Stress kan spille en væsentlig rolle ved fibromyalgi, fordi belastninger i hverdagen kan påvirke smerter, søvn, træthed og nervesystemets følsomhed. Nogle mennesker med fibromyalgi oplever, at symptomerne bliver mere intense i stressede perioder, mens andre ikke mærker nogen tydelig sammenhæng. Stress kan være en medvirkende faktor, men det betyder ikke, at stress er den eneste årsag til fibromyalgi, eller at sygdommen er psykisk.
Måske har du lagt mærke til, at dine smerter bliver værre, når du har travlt på arbejdet, sover dårligt eller har mange ting at forholde dig til. Det kan også være, at du først mærker en forværring, når en krævende periode er overstået, og du endelig får mulighed for at slappe af.
Andre oplever, at de bliver hurtigere mentalt udmattede, har sværere ved at koncentrere sig eller føler sig mere følsomme over for lyd, lys og andre påvirkninger, når der sker meget omkring dem.
Men sammenhængen mellem stress og fibromyalgi er mere kompleks end blot at sige, at stress giver smerter.
Langvarige smerter kan nemlig også være en betydelig stressbelastning i sig selv. Hvis du har ondt det meste af tiden, sover dårligt eller oplever begrænsninger i hverdagen, kan det påvirke både dit mentale overskud og din krops reaktion på belastning.
Derfor kan stress og fibromyalgisymptomer påvirke hinanden i begge retninger.
I denne artikel ser vi nærmere på, hvad stress egentlig er, hvordan det kan påvirke smerter og nervesystemet, hvad forskningen viser, og hvordan du kan arbejde med stress uden at føle, at du skal kontrollere alle dele af din hverdag for at få det bedre.
Hvad er sammenhængen mellem stress og fibromyalgi?
Fibromyalgi er en langvarig smertetilstand, som er kendetegnet ved udbredte smerter i kroppen. Mange oplever samtidig træthed, søvnproblemer, koncentrationsbesvær og øget følsomhed over for forskellige påvirkninger.
En væsentlig del af forklaringen på smerterne handler om ændret smertebearbejdning i nervesystemet.
Det betyder, at nervesystemet kan reagere kraftigere på signaler fra kroppen, uden at der nødvendigvis er en aktuel skade i muskler eller led.
Stress kan påvirke flere af de systemer, som også er involveret i smerteoplevelsen. Når du bliver belastet, kan der ske ændringer i blandt andet opmærksomhed, muskelaktivitet, søvn og kroppens automatiske regulering af forskellige funktioner.
Disse ændringer er ikke nødvendigvis problematiske. Kroppen er indrettet til at kunne reagere på både fysiske og mentale udfordringer.
Men hvis belastningerne er langvarige, eller hvis du allerede har betydelige smerter og begrænset overskud, kan de være med til at påvirke den samlede symptomoplevelse.
Det betyder ikke, at alle mennesker med fibromyalgi er stressede, eller at smerterne skyldes, at de har svært ved at håndtere deres tanker og følelser.
Stress er én af flere faktorer, som kan påvirke fibromyalgi. Det er ikke en forklaring, der kan stå alene.
Hvad er stress egentlig?
Stress bliver ofte forbundet med at have travlt, føle sig presset eller have mange bekymringer.
Men stress er mere end en følelse.
Sundhedsstyrelsen beskriver stress som et samspil mellem de belastninger, vi møder, vores oplevelse af belastningerne og kroppens fysiske og psykiske reaktioner.
Det betyder, at stress kan opstå i mange forskellige situationer.
Det kan eksempelvis være arbejdspres, bekymringer om økonomien, konflikter, sygdom i familien eller en hverdag, hvor der ikke er tilstrækkelig mulighed for restitution.
Men belastning kan også være fysisk.
Langvarige smerter, gentagne søvnforstyrrelser og krav, som overstiger din aktuelle kapacitet, kan være en del af den samlede belastning.
Derfor er det ikke nødvendigvis sådan, at stress kun handler om at have mange negative tanker.
Du kan godt opleve en stor belastning, selvom du generelt har det godt psykisk og forsøger at håndtere din situation på en hensigtsmæssig måde.
Er al stress dårligt?
Nej. Kortvarige stressreaktioner er en naturlig del af kroppens funktion.
Når du eksempelvis skal holde en præsentation, træne hårdt eller håndtere en uventet situation, kan kroppen reagere med øget puls, større opmærksomhed og ændringer i muskelaktiviteten.
Det hjælper dig med at håndtere situationen.
Det er ikke nødvendigvis skadeligt, og det betyder heller ikke, at du skal undgå enhver aktivitet, som føles krævende.
Problemer kan opstå, hvis belastningerne bliver for omfattende eller vedvarende i forhold til de muligheder, du har for at håndtere dem.
Ved fibromyalgi kan denne balance være mere udfordrende, fordi smerter, søvnproblemer og træthed allerede kan stille krav til din hverdag.
Det betyder dog ikke, at du skal indrette dit liv efter at undgå alt, der kan give stress.
Målet er at finde en realistisk balance, hvor der fortsat er plads til aktiviteter, udfordringer og oplevelser, som betyder noget for dig.
Kan stress være årsagen til fibromyalgi?
Det er et af de spørgsmål, forskere fortsat forsøger at forstå.
Vi ved, at fibromyalgi er en kompleks tilstand, hvor både biologiske, psykologiske og sociale forhold kan spille en rolle.
Men vi kender endnu ikke én bestemt årsag til, at nogle mennesker udvikler fibromyalgi.
Forskning har fundet sammenhænge mellem forskellige belastende livsbegivenheder og en senere fibromyalgidiagnose.
En systematisk gennemgang og metaanalyse fra 2021 undersøgte 19 studier af tidligere belastninger og fibromyalgi hos voksne.
Forskerne fandt, at mennesker med fibromyalgi oftere rapporterede forskellige former for tidligere belastende oplevelser sammenlignet med kontrolgrupper.
Sammenhængene varierede mellem de forskellige typer belastning.
Men der er en vigtig begrænsning ved denne forskning.
Studierne var primært observationsstudier, hvor man undersøgte, hvilke oplevelser deltagerne tidligere havde haft.
Det betyder, at forskningen ikke kan fastslå, at stress eller bestemte livsbegivenheder direkte forårsagede fibromyalgi.
Der kan være andre faktorer, som påvirker sammenhængen, og det er vanskeligt at afgøre præcist, hvordan årsag og virkning hænger sammen.
Skal man have været stresset for at udvikle fibromyalgi?
Nej.
Det er ikke nødvendigt at have oplevet langvarig stress, psykiske problemer eller traumatiske begivenheder for at udvikle fibromyalgi.
Nogle beskriver, at symptomerne begyndte efter en belastende periode, mens andre oplever, at smerterne udviklede sig gradvist uden en tydelig udløsende begivenhed.
Hos nogle opstår symptomerne i forbindelse med sygdom, fysisk skade eller andre ændringer i helbredet.
Andre kan ikke pege på noget bestemt.
Det er derfor ikke hensigtsmæssigt at forsøge at finde én forklaring i din fortid, hvis den ikke er tydelig.
Det er heller ikke nødvendigt at gennemgå tidligere belastende oplevelser for at kunne arbejde med dine smerter og din funktion.
At stress kan være en risikofaktor eller en medvirkende påvirkning, betyder ikke, at stress er en nødvendig årsag til fibromyalgi.
Hvordan påvirker stress nervesystemet ved fibromyalgi?
Nervesystemet spiller en central rolle i både stressreaktioner og smerteoplevelsen.
Når kroppen reagerer på en belastning, påvirkes blandt andet det autonome nervesystem.
Det autonome nervesystem regulerer funktioner som puls, blodtryk, fordøjelse og forskellige dele af kroppens stressrespons.
Det består blandt andet af det sympatiske og det parasympatiske nervesystem.
Det sympatiske nervesystem er involveret i kroppens mobilisering under aktivitet og belastning, mens det parasympatiske nervesystem blandt andet bidrager til regulering under hvile og fordøjelse.
Begge systemer er aktive og nødvendige i hverdagen.
Det er derfor for enkelt at sige, at det sympatiske nervesystem er dårligt, mens det parasympatiske er godt.
Ved fibromyalgi har nogle studier fundet ændringer i kroppens autonome regulering.
Der er også forskning, som peger på, at stressrelaterede biologiske systemer kan fungere anderledes hos nogle mennesker med diagnosen.
Men resultaterne er ikke ensartede, og vi ved endnu ikke, hvordan disse forandringer præcist hænger sammen med smerterne hos den enkelte.
Kan stress gøre nervesystemet mere smertefølsomt?
Stress kan påvirke smerteoplevelsen, blandt andet gennem ændringer i opmærksomhed, søvn og de systemer, som regulerer smertesignaler.
Det betyder, at den samme aktivitet godt kan opleves forskelligt afhængigt af din samlede situation.
Måske kan du eksempelvis gå en bestemt tur uden større problemer på en dag, hvor du har sovet godt og har overskud.
På en dag med mange bekymringer, dårlig søvn og meget aktivitet kan den samme tur føles mere krævende.
Det er ikke nødvendigvis, fordi musklerne eller leddene pludselig tåler mindre belastning.
Det kan også hænge sammen med, at den samlede smerteoplevelse påvirkes af flere faktorer.
Men det er vigtigt at undgå den modsatte forenkling: At enhver forværring skyldes stress eller nervesystemets følsomhed.
Smerter kan have forskellige årsager, og fibromyalgi udelukker ikke, at du kan få en skade eller en anden sygdom.
Har mennesker med fibromyalgi for meget kortisol?
Kortisol bliver ofte kaldt kroppens stresshormon.
Det er et hormon, som dannes i binyrerne og blandt andet spiller en rolle i stofskifte, immunfunktion og kroppens tilpasning til belastninger.
Kortisol bliver reguleret gennem et system, der kaldes HPA-aksen.
HPA-aksen består af et samspil mellem hypothalamus, hypofysen og binyrerne.
Fordi fibromyalgi ofte bliver forbundet med stress, har forskere undersøgt, om mennesker med diagnosen har særligt høje eller lave kortisolniveauer.
Men resultaterne er mere komplicerede, end man umiddelbart skulle tro.
Forskningen viser ikke ét bestemt mønster
En systematisk gennemgang og metaanalyse fra 2023 undersøgte 47 studier med i alt 1.465 personer med fibromyalgi og 1.192 personer uden diagnosen.
Forskerne undersøgte blandt andet kortisol og andre biologiske markører, der indgår i kroppens stressrespons.
Resultaterne viste lavere gennemsnitlige niveauer af kortisol i spyt og urin hos grupperne med fibromyalgi, mens kortisol målt i blodet ikke adskilte sig statistisk sikkert.
Der blev også fundet højere niveauer af noradrenalin i blodet hos grupperne med fibromyalgi.
Men resultaterne varierede betydeligt mellem studierne, og forskerne fandt tegn på metodiske problemer og mulig publikationsbias.
Derfor kunne de ikke konkludere, at fibromyalgi er forbundet med én bestemt forstyrrelse i kroppens stresssystem.
Et nyere studie fra 2024 undersøgte 99 personer med fibromyalgi og 50 personer uden smerter.
Her rapporterede deltagerne med fibromyalgi betydeligt mere oplevet stress, og graden af oplevet stress hang sammen med symptomernes sværhedsgrad.
Forskerne fandt derimod ikke nogen statistisk sikker forskel mellem grupperne i kortisol målt i spyt eller hår.
Studiet viste altså, at mennesker med fibromyalgi kunne opleve mere stress, uden at dette nødvendigvis afspejlede sig i de undersøgte kortisolmålinger.
Det er vigtigt, fordi det viser, at oplevet stress og kroppens biologiske stressmarkører ikke nødvendigvis følges ad.
Der findes derfor ikke grundlag for at sige, at alle med fibromyalgi har for meget kortisol, for lidt kortisol eller et stresssystem, som er permanent i alarmberedskab.
Kortisolmålinger er heller ikke en etableret metode til at diagnosticere fibromyalgi eller vurdere, hvor meget behandling den enkelte har behov for.
Kan stress forværre smerterne ved fibromyalgi?
Ja, stress kan være en medvirkende faktor til symptomforværringer hos nogle mennesker med fibromyalgi.
Det kan eksempelvis være, at du får flere smerter under en periode med arbejdspres eller bekymringer.
Det kan også være, at du oplever mere muskelømhed, hovedpine eller stivhed, når du har haft mange krævende dage i træk.
Men sammenhængen er ikke nødvendigvis direkte.
En periode med stress kan også indebære dårligere søvn, færre pauser, ændret fysisk aktivitet og flere krav til koncentration og opmærksomhed.
Disse forhold kan hver især påvirke, hvordan du oplever smerter.
Derfor kan det være vanskeligt at afgøre, hvilken del af den samlede belastning der betyder mest.
Et studie fra 2023 fulgte 50 voksne med fibromyalgisymptomer, som registrerede smerter, stress, træthed og følelser fem gange dagligt gennem otte dage.
Forskerne fandt, at perioder med højere stress og træthed hang sammen med ændringer i deltagernes følelsesmæssige oplevelser.
Studiet understøtter, at stress, fatigue og smerter varierer sammen med andre aspekter af hverdagen.
Men det kan ikke bruges til at fastslå, at stress altid kommer før smerterne eller er årsagen til en symptomforværring.
For nogle kan der være en tydelig sammenhæng mellem stress og flere smerter.
For andre er mønsteret mindre tydeligt.
Hvorfor kan smerter også skabe stress?
Det er vigtigt at forstå, at sammenhængen mellem stress og fibromyalgi går begge veje.
Når du lever med langvarige smerter, kan det stille store krav til både kroppen og hverdagen.
Hvis du eksempelvis ikke ved, hvor meget du kan klare fra dag til dag, kan det gøre planlægning vanskelig.
Måske er du usikker på, om du har energi til en familieaktivitet, eller om du kan gennemføre en almindelig arbejdsdag.
Du kan også opleve frustration, hvis smerterne begrænser noget, du gerne vil.
Disse belastninger er ikke nødvendigvis årsagen til fibromyalgi.
De kan være en konsekvens af at leve med sygdommen.
Stress kan også komme fra omgivelserne
For nogle mennesker med fibromyalgi er en væsentlig del af belastningen forbundet med arbejde, økonomi eller mødet med sundhedssystemet.
Det kan være krævende at skulle forklare sine symptomer gentagne gange, håndtere usikkerhed om arbejdsevne eller få forskellige dele af behandlingen til at hænge sammen.
Manglende forståelse fra andre kan også være belastende.
Hvis du oplever smerter, som ikke er synlige for omgivelserne, kan du blive mødt med forventninger, der ikke passer til din aktuelle situation.
Det er derfor ikke altid tilstrækkeligt at anbefale flere vejrtrækningsøvelser eller mere afslapning.
Nogle belastninger kræver ændringer i de forhold, du befinder dig i.
Det kan eksempelvis være justeringer på arbejdet, hjælp til praktiske opgaver, bedre social støtte eller en mere sammenhængende plan for behandling og rehabilitering.
Stresshåndtering bør derfor ikke kun handle om, hvordan du reagerer på belastninger, men også om hvilke belastninger der realistisk kan ændres.
Hvorfor kan stress påvirke søvnen ved fibromyalgi?
Søvnproblemer er meget almindelige ved fibromyalgi.
Mange oplever, at de har svært ved at falde i søvn, vågner flere gange i løbet af natten eller føler sig udmattede, selvom de har sovet længe.
Stress kan gøre det sværere at falde til ro om aftenen, især hvis du har mange bekymringer eller oplever et stort pres i hverdagen.
Men søvnproblemer ved fibromyalgi skyldes ikke nødvendigvis stress.
Smerter, medicin, døgnrytme og andre søvnrelaterede sygdomme kan også spille ind.
Samtidig kan dårlig søvn påvirke den måde, du oplever smerter og belastninger på næste dag.
Det betyder, at søvn, smerter og stress kan påvirke hinanden.
Hvis du sover dårligt, kan den samme arbejdsdag føles mere krævende. Hvis du samtidig oplever mange smerter, kan det være sværere at falde i søvn den følgende aften.
Kan bedre søvn reducere stress og smerter?
Det kan være relevant at arbejde med søvnen, hvis den er en væsentlig del af dine udfordringer.
En systematisk gennemgang og metaanalyse fra 2025 omfattede 47 randomiserede studier med 11.094 deltagere med fibromyalgi.
Forskerne fandt, at kognitiv adfærdsterapi målrettet søvnløshed, også kaldet CBT-I, kunne forbedre søvnkvaliteten.
Det betyder dog ikke, at alle fibromyalgisymptomer forsvinder, hvis du sover bedre.
Men hvis søvnproblemerne fylder meget, kan en målrettet indsats være relevant, uanset om du også oplever stress.
Kan stress give mere træthed og fibrotåge?
Nogle mennesker med fibromyalgi oplever udtalt udmattelse, også kaldet fatigue.
Det kan være en træthed, som ikke nødvendigvis forsvinder efter en pause eller en almindelig nats søvn.
Derudover oplever nogle koncentrations- og hukommelsesproblemer, som ofte bliver omtalt som fibrotåge.
Stress kan påvirke både opmærksomhed og koncentration.
Hvis du har mange opgaver, føler dig presset eller har svært ved at finde pauser, kan det være mere krævende at holde fokus.
Hvis du samtidig har fibromyalgi og allerede oplever fatigue eller koncentrationsbesvær, kan den samlede påvirkning føles endnu større.
Men det betyder ikke, at fibrotåge udelukkende skyldes stress.
Kognitive symptomer er en del af det samlede symptombillede ved fibromyalgi og kan være påvirket af flere forhold.
Det kan derfor være relevant at arbejde med stress, hvis det er en tydelig belastning, uden at forvente, at alle koncentrationsproblemer nødvendigvis forsvinder.
Kan man have fibromyalgi uden at føle sig stresset?
Ja.
Du kan sagtens have fibromyalgi uden at opleve dig selv som særligt stresset.
Nogle mennesker oplever mange smerter, selvom de har en forholdsvis rolig hverdag og god balance mellem arbejde, fritid og hvile.
Andre kan opleve, at deres symptomer bliver værre i perioder uden nogen åbenlys forklaring.
Det betyder ikke, at du overser en skjult stressfaktor, som du nødvendigvis skal finde.
Det er vigtigt at undgå, at stress bliver en forklaring, der bruges på alle symptomer.
Hvis du har fibromyalgi, er dine smerter ikke automatisk et tegn på, at du er stresset eller har svært ved at håndtere dit liv.
Det betyder heller ikke, at du skal bruge tid på at lede efter tidligere belastninger, hvis du ikke oplever, at de er relevante.
Forskningen peger på, at stress kan være én blandt flere faktorer, men den kan ikke fortælle, hvor stor betydning stress har for den enkelte.
Hvad kan du gøre, hvis stress forværrer din fibromyalgi?
Der findes ikke én bestemt stresshåndteringsmetode, som passer til alle med fibromyalgi.
For nogle kan det være relevant at ændre bestemte belastninger i hverdagen.
Andre har større glæde af fysisk aktivitet, bedre søvn eller strategier til at håndtere bekymringer og de krav, der følger med langvarige smerter.
Det vigtigste er at vælge en tilgang, som passer til din situation, frem for at forsøge at fjerne al stress fra dit liv.
1. Undersøg, hvilke belastninger der faktisk fylder
Hvis du oplever, at dine symptomer bliver værre i stressede perioder, kan det være relevant at se på, hvad der gør perioderne krævende.
Det kan eksempelvis handle om en stor arbejdsbelastning, manglende pauser, bekymringer eller for mange aktiviteter samlet på få dage.
Men det er ikke sikkert, at du kan finde én bestemt faktor.
Du behøver derfor ikke registrere alt, hvad du gør, eller analysere hver eneste symptomforværring.
Det kan være tilstrækkeligt at lægge mærke til overordnede mønstre.
Hvis du eksempelvis ofte får flere symptomer efter flere meget travle dage, kan du undersøge, om belastningen kan fordeles anderledes.
Det betyder ikke, at du nødvendigvis skal reducere dit aktivitetsniveau permanent.
Det kan også være relevant at finde en måde at opbygge større kapacitet på, så du gradvist får lettere ved at håndtere de aktiviteter, som betyder noget for dig.
2. Arbejd med belastningerne, ikke kun din reaktion på dem
Stresshåndtering bliver ofte beskrevet som noget, der skal foregå inde i den enkelte.
Man får måske at vide, at man skal tænke mere positivt, lære at slappe af eller blive bedre til at sige nej.
Det kan være relevant i nogle situationer.
Men hvis du eksempelvis har for mange arbejdsopgaver, økonomiske problemer eller mangler støtte i hverdagen, er det ikke nødvendigvis tilstrækkeligt at ændre din måde at tænke på.
Nogle gange er det mere hjælpsomt at ændre de forhold, som skaber belastningen.
Det kan blandt andet være at aftale andre rammer på arbejdet, få hjælp til bestemte opgaver eller tale med de mennesker, du bor sammen med, om en mere realistisk fordeling af ansvar.
Det er ikke altid muligt at ændre disse forhold hurtigt.
Men det er vigtigt, at stress ikke automatisk bliver gjort til et spørgsmål om personlig håndtering, når belastningerne også kan komme fra omgivelserne.
3. Brug fysisk aktivitet på et niveau, der passer til dig
Fysisk aktivitet kan være en relevant måde at arbejde med både fibromyalgisymptomer og den generelle trivsel på.
Træning kan blandt andet forbedre fysisk kapacitet, styrke og funktion, og nogle oplever samtidig bedre humør og mindre stress.
Men træning behøver ikke være en bestemt form for afslapning.
Hvis du har lyst til at gå en tur, cykle, lave styrketræning eller dyrke en anden aktivitet, kan det være et godt udgangspunkt.
Nogle oplever, at rolige bevægelser fungerer bedst på stressede dage, mens andre har det godt med mere krævende fysisk aktivitet.
Det betyder ikke nødvendigvis, at den ene tilgang er bedre end den anden.
Hvis du allerede er vant til at træne, behøver du ikke automatisk skifte til meget let træning, fordi du har fibromyalgi.
Hvis du derimod har mange symptomer eller har været mindre aktiv gennem længere tid, kan det være relevant at begynde med en mindre mængde.
Målet er at finde en aktivitet, som du kan tilpasse og udvikle over tid.
Hvis du oplever markante, forsinkede og langvarige symptomforværringer efter selv små anstrengelser, bør dette mønster dog vurderes nærmere. Det kan være relevant ved mistanke om post-exertional malaise (PEM), hvor en almindelig fast træningsoptrapning ikke nødvendigvis er hensigtsmæssig.
4. Giv plads til pauser uden at gøre hvile til en regel
Hvis du oplever betydelig stress eller udmattelse, kan pauser være hjælpsomme.
Men det betyder ikke, at du nødvendigvis skal hvile hver gang, du mærker smerter.
Ved fibromyalgi kan smerter opstå, selvom kroppen ikke er skadet, og det kan derfor være relevant at fortsætte med almindelige aktiviteter, når det passer til din situation.
Du kan eksempelvis vælge at holde en kort pause efter en krævende opgave og derefter fortsætte med noget andet.
Andre gange kan det være mere relevant at ændre opgaven eller reducere den samlede belastning.
Det afgørende er ikke at følge et bestemt skema, men at finde en fleksibel måde at tilpasse aktiviteterne på.
Du behøver heller ikke være perfekt til at fordele din energi.
Det er naturligt, at nogle dage bliver mere krævende end andre.
5. Prøv afspænding eller vejrtrækningsøvelser, hvis det hjælper dig
Nogle mennesker oplever, at afspænding, rolig vejrtrækning eller meditation kan reducere følelsen af stress.
Det kan eksempelvis være at sætte sig et roligt sted i nogle minutter, lytte til musik eller bruge en guidet afspændingsøvelse.
Det er ikke nødvendigvis en behandling af de underliggende mekanismer ved fibromyalgi.
Men hvis det hjælper dig med at håndtere en krævende dag, kan det være relevant.
Du behøver ikke udføre teknikkerne på én bestemt måde, og der findes heller ikke en bestemt vejrtrækningsrytme, som alle med fibromyalgi skal følge.
For nogle kan fokus på vejrtrækning være behageligt.
Andre oplever, at det bliver ubehageligt eller giver mere opmærksomhed på kroppens symptomer.
Hvis det ikke fungerer for dig, er der ingen grund til at presse dig til at fortsætte.
Afspænding er en mulighed, ikke en nødvendighed.
Hjælper mindfulness mod stress og fibromyalgi?
Mindfulness er en tilgang, hvor man øver sig i at være opmærksom på det, der foregår i øjeblikket, uden hele tiden at forsøge at ændre eller vurdere oplevelsen.
Det kan blandt andet være opmærksomhed på vejrtrækning, tanker, følelser eller kroppens fornemmelser.
Ved langvarige smerter kan mindfulness være relevant som en måde at arbejde med opmærksomhed og reaktioner på ubehag.
Men det er vigtigt at have realistiske forventninger.
En systematisk gennemgang og metaanalyse fra 2026 undersøgte Mindfulness-Based Stress Reduction (MBSR) hos mennesker med fibromyalgi.
Forskerne inkluderede 11 studier med i alt 1.153 deltagere.
Resultaterne viste blandt andet forbedringer i livskvalitet og smerterelaterede bekymringsmønstre sammenlignet med visse kontrolgrupper.
Men når mindfulness blev sammenlignet med andre aktive behandlinger, fandt forskerne ikke en statistisk sikker forbedring af smerteintensiteten.
Det betyder, at mindfulness kan være en relevant mulighed for nogle, især hvis målet er at arbejde med trivsel og håndtering af smerter.
Men der er ikke grundlag for at love, at mindfulness fjerner fibromyalgismerter.
Det er heller ikke nødvendigt at meditere for at få det bedre med fibromyalgi.
Hvis mindfulness ikke passer til dig, findes der andre relevante måder at arbejde med belastning, søvn og fysisk funktion på.
Kan psykologisk behandling hjælpe ved fibromyalgi?
Ja, psykologiske behandlingsmetoder kan være relevante ved fibromyalgi, især hvis du oplever betydelig stress, bekymringer eller begrænsninger i hverdagen.
Men det er vigtigt at understrege, at psykologisk behandling ikke betyder, at smerterne er psykiske.
Psykologiske metoder bliver anvendt ved mange forskellige fysiske sygdomme, fordi tanker, følelser, handlinger og omgivelser kan påvirke den måde, vi håndterer sygdom og symptomer på.
Ved fibromyalgi kan behandlingen blandt andet hjælpe med at arbejde med bekymringer, søvnproblemer, aktivitetsmønstre eller de udfordringer, der opstår, når man lever med langvarige smerter.
Kognitiv adfærdsterapi
Kognitiv adfærdsterapi, også kaldet CBT, er en psykologisk behandlingsmetode, som undersøger sammenhænge mellem tanker, følelser og handlinger.
Ved fibromyalgi kan den eksempelvis hjælpe med at arbejde med bekymringer om symptomer, uhensigtsmæssige aktivitetsmønstre eller de mentale belastninger, som sygdommen kan medføre.
Det betyder ikke, at målet nødvendigvis er at ændre din opfattelse af smerterne, så du ikke længere føler dem.
Målet kan også være at skabe større handlefrihed i hverdagen, selvom symptomerne fortsat er til stede.
Acceptance and Commitment Therapy (ACT)
ACT er en anden psykologisk behandlingsmetode, som blandt andet arbejder med psykologisk fleksibilitet.
Det handler om at kunne forholde sig mere fleksibelt til ubehagelige tanker og følelser og samtidig arbejde med aktiviteter, der er meningsfulde.
En systematisk gennemgang og metaanalyse fra 2024 omfattede seks randomiserede studier med 384 deltagere med fibromyalgi.
Forskerne fandt forbedringer i blandt andet sygdommens samlede påvirkning, smerteaccept og flere andre symptommål.
Men studierne var relativt få og anvendte forskellige metoder, hvilket begrænser sikkerheden af resultaterne.
Det betyder, at ACT kan være en relevant mulighed for nogle, men ikke nødvendigvis er den bedste behandling for alle.
Det vigtigste er, at psykologisk behandling tilbydes ud fra dine behov og mål, frem for at antage, at alle med fibromyalgi har brug for den samme type hjælp.
Skal man undgå stress for at få det bedre med fibromyalgi?
Nej, det er ikke nødvendigt eller realistisk at undgå al stress.
Hvis du forsøger at fjerne enhver belastning fra hverdagen, kan det i nogle tilfælde føre til, at du begynder at undgå aktiviteter, som du egentlig gerne vil deltage i.
Måske vælger du en fritidsaktivitet fra, fordi du er bekymret for, om den bliver for krævende.
Eller måske holder du op med at træne, fordi du har hørt, at kroppen skal undgå stress for at få det bedre.
Men fysisk aktivitet, udfordringer og sociale oplevelser kan også være positive og meningsfulde, selvom de kræver energi.
Derfor er det ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt at betragte al belastning som noget, der kan skade nervesystemet.
Kroppen er indrettet til at kunne tilpasse sig belastninger.
Ved fibromyalgi kan det dog være nødvendigt at justere, hvordan aktiviteter bliver udført, og hvor meget du gør ad gangen.
Målet er ikke et liv uden belastning. Det er et liv, hvor belastningerne i højere grad passer til dine muligheder og de ting, du gerne vil.
Hvorfor får nogle flere smerter, når de endelig slapper af?
Nogle mennesker med fibromyalgi beskriver, at de først mærker smerterne tydeligt, når en travl dag eller en belastende periode er overstået.
Det kan føles paradoksalt.
Hvis stress forværrer smerter, hvorfor bliver symptomerne så nogle gange tydeligere, når du endelig slapper af?
Der findes ikke én sikker forklaring på dette mønster.
En mulig del af forklaringen er, at opmærksomhed og aktivitet påvirker smerteoplevelsen.
Når du er optaget af en krævende opgave, kan din opmærksomhed være rettet mod det, du laver, og smerterne kan midlertidigt fylde mindre.
Når aktiviteten stopper, kan du blive mere opmærksom på kroppens fornemmelser.
Det er også muligt, at den samlede belastning fra dagen først bliver tydelig senere.
Men det betyder ikke nødvendigvis, at kroppen har ophobet skade eller stress, som nu skal ud af systemet.
Hvis du oplever dette mønster, kan det være relevant at overveje den samlede belastning og undersøge, om der er behov for justeringer.
Det er ikke nødvendigvis en grund til at undgå afslapning eller hvile.
Hvordan kan du kende forskel på stress og en symptomforværring ved fibromyalgi?
Det kan være vanskeligt at skelne, fordi stress og fibromyalgi kan give nogle af de samme symptomer.
Begge kan eksempelvis være forbundet med dårlig søvn, koncentrationsbesvær, muskelømhed, træthed og en følelse af at være overbelastet.
Men der er ikke en bestemt kombination af symptomer, som sikkert kan fortælle, om stress eller fibromyalgi er den primære forklaring.
Hvis du oplever en symptomforværring i en krævende periode, kan stress være en medvirkende faktor.
Men det betyder ikke nødvendigvis, at stress er den eneste årsag.
Det kan også være relevant at overveje ændringer i søvn, fysisk aktivitet, medicin eller andre forhold.
Hvis symptomerne er nye, tydeligt anderledes end normalt eller gradvist bliver værre, bør de ikke automatisk forklares med stress.
Fibromyalgi udelukker ikke, at du kan udvikle andre sygdomme, som kræver undersøgelse.
Hvornår bør du søge hjælp til stress ved fibromyalgi?
Det kan være relevant at tale med din læge, hvis du gennem længere tid føler dig overbelastet, sover meget dårligt eller oplever, at stress påvirker din mulighed for at fungere i hverdagen.
Det gælder også, hvis du får betydelige problemer med koncentration, bliver meget bekymret eller oplever vedvarende nedtrykthed.
En læge kan hjælpe med at vurdere, om der er tale om en stressbelastning, en anden helbredstilstand eller flere forhold, som spiller sammen.
Hvis du samtidig har angst eller depression, kan målrettet behandling være relevant.
Hvis belastningen især hænger sammen med arbejdslivet, kan det også være nødvendigt at undersøge muligheder for ændrede arbejdsforhold eller anden støtte.
Det betyder ikke, at alle med fibromyalgi har behov for psykologisk behandling.
For nogle kan relativt enkle ændringer i hverdagen være tilstrækkelige. Andre kan have større behov for en tværfaglig indsats, hvor flere fagpersoner samarbejder.
Det vigtigste er, at hjælpen passer til den konkrete situation.
Ofte stillede spørgsmål om stress og fibromyalgi
Kan stress udløse fibromyalgi?
Stress og belastende livsbegivenheder er blevet sat i forbindelse med udviklingen af fibromyalgi i flere observationsstudier. Men forskningen kan ikke fastslå, at stress alene forårsager sygdommen. Fibromyalgi er en kompleks tilstand, hvor flere forskellige biologiske og miljømæssige faktorer kan spille en rolle.
Kan stress gøre fibromyalgismerter værre?
Ja, nogle mennesker med fibromyalgi oplever flere smerter i stressede perioder. Det kan hænge sammen med ændringer i søvn, opmærksomhed, belastning og smertebearbejdning. Men det er ikke alle, der oplever en tydelig sammenhæng, og stress er ikke nødvendigvis årsagen til enhver symptomforværring.
Er fibromyalgi en stresssygdom?
Fibromyalgi bliver nogle gange omtalt som en stressrelateret sygdom, men det er en forenkling. Stress kan spille en rolle ved udvikling og vedligeholdelse af symptomer hos nogle, men fibromyalgi er først og fremmest en langvarig smertetilstand med komplekse mekanismer. Den er ikke det samme som almindelig stress.
Har mennesker med fibromyalgi for meget kortisol?
Ikke nødvendigvis. Forskningen har vist forskellige resultater, og nogle studier finder lavere niveauer af bestemte stressmarkører, mens andre ikke finder nogen forskel. Et studie fra 2024 fandt mere oplevet stress hos personer med fibromyalgi, men ingen sikker forskel i kortisol målt i spyt og hår.
Kan stress give mere træthed ved fibromyalgi?
Stress kan påvirke søvn, koncentration og oplevelsen af udmattelse. Hvis du allerede har fatigue ved fibromyalgi, kan en periode med mange belastninger derfor føles ekstra krævende. Men fatigue har flere mulige forklaringer og skyldes ikke nødvendigvis stress.
Kan stress påvirke nervesystemet ved fibromyalgi?
Stress påvirker flere dele af nervesystemet, herunder de systemer, som regulerer opmærksomhed, puls og smerteoplevelse. Nogle studier har fundet ændringer i kroppens stressrespons ved fibromyalgi, men forskningen viser ikke ét bestemt mønster, som gælder for alle med diagnosen.
Kan man have fibromyalgi uden at være stresset?
Ja. Du kan godt have fibromyalgi uden at føle dig stresset og uden at kunne pege på en særlig belastende periode før sygdommens begyndelse. Stress er én mulig påvirkningsfaktor, men ikke en nødvendig forklaring på symptomerne.
Kan mindfulness reducere smerter ved fibromyalgi?
Mindfulness kan være relevant for nogle, især hvis målet er at arbejde med trivsel og håndtering af smerter. En metaanalyse fra 2026 fandt forbedringer i visse mål for livskvalitet, men ikke en sikker reduktion af smerteintensitet sammenlignet med andre aktive behandlinger. Mindfulness er derfor en mulighed, ikke en nødvendighed.
Hjælper psykologisk behandling mod fibromyalgi?
Psykologiske metoder som kognitiv adfærdsterapi og ACT kan hjælpe nogle med at håndtere smerter, stress og andre begrænsninger i hverdagen. Det betyder ikke, at fibromyalgi er en psykisk sygdom. Effekten varierer, og behandlingen bør tilpasses den enkeltes behov.
Er det bedst at hvile, når stress forværrer fibromyalgi?
Ikke nødvendigvis. Pauser og restitution kan være relevante, men fuldstændig hvile er ikke automatisk den bedste løsning på alle symptomforværringer. Nogle har glæde af rolige aktiviteter, mens andre fortsat kan træne på deres sædvanlige niveau. Det afhænger af symptomerne og den samlede situation.
Kan fysisk træning mindske stress ved fibromyalgi?
Fysisk aktivitet kan forbedre trivsel og fysisk funktion og kan være en relevant del af håndteringen af stress. Ved fibromyalgi viser forskning også positive gennemsnitlige effekter på smerter og funktion. Der findes dog ikke én træningsform eller belastning, som passer til alle, og træningen bør tilpasses den enkelte.
Kan fibromyalgi blive bedre, hvis man får mindre stress?
Nogle oplever færre symptomer eller en lettere hverdag, når langvarige belastninger bliver reduceret. Men det er ikke sikkert, at smerterne forsvinder, og stressreduktion er ikke en kur mod fibromyalgi. Forbedring kan også handle om bedre søvn, større fysisk funktion og mere overskud til de aktiviteter, som betyder noget for dig.
Referencer
- Sundhed.dk. (2024). Fibromyalgi – Patienthåndbogen. Sundhed.dk.
- Sundhed.dk. (u.å.). Fibromyalgi – Lægehåndbogen. Sundhed.dk.
- Gigtforeningen. (2026). Fibromyalgi – årsager, symptomer og muligheder for hjælp. Gigtforeningen.
- Gigtforeningen. (2026). Behandling af fibromyalgi. Gigtforeningen.
- Sundhedsstyrelsen. (2022). Stress – fakta om mental sundhed. Sundhedsstyrelsen.
- Beiner, E., Lucas, V., Reichert, J., et al. (2023). Stress biomarkers in individuals with fibromyalgia syndrome: A systematic review with meta-analysis. Pain, 164(7), 1416–1427.
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/36728497/ - Beiner, E., Hermes, M., Reichert, J., et al. (2024). Perceived and endocrine acute and chronic stress indicators in fibromyalgia syndrome. Scientific Reports, 14, 30471.
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/39681564/ - Kaleycheva, N., Cullen, A. E., Evans, R., Harris, T., Nicholson, T., & Chalder, T. (2021). The role of lifetime stressors in adult fibromyalgia: Systematic review and meta-analysis of case-control studies. Psychological Medicine, 51(2), 177–193.
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/33602373/ - Kim, S., Dowgwillo, E. A., & Kratz, A. L. (2023). Emotional Dynamics in Fibromyalgia: Pain, Fatigue, and Stress Moderate Momentary Associations Between Positive and Negative Emotions. The Journal of Pain, 24(9), 1594–1603.
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/37094743/ - Walsh, E., Hart, K., & Forster, B. (2026). A Systematic Review and Meta-Analysis Examining the Effect of Mindfulness Based Stress Reduction on Pain Severity and Quality of Life in People Living With Fibromyalgia. European Journal of Pain, 30(4), e70239.
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/41906320/ - Eastwood, F., & Godfrey, E. (2024). The efficacy, acceptability and safety of acceptance and commitment therapy for fibromyalgia – A systematic review and meta-analysis. British Journal of Pain, 18(3), 243–256.
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/38751564/ - Cojocaru, C. M., Popa, C. O., Schenk, A., Suciu, B. A., & Szasz, S. (2024). Cognitive-behavioral therapy and acceptance and commitment therapy for anxiety and depression in patients with fibromyalgia: A systematic review and meta-analysis. Medicine and Pharmacy Reports, 97(1), 26–34.
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/38344332/ - Pathak, A., Kelleher, E. M., Brennan, I., et al. (2025). Treatments for enhancing sleep quality in fibromyalgia: A systematic review and meta-analysis. Rheumatology, 64(8), 4495–4516.
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/40084994/
