Hudsmerter ved fibromyalgi kan opstå, fordi nervesystemet behandler berøring og smerte anderledes. Det kan betyde, at almindelige påvirkninger fra tøj, sengetøj eller let berøring føles smertefulde, selvom huden ikke nødvendigvis er beskadiget. Denne form for smertefølsomhed kaldes allodyni og kan være en del af symptombilledet ved fibromyalgi.
Måske oplever du, at det gør ondt, når nogen lægger en hånd på din arm, eller at en bluse pludselig føles ubehagelig mod huden. Nogle beskriver huden som øm, sviende eller brændende, mens andre oplever en fornemmelse, der minder om solskoldning, selvom huden ser helt normal ud.
Det kan være svært at forstå, hvorfor noget så almindeligt som berøring kan gøre ondt, især hvis der ikke er synlige tegn på irritation eller skade. Men vores oplevelse af smerte afhænger ikke kun af, hvad der sker i huden. Den påvirkes også af, hvordan nervesystemet registrerer og bearbejder signalerne fra kroppen.
I denne artikel ser vi nærmere på, hvorfor huden kan gøre ondt ved fibromyalgi, hvad allodyni betyder, hvad forskningen viser, og hvordan du kan håndtere hudsmerter i hverdagen.
Kan fibromyalgi give smerter i huden?
Ja, fibromyalgi kan være forbundet med smerter i huden og øget følsomhed over for berøring. Selvom fibromyalgi ofte beskrives som en tilstand med udbredte muskel- og ledsmerter, kan smerterne også opleves mere overfladisk, eksempelvis i huden eller lige under den.
Nogle oplever, at huden gør ondt, når den bliver berørt, mens andre har en mere konstant ømhed, der ikke nødvendigvis kræver nogen ydre påvirkning. Smerterne kan forekomme forskellige steder på kroppen, blandt andet på arme, ben, ryg, mave og i hovedbunden.
Det britiske sundhedsvæsen, NHS, beskriver øget smertefølsomhed og smerter ved meget let berøring som symptomer, der kan forekomme ved fibromyalgi. Det er dog ikke alle med diagnosen, der oplever hudsmerter, og graden af følsomhed kan variere betydeligt fra person til person.
Et vigtigt kendetegn er, at huden ikke nødvendigvis ser anderledes ud. Du kan opleve kraftige smerter ved berøring, selvom der hverken er rødme, hævelse, udslæt eller andre synlige forandringer.
Det betyder ikke, at smerterne er indbildte, eller at de er mindre virkelige end smerter, der skyldes en synlig skade. Det betyder, at smerteoplevelsen kan være påvirket af mekanismer, som ikke umiddelbart kan ses på hudens overflade.
Samtidig er det vigtigt ikke automatisk at forklare enhver ny hudsmerte med fibromyalgi. Hudsygdomme, infektioner og forskellige former for nervepåvirkning kan også medføre smerter ved berøring.
Hvad er allodyni ved fibromyalgi?
Når huden gør ondt ved berøring, som normalt ikke ville være smertefuld, kaldes det allodyni.
Allodyni betyder, at nervesystemet reagerer med smerte på en påvirkning, der normalt ikke opleves som smertefuld. Det kan eksempelvis være en hånd, der stryger hen over huden, en blød trøje mod kroppen eller et lagen, der bevæger sig over benene.
Det er vigtigt at forstå, at allodyni beskriver et symptom og ikke en selvstændig diagnose. Det fortæller noget om, hvordan berøring opleves, men ikke nødvendigvis præcist hvorfor.
Allodyni kan forekomme ved fibromyalgi, men ses også ved blandt andet migræne, visse neuropatiske smertetilstande og efter helvedesild.
Forskellen mellem allodyni og hyperalgesi
Når man taler om øget smertefølsomhed ved fibromyalgi, bruges begreberne allodyni og hyperalgesi ofte sammen. De beskriver dog ikke helt det samme.
Allodyni betyder, at noget, som normalt ikke gør ondt, bliver smertefuldt. Det kan eksempelvis være let berøring fra en hånd, en blød børste eller et stykke tøj.
Hyperalgesi betyder, at noget, som normalt ville gøre lidt ondt, opleves som betydeligt mere smertefuldt. Det kan eksempelvis være et tryk mod huden, som føles usædvanligt kraftigt.
Begge dele kan forekomme ved fibromyalgi, og nogle oplever dem samtidig. Det betyder dog ikke, at alle former for berøring nødvendigvis bliver mere intense, eller at huden hele tiden er lige følsom.
En systematisk gennemgang fra 2021 undersøgte forskningen i berøringsfølsomhed hos personer med fibromyalgi. Forskerne fandt en tendens til øget smertefølsomhed, men ikke nogen entydig forskel i evnen til at registrere almindelig, ikke-smertefuld berøring sammenlignet med personer uden fibromyalgi.
Det understreger, at øget smertefølsomhed ikke blot betyder, at man registrerer alle sanseindtryk bedre. Der kan være mere komplekse ændringer i, hvordan berøring og smerte bliver bearbejdet.
Hvorfor gør huden ondt ved berøring, når man har fibromyalgi?
Der findes ikke én bestemt forklaring på hudsmerter ved fibromyalgi. Forskningen peger på flere mekanismer, som kan have betydning, og det er sandsynligt, at forskellige forhold bidrager i forskellig grad fra person til person.
1. Nervesystemet kan blive mere følsomt over for smerte
Fibromyalgi forbindes med det, man kalder nociplastiske smerter. Det er en smertemekanisme, hvor ændret behandling af smertesignaler spiller en væsentlig rolle, uden at smerterne nødvendigvis kan forklares af en aktuel vævsskade eller en påvist skade på nervesystemet.
Et beslægtet begreb er central sensibilisering, som beskriver øget følsomhed i de dele af hjernen og rygmarven, der er involveret i behandlingen af smertesignaler.
Når nervesystemet er mere følsomt, kan påvirkninger fra kroppen opleves som mere smertefulde end tidligere. Det gælder ikke nødvendigvis kun belastning af muskler og led, men kan også omfatte berøring af huden.
Forestil dig, at du tager en almindelig trøje på. Når stoffet bevæger sig over huden, bliver forskellige sanseceller påvirket. Normalt registrerer nervesystemet denne berøring, uden at det giver anledning til smerte.
Hvis de systemer, der behandler berørings- og smertesignaler, fungerer anderledes, kan kontakten med stoffet dog opleves som ubehagelig eller smertefuld.
Det betyder ikke nødvendigvis, at stoffet beskadiger huden, eller at du skal undgå at have tøj på. Det betyder, at den samme påvirkning kan blive oplevet anderledes.
Det er dog vigtigt at understrege, at central sensibilisering ikke er en fuldstændig forklaring på alle smerter ved fibromyalgi. Begrebet beskriver en mulig mekanisme, men kan ikke alene fortælle, hvorfor netop din hud gør ondt.
Du kan læse mere i vores artikel om sensibilisering af nervesystemet ved fibromyalgi.
2. Små nervefibre i huden kan spille en rolle hos nogle
Huden indeholder forskellige typer nervefibre, der hjælper kroppen med at registrere blandt andet berøring, temperatur og smerte.
Nogle af disse nervefibre er meget små og bliver derfor omtalt som små nervefibre. De spiller blandt andet en rolle i registreringen af smerte og temperatur og indgår i kommunikationen mellem huden og resten af nervesystemet.
Forskere har fundet forandringer i de små nervefibres struktur eller funktion hos en del mennesker med fibromyalgi.
En systematisk gennemgang og metaanalyse fra 2022 samlede 20 studier med i alt 903 deltagere med fibromyalgi. Forskerne fandt tegn på påvirkning af de små sensoriske nervefibre hos anslået 49 % af deltagerne.
Resultaterne varierede dog betydeligt mellem undersøgelserne, og forskerne understregede, at det fortsat er uklart, hvilken betydning forandringerne har for symptomerne.
Det er en vigtig pointe, fordi forandringer i små nervefibre ikke automatisk betyder, at alle med fibromyalgi har en egentlig nerveskade. Fibromyalgi er heller ikke det samme som small fiber neuropati, selvom de to tilstande kan have overlappende symptomer.
Hos nogle kan påvirkning af små nervefibre muligvis bidrage til hudsmerter, brændende fornemmelser eller ændret temperaturfølsomhed. Men man kan ikke konkludere, at hudsmerter skyldes disse forandringer alene ud fra den måde, smerterne føles på.
Hvis du samtidig oplever vedvarende følelsesløshed, tiltagende prikken eller tydeligt ændret følesans, kan det derfor være relevant at få undersøgt, om der er en anden form for nervepåvirkning.
3. Smerteoplevelsen afhænger af mere end signalerne fra huden
Vores oplevelse af smerte bliver ikke skabt i huden alene. Den opstår gennem et samspil mellem signaler fra kroppen, nervesystemets bearbejdning og den situation, vi befinder os i.
Det betyder blandt andet, at søvn, træthed, tidligere smerteoplevelser, fysisk aktivitet og den samlede belastning i hverdagen kan påvirke, hvor smertefuld en berøring føles.
Hvis du eksempelvis har sovet dårligt gennem flere nætter, kan du opleve, at dit sædvanlige tøj eller sengetøj føles mere generende end normalt. På andre dage kan de samme påvirkninger være lettere at håndtere.
Det betyder ikke, at hudsmerterne er psykiske, eller at du selv skaber dem gennem dine tanker. Det betyder, at smerte er en kompleks biologisk oplevelse, som påvirkes af flere forhold samtidig.
Derfor kan det også være relevant at arbejde med mere end selve huden, når man forsøger at gøre symptomerne mindre generende.
Hvorfor gør tøj, sengetøj og almindelig berøring ondt?
For nogle mennesker med fibromyalgi bliver hudsmerter særligt tydelige i situationer, hvor huden bliver berørt gentagne gange.
En tætsiddende bluse kan eksempelvis føles irriterende omkring skuldrene, mens buksernes linning kan give ubehag omkring maven. Andre oplever, at mærker i tøjet, sømme eller elastikker føles usædvanligt generende, selvom de tidligere ikke har lagt mærke til dem.
Hvis du har allodyni, kan selv bløde materialer nogle gange gøre ondt. Det handler derfor ikke nødvendigvis om, at tøjet er hårdt eller groft, men om hvordan berøringen opleves.
Sengetøj kan give tilsvarende problemer. Når du vender dig i sengen, bevæger stoffet sig over huden, og det kan være nok til at fremkalde smerter. For nogle gør det det sværere at finde en behagelig sovestilling, hvilket igen kan påvirke søvnen.
Hudsmerter kan også have betydning for fysisk nærhed. Et kram, en hånd på ryggen eller let berøring fra en partner kan nogle dage føles ubehageligt, selvom kontakten normalt forbindes med noget rart.
Det kan være hjælpsomt at forklare, at ubehaget ikke handler om personen, der rører dig, men om hvordan kroppen reagerer på berøringen. Måske føles en bestemt type berøring bedre end en anden, eller måske foretrækker du et fastere tryk frem for en let strygende bevægelse.
Der findes ikke én type berøring, som alle med fibromyalgi reagerer ens på. Det vigtigste er at finde ud af, hvad der fungerer for dig.
Hvorfor gør huden ondt, selvom der ikke er noget at se?
Det kan virke mærkeligt, at huden gør ondt, selvom den ser normal ud. Vi er ofte vant til at forbinde hudsmerter med synlige forandringer som sår, udslæt, solskoldning eller irritation.
Men hudsmerter kan godt være til stede, uden at der er en synlig skade på hudens overflade.
Når hudsmerterne hænger sammen med ændret smertebearbejdning, er det ikke nødvendigvis selve huden, der er problemet. Smerterne kan i stedet være forbundet med den måde, nervesystemet reagerer på og behandler påvirkninger fra huden.
Det betyder heller ikke, at almindelige undersøgelser nødvendigvis kan vise en tydelig årsag til smerterne. En normal hudundersøgelse kan ikke i sig selv måle hele nervesystemets følsomhed.
Samtidig er det vigtigt ikke at bruge en normal undersøgelse som bevis for, at alle hudsmerter skyldes fibromyalgi. Visse nerve- og hudsygdomme kan begynde med smerter, før der kommer synlige forandringer.
Hvis du derfor får nye, tydeligt afgrænsede eller vedvarende hudsmerter, kan det være relevant at få dem undersøgt, også selvom huden umiddelbart ser normal ud.
Kan hudsmerter ved fibromyalgi føles som solskoldning?
Ja, nogle mennesker med fibromyalgi beskriver hudsmerterne som en fornemmelse af solskoldning, selvom de ikke har været udsat for solen.
Huden kan føles sviende, varm eller meget øm, og berøring fra tøj eller sengetøj kan gøre fornemmelsen mere intens. Hos andre minder smerterne mere om små nålestik, brændende hud eller en dyb ømhed lige under hudens overflade.
Disse beskrivelser fortæller noget om, hvordan smerterne opleves, men de kan ikke alene afgøre, hvilken mekanisme der ligger bag.
En sviende eller brændende fornemmelse kan forekomme ved fibromyalgi, men også ved blandt andet neuropatiske smerter, hudirritation og infektioner.
Derfor er det relevant at se på, hvor symptomerne sidder, hvordan de udvikler sig, og om der samtidig er andre forandringer.
Du kan læse mere i vores artikel om nervesmerter, symptomer og behandling.
Hvorfor varierer hudsmerterne fra dag til dag?
Hudsmerter ved fibromyalgi kan variere betydeligt, ligesom mange af de andre symptomer ved sygdommen.
Nogle dage mærker du måske næsten ikke, at tøjet rører huden, mens selv en let berøring kan være ubehagelig på andre dage. For nogle ændrer smerterne også placering, så huden eksempelvis er mest følsom på armene i én periode og på ryggen eller benene i en anden.
Disse ændringer betyder ikke nødvendigvis, at der opstår nye skader i huden.
Smertefølsomheden kan variere, og den samlede smerteoplevelse kan blive påvirket af blandt andet søvn, træthed, aktivitet og belastninger i hverdagen.
Det er dog ikke altid muligt at finde én bestemt forklaring på, hvorfor smerterne er værre på en given dag. Nogle gange opstår der udsving, selvom du ikke har ændret noget særligt.
Det kan derfor være mere hjælpsomt at se på symptomerne over tid frem for at forsøge at finde en præcis årsag til hver enkelt forværring.
Samtidig skal nye og anderledes hudsmerter ikke automatisk betragtes som en almindelig variation i fibromyalgi. Hvis du eksempelvis får stærke smerter i et nyt, afgrænset hudområde, bør andre mulige årsager også overvejes.
Andre årsager til smerter i huden ved berøring
Selvom allodyni kan forekomme ved fibromyalgi, findes der flere andre tilstande, som kan gøre huden smertefuld eller meget følsom.
En af dem er helvedesild, hvor der kan opstå svie, brændende smerter og udtalt følsomhed i et afgrænset hudområde. Smerterne kommer ofte før det karakteristiske udslæt med små blærer og sidder typisk i den ene side af kroppen. Hvis du får nye, kraftige hudsmerter i et sådant område, især hvis der kommer udslæt, bør du hurtigt kontakte læge, da tidlig behandling kan være vigtig.
Perifer neuropati kan også give brændende, stikkende eller smertefulde fornemmelser i huden. Her kan der samtidig være prikken, følelsesløshed eller ændret temperaturfølsomhed. Diabetes, vitamin B12-mangel og andre sygdomme kan være blandt de mulige årsager til neuropati.
Hudsygdomme som eksem og kontaktdermatitis kan give irritation, svie og ømhed, især hvis hudens beskyttende barriere er påvirket. Her vil der ofte være synlige tegn som rødme, tørhed eller udslæt, men symptomerne kan variere.
Hudsmerter ved berøring kan desuden forekomme under migræneanfald, hvor nogle oplever, at hovedbunden, ansigtet eller huden omkring hovedet bliver særligt følsom. Det kan eksempelvis gøre ondt at rede hår eller have briller på.
Disse tilstande udelukker ikke fibromyalgi. Du kan godt have fibromyalgi og samtidig udvikle en hudsygdom, neuropati eller en anden tilstand, som bidrager til hudsmerterne.
Derfor bør man ikke betragte en eksisterende fibromyalgidiagnose som en forklaring på alle nye symptomer.
Hvad kan du selv gøre ved hudsmerter ved fibromyalgi?
Der findes ikke én bestemt behandling, som med sikkerhed fjerner allodyni eller andre hudsmerter ved fibromyalgi. Det skyldes blandt andet, at smerterne kan have forskellige forklaringer, og at mennesker med fibromyalgi ikke nødvendigvis reagerer ens på behandling.
For nogle er det mest relevant at ændre de påvirkninger, der gør hverdagen ubehagelig. Andre kan have gavn af at arbejde med fysisk aktivitet, smerteforståelse eller den samlede håndtering af fibromyalgi.
1. Tilpas tøj og materialer efter din følsomhed
Hvis huden gør ondt ved kontakt med tøj, kan du prøve forskellige materialer og pasformer for at finde ud af, hvad der føles mest behageligt.
Nogle foretrækker løstsiddende tøj, der ikke presser mod bestemte områder, mens andre har det bedre med bløde materialer, som ligger mere stabilt mod huden. Det kan også være relevant at vælge tøj uden generende mærker eller kraftige sømme.
Det er dog vigtigt ikke at gøre bestemte materialer eller former for berøring til noget, der automatisk skal undgås for altid.
Hvis huden er særligt følsom i en periode, kan det være fornuftigt at vælge det, der føles mest behageligt. På længere sigt kan det samtidig være relevant gradvist at undersøge, om du kan tolerere flere former for berøring igen.
Det bør ske på et niveau, som passer til dig, og ikke ved at presse dig gennem kraftige smerter.
2. Prøv gradvis tilvænning til berøring, hvis det føles relevant
Hvis almindelig berøring er blevet meget ubehagelig, kan du forsigtigt undersøge, om forskellige former for kontakt med huden kan blive lettere at håndtere over tid.
Det kan eksempelvis være at lade et blødt stykke stof hvile mod huden i kort tid eller forsigtigt berøre et mindre følsomt område med hånden.
Nogle foretrækker et jævnt, let tryk frem for strygende bevægelser, mens andre reagerer bedst på meget blid kontakt.
Formålet er ikke at tvinge nervesystemet til at acceptere smerte, men at finde ud af, hvilke påvirkninger der er mulige og måske gradvist kan udvides.
Det er vigtigt at understrege, at der ikke findes stærk dokumentation for, at én bestemt metode til gradvis berøring fjerner allodyni ved fibromyalgi. Det er derfor en mulighed, du kan afprøve individuelt, ikke en behandling, som alle behøver gennemføre.
Hvis berøringen konsekvent giver kraftig eller langvarig symptomforværring, kan du justere eller undlade den.
3. Fortsæt med bevægelse og fysisk aktivitet
Fysisk aktivitet er en central del af behandlingen ved fibromyalgi og er blandt de bedst undersøgte ikke-medicinske tiltag.
De europæiske EULAR-anbefalinger fremhæver træning som et vigtigt behandlingselement, fordi fysisk aktivitet kan bidrage til bedre funktion og færre smerter hos nogle mennesker med fibromyalgi.
Det betyder ikke, at motion specifikt er dokumenteret til at fjerne hudsmerter eller allodyni. Forskningen undersøger primært de samlede fibromyalgisymptomer, og vi ved mindre om, hvordan forskellige træningsformer påvirker netop smerter ved let berøring.
Alligevel kan bevægelse være relevant, fordi den hjælper dig med at bevare fysisk kapacitet og deltage i daglige aktiviteter.
Hvis huden er meget følsom, kan du tilpasse træningen efter, hvad der føles behageligt. Det kan eksempelvis handle om valg af tøj, redskaber eller den måde, en øvelse udføres på.
Hvis det gør ondt at ligge på en træningsmåtte, kan du vælge en stående eller siddende øvelse. Hvis trykket fra et bestemt redskab er generende, kan du finde en anden måde at træne den samme bevægelse på.
Du behøver ikke vælge mellem at ignorere hudsmerterne og helt at undgå fysisk aktivitet. Der findes mange muligheder for at tilpasse bevægelse til din aktuelle situation.
Du kan finde inspiration i vores artikel om træning med fibromyalgi.
4. Vær opmærksom på søvn og den samlede belastning
Hvis hudsmerterne bliver mere intense i perioder med dårlig søvn eller mange andre symptomer, kan det være relevant at se på din samlede hverdag.
Søvn og smerter påvirker ofte hinanden ved fibromyalgi. Smerter kan forstyrre søvnen, og dårlig søvn kan være med til at øge smertefølsomheden.
Det kan skabe perioder, hvor selv almindelige påvirkninger fra tøj, berøring eller bevægelse føles mere belastende.
Derfor kan det være relevant at arbejde med søvnvaner, aktivitetsfordeling og andre forhold, der påvirker din hverdag.
Det betyder ikke, at alle hudsmerter skyldes dårlig søvn eller stress. Det betyder blot, at den samlede smerteoplevelse kan påvirkes af flere forhold, og at der derfor kan være forskellige steder at sætte ind.
5. Vælg hudpleje efter hudens faktiske behov
Hvis din hud både er tør, irriteret og smertefuld, kan det være relevant at bruge milde, parfumefri hudplejeprodukter og undgå produkter, som tydeligt forværrer irritationen.
En fugtighedscreme kan eksempelvis hjælpe ved tør hud, men den behandler ikke nødvendigvis allodyni eller den ændrede smertebearbejdning, som kan forekomme ved fibromyalgi.
Det er derfor vigtigt at skelne mellem behandling af en egentlig hudirritation og håndtering af smertefølsomhed.
Hvis huden ser normal ud, behøver du ikke nødvendigvis bruge særlige cremer eller hudprodukter for at forsøge at gøre den mindre følsom.
Du kan læse mere om beslægtede symptomer i vores artikel om kløe ved fibromyalgi.
Hjælper massage mod hudsmerter ved fibromyalgi?
Massage kan være behageligt for nogle mennesker med fibromyalgi, mens andre oplever, at tryk og berøring gør smerterne værre.
Hvis du har allodyni, kan selv meget let massage føles ubehagelig, fordi berøringen i sig selv udløser smerte. Andre oplever, at et roligt og mere jævnt tryk er lettere at tolerere end lette, strygende bevægelser.
Der findes ikke god dokumentation for, at massage specifikt behandler allodyni ved fibromyalgi. Massage kan dog for nogle være et supplement, hvis det opleves behageligt og giver midlertidig lindring.
Det er derfor ikke nødvendigt at få massage eller vænne sig til smertefuld berøring for at få det bedre.
Hvis du ønsker at prøve massage, giver det mening at begynde med et tryk og en varighed, som passer til din følsomhed, og løbende justere efter din reaktion.
Er det farligt, når huden gør ondt ved berøring?
Hudsmerter ved fibromyalgi betyder ikke nødvendigvis, at huden er beskadiget, eller at berøring er farlig.
Hvis smerterne hænger sammen med øget smertefølsomhed, kan almindelig kontakt med huden opleves som meget ubehagelig uden at medføre en skade.
Det er vigtigt, fordi frygten for at gøre skade nogle gange kan føre til, at man undgår stadig flere former for berøring og aktivitet. Det kan begrænse hverdagen unødigt, hvis der ikke er en reel skade eller sygdom, som kræver beskyttelse.
Samtidig skal smerterne ikke ignoreres. At en påvirkning ikke nødvendigvis er skadelig, betyder ikke, at du skal presse dig gennem kraftige smerter eller acceptere berøring, som du ikke ønsker.
En hjælpsom tilgang er at skelne mellem, hvad der faktisk er farligt, hvad der blot er ubehageligt, og hvad du måske kan vænne dig gradvist til.
Hvis hudsmerterne er nye, tydeligt ændrede eller ledsages af andre symptomer, bør årsagen dog vurderes frem for automatisk at blive forklaret med fibromyalgi.
Hvornår bør smerter i huden undersøges af en læge?
Selvom hudsmerter og øget berøringsfølsomhed kan forekomme ved fibromyalgi, er det vigtigt at være opmærksom på symptomer, som kan pege på en anden årsag.
Du bør kontakte din læge, hvis du får nye eller vedvarende hudsmerter uden en tydelig forklaring, særligt hvis smerterne er afgrænset til et bestemt område eller udvikler sig anderledes end dine sædvanlige fibromyalgisymptomer.
Det gælder også, hvis huden bliver rød, hævet, varm eller får udslæt, eller hvis du samtidig oplever tiltagende følelsesløshed, kraftnedsættelse eller andre ændringer i følesansen.
Hvis du får smerter i et afgrænset område i den ene side af kroppen, som efterfølges af et udslæt med blærer, bør du kontakte læge hurtigt på grund af mistanke om helvedesild. Hvis symptomerne sidder omkring øjet, er hurtig lægevurdering særligt vigtig.
Rød, varm og hurtigt tiltagende smertefuld hud med feber kan være tegn på infektion og bør vurderes hurtigt. Ved pludselig alvorlig sygdomsfølelse eller hurtigt forværrede symptomer skal du søge akut hjælp.
Det betyder ikke, at hudsmerter ved fibromyalgi i sig selv er farlige. Men en fibromyalgidiagnose udelukker ikke andre sygdomme, og det er vigtigt at få vurderet symptomer, som ikke passer med dit sædvanlige mønster.
Hvordan kan Fibrofys hjælpe med hudsmerter ved fibromyalgi?
Hos Fibrofys tager behandlingen udgangspunkt i, at smerter kan påvirkes af flere forskellige forhold, og at det derfor ikke giver mening at bruge én bestemt tilgang til alle mennesker med fibromyalgi.
Hvis du oplever hudsmerter, kan det være relevant at se på både smerternes karakter, din generelle smertefølsomhed og de aktiviteter, der bliver påvirket.
For nogle handler det om at kunne bruge almindeligt tøj uden samme grad af ubehag. For andre kan målet være at sove bedre, deltage i fysisk aktivitet eller føle sig mere tryg ved berøring.
En individuel tilgang kan blandt andet omfatte viden om smerter, tilpasset fysisk aktivitet og strategier til at håndtere følsomhed i hverdagen. Hvis symptomerne giver mistanke om en egentlig hudsygdom eller nervepåvirkning, er det samtidig relevant at få vurderet, om der er behov for yderligere lægelig undersøgelse.
Målet er ikke nødvendigvis at finde en metode, som fjerner enhver form for hudsmerte med det samme. Det handler om at forstå symptomerne bedre og finde muligheder for, at de begrænser hverdagen mindre.
Du kan læse mere om behandling af fibromyalgi hos Fibrofys.
Ofte stillede spørgsmål om hudsmerter ved fibromyalgi
Hvorfor gør min hud ondt, når nogen rører ved den?
Hvis huden gør ondt ved almindelig berøring, kan der være tale om allodyni. Det betyder, at en påvirkning, som normalt ikke gør ondt, opleves som smertefuld. Allodyni kan forekomme ved fibromyalgi og kan hænge sammen med ændret smertebearbejdning. Det er dog ikke et symptom, som kun forekommer ved fibromyalgi.
Kan fibromyalgi give øm hud uden udslæt?
Ja, huden kan være øm eller smertefuld ved fibromyalgi, selvom den ser helt normal ud. Det kan blandt andet hænge sammen med øget smertefølsomhed. Hvis du får nye eller vedvarende hudsmerter, bør andre årsager dog også overvejes, selvom der ikke er synlige forandringer.
Hvorfor føles huden solskoldet, når jeg ikke har været i solen?
En solskoldningslignende fornemmelse kan opstå, når huden opleves som sviende, brændende eller meget følsom over for berøring. Det kan forekomme ved fibromyalgi, men lignende symptomer kan også skyldes nervepåvirkning eller hudsygdomme. Selve fornemmelsen kan derfor ikke afgøre årsagen.
Kan fibromyalgi gøre det smertefuldt at have tøj på?
Ja, nogle mennesker med fibromyalgi oplever, at tøj, sømme, elastikker eller sengetøj gør ondt mod huden. Det kan være et eksempel på allodyni. Du kan prøve forskellige materialer og pasformer for at finde det, der føles mest behageligt, og eventuelt arbejde gradvist med din tolerance for berøring.
Kan fibromyalgi give ondt i hovedbunden?
Ja, øget smertefølsomhed kan også forekomme i hovedbunden. Det kan eksempelvis være ubehageligt at rede hår, bruge hårspænder eller få hovedbunden berørt. Hovedbundssmerter kan dog også forekomme ved migræne og andre tilstande, så nye eller tydeligt ændrede symptomer bør vurderes ud fra deres samlede mønster.
Er allodyni tegn på nerveskade?
Ikke nødvendigvis. Allodyni beskriver smerter ved påvirkninger, der normalt ikke er smertefulde, men fortæller ikke alene, hvorfor smerterne opstår. Det kan forekomme ved fibromyalgi uden en påvist nerveskade, men også ved neuropatiske smertetilstande. Andre symptomer og eventuelle undersøgelsesfund er derfor vigtige.
Kan hudsmerter ved fibromyalgi forsvinde igen?
Hudsmerter kan variere og blive mindre generende over tid. Hos nogle ændrer følsomheden sig betydeligt fra periode til periode. Mulighederne for forbedring afhænger blandt andet af årsagen, den samlede smertetilstand og hvilke tiltag der passer til personen. Målet kan både være færre smerter og større mulighed for at deltage i almindelige aktiviteter, selvom huden stadig kan være følsom.
Hjælper det at vænne huden til berøring?
Gradvis tilvænning kan være en mulighed for nogle, men der findes begrænset forskning i effekten på allodyni specifikt ved fibromyalgi. Hvis du vil prøve det, kan du begynde med en form for berøring, som føles overkommelig, og tilpasse den efter din reaktion. Det er ikke nødvendigt at presse dig gennem kraftige smerter, og metoden er ikke et krav for at få det bedre.
Referencer
- Sundhed.dk. (2024). Fibromyalgi – Patienthåndbogen. Sundhed.dk.
- National Health Service. (2022). Symptoms – Fibromyalgia. NHS.
- Augière, T., Desjardins, A., Paquette Raynard, E., Brun, C., Pinard, A. M., Simoneau, M., & Mercier, C. (2021). Tactile Detection in Fibromyalgia: A Systematic Review and a Meta-Analysis. Frontiers in Pain Research, 2, 740897.
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/35295451/ - Galosi, E., Truini, A., & Di Stefano, G. (2022). A Systematic Review and Meta-Analysis of the Prevalence of Small Fibre Impairment in Patients with Fibromyalgia. Diagnostics, 12(5), 1135.
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/35626288/ - Maugars, Y., Berthelot, J.-M., Le Goff, B., & Darrieutort-Laffite, C. (2021). Fibromyalgia and Associated Disorders: From Pain to Chronic Suffering, From Subjective Hypersensitivity to Hypersensitivity Syndrome. Frontiers in Medicine, 8, 666914.
https://doi.org/10.3389/fmed.2021.666914 - Macfarlane, G. J., Kronisch, C., Dean, L. E., et al. (2017). EULAR revised recommendations for the management of fibromyalgia. Annals of the Rheumatic Diseases, 76(2), 318–328.
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27377815/ - Sundhed.dk. (2024). Helvedesild – Patienthåndbogen. Sundhed.dk.
- Sundhed.dk. (2024). Helvedesild, nervesmerter efter helvedesild – Patienthåndbogen. Sundhed.dk.
- National Health Service. (u.å.). Treatment – Fibromyalgia. NHS.
