Hvad er forskellen på BDS og fibromyalgi? Begge diagnoser kan være forbundet med smerter, træthed, søvnproblemer og andre vedvarende kropslige symptomer, men de er ikke det samme. Fibromyalgi beskrives især ved langvarige, udbredte smerter sammen med blandt andet træthed, søvnforstyrrelser og kognitive gener. Bodily distress syndrome (BDS) er en bredere dansk diagnosemodel for funktionelle lidelser, hvor flere fysiske symptomer optræder i karakteristiske mønstre og påvirker hverdagen. Man kan opfylde kriterierne for begge, men den ene diagnose følger ikke automatisk af den anden.
Hvad er fibromyalgi?
Fibromyalgi er en tilstand med langvarige, udbredte smerter. Mange oplever samtidig udtalt træthed, søvn der ikke føles restituerende, koncentrationsbesvær og en øget følsomhed over for forskellige sanseindtryk. Symptomerne kan svinge betydeligt fra dag til dag og fra person til person.
De reviderede kriterier fra 2016 lægger vægt på smerter i mindst fire af fem kropsregioner gennem mindst tre måneder samt en samlet vurdering af smerteudbredelse og symptombyrde. Fibromyalgi kan godt diagnosticeres samtidig med andre sygdomme; kriterierne kræver ikke, at alle andre forklaringer først er udelukket.[1,2] Diagnosen stilles fortsat ud fra sygehistorie og klinisk vurdering, ikke med én bestemt blodprøve eller scanning. Du kan læse mere om diagnosticering af fibromyalgi.
Hvad betyder BDS?
BDS er en forkortelse for bodily distress syndrome. På dansk bruges betegnelsen i arbejdet med funktionelle lidelser. BDS beskriver ikke ét bestemt organ, men et mønster af vedvarende fysiske symptomer fra ét eller flere symptomområder, som medfører væsentlige gener eller nedsat funktion. Det kan eksempelvis være symptomer fra muskler og led, mave-tarm-systemet, hjerte og lunger eller mere generelle symptomer som træthed og hovedpine.[3]
I den danske lægefaglige beskrivelse skal symptomerne som udgangspunkt have været til stede i mindst tre måneder, og andre relevante sygdomme skal overvejes. BDS kan beskrives som en enkelt-organ-type eller en multi-organ-type afhængigt af symptomernes mønster og omfang.[3,4]
Hvad er forskellen på BDS og fibromyalgi i praksis?
Den mest praktiske forskel er, hvad diagnoserne er udviklet til at beskrive. Fibromyalgi har sit tyngdepunkt i udbredte smerter og en bestemt kombination af ledsagesymptomer. BDS er en bredere model, der samler forskellige mønstre af vedvarende fysiske symptomer, også når smerter ikke er det eneste eller mest fremtrædende problem.
Derfor kan to mennesker med fibromyalgi have meget forskellige grader af overlap med BDS-kriterierne. Den ene kan hovedsageligt være begrænset af udbredte smerter og dårlig søvn, mens den anden samtidig har mange symptomer fra eksempelvis mave-tarm-systemet, kredsløbet og nervesystemet. Omvendt kan en person opfylde BDS-kriterierne uden at have det smertebillede, der kræves ved fibromyalgi.
Kan man have begge diagnoser?
Ja. Kriterierne overlapper, og det er muligt at opfylde begge på samme tid. Den danske kodningsvejledning understreger, at en konkret syndromdiagnose som fibromyalgi fortsat kan anvendes, også når en funktionel lidelse beskriver det bredere symptomkompleks.[4]
Da BDS-modellen blev udviklet, undersøgte forskere, om én samlet diagnose kunne indfange flere eksisterende funktionelle syndromer. I den kliniske undersøgelse blev alle deltagere med fibromyalgi indfanget af BDS-kriterierne. Det fortæller, at kriterierne kan overlappe stærkt i en udvalgt klinisk gruppe, men ikke at fibromyalgi og BDS er identiske diagnoser.[5]
En tysk befolkningsundersøgelse fandt fibromyalgi hos 3,4 procent og BDS hos 9,6 procent af deltagerne. Der var et tydeligt overlap, men grupperne var ikke sammenfaldende.[6] Det er netop forskellen mellem overlap og samme tilstand.
Betyder BDS, at symptomerne er psykiske?
Nej. Symptomerne er virkelige, uanset hvilken diagnose der anvendes. I Danmark er koderne for funktionelle lidelser placeret neutralt blandt somatiske symptomer og ikke i kapitlet for psykiske lidelser. Den officielle vejledning beskriver en biopsykosocial forståelse, hvor biologiske, psykologiske og sociale forhold kan påvirke symptomer og funktion i forskellig grad hos det enkelte menneske.[4]
Det betyder heller ikke, at man har fundet én bestemt årsag. Ved både fibromyalgi og BDS er mekanismerne komplekse og kun delvist afklarede. En biopsykosocial forklaring bør derfor ikke bruges som en genvej til at gøre symptomerne til “noget psykisk”. Den bør bruges til at undersøge flere relevante påvirkninger uden at reducere mennesket til én forklaring.
Hvordan stilles diagnoserne?
Begge diagnoser er kliniske. Det vil sige, at lægen vurderer symptommønster, varighed, belastning i hverdagen, sygehistorie og fund ved undersøgelsen. Prøver kan være relevante for at undersøge andre mulige forklaringer, men der findes ikke én test, som i sig selv bekræfter fibromyalgi eller BDS.
Ved fibromyalgi bruges de specifikke kriterier for smerteudbredelse og symptomsværhedsgrad.[1,2] Ved BDS vurderes antallet og mønstret af symptomer i forskellige symptomgrupper samt deres konsekvenser for funktion og livskvalitet.[3] En grundig vurdering skal samtidig være åben for, at en anden sygdom kan være til stede sammen med diagnosen. Læs eventuelt den mere detaljerede artikel om hvordan et udredningsforløb for fibromyalgi foregår.
Har diagnosen betydning for behandlingen?
Diagnosen kan hjælpe med at organisere viden og adgang til relevante tilbud, men den bør ikke alene afgøre behandlingen. To personer med samme diagnose kan have forskellige udfordringer, ressourcer og mål. En plan bør derfor tage udgangspunkt i, hvad der begrænser netop dig, og hvad du gerne vil kunne igen.
Ved fibromyalgi anbefaler EULAR først og fremmest en individuelt tilpasset, ikke-medicinsk tilgang. Fysisk aktivitet har den stærkeste anbefaling, mens undervisning, psykologiske metoder, søvnstrategier og medicin kan være relevante afhængigt af behov.[7] Mange af de samme elementer kan indgå ved funktionelle lidelser, men valget og doseringen afhænger af symptomprofilen og den samlede situation. Se også vores side om fysioterapi til fibromyalgi.
Hvad hvis jeg er uenig i diagnosen?
Det er rimeligt at ønske en forklaring, du kan genkende dig selv i. Du kan spørge behandleren:
- Hvilke konkrete kriterier opfylder jeg?
- Hvilke andre forklaringer er blevet overvejet, og hvorfor?
- Hvad er fortsat usikkert?
- Hvordan ændrer diagnosen min behandling eller mine muligheder?
- Hvilke tegn skal få os til at undersøge noget andet?
En diagnose bør åbne en meningsfuld vej frem og ikke lukke for ny vurdering, hvis symptomerne ændrer sig. Hvis kommunikationen er fastlåst, kan en ny lægefaglig vurdering være relevant. Målet er ikke at finde det “rigtige mærkat” for enhver pris, men at skabe en fagligt forsvarlig forståelse og en plan, der hjælper dig i hverdagen.
Det vigtigste at tage med
Spørgsmålet “hvad er forskellen på BDS og fibromyalgi?” kan derfor ikke besvares ved at kalde den ene diagnose et andet navn for den anden. Fibromyalgi og BDS er beslægtede gennem et muligt symptomoverlap, men de beskriver ikke præcis det samme. Fibromyalgi har særligt fokus på udbredte smerter og ledsagesymptomer. BDS er en bredere model for vedvarende fysiske symptommønstre. Du kan have den ene diagnose, den anden eller begge, og en diagnose siger ikke i sig selv, hvilke faktorer der fylder mest hos dig.
Er du i tvivl om, hvad dine symptomer betyder for dig?
Jeg hjælper mennesker med fibromyalgi og langvarige smerter med at skabe overblik, forstå deres situation og finde realistiske næste skridt. En gratis forsamtale kan afklare, om et forløb hos Fibrofys giver mening for dig.
Book en gratis forsamtale →Referencer
- Sundhed.dk. Fibromyalgi. Lægehåndbogen. 2024. https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/fysmed-og-rehab/tilstande-og-sygdomme/oevrige-sygdomme/fibromyalgi/
- Wolfe F m.fl. 2016 Revisions to the 2010/2011 fibromyalgia diagnostic criteria. Seminars in Arthritis and Rheumatism. 2016;46(3):319-329. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27916278/
- Sundhed.dk. Funktionel lidelse. Lægehåndbogen. 2025. https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/generelt/tilstande-og-sygdomme/oevrige-sygdomme/funktionel-lidelse/
- Sundhedsstyrelsen. Kodning af funktionelle lidelser. 2020. https://www.sst.dk/media/sl5gme1o/kodning-af-funktionelle-lidelser-1.pdf
- Fink P, Schröder A. One single diagnosis, bodily distress syndrome, succeeded to capture 10 diagnostic categories of functional somatic syndromes and somatoform disorders. Journal of Psychosomatic Research. 2010;68(5):415-426. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/20403500/
- Häuser W m.fl. Prevalence and overlap of somatic symptom disorder, bodily distress syndrome and fibromyalgia syndrome in the German general population: A cross-sectional study. Journal of Psychosomatic Research. 2020;133:110111. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/32305723/
- Macfarlane GJ m.fl. EULAR revised recommendations for the management of fibromyalgia. Annals of the Rheumatic Diseases. 2017;76(2):318-328. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27377815/
