Slidgigt og træthed: Hvorfor bliver man så udmattet?

Kort svar: Slidgigt og træthed kan hænge sammen, men trætheden skyldes sjældent én enkelt proces i leddet. Smerter, afbrudt søvn, lavere fysisk kapacitet, bekymringer, humør, medicin og andre sygdomme kan hver især bidrage. Derfor er det mere hjælpsomt at undersøge det samlede mønster end at konkludere, at udmattelsen “bare er slidgigten”.

For nogle føles trætheden som en tung fysisk udmattelse. For andre er den mere mental: koncentrationen bliver dårligere, initiativet forsvinder, eller almindelige gøremål kræver usædvanligt meget energi. En systematisk oversigt over 24 studier fandt, at større træthed ved hofte- og knæslidgigt især var forbundet med dårligere selvvurderet funktion og flere depressive symptomer. Højere smerte, flere samtidige sygdomme og mindre fysisk aktivitet var også forbundet med mere træthed. Forskerne understregede samtidig, at studierne ikke kan afgøre en enkel årsagsretning.^[1]

Er træthed et symptom på slidgigt?

Træthed står ikke altid øverst på listen over typiske slidgigtsymptomer, hvor ledsmerter, stivhed og nedsat bevægelighed fylder mest. Det betyder ikke, at oplevelsen er usædvanlig eller uvigtig. I et kvalitativt studie beskrev mennesker med hofte- eller knæslidgigt trætheden som både fysisk og mental. Den påvirkede huslige opgaver, sociale aktiviteter og evnen til at fungere i hverdagen.^[2]

Det er dog vigtigt at skelne mellem, at træthed forekommer sammen med slidgigt, og at slidgigten nødvendigvis er den direkte årsag. Røntgenbilleder fortæller eksempelvis ikke ret præcist, hvor træt en person er. I den systematiske oversigt var graden af slidgigt på røntgen ikke tydeligt forbundet med træthed.^[1] To mennesker med nogenlunde samme ledforandringer kan derfor have meget forskellig energi og funktion.

Hvorfor kan slidgigt og træthed hænge sammen?

Den mest realistiske forklaring er ofte et samspil. Smerter kan gøre det sværere at sove og dyrere at bevæge sig. Dårlig søvn kan reducere overskuddet næste dag. Når aktiviteter bliver færre eller mere anstrengende, kan den fysiske kapacitet gradvist falde. Bekymringer, nedtrykthed eller et presset hverdagsliv kan lægge yderligere beslag på energien.

Det er ikke en kæde, der ser ens ud hos alle. Hos én person er nattesmerter og søvnafbrydelser det tydeligste problem. Hos en anden er trætheden opstået efter en periode med mindre bevægelse, isolation eller mange samtidige krav. En tredje har en anden medicinsk tilstand, der bør behandles særskilt. Derfor bør en vurdering tage udgangspunkt i din historie, dine symptomer og din hverdag frem for en standardforklaring.

Smerter kan bruge mere af dagens energi

Vedvarende smerter er krævende, også når man udefra ser ud til at være i ro. Opmærksomheden bliver lettere trukket mod leddet, man overvejer flere gange, hvordan en opgave kan gennemføres, og bevægelser kan kræve mere planlægning. Hvis musklerne omkring et smertefuldt led samtidig er blevet svagere, kan trapper, indkøb eller en gåtur føles tungere end tidligere.

Det betyder ikke, at hver bevægelse skader leddet, eller at man skal undgå aktivitet. Men det giver mening, at en dag med mange smerter kan efterlade mindre overskud til arbejde, familie og fritid. Forskningen viser en sammenhæng mellem større smerte og mere træthed, men den viser også, at smerte kun er én del af billedet.^[1]

Søvn er ofte en vigtig brik

Nattesmerter, besvær med at finde en behagelig stilling eller hyppige opvågninger kan gøre søvnen mindre restituerende. I et studie af 613 ældre med smertefuld hofte- eller knæslidgigt rapporterede 70 procent dårlig søvn. Dårlig søvn var forbundet med større træthed, også efter at forskerne havde taget højde for flere andre relevante forhold.^[3] Tallet kan ikke uden videre overføres til alle med slidgigt, fordi deltagerne var ældre og havde forskellige samtidige helbredsproblemer, men studiet viser, at søvnen fortjener opmærksomhed.

Søvn og smerter påvirker ofte hinanden i begge retninger. En dårlig nat kan øge følsomheden og reducere overskuddet næste dag, mens smerter og bekymringer kan gøre den næste nat vanskeligere. Hvis du også lever med fibromyalgi, kan du læse mere om søvn og træthed ved fibromyalgi. Principperne overlapper på nogle områder, men slidgigt og fibromyalgi er forskellige tilstande og bør ikke blandes sammen.

Trætheden kan svinge mere, end røntgenbilledet gør

Mange oplever, at energien ændrer sig fra dag til dag, selvom leddets struktur naturligvis ikke gør det. I et 14-dages studie af personer med knæslidgigt var trætheden næsten stabil hos nogle deltagere, mens den svingede markant hos andre. På den enkelte dag var træthed blandt andet forbundet med smerte og følelsesmæssigt velbefindende, men sammenhængene var ikke ens for alle.^[4]

Det kan være nyttigt at se efter mønstre uden at gøre hverdagen til et konstant måleprojekt. Notér eventuelt i to uger, hvordan søvn, smerter, aktivitet og energi hænger sammen. Målet er ikke at finde én perfekt forklaring, men at opdage om bestemte belastninger, tidspunkter eller vaner går igen.

Kan mindre aktivitet gøre trætheden værre?

Når bevægelse gør ondt, er det naturligt at skære ned. På kort sigt kan det give en nødvendig pause. Hvis aktivitetsniveauet forbliver lavt i lang tid, kan styrke, kondition og tillid til kroppen dog falde. Så kan den samme opgave kræve en større andel af den kapacitet, man har til rådighed.

Det er vigtigt ikke at vende dette til skyld. Lav aktivitet er ofte en konsekvens af smerter, dårlig søvn, usikkerhed eller manglende adgang til passende hjælp. Samtidig kan sammenhængen gå begge veje: mere træthed kan gøre det sværere at bevæge sig, og mindre bevægelse kan over tid gøre hverdagen mere anstrengende. Den systematiske oversigt fandt moderat evidens for en sammenhæng mellem lav fysisk aktivitet og mere træthed, men ikke bevis for, at den ene faktor alene forårsager den anden.^[1]

Andre årsager bør ikke overses

Ny, tydelig eller tiltagende træthed bør ikke automatisk forklares med slidgigt. Træthed er et bredt symptom, som kan hænge sammen med blandt andet belastninger i hverdagen, søvnproblemer, depression, infektion, blodmangel, stofskiftesygdom, søvnapnø, hjerte- eller lungesygdom og bivirkninger fra medicin. Patienthåndbogen fremhæver, at træthed ikke er et veldefineret symptom, og at lægens opgave er at vurdere både kropslige, psykiske og sociale forklaringer.^[5]

Det er særligt relevant at tale med lægen, hvis trætheden er ny og uforklarlig, bliver værre, påvirker din funktion markant eller optræder sammen med andre nye symptomer. Søg hurtig hjælp ved eksempelvis pludselig åndenød, brystsmerter, besvimelse eller akut alvorlig sygdomsfølelse. Ved mere gradvise gener kan en almindelig lægetid bruges til at gennemgå søvn, humør, medicin, øvrige symptomer og behovet for undersøgelser.

En god vurdering begynder med hverdagen

Ved slidgigt anbefaler NICE, at vurderingen tager højde for, hvordan symptomerne påvirker fysisk funktion, arbejde, søvn, humør, relationer og livskvalitet.^[6] Det passer godt til træthed, fordi et energiproblem sjældent kan forstås ud fra ét led alene.

Du kan forberede en samtale med læge eller fysioterapeut ved at beskrive:

• hvornår trætheden begyndte, og om den er konstant eller svingende
• om du vågner udhvilet, og om smerter vækker dig
• hvilke aktiviteter der er blevet sværere, og hvor længe du restituerer bagefter
• om medicin, humør, appetit eller vægt har ændret sig
• hvilke andre nye symptomer du har bemærket

En sådan oversigt gør det lettere at vælge næste skridt. For nogle er fokus søvn eller smertebehandling. For andre er det gradvis genopbygning af styrke og kondition. Og for enkelte peger historien på en anden sygdom, som skal undersøges.

Hvad kan du selv gøre ved slidgigt og træthed?

Start med det område, der ser ud til at have størst betydning i dit mønster. Hvis nattesøvnen er tydeligt forstyrret, kan det være mere relevant at arbejde med sovestilling, smertehåndtering og søvnvaner end at presse mere aktivitet ind. Hvis du derimod sover rimeligt, men næsten ikke bevæger dig, kan en lille og stabil opbygning være et bedre første skridt.

Prøv at gøre ændringen konkret og lille nok til, at du kan vurdere den. Det kan være en ti minutters gåtur tre gange om ugen, to enkle styrkeøvelser eller en mere fast rytme for søvn og opvågning. Giv strategien tid, og vurder ikke effekten ud fra én enkelt god eller dårlig dag.

Hvis du er vant til enten at gøre alt på gode dage eller næsten ingenting på dårlige dage, kan en mere jævn fordeling være hjælpsom. Det betyder ikke, at alle dage skal være ens. Det betyder, at du forsøger at bevare en kerne af aktivitet og justerer mængden, før du er helt tømt. På Fibrofys’ side om håndtering af langvarige symptomer kan du læse mere om at skabe et bæredygtigt aktivitetsniveau. Siden handler om fibromyalgi, men princippet om individuel balance kan også være relevant ved andre vedvarende smerter.

Bevægelse skal tilpasses – ikke bestås

NICE anbefaler individuelt tilpasset terapeutisk træning ved slidgigt, eksempelvis lokal styrketræning og generel konditionstræning.^[6] En systematisk oversigt fandt, at længerevarende terapeutisk træning generelt var sikker for de undersøgte ældre med knæsmerter, uden tegn på flere alvorlige hændelser eller forværring af strukturelle ledforandringer på gruppeniveau.^[7] Det betyder ikke, at alle programmer passer til alle, eller at smerter aldrig kan blusse op.

Nyere forskning har samtidig rejst spørgsmål om, hvor store og vedvarende de gennemsnitlige effekter af træning på smerte og funktion er. En oversigt fra 2026 fandt hovedsageligt små, kortvarige eller usikre effekter og efterlyste mere nuancerede samtaler om, hvem der har gavn af hvad.^[8] Det er en vigtig påmindelse om, at træning ikke bør sælges som en garanti.

Den praktiske opgave er at finde en dosis, der giver mening for dig. Lidt ømhed under eller efter aktivitet er ikke automatisk farligt, men en belastning, der konsekvent vælter resten af dagen eller flere efterfølgende dage, bør justeres. Det kan gøres ved at ændre tempo, varighed, modstand, bevægeudslag eller antal gentagelser. Artiklen om fysisk aktivitet ved fibromyalgi beskriver en tilsvarende fleksibel tilgang til bevægelse ved svingende symptomer.

Hvile hjælper bedst, når den har et formål

Hvile kan være nødvendig efter en dårlig nat, en krævende arbejdsdag eller en periode med flere smerter. Men meget lang eller uplanlagt hvile kan skubbe døgnrytmen, reducere aktivitet og gøre det sværere at komme i gang igen. En pause virker ofte bedst, når den er bevidst: kort, placeret før total udmattelse og efterfulgt af noget, du gerne vil vende tilbage til.

Det kan også være værd at skelne mellem forskellige former for restitution. Nogle gange har kroppen brug for at ligge ned. Andre gange giver et roligt miljø, et måltid, frisk luft, social kontakt eller en anden type aktivitet mere energi end passiv hvile. Det er ikke et krav om at være produktiv, men en invitation til at opdage, hvad der faktisk hjælper.

Hvornår kan fysioterapi være relevant?

Fysioterapi kan være relevant, hvis smerter og træthed har gjort dit aktivitetsniveau ustabilt, eller hvis du er blevet usikker på, hvor meget leddet kan tåle. Et forløb kan bruges til at undersøge funktion, styrke, bevægelighed og belastningsmønstre og til at bygge en plan, der passer til dit udgangspunkt.

Det centrale er ikke at få udleveret et perfekt standardskema. Det er at finde et realistisk niveau, som kan justeres ud fra responsen. Den patientcentrerede tilgang, Fibrofys beskriver på siden om individuelt tilpasset fysioterapi ved vedvarende smerter, tager netop udgangspunkt i symptomer, energi, mål og hverdag. Selvom siden er skrevet til mennesker med fibromyalgi, er den samme grundidé relevant, når slidgigt og træthed skal håndteres uden en alt-eller-intet-plan.

Det vigtigste at tage med

Slidgigt og træthed kan hænge sammen gennem smerter, søvn, funktion, aktivitet, humør og andre helbredsforhold. Sammenhængen er virkelig, men den er ikke ensbetydende med, at al træthed skyldes leddet. Det er derfor fornuftigt både at arbejde med de påvirkelige mønstre og at få ny eller udtalt træthed vurderet.

Et godt næste skridt er sjældent at presse sig igennem eller at stoppe al aktivitet. Det er at vælge ét relevant område, afprøve en lille ændring og følge udviklingen over tid. Hvis billedet er uklart, kan læge og fysioterapeut hjælpe med hver sin del af vurderingen.

Du kan også finde flere patientrettede artikler om smerter, søvn og hverdagsfunktion i Fibrofys’ artikeloversigt.

Referencer

1. Fawole HO m.fl. Factors associated with fatigue in hip and/or knee osteoarthritis: a systematic review and best evidence synthesis. Rheumatology Advances in Practice. 2021;5(1):rkab013. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/33928211/
2. Power JD m.fl. Fatigue in osteoarthritis: a qualitative study. BMC Musculoskeletal Disorders. 2008;9:63. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/18452607/
3. Hawker GA m.fl. The multidimensionality of sleep quality and its relationship to fatigue in older adults with painful osteoarthritis. Osteoarthritis and Cartilage. 2010;18(11):1365-1371. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/20708004/
4. Heijman MWJ m.fl. Day-to-day fluctuations of fatigue severity in individuals with knee osteoarthritis: an ecological momentary assessment approach. Rheumatology Advances in Practice. 2023;7(2):rkad056. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/37521159/
5. Sundhed.dk. Træthed – en oversigt. 2026. https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/psyke/symptomer/traethed-en-oversigt/
6. National Institute for Health and Care Excellence. Osteoarthritis in over 16s: diagnosis and management. 2022. https://www.nice.org.uk/guidance/ng226
7. Quicke JG m.fl. Is long-term physical activity safe for older adults with knee pain?: a systematic review. Osteoarthritis and Cartilage. 2015;23(9):1445-1456. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/26003947/
8. Schleimer T m.fl. Effectiveness of exercise therapy for osteoarthritis: an overview of systematic reviews and randomised controlled trials. RMD Open. 2026;12(1):e006275. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/41702669/