, kan du tilpasse dagens aktiviteter. Det betyder ikke nødvendigvis, at du skal undgå al bevægelse, men måske at du vælger en kortere gåtur, færre trapper eller en mindre krævende træningsform.
Andre årsager til knæsmerter, når du har fibromyalgi
Selvom fibromyalgi kan bidrage til knæsmerter, er det vigtigt at huske, at du stadig kan udvikle de samme knæproblemer som alle andre.
Et følsomt nervesystem kan desuden eksistere samtidig med lokale forandringer i knæet. Derfor er det ikke altid et spørgsmål om enten fibromyalgi eller en lokal knælidelse. Begge dele kan have betydning.
Patellofemorale smerter – ondt omkring knæskallen
Patellofemorale smerter er en almindelig årsag til smerter foran i knæet eller omkring knæskallen.
Smerterne bliver ofte tydeligere, når du går på trapper, løber, sætter dig på hug eller udfører andre aktiviteter, hvor knæet bliver bøjet under belastning. Nogle oplever også ubehag ved at sidde med bøjede knæ i længere tid.
Tilstanden kan opstå uden en enkelt tydelig skade og behøver ikke skyldes ødelagt brusk eller en strukturel forandring, som kan ses på en scanning.
En forskningsbaseret vejledning fra 2024 fremhæver blandt andet individuelt tilpasset træning og information som centrale elementer i behandlingen af patellofemorale smerter.
Hvis du har fibromyalgi, kan øget smertefølsomhed samtidig påvirke, hvor intense disse lokale knæsmerter opleves.
Knæartrose – slidgigt i knæet
Artrose, som ofte omtales som slidgigt, kan også give smerter og stivhed i knæet.
Ved artrose opstår der forandringer i knæleddets forskellige strukturer, herunder brusk og knoglevæv. Disse forandringer kan være forbundet med smerter, nedsat bevægelighed og perioder med hævelse.
Men artrose er ikke det samme som en akut skade, og graden af forandringer i leddet fortæller ikke nødvendigvis præcist, hvor ondt knæet gør.
Mange mennesker med artrose kan fortsat have glæde af bevægelse og styrketræning. Træning er faktisk en central del af behandlingen ved knæartrose og kan hjælpe med at forbedre både smerter og funktion.
Du kan godt have artrose og fibromyalgi samtidig, og i nogle tilfælde kan begge tilstande bidrage til den samlede smerteoplevelse.
Meniskproblemer og andre lokale knælidelser
Meniskproblemer kan give smerter i knæet, særligt ved bestemte drejebevægelser eller belastninger. Nogle oplever samtidig hævelse, klik eller en fornemmelse af, at knæet giver efter.
Det er dog vigtigt at vide, at meniskforandringer ikke altid giver symptomer, og at et fund på en scanning ikke nødvendigvis forklarer alle knæsmerter.
Andre lokale årsager kan være irritation omkring sener, slimsække eller andre strukturer i og omkring knæet.
Hvis du får nye smerter efter et vrid, et fald eller en anden konkret hændelse, bør symptomerne derfor vurderes ud fra den mulige skade frem for blot at blive tilskrevet fibromyalgi.
Hvordan ved man, om knæsmerterne skyldes fibromyalgi eller en skade?
Det er ikke altid muligt at skelne mellem forskellige årsager til knæsmerter ud fra smerteoplevelsen alene.
Ved fibromyalgi kan smerterne være mere udbredte, variere fra dag til dag og forekomme sammen med smerter andre steder i kroppen. Men det betyder ikke, at enhver varierende knæsmerte nødvendigvis skyldes fibromyalgi.
Omvendt kan lokale knæproblemer også give smerter, der varierer i intensitet og bliver påvirket af aktivitet.
Nogle forhold kan dog være relevante at lægge mærke til:
- Om smerterne begyndte efter et fald, vrid eller en anden konkret hændelse.
- Om knæet er synligt hævet, rødt eller varmt.
- Om smerterne sidder i et bestemt område eller er mere udbredte.
- Om knæet låser, giver efter eller har mistet bevægelighed.
- Om smerterne ændrer sig med bestemte aktiviteter og belastninger.
- Om du samtidig oplever andre fibromyalgisymptomer.
Disse oplysninger kan hjælpe en sundhedsprofessionel med at vurdere, hvad der sandsynligvis bidrager til smerterne.
Et knæ behøver ikke blive scannet, blot fordi det gør ondt. En grundig samtale og fysisk undersøgelse kan i mange tilfælde give tilstrækkelig information til at vælge den relevante behandling.
Hvis der er mistanke om en specifik skade eller sygdom, kan billeddiagnostik dog være nødvendig.
Hvad kan du selv gøre ved knæsmerter ved fibromyalgi?
Der findes ikke én bestemt behandling eller øvelse, som hjælper alle med knæsmerter ved fibromyalgi.
Det skyldes blandt andet, at smerterne kan have forskellige forklaringer. For nogle vil det være relevant at arbejde med styrke og fysisk kapacitet, mens andre har større behov for at tilpasse deres aktiviteter, få undersøgt et lokalt knæproblem eller arbejde med den generelle smertehåndtering.
En kombination af forskellige tiltag vil ofte være mere relevant end at lede efter én enkelt løsning.
1. Fortsæt med at bevæge dig på et passende niveau
Fysisk aktivitet er blandt de bedst undersøgte behandlingstiltag ved fibromyalgi.
De europæiske EULAR-anbefalinger fremhæver træning som et centralt element i behandlingen, og nyere forskning peger på, at forskellige former for fysisk aktivitet kan være gavnlige.
En systematisk gennemgang og netværksmetaanalyse fra 2025 samlede 50 randomiserede studier med i alt 3.761 deltagere med fibromyalgi. Forskerne fandt blandt andet positive resultater ved kombineret konditions- og bevægelighedstræning samt træning i vand. Evidensens kvalitet var dog generelt lav til meget lav, og resultaterne kan ikke direkte overføres til behandling af knæsmerter alene.
Det vigtigste er derfor ikke at vælge én bestemt træningsform, men at finde bevægelse, som passer til dine behov og kan gennemføres regelmæssigt.
Hvis du har knæsmerter, kan du eksempelvis prøve korte gåture, cykling, styrketræning eller træning i vand. Hvilken aktivitet der er mest relevant, afhænger blandt andet af dine symptomer, din fysiske kapacitet og dine præferencer.
Du kan finde inspiration i vores artikel om træning med fibromyalgi.
2. Prøv enkle øvelser for knæene
Hvis du gerne vil arbejde med knæenes styrke og bevægelighed, kan du begynde med enkle øvelser, som kan tilpasses dit niveau.
Rejse og sætte sig fra en stol
Sæt dig på en stabil stol, og rejs dig langsomt op. Sæt dig derefter roligt ned igen. Du kan bruge armlænene eller støtte med hænderne, hvis det gør øvelsen lettere.
Hvis en lav stol giver for meget ubehag, kan du begynde med en højere stol eller bruge en pude til at hæve sædet.
Knæstræk i siddende stilling
Sid på en stol, og stræk langsomt det ene knæ, så underbenet løftes. Sænk derefter foden igen.
Du kan begynde uden ekstra belastning og senere tilføje modstand, hvis det passer til dig.
Små knæbøjninger
Stå med støtte fra et bord eller en stol, og bøj knæene en smule, før du rejser dig igen.
Du behøver ikke bøje knæene særligt langt. Hvis bevægelsen fungerer godt, kan du gradvist øge dybden eller antallet af gentagelser.
Øvelserne er almindelige eksempler på træning af knæenes styrke og funktion. De er ikke dokumenteret som en specifik behandling af fibromyalgirelaterede knæsmerter, og det er ikke nødvendigt at lave dem alle.
Hvis du har fået en akut knæskade, bør øvelserne tilpasses den konkrete situation.
Du kan læse mere i vores artikel om genoptræning af knæ og opbygning af styrke.
3. Tilpas belastningen uden at undgå den
Hvis dine knæ begynder at gøre mere ondt efter længere tids aktivitet, kan det være relevant at ændre den måde, du fordeler belastningen på.
Måske fungerer det bedre at gå to kortere ture frem for én lang. Eller måske kan du gøre træningen mere overskuelig ved at tage længere pauser, sænke tempoet eller reducere antallet af gentagelser.
Det er ikke nødvendigvis et problem, hvis du mærker lidt smerte under en aktivitet. Men hvis belastningen gentagne gange giver en kraftig og langvarig symptomforværring, kan det være relevant at justere niveauet.
Omvendt er det heller ikke nødvendigt at begrænse dig unødigt, hvis du allerede kan være fysisk aktiv uden større problemer.
En person med fibromyalgi kan have brug for at begynde med få minutters gang, mens en anden kan gå flere kilometer og træne med vægte.
Begge dele kan være passende, afhængigt af den enkeltes udgangspunkt.
4. Tag hensyn til søvn og den samlede belastning
Hvis dine knæsmerter varierer sammen med resten af dine fibromyalgisymptomer, kan det være relevant at se på din samlede situation.
Søvnproblemer og træthed er almindelige ved fibromyalgi, og de kan påvirke, hvordan smerter opleves. Hvis du har sovet dårligt gennem flere nætter, kan aktiviteter, som normalt fungerer godt, pludselig føles mere krævende.
Det betyder ikke, at knæsmerterne er psykiske eller indbildte. Det betyder, at smerteoplevelsen påvirkes af flere biologiske, psykologiske og sociale forhold.
For nogle kan det derfor være hjælpsomt at arbejde med søvnvaner, fordeling af aktiviteter og strategier til at håndtere perioder med flere symptomer.
Det behøver ikke være store ændringer. Små justeringer, som passer ind i din hverdag, kan være et mere realistisk udgangspunkt end at forsøge at ændre alt på én gang.
Du kan læse mere på vores side om håndtering af fibromyalgi.
Må man gå og træne, selvom knæet gør ondt?
Ja, i mange tilfælde kan det være relevant at fortsætte med at gå og træne, selvom du oplever knæsmerter. Det afhænger dog af smerternes årsag, hvordan de udvikler sig, og om der er tegn på en skade eller sygdom, som kræver særlig hensyntagen.
Ved fibromyalgi betyder smerter ikke nødvendigvis, at knæet tager skade under aktivitet. Du behøver derfor ikke altid vente med at bevæge dig, til smerterne er helt forsvundet.
Det betyder dog ikke, at du skal ignorere smerterne eller presse dig gennem enhver forværring.
Hvis du eksempelvis oplever lidt mere ømhed efter en gåtur, men hurtigt vender tilbage til dit sædvanlige niveau, er det ikke nødvendigvis et tegn på, at du har gjort noget forkert.
Hvis den samme gåtur derimod gentagne gange fører til kraftige smerter, som påvirker din funktion i længere tid, kan det være relevant at reducere distancen, ændre tempoet eller vælge en anden aktivitet midlertidigt.
Det kan være hjælpsomt at vurdere aktiviteten ud fra, hvordan du har det både undervejs og bagefter, samt om belastningen er realistisk at gentage.
Der findes ikke én bestemt smertegrænse, som alle med fibromyalgi bør holde sig under.
Målet er ikke at bevæge sig fuldstændig uden smerter eller at presse sig gennem alle smerter. Det er at finde et aktivitetsniveau, som passer til dig og giver mulighed for udvikling over tid.
Hvis knæet pludselig bliver meget hævet, låser eller mister sin normale funktion, bør du dog få vurderet årsagen frem for at forsøge at træne dig gennem symptomerne.
Kan knæsmerter ved fibromyalgi forsvinde igen?
Knæsmerter kan ændre sig over tid, og nogle mennesker med fibromyalgi oplever perioder med både flere og færre smerter.
Hvis smerterne delvist skyldes en fysisk belastning, som knæene ikke er vant til, kan en gradvis tilpasning af aktiviteten være med til at forbedre situationen.
Hvis smerterne hænger sammen med en lokal knælidelse, kan målrettet behandling og træning også være relevant.
Ved fibromyalgi kan målet desuden være at forbedre den måde, smerterne påvirker din hverdag på. Det kan eksempelvis betyde, at du bliver bedre i stand til at gå ture, tage trapper eller træne, selvom du stadig oplever nogle smerter.
Det er vigtigt ikke at betragte fuldstændig smertefrihed som den eneste form for fremgang.
Hvis du kan bevæge dig mere, føler dig tryggere ved at bruge knæene eller oplever færre begrænsninger i hverdagen, kan det også være væsentlige forbedringer.
Hvornår bør knæsmerter undersøges af en læge?
Selvom knæsmerter kan hænge sammen med fibromyalgi, bør nye eller tydeligt ændrede symptomer ikke automatisk tilskrives diagnosen.
Du bør kontakte din læge, hvis du oplever vedvarende nye knæsmerter, gentagen hævelse, tydeligt nedsat bevægelighed eller smerter, der bliver gradvist værre uden en klar forklaring.
Det kan også være relevant at få undersøgt knæet, hvis smerterne begyndte efter et fald eller vrid, eller hvis knæet gentagne gange giver efter.
Visse symptomer kræver hurtigere vurdering. Det gælder blandt andet, hvis knæet pludselig bliver meget hævet, rødt, varmt og smertefuldt, særligt hvis du samtidig har feber. Det samme gælder, hvis knæet låser efter en skade, eller du ikke kan støtte på benet.
En akut opstået hævelse og smerte i læggen bør også vurderes hurtigt, da det i nogle tilfælde kan skyldes en blodprop.
Det betyder ikke, at knæsmerter nødvendigvis er tegn på noget alvorligt. Men en fibromyalgidiagnose udelukker ikke, at du kan udvikle andre knæproblemer, og det er vigtigt at få vurderet symptomer, som ikke passer med dit sædvanlige mønster.
Hvordan kan Fibrofys hjælpe med knæsmerter ved fibromyalgi?
Hos Fibrofys tager behandlingen udgangspunkt i, at smerter kan påvirkes af flere forhold, og at der ikke findes én bestemt løsning, som passer til alle mennesker med fibromyalgi.
Hvis du har knæsmerter, kan det være relevant at undersøge både smerternes karakter, din fysiske funktion og de aktiviteter, du gerne vil kunne udføre.
For nogle handler det om at kunne gå på trapper uden samme grad af ubehag. For andre kan målet være at vende tilbage til længere gåture, styrketræning eller aktiviteter, som tidligere har været begrænset af smerter.
En individuel tilgang kan blandt andet omfatte viden om smerter, gradvist tilpasset træning og strategier til at håndtere belastning i hverdagen. Hvis der er mistanke om en specifik knælidelse, er det samtidig relevant at få vurderet, om der er behov for en anden eller mere målrettet behandling.
Målet er ikke nødvendigvis at finde en øvelse, som fjerner alle smerter med det samme. Det handler om at finde en tilgang, der giver dig mulighed for at bruge knæene og gradvist arbejde hen imod de aktiviteter, som betyder noget for dig.
Du kan læse mere om behandling af fibromyalgi hos Fibrofys.
Ofte stillede spørgsmål om knæsmerter ved fibromyalgi
Kan fibromyalgi give ondt i knæene uden en skade?
Ja. Fibromyalgi kan være forbundet med knæsmerter, selvom der ikke er en påviselig skade på knæets strukturer. Det kan blandt andet hænge sammen med ændringer i nervesystemets smertebearbejdning. Det er dog vigtigt at undersøge, om der også er en lokal årsag til smerterne.
Hvorfor gør mine knæ ondt, selvom en scanning er normal?
En normal scanning udelukker ikke, at du kan have smerter. Smerte afhænger ikke kun af synlige forandringer i vævet, men også af nervesystemets behandling af signaler og andre forhold. Hvis du har fibromyalgi, kan øget smertefølsomhed være en del af forklaringen. En normal scanning udelukker dog heller ikke alle mulige årsager til knæsmerter.
Kan fibromyalgi give knæsmerter uden hævelse?
Ja, knæsmerter ved fibromyalgi kan forekomme uden synlig hævelse af knæleddet. Det skyldes blandt andet, at smerterne ikke nødvendigvis opstår som følge af inflammation eller en lokal skade. Hvis knæet derimod bliver tydeligt hævet, rødt eller varmt, bør andre årsager overvejes.
Hvorfor gør knæene ondt, når jeg går på trapper?
Når du går på trapper, arbejder musklerne omkring knæ og hofte for at kontrollere og flytte kroppen. Hvis du har fibromyalgi, kan belastningen opleves som mere smertefuld på grund af øget smertefølsomhed. Smerter ved trapper kan dog også skyldes lokale knæproblemer, eksempelvis patellofemorale smerter.
Er det farligt at lave knæbøjninger, når man har fibromyalgi?
Knæbøjninger er ikke automatisk farlige, fordi du har fibromyalgi. Øvelsen kan tilpasses ved at ændre dybde, belastning, tempo og antal gentagelser. Hvis knæet er ømt, kan du begynde med en mindre bevægelse eller bruge støtte. Ved en akut skade eller nye uforklarede symptomer bør årsagen dog vurderes.
Kan fibromyalgi give smerter i begge knæ?
Ja. Fibromyalgi kan være forbundet med smerter i begge knæ eller smerter, der skifter mellem forskellige områder. Men smerter i begge knæ kan også forekomme ved eksempelvis artrose og andre tilstande. Smerternes placering alene kan derfor ikke afgøre årsagen.
Hjælper styrketræning mod knæsmerter ved fibromyalgi?
Styrketræning kan være relevant, fordi den kan forbedre musklernes kapacitet og din evne til at udføre daglige aktiviteter. Forskning viser, at fysisk træning generelt kan have positive effekter ved fibromyalgi, men der findes begrænset dokumentation for, at bestemte knæøvelser specifikt fjerner fibromyalgirelaterede knæsmerter. Derfor bør træningen tilpasses dine behov og mål.
Kan knæsmerter ved fibromyalgi skyldes slidgigt?
Ja, du kan godt have fibromyalgi og knæartrose samtidig. Artrose kan give smerter, stivhed og nogle gange hævelse i knæet, mens fibromyalgi kan påvirke den samlede smertefølsomhed. En sundhedsprofessionel kan hjælpe med at vurdere, hvilke forhold der sandsynligvis spiller ind, og hvilken behandling der passer til dig.
Referencer
- Kosek, E. (2024). The concept of nociplastic pain—where to from here? PAIN, 165(11S), S50–S57.
- International Association for the Study of Pain. (u.å.). IASP announces revised definition of pain and updates the classification of nociplastic pain. IASP Terminology.
- Macfarlane, G. J., Kronisch, C., Dean, L. E., et al. (2017). EULAR revised recommendations for the management of fibromyalgia. Annals of the Rheumatic Diseases, 76(2), 318–328.
- Wang, C., Sun, J., Liang, Z., et al. (2025). Comparative Effectiveness of Exercise Modalities for Fibromyalgia: A Systematic Review and Bayesian Network Meta-Analysis. European Journal of Pain, 29(9), e70109.
- Neal, B. S., Lack, S. D., Bartholomew, C., & Morrissey, D. (2024). Best practice guide for patellofemoral pain based on synthesis of a systematic review, the patient voice and expert clinical reasoning. British Journal of Sports Medicine, 58(24), 1486–1495.
- Sundhed.dk. (u.å.). Knæsmerter – Patienthåndbogen. Sundhed.dk.
- Sundhed.dk. (2024). Slidgigt i knæet (knæartrose) – Patienthåndbogen. Sundhed.dk.
- Sundhed.dk. (u.å.). Meniskskader i knæet – Patienthåndbogen. Sundhed.dk.
- Sundhed.dk. (u.å.). Knæsmerter, forreste – Patienthåndbogen. Sundhed.dk.
