Hypermobilitet betyder, at et eller flere af dine led kan bevæge sig længere end det bevægeudslag, man normalt forventer. Det kan være helt uproblematisk, men hos nogle kan den store bevægelighed være forbundet med smerter, instabilitet eller gentagne gener fra led og muskler.
Du kan være hypermobil i enkelte led eller have mere udbredt hypermobilitet flere steder i kroppen. Hvor bevægelige dine led er, påvirkes blandt andet af arv, alder, bindevævets egenskaber og de aktiviteter, du har lavet gennem livet.
Det vigtigste er at skelne mellem at være hypermobil og at have problemer på grund af hypermobilitet. Du kan sagtens have meget bevægelige led uden at have symptomer eller behov for behandling.
Hvad er hypermobilitet?
Dine led har et naturligt bevægeudslag, som blandt andet bestemmes af knoglernes form, ledkapslen, ledbånd, muskler og det omkringliggende bindevæv.
Hvis du er hypermobil, kan et eller flere af dine led bevæge sig længere end gennemsnittet.
Det kan eksempelvis betyde, at du kan strække albuer eller knæ længere bagud, føre tommelfingeren langt ind mod underarmen eller meget let nå gulvet med hænderne uden at bøje knæene.
Men stor bevægelighed er ikke i sig selv en sygdom. Du kan have været meget smidig hele dit liv uden nogensinde at få problemer. Omvendt kan du også opleve smerter, gentagne forstuvninger, instabilitetsfornemmelse eller problemer ved bestemte aktiviteter.
Hypermobilitet kan se meget forskellig ud
Når man taler om hypermobilitet, kan man faktisk mene flere forskellige ting. Det er derfor nyttigt at skelne mellem, om du blot har meget bevægelige led, eller om hypermobiliteten også giver dig symptomer.
Hypermobilitet uden symptomer
Dine led bevæger sig mere end gennemsnittet, men det giver dig ingen væsentlige smerter eller problemer i hverdagen.
Symptomgivende hypermobilitet
Den store bevægelighed hænger sammen med problemer som smerter, instabilitet, gentagne skader eller andre gener fra bevægeapparatet.
HSD eller hEDS
Hos nogle indgår hypermobiliteten i en mere omfattende klinisk tilstand som hypermobility spectrum disorder eller hypermobil Ehlers-Danlos syndrom.
Du kan være lokalt eller generelt hypermobil
Du behøver ikke være hypermobil overalt i kroppen. Du kan eksempelvis have meget bevægelige skuldre, fingre eller ankler, mens resten af dine led har et mere almindeligt bevægeudslag.
Hvis du er hypermobil flere steder i kroppen, taler man ofte om generaliseret ledhypermobilitet. Her kan Beighton score bruges som en del af vurderingen af, hvor udbredt din hypermobilitet er.
Beighton score kan dog ikke alene fortælle, om du har en hypermobilitetsrelateret diagnose eller om dine symptomer skyldes hypermobilitet. Din sygehistorie, dine symptomer og hvordan du fungerer i hverdagen er mindst lige så vigtige.
At være hypermobil betyder ikke, at der er noget galt med dine led. Det afgørende er ikke kun, hvor langt du kan bevæge dem, men hvordan de fungerer for dig.
Hvis du kan bevæge dig meget uden smerter eller problemer, er der ikke nødvendigvis noget, der skal behandles. Hvis hypermobiliteten derimod påvirker din hverdag, kan det være relevant at se nærmere på styrke, kontrol, belastning og de konkrete aktiviteter, der giver dig problemer.
Symptomer på hypermobilitet
Du kan sagtens være hypermobil uden at have symptomer. Mange mennesker har meget bevægelige led uden smerter eller problemer. Hos nogle kan den store bevægelighed dog være forbundet med gener fra led, muskler og det omkringliggende væv.
Hvis din hypermobilitet giver problemer, kan symptomerne se meget forskellige ud. Du kan eksempelvis opleve smerter efter bestemte aktiviteter, føle at enkelte led er ustabile eller have tendens til gentagne forstuvninger.
Hvor mange symptomer du har, kan heller ikke nødvendigvis aflæses direkte af, hvor hypermobil du er. Du kan have meget stor ledbevægelighed og få problemer, mens en anden med omtrent samme bevægelighed fungerer helt uden symptomer.
Led- og muskelsmerter
Du kan opleve smerter omkring hypermobile led eller i de muskler, der arbejder med at kontrollere bevægelsen. Generne kan sidde ét bestemt sted eller forekomme flere steder i kroppen.
Følelse af instabilitet
Et led kan føles løst, usikkert eller som om det ikke rigtig holder. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at leddet faktisk er ved at gå af led.
Gentagne forstuvninger
Du kan have lettere ved at komme ud i yderstillinger eller opleve gentagne forstuvninger og mindre skader omkring bestemte led.
Subluksationer eller luksationer
Hos nogle kan et led delvist glide ud af sin normale position (subluksation) eller gå helt af led (luksation). Det er dog langt fra alle med hypermobilitet, der oplever dette.
Problemer med bevægelseskontrol
Stor bevægelighed kan hos nogle gøre det sværere at mærke og kontrollere, hvor leddet befinder sig, særligt ved hurtige eller mere krævende bevægelser.
Gener efter belastning
Dine symptomer kan blive tydeligere efter længere tid på benene, gentagne bevægelser, sport eller aktiviteter, hvor du ofte arbejder tæt på leddenes yderstillinger.
Du kan være meget hypermobil uden at have problemer
Stor ledbevægelighed er ikke nødvendigvis tegn på sygdom eller på, at dine led er svage. Hvis du har god styrke, kontrol og kan bruge kroppen, som du ønsker, er hypermobiliteten ikke nødvendigvis noget, der skal behandles.
Det bliver først klinisk relevant, hvis din hypermobilitet hænger sammen med smerter, gentagne skader, instabilitet eller begrænsninger i de aktiviteter, du gerne vil kunne udføre.
Hvordan kan instabilitet føles?
Hvis du beskriver et led som “ustabilt”, kan det betyde flere forskellige ting. Måske har du en reel tendens til, at leddet sublukserer eller går af led. Men det kan også være en mere generel følelse af manglende kontrol eller usikkerhed omkring leddet.
Derfor er følelsen af instabilitet ikke automatisk et tegn på, at noget er beskadiget eller strukturelt forkert.
Skulder
Din skulder kan føles løs eller usikker ved bevægelser over hovedet eller når du kommer langt ud i en yderstilling.
Knæ
Du kan opleve usikkerhed ved løb, hop eller bevægelser, hvor knæet ofte strækkes langt bagud.
Ankel
Gentagne vrid eller forstuvninger kan fylde hos nogle, særligt hvis balance og bevægelseskontrol samtidig er udfordret.
Smerter ved hypermobilitet
Hvis du har smerter og samtidig er hypermobil, kan der være flere mulige forklaringer. Smerterne kan eksempelvis opstå efter overbelastning, gentagne skader, muskelarbejde eller irritation omkring et led.
Det er dog vigtigt ikke automatisk at konkludere, at alle dine smerter skyldes, at leddene “bevæger sig for meget”. Smerter påvirkes af mange forskellige faktorer, og sammenhængen mellem graden af hypermobilitet og graden af smerte er ikke én til én.
Det er derfor ofte mere relevant at undersøge hvilke bevægelser og aktiviteter du reagerer på, hvordan du tåler belastning, og hvilke funktioner du gerne vil forbedre end kun at fokusere på, hvor langt dine led kan bevæges.
Hvor kan du få symptomer?
Hypermobilitetsrelaterede gener kan opstå omkring stort set alle bevægelige led. Du kan have problemer ét bestemt sted eller opleve symptomer fra flere områder.
- Knæ og ankler.
- Hofter og bækkenregion.
- Skuldre.
- Håndled og fingre.
- Nakke og ryg.
- Kæbeled.
Er klik og knæk fra dine led et problem?
Hvis dine led klikker eller knækker, betyder det ikke i sig selv, at noget er galt. Ledlyde er meget almindelige både hos mennesker med og uden hypermobilitet.
Lydene kan blandt andet opstå, når sener bevæger sig over andre strukturer, eller når trykket inde i et led ændrer sig.
Hvis lydene samtidig ledsages af vedvarende smerter, hævelse, egentlig aflåsning eller gentagne episoder, hvor leddet går af led, kan det være relevant at få området vurderet nærmere.
Hvordan kan hypermobilitet påvirke din hverdag?
Hvis din hypermobilitet giver symptomer, handler udfordringen ofte om mere end selve bevægeligheden. Det kan også handle om, hvor godt du kan kontrollere og belaste dine led i de aktiviteter, der betyder noget for dig.
Sport og fysisk aktivitet
Du kan opleve problemer ved hop, løb, hurtige retningsskift eller aktiviteter med gentagne bevægelser tæt på yderstillinger.
Arbejde og hverdagsopgaver
Gentagne bevægelser eller længere tids belastning af bestemte led kan hos nogle fremprovokere symptomer.
Brug af hænderne
Hvis dine fingre eller håndled er meget hypermobile, kan aktiviteter som skrivning, håndarbejde eller længere tids brug af hænderne blive generende.
Bevægelse i yderstillinger
Du kan have en vane med ofte at hvile eller bevæge dig helt ud i dine yderstillinger. Hos nogle kan det være relevant at få flere bevægelsesstrategier og bedre kontrol i et større bevægeområde.
Din Beighton score fortæller ikke, hvor mange symptomer du har
En høj Beighton score kan fortælle, at du har generaliseret ledhypermobilitet, men den siger ikke nødvendigvis noget om, hvor meget hypermobiliteten påvirker dig.
Det er derfor mindst lige så vigtigt at se på dine smerter, tidligere skader, oplevelse af instabilitet, funktion og hvilke aktiviteter du gerne vil kunne udføre.
Hvordan undersøges hypermobilitet?
Hypermobilitet undersøges typisk ved at se på hvor bevægelige dine led er og samtidig spørge ind til dine symptomer, tidligere skader og hvordan din bevægelighed har været gennem livet.
Det mest kendte redskab er Beighton score, som undersøger bevægeligheden i udvalgte led. Scoren kan hjælpe med at vurdere, om du har tegn på generaliseret ledhypermobilitet.
Men en god vurdering handler om mere end ét tal. Du kan have problemer med hypermobile skuldre, hofter, ankler eller andre led, som slet ikke indgår direkte i Beighton score.
Din sygehistorie
Du vil typisk blive spurgt ind til, om du altid har været meget bevægelig, om du tidligere kunne lave meget smidige bevægelser, og om du har oplevet gentagne forstuvninger, subluksationer eller andre problemer omkring dine led.
Din ledbevægelighed
Man undersøger, hvor langt forskellige af dine led kan bevæges. Det kan både være de led, der indgår i Beighton score, og de områder hvor du selv oplever stor bevægelighed eller symptomer.
Dine symptomer og din funktion
Det er vigtigt at undersøge, om din hypermobilitet faktisk hænger sammen med smerter, instabilitet, gentagne skader eller problemer i arbejde, sport og hverdagsaktiviteter.
Det samlede billede
Hvis der er mistanke om en hypermobilitetsrelateret tilstand, ser man bredere end blot på, hvor langt dine led kan bevæges. Din sygehistorie, symptomer, funktion og andre kliniske fund bliver vurderet samlet.
Hvad kan man undersøge?
Når din hypermobilitet giver symptomer, er det ofte relevant både at se på din bevægelighed og hvordan du bruger kroppen.
- Hvor langt dine forskellige led kan bevæges.
- Om din hypermobilitet er lokal eller mere udbredt.
- Din styrke omkring de led, der giver dig problemer.
- Din balance og bevægelseskontrol.
- Om du tidligere har haft forstuvninger, subluksationer eller luksationer.
- Hvordan dine symptomer påvirker de aktiviteter, du gerne vil kunne udføre.
Beighton score bruges ofte til at vurdere generaliseret hypermobilitet
Beighton score er et standardiseret redskab, hvor bevægeligheden i dine fingre, tommelfingre, albuer, knæ og ryg vurderes. Du kan få en samlet score fra 0 til 9.
Scoren er især nyttig til at beskrive generaliseret ledhypermobilitet, men den fortæller ikke i sig selv, om du har smerter eller en bestemt diagnose.
Det scoren kan fortælle
Beighton score giver en standardiseret vurdering af bevægeligheden i udvalgte led og kan bruges som tegn på, om din hypermobilitet er mere generel i kroppen.
Det scoren ikke kan fortælle
Scoren kan ikke alene fortælle, om du har HSD, hEDS eller en anden hypermobilitetsrelateret tilstand. Den fortæller heller ikke, hvor meget hypermobiliteten påvirker dig.
En lav Beighton score betyder ikke nødvendigvis, at du ikke er hypermobil
Beighton score undersøger kun et udvalg af dine led. Skuldre, hofter, ankler, fødder og kæbe indgår eksempelvis ikke direkte i scoringen.
Du kan derfor godt have udtalt hypermobilitet i andre områder af kroppen uden at få en høj Beighton score.
Din bevægelighed kan også have ændret sig gennem livet. Du kan eksempelvis have været meget mere smidig som barn eller ung, end du er i dag.
Det kan være relevant, hvordan du kunne bevæge dig tidligere
Hypermobilitet ændrer sig ofte med alderen. Derfor er det ikke kun din nuværende bevægelighed, der kan være interessant.
Hvis du i dag er mindre bevægelig, men tidligere var markant hypermobil, kan det være en vigtig del af den samlede vurdering.
Som barn eller ung
Måske kunne du gå i spagat, lave meget usædvanlige bevægelser, sætte benene bag nakken eller blev ofte beskrevet som ekstremt smidig.
Tidligere ledproblemer
Det kan også være relevant, om du har haft gentagne forstuvninger, led der er gået af led eller andre længerevarende problemer omkring bestemte led.
Kan hypermobilitet ses på en blodprøve eller scanning?
Nej. Almindelig ledhypermobilitet kan ikke påvises med en blodprøve eller scanning. Det er først og fremmest noget, der vurderes gennem din bevægelighed, dine symptomer og din sygehistorie.
Blodprøver eller scanninger kan dog være relevante, hvis dine symptomer giver mistanke om en anden tilstand, som skal undersøges nærmere.
Hvis der er mistanke om en specifik arvelig bindevævssygdom, kan en mere specialiseret vurdering være relevant. Det betyder ikke, at alle med hypermobile led har behov for genetiske undersøgelser.
Din hypermobilitet kan ikke opsummeres i én score
En test kan være nyttig til at beskrive din bevægelighed, men den siger ikke nødvendigvis noget om, hvor meget dine led påvirker dig i hverdagen.
Hvis du har symptomer, er det derfor mindst lige så vigtigt at se på, hvilke områder der giver dig problemer, hvordan du reagerer på belastning, og hvad du gerne vil kunne bruge kroppen til.
Beighton score - test for hypermobilitet
Beighton score er et klinisk redskab, der bruges til at vurdere tegn på generaliseret ledhypermobilitet. Du bliver undersøgt i fem forskellige bevægelser og kan få en samlet score fra 0 til 9 point.
Testen er populær, fordi den er relativt enkel og giver en standardiseret måde at beskrive din ledbevægelighed på.
Men Beighton score er ikke en diagnose. Din score kan ikke alene fortælle, om du har HSD, hEDS eller om din hypermobilitet er årsag til dine symptomer.
Hvordan beregnes din Beighton score?
Der gives ét point for hver bevægelse, der opfylder kriteriet. Fire af bevægelserne undersøges på både højre og venstre side og kan derfor give op til to point hver.
Den sidste test - hvor du bøjer dig frem og placerer håndfladerne i gulvet - giver ét point.
Det betyder, at du maksimalt kan få 9 point.
De 5 bevægelser i Beighton score
Beighton score undersøger dine lillefingre, tommelfingre, albuer, knæ og din evne til at nå gulvet med håndfladerne.
Lillefinger over 90 grader
Din lillefinger bøjes passivt bagud. Du får ét point for hver hånd, hvor lillefingerens grundled kan bevæges mere end 90 grader bagud.
Tommelfinger mod underarmen
Din tommelfinger bevæges ind mod underarmens bøjeside. Du får ét point for hver side, hvor tommelfingeren kan komme helt ind og berøre underarmen.
Overstrækning af albuerne
Du får ét point for hver albue, der kan strækkes mere end 10 grader forbi neutral stilling.
Overstrækning af knæene
Du får ét point for hvert knæ, der kan strækkes mere end 10 grader bagud.
Håndfladerne i gulvet
Du står med strakte knæ og bøjer dig frem. Du får ét point, hvis du kan placere begge håndflader fladt mod gulvet uden at bøje knæene.
Din score kan være mellem 0 og 9
Jo højere din score er, desto flere af de led og bevægelser, som Beighton testen undersøger, opfylder kriterierne for hypermobilitet. Det betyder dog ikke automatisk, at en høj score giver flere symptomer.
Hvornår er en Beighton score høj?
Der findes ikke én grænse, som bruges ens til alle aldre og i alle kliniske sammenhænge. Din naturlige ledbevægelighed ændrer sig nemlig gennem livet.
I de diagnostiske kriterier for hypermobil Ehlers-Danlos syndrom bruges aldersafhængige grænser for generaliseret ledhypermobilitet:
Før puberteten
Børn er generelt mere bevægelige, og derfor bruges en højere grænse for generaliseret ledhypermobilitet.
Fra puberteten til 50 år
Her bruges fem eller flere point som grænse i de gældende hEDS-kriterier.
Over 50 år
Da ledbevægeligheden ofte bliver mindre med alderen, anvendes en lavere grænse.
Du har ikke en diagnose, bare fordi din Beighton score er høj
En høj Beighton score betyder først og fremmest, at du har tegn på generaliseret ledhypermobilitet.
Du kan sagtens have en høj score uden smerter, instabilitet eller andre problemer. I så fald er din store bevægelighed ikke nødvendigvis noget, der kræver behandling.
Diagnoser som HSD og hEDS kræver en bredere vurdering end Beighton score alene.
Beighton score undersøger ikke hele kroppen
En af begrænsningerne ved testen er, at kun få udvalgte led indgår. Derfor kan din score godt være lav, selvom du har meget stor bevægelighed i andre områder.
Skuldre og hofter tæller ikke med
Du kan have meget hypermobile skuldre eller hofter uden at få et eneste ekstra point på din Beighton score.
Ankler og fødder tæller ikke med
Markant bevægelighed i ankler eller fødder registreres heller ikke direkte i den samlede score.
Din score siger ikke noget om smerte
To mennesker med samme score kan have vidt forskellige symptomer og fungere meget forskelligt i hverdagen.
Din bevægelighed kan ændre sig
Alder, skader, operationer og andre forhold kan gøre dig mindre bevægelig, end du tidligere har været.
Hvad hvis du plejede at være mere hypermobil?
Det kan stadig være relevant. Hvis din Beighton score ligger lige under den forventede grænse, kan din tidligere bevægelighed indgå i den kliniske vurdering.
Du kan eksempelvis blive spurgt, om du tidligere kunne placere hænderne fladt på gulvet, gå i spagat, bøje tommelfingeren ind mod underarmen, eller om dine skuldre eller knæskaller gentagne gange er gået af led.
Derfor bør din nuværende score ikke altid stå alene, især hvis du tidligere har været betydeligt mere bevægelig.
Beighton score er et redskab - ikke et facit
Din score kan være nyttig til at beskrive, hvor generaliseret din ledhypermobilitet er, men den fortæller ikke hele historien.
Hvis du har symptomer, er det vigtigere at kombinere scoren med din sygehistorie, hvilke led der giver dig problemer, hvordan du fungerer i hverdagen, og hvad du gerne vil kunne med din krop.
HSD, hEDS og almindelig hypermobilitet - hvad er forskellen?
Hvis du har meget bevægelige led, betyder det ikke automatisk, at du har HSD eller hypermobil Ehlers-Danlos syndrom (hEDS). Hypermobilitet kan være et helt normalt kropsligt træk uden symptomer.
HSD og hEDS bliver først relevante, når hypermobiliteten indgår i et bredere symptombillede. Samtidig er der betydeligt overlap mellem de to tilstande, og forskellen kan derfor være svær at forstå.
Det vigtigste er, at diagnosen ikke kun handler om hvor langt dine led kan bevæges. Dine symptomer, din sygehistorie og andre kliniske fund indgår også i vurderingen.
Hypermobilitet uden symptomer
Du har større bevægelighed end gennemsnittet, men dine led fungerer godt, og hypermobiliteten giver dig ikke væsentlige problemer.
I den situation er hypermobiliteten et kropsligt træk og ikke nødvendigvis noget, der skal behandles.
HSD
HSD står for Hypermobility Spectrum Disorder. Diagnosen bruges, når din ledhypermobilitet er forbundet med relevante symptomer eller funktionelle problemer, og symptomerne ikke forklares bedre af en anden tilstand.
hEDS
hEDS står for hypermobile Ehlers-Danlos syndrome. Her indgår generaliseret ledhypermobilitet i et bredere klinisk billede, hvor bestemte andre bindevævsrelaterede fund og diagnostiske kriterier også skal være opfyldt.
Hvad er HSD?
HSD er en samlebetegnelse for symptomgivende hypermobilitet, hvor dine gener vurderes at være relateret til ledhypermobiliteten, men hvor du ikke opfylder kriterierne for eksempelvis hEDS eller en anden sygdom, der bedre forklarer symptomerne.
Det betyder, at du ikke behøver være hypermobil i hele kroppen for at have problemer. Symptomer kan også være knyttet til bestemte områder eller til hypermobilitet, du havde tydeligere tidligere i livet.
Det handler om mere end bevægelighed
Det er kombinationen af din hypermobilitet og relevante symptomer, der gør HSD klinisk relevant. En høj Beighton score alene er ikke HSD.
Symptomerne kan variere meget
Du kan eksempelvis opleve smerter, instabilitet, gentagne forstuvninger eller problemer med at belaste bestemte led.
Hvad er hypermobil Ehlers-Danlos syndrom (hEDS)?
hEDS er en type Ehlers-Danlos syndrom, hvor generaliseret ledhypermobilitet er en central del af diagnosen.
Diagnosen kræver dog mere end blot hypermobile led. I den nuværende kliniske vurdering ser man blandt andet efter en kombination af generaliseret hypermobilitet, bestemte systemiske bindevævstræk, muskel- og skeletproblemer og eventuel familiehistorie.
Andre sygdomme og bindevævstilstande, der kan forklare symptomerne, skal også overvejes.
- Generaliseret ledhypermobilitet.
- Tilbagevendende ledinstabilitet eller luksationer hos nogle.
- Længerevarende muskel- og skeletsmerter kan indgå.
- Bestemte hud- og bindevævstræk kan være relevante.
- Familiehistorie kan indgå i vurderingen.
- Andre mulige diagnoser skal vurderes og udelukkes, hvor det er relevant.
Kan du få en gentest for hEDS?
Der findes i øjeblikket ikke en genetisk test, der kan bekræfte hEDS. Diagnosen stilles derfor klinisk ud fra diagnostiske kriterier.
Det adskiller hEDS fra de øvrige kendte Ehlers-Danlos-typer, hvor genetiske undersøgelser ofte kan bruges til at bekræfte diagnosen, når der er klinisk mistanke.
Hvis dine symptomer eller kliniske fund giver mistanke om en anden arvelig bindevævstilstand, kan genetisk udredning derfor stadig være relevant.
Hvad er forskellen på HSD og hEDS?
Der er betydeligt overlap mellem HSD og hEDS, og du kan opleve mange af de samme problemer ved begge tilstande.
Forskellen afgøres derfor ikke af ét enkelt symptom, men af om du opfylder det samlede diagnostiske mønster for hEDS.
Hvornår kan det være relevant at blive vurderet for hEDS?
At være smidig er ikke i sig selv grund til en omfattende udredning. En nærmere vurdering kan være mere relevant, hvis din hypermobilitet indgår i et bredere og vedvarende klinisk billede.
- Du har tydelig generaliseret ledhypermobilitet.
- Du oplever gentagne subluksationer eller luksationer.
- Du har længerevarende problemer fra flere led.
- Du har andre kliniske træk, der kan passe med en bindevævstilstand.
- Flere familiemedlemmer har et lignende klinisk billede.
- Dine symptomer giver mistanke om en mere specifik arvelig bindevævstilstand.
HSD er ikke bare “mild hEDS”
Det kan være fristende at betragte HSD som en mindre alvorlig version af hEDS, men så enkelt er det ikke.
Du kan have betydelige symptomer og funktionelle problemer med HSD, selvom du ikke opfylder kriterierne for hEDS. Diagnosens navn fortæller derfor ikke alene, hvor meget dine symptomer påvirker din hverdag.
I praksis bør hjælpen tage udgangspunkt i dine konkrete problemer og mål frem for kun i, hvilken diagnostisk kategori du ender i.
Kriterierne for hEDS og HSD er under udvikling
De nuværende internationale hEDS-kriterier stammer fra 2017. Der arbejdes i 2026 med en opdateret international klassifikation af Ehlers-Danlos syndromer og hypermobilitetsrelaterede tilstande.
Det betyder, at den præcise måde, HSD og hEDS klassificeres og diagnosticeres på, kan blive justeret i takt med ny forskning og opdaterede internationale kriterier.
Det vigtigste er ikke kun, hvad diagnosen hedder
Hvis din hypermobilitet giver dig problemer, er det vigtigste at forstå, hvilke udfordringer du faktisk har: hvilke led der giver symptomer, hvordan du reagerer på belastning, hvilke aktiviteter der er svære, og hvad du gerne vil kunne mere af.
Det giver et langt bedre udgangspunkt for behandling og træning end kun at fokusere på, om din hypermobilitet kaldes HSD eller hEDS.
Behandling af hypermobilitet
Hvis din hypermobilitet ikke giver dig problemer, er der som udgangspunkt ikke noget, der behøver at blive behandlet. Behandling bliver først relevant, hvis du oplever smerter, instabilitet, gentagne skader eller begrænsninger i de aktiviteter, du gerne vil kunne udføre.
Behandlingen handler normalt ikke om at gøre dine led mindre bevægelige. Fokus er i stedet på at gøre din krop bedre i stand til at kontrollere, belaste og bruge den bevægelighed, du har.
Hvad der giver mening for dig, afhænger derfor af dine symptomer, hvilke led der giver problemer, hvad du gerne vil kunne, og hvordan du reagerer på forskellige former for belastning.
Målet er ikke at gøre dig mindre hypermobil
Hvis du er hypermobil, er det en del af den måde, din krop er bygget på. Behandlingen har derfor sjældent som mål at forsøge at “stramme leddene op” eller forhindre dig i at bruge din bevægelighed.
Et mere relevant mål er ofte, at du bliver stærkere, får bedre kontrol over bevægelserne og gradvist bliver bedre til at tåle de belastninger, du møder i din hverdag.
For nogle vil det betyde færre smerter eller færre episoder med instabilitet. For andre handler det mere om at kunne træne, arbejde, gå ture eller deltage i bestemte aktiviteter med større tryghed.
Hvad kan behandlingen fokusere på?
Der findes ikke én behandling, der passer til alle med hypermobilitet. De vigtigste indsatsområder afhænger af, hvilke problemer du faktisk har.
Styrke
Du kan arbejde med at gøre musklerne omkring dine led stærkere, så kroppen bliver bedre rustet til de belastninger, du møder.
Bevægelseskontrol
Træning kan hjælpe dig med at blive mere fortrolig med at kontrollere bevægelser gennem forskellige dele af dit bevægeudslag.
Belastningstolerance
Hvis bestemte aktiviteter giver dig problemer, kan du gradvist bygge din kapacitet op i stedet for enten at presse igennem eller undgå dem helt.
Tryghed i bevægelse
Hvis du er blevet usikker på din krop eller bestemte bevægelser, kan gradvis eksponering hjælpe dig med at genvinde tillid til det, du faktisk kan.
Tilpas belastningen - men pas på med at fjerne den
Hvis en aktivitet giver dig tydelige gener, kan det være fornuftigt midlertidigt at justere den. Det kan eksempelvis være mængden, intensiteten, bevægeudslaget eller hvor ofte du udfører aktiviteten.
Målet behøver dog ikke være at undgå aktiviteten permanent. Ofte kan du bruge tilpasningen som en måde at finde et niveau, du kan håndtere, og derefter gradvist bygge mere belastning på.
Skru ned
Hvis belastningen er for stor lige nu, kan du reducere vægt, varighed, gentagelser eller bevægeudslag.
Find et håndterbart niveau
Vælg en version af aktiviteten, hvor symptomerne er acceptable, og hvor du føler, at du har rimelig kontrol.
Byg gradvist op
Når kroppen tilpasser sig, kan du langsomt øge kravene og arbejde dig tættere på det, du gerne vil kunne.
Du behøver ikke beskytte dine led mod al belastning
Hvis du får at vide, at dine led er “løse” eller “ustabile”, kan det være nærliggende at blive meget forsigtig med bevægelse. Men kroppen har brug for belastning for at bevare og udvikle styrke og kapacitet.
Det betyder ikke, at du skal ignorere smerter eller gentagne luksationer. Det betyder, at løsningen sjældent er at undgå mere og mere bevægelse.
For mange er en gradvis opbygning af aktivitet mere hensigtsmæssig end langvarig beskyttelse og inaktivitet.
Kan tape, bandager eller skinner hjælpe?
Støtteprodukter kan være nyttige i bestemte situationer, men de behøver ikke være en permanent løsning for alle med hypermobilitet.
Tape og let støtte
Tape eller anden let støtte kan hos nogle give en bedre fornemmelse af leddets position eller gøre en bestemt aktivitet mere komfortabel.
Skinner og ortoser
Ved bestemte problematiske led kan skinner eller ortoser være relevante, især hvis du har tilbagevendende instabilitet eller har behov for støtte i en konkret aktivitet.
Hvis du bruger støtte fast, bør formålet være tydeligt. For nogle er det et praktisk hjælpemiddel, mens andre gradvist kan få mindre behov for det, når styrke og funktion forbedres.
Hvad hvis smerterne fylder meget?
Hvis smerterne fylder meget, bør behandlingen ikke kun handle om selve leddenes bevægelighed. Langvarige smerter kan påvirkes af langt flere forhold end den mekaniske belastning af ét bestemt led.
Det kan derfor være relevant at se bredere på blandt andet din samlede aktivitet, søvn, restitution, bekymring for bevægelse, hverdagens krav og hvordan du reagerer på forskellige typer belastning.
Målet er ikke nødvendigvis at vente på, at alle smerter forsvinder, før du bruger kroppen. Ofte kan du gradvist arbejde på at få mere funktion og større handlefrihed, samtidig med at symptomerne stadig kan variere undervejs.
Hvad med massage og manuel behandling?
Massage, varme og forskellige former for manuel behandling kan godt opleves lindrende, især hvis du har spændte eller ømme områder. Det kan derfor sagtens have en plads i behandlingen, hvis det hjælper dig.
Hvis målet er en mere varig forbedring af din funktion og belastningstolerance, vil passive behandlinger dog ofte fungere bedst som supplement til en mere aktiv indsats.
Symptomlindring
Massage, varme eller anden manuel behandling kan bruges, hvis det giver dig lindring og gør hverdagen lettere.
Opbygning af kapacitet
Styrke, gradvis belastning og aktivitet er typisk vigtigere, hvis du vil gøre kroppen bedre til at håndtere de krav, du møder over tid.
Hvornår kan det være relevant at få hjælp?
Du behøver ikke behandling, bare fordi du er hypermobil. Men det kan være relevant at få en vurdering, hvis hypermobiliteten giver dig vedvarende eller tilbagevendende problemer.
- Du har gentagne forstuvninger eller led, der går af led.
- Smerter begrænser dine daglige aktiviteter, arbejde eller træning.
- Du er blevet usikker på, hvilke aktiviteter der er sikre for dig.
- Du har svært ved selv at finde et passende niveau for træning og belastning.
- Dine symptomer er nye, ændrer karakter eller giver mistanke om, at noget andet end hypermobilitet kan være årsagen.
Behandlingen bør tage udgangspunkt i det, du gerne vil kunne
To mennesker med hypermobilitet kan have helt forskellige behov. Derfor giver det sjældent mening at behandle alene ud fra en diagnose eller en Beighton score.
En god plan tager udgangspunkt i dine konkrete udfordringer og mål: måske vil du kunne træne igen, gå længere ture, arbejde uden så mange gener eller føle dig mere sikker på dine led.
Det er ofte et bedre pejlemærke for behandlingen end blot at forsøge at ændre, hvor bevægelige dine led er.
Træning ved hypermobilitet
Hvis din hypermobilitet giver dig problemer, kan træning være en vigtig del af behandlingen. Målet er ikke at fjerne din bevægelighed, men at gøre dig stærkere og bedre i stand til at kontrollere og belaste dine led.
Du behøver ikke en særlig “hypermobilitetstræning”, som er helt anderledes end almindelig træning. Mange af de samme principper gælder: start på et niveau, du kan håndtere, træn regelmæssigt og øg gradvist kravene, efterhånden som kroppen tilpasser sig.
Hvor du skal starte, afhænger blandt andet af dine symptomer, din nuværende kapacitet, tidligere skader og hvad du gerne vil kunne bruge kroppen til.
Du må gerne gøre dine hypermobile led stærke
Hvis dine led føles løse eller ustabile, kan det være fristende at undgå belastning. Men dine muskler, sener og knogler tilpasser sig til de krav, du stiller til dem.
Styrketræning kan derfor være en måde at øge din kapacitet på, så du bedre kan håndtere de bevægelser og belastninger, der tidligere har givet dig problemer.
Det kræver ikke, at du træner ekstremt hårdt fra starten. Hvis din krop reagerer kraftigt på træning, kan du begynde med mindre belastning og gradvist arbejde dig op.
4 gode principper for træning ved hypermobilitet
Der findes ikke ét perfekt træningsprogram, men nogle principper går igen, når målet er at gøre kroppen mere robust og funktionel.
Start hvor du er
Hvis du ikke har trænet længe, behøver du ikke starte på samme niveau som en person, der allerede styrketræner flere gange om ugen.
Træn med kontrol
Brug øvelser, hvor du kan mærke og kontrollere bevægelsen. Efterhånden kan du gøre bevægelserne hurtigere, tungere eller mere komplekse, hvis det er relevant for dine mål.
Øg gradvist
Du kan øge vægt, antal gentagelser, bevægeudslag, varighed eller sværhedsgrad lidt ad gangen i stedet for at ændre alt på én gang.
Træn mod det, du vil kunne
Hvis dit mål er at løbe, løfte, arbejde, vandre eller dyrke en bestemt sport, bør træningen gradvist begynde at ligne de krav, du skal kunne håndtere.
Styrketræning ved hypermobilitet
Styrketræning kan være særligt relevant, hvis du oplever smerter, usikkerhed eller problemer med at belaste bestemte led.
Du behøver ikke kun træne små stabiliserende muskler eller meget lette øvelser. Hvis du tåler det, kan almindelig progressiv styrketræning være en del af din træning.
Styrke omkring leddet
Stærkere muskler kan hjælpe dig med at håndtere større kræfter og give dig flere muligheder i bevægelse og aktivitet.
Kontrol gennem bevægelsen
Du kan træne både midt i bevægeudslaget og gradvist tættere på de positioner, som tidligere har føltes svære eller usikre.
Kapacitet over tid
Ved gradvist at øge belastningen kan kroppen blive bedre til at tåle de krav, du møder i sport, arbejde og hverdag.
Skal du træne i hele dit bevægeudslag?
Ikke nødvendigvis fra første dag. Hvis en bestemt yderstilling giver dig tydelige problemer, kan du starte i et mindre bevægeudslag, hvor du føler dig mere sikker og har god kontrol.
Men det betyder ikke nødvendigvis, at yderstillingen skal undgås for altid. Hvis det er relevant for dig, kan du gradvist træne mere af dit bevægeudslag og gøre kroppen stærkere i flere positioner.
Hvor meget bevægeudslag du bør træne med, afhænger derfor af hvad du tåler nu, og hvad du gerne vil kunne fremover.
Yderstillinger er ikke automatisk farlige
Når du er hypermobil, kan du bevæge dig længere end mange andre. Det betyder ikke, at alle dine yderstillinger automatisk er skadelige.
Hvis du ofte får problemer i en bestemt position, kan det give mening midlertidigt at arbejde i et mindre bevægeudslag. Men på længere sigt kan målet godt være at opbygge styrke og kontrol tættere på yderstillingen, hvis du har brug for den.
Det er ofte mere hjælpsomt at tænke i kapacitet og gradvis tilvænning end i en fast regel om, at du aldrig må komme ud i bestemte positioner.
Sådan kan du bygge træningen op
Hvis du reagerer meget på træning, kan en trinvis tilgang gøre det lettere at finde et niveau, som både udfordrer dig og er realistisk at fortsætte med.
Find et udgangspunkt
Vælg en belastning og et bevægeudslag, hvor du kan udføre øvelsen med rimelig kontrol.
Bliv fortrolig
Gentag træningen over tid, så kroppen får mulighed for at vænne sig til belastningen.
Øg kravene
Tilføj gradvist mere vægt, flere gentagelser, større bevægeudslag eller en sværere variant.
Gør det specifikt
Lad træningen gradvist ligne de aktiviteter, du gerne vil kunne håndtere i din hverdag eller sport.
Hvad hvis du får smerter efter træning?
Det er ikke nødvendigvis et problem, at du kan mærke kroppen under eller efter træning. Symptomer kan godt svinge, især når du introducerer en ny belastning.
Det vigtigste er at se på det samlede mønster og på, om belastningen virker håndterbar for dig.
Det kan ofte være okay, hvis
- Symptomerne er på et niveau, du kan håndtere.
- Du fortsat kan udføre dine normale aktiviteter.
- Reaktionen falder til ro igen efter træningen.
- Du over tid oplever, at samme belastning bliver lettere.
Det kan være relevant at justere, hvis
- Du får en kraftig og langvarig forværring hver gang.
- Belastningen gør det svært at fungere resten af dagen eller de følgende dage.
- Du gentagne gange oplever subluksationer, luksationer eller nye skader.
- Du ikke kan øge træningen over tid, fordi udgangspunktet konsekvent er for krævende.
Må du strække ud, når du er hypermobil?
Der findes ikke en regel om, at du aldrig må strække ud, bare fordi du er hypermobil.
Hvis udstrækning føles godt og ikke giver dig problemer, behøver den store bevægelighed ikke i sig selv være en grund til at undgå det. Omvendt er der heller ingen grund til at presse et allerede meget bevægeligt led længere ud, hvis det ikke hjælper dig med noget.
Det relevante spørgsmål er derfor ikke kun: “Er jeg hypermobil?”, men snarere: “Hvad prøver jeg at opnå med denne øvelse, og hvordan reagerer min krop på den?”
Du kan også træne kondition
Træning ved hypermobilitet behøver ikke kun bestå af styrkeøvelser. Konditionstræning kan også være en vigtig del af din samlede fysiske kapacitet.
Du kan vælge den aktivitet, du bedst kan lide og tåler, og derefter gradvist øge varighed eller intensitet.
Gang og løb
Hvis du gerne vil gå eller løbe, kan belastningen gradvist bygges op frem for automatisk at blive undgået på grund af hypermobilitet.
Cykling og maskiner
Cykling, crosstrainer eller lignende kan være praktiske muligheder, hvis du ønsker en konditionsform, hvor belastningen er let at justere.
Sport og fritidsaktiviteter
Dans, svømning, boldsport og andre aktiviteter kan også være relevante. Træningen bør gerne hjælpe dig hen imod det, du faktisk har lyst til at lave.
Den bedste træning er ikke nødvendigvis den mest forsigtige
Når du er hypermobil, kan det være fristende at lede efter et sæt helt særlige øvelser, som beskytter dine led. Men der findes ikke ét program, der passer til alle.
Et bedre udgangspunkt er at finde en træningsform, du kan fortsætte med, som passer til dine mål, og som gradvist gør dig bedre til at håndtere de belastninger, du ønsker at kunne klare.
Du må gerne blive stærk, bevæge dig og udfordre din krop, selvom du er hypermobil. Det afgørende er, at belastningen tilpasses og bygges op på en måde, der fungerer for dig.
Kan hypermobilitet blive bedre?
Ja - du kan godt få det markant bedre, selvom du fortsat er hypermobil. Det er vigtigt at skelne mellem selve din ledbevægelighed og de symptomer, du eventuelt oplever på grund af den.
Du kan eksempelvis fortsat have meget bevægelige led, men samtidig få færre smerter, bedre styrke, færre problemer med instabilitet og større mulighed for at gøre de ting, du gerne vil.
Hvor meget du kan forbedre dig, afhænger blandt andet af hvilke problemer du har, om du har haft gentagne skader eller luksationer, og hvilke belastninger du ønsker at kunne håndtere.
Du behøver ikke blive mindre hypermobil for at få det bedre
Hvis din hypermobilitet skyldes den måde, dit bindevæv og dine led er opbygget på, er målet sjældent at ændre selve den grundlæggende bevægelighed.
Til gengæld kan mange af de forhold, der påvirker hvordan din krop fungerer, ændres. Du kan blive stærkere, forbedre din bevægelseskontrol, øge din belastningstolerance og blive mere fortrolig med bevægelser, som tidligere har føltes usikre.
Derfor er mindre hypermobilitet og færre symptomer ikke det samme. Du kan sagtens opnå en stor funktionel forbedring uden at ændre din Beighton score ret meget.
Tre ting, der er gode at holde adskilt
Når man spørger, om hypermobilitet kan blive bedre, kan man faktisk mene flere forskellige ting.
Din bevægelighed
Hvor langt dine led kan bevæges. Det kan ændre sig gennem livet, men er ikke nødvendigvis det vigtigste mål for behandling.
Dine symptomer
Smerter, instabilitetsfornemmelse og andre gener kan ændre sig betydeligt, selvom dine led fortsat er hypermobile.
Din funktion
Du kan blive bedre til at gå, træne, arbejde, dyrke sport og bruge kroppen, selv hvis du stadig har symptomer indimellem.
Bliver man mindre hypermobil med alderen?
Mange bliver naturligt mindre bevægelige med alderen. Du kan derfor have haft en højere grad af hypermobilitet som barn eller ung, end du har senere i livet.
Det betyder dog ikke nødvendigvis, at eventuelle symptomer forsvinder samtidig. Din oplevelse kan udvikle sig forskelligt gennem livet.
Som barn og ung
Du er typisk naturligt mere bevægelig, og hypermobiliteten kan derfor være særligt tydelig i disse år.
Som voksen
Din bevægelighed kan gradvist blive mindre, men du kan stadig være tydeligt hypermobil sammenlignet med andre.
Senere i livet
En lavere Beighton score senere i livet betyder ikke nødvendigvis, at du aldrig tidligere har haft generaliseret hypermobilitet.
Hvad kan blive bedre?
Hvis hypermobiliteten giver dig problemer, findes der flere områder, hvor du kan arbejde på at forbedre din funktion og gøre hverdagen lettere.
Du kan blive stærkere
Styrke kan bygges op gennem hele livet, og det kan gøre det lettere for dig at håndtere belastning omkring dine hypermobile led.
Du kan forbedre din kontrol
Med træning kan du blive bedre til at kontrollere bevægelser i de områder, der tidligere har føltes usikre eller vanskelige.
Du kan tåle mere belastning
Kroppen kan tilpasse sig gradvist, så aktiviteter der tidligere gav mange gener, kan blive lettere at håndtere.
Du kan blive tryggere ved bevægelse
Hvis du har været bekymret for bestemte bevægelser eller aktiviteter, kan erfaring og gradvis eksponering hjælpe dig med at få større tillid til kroppen igen.
Hypermobilitet er ikke automatisk en tilstand, der bliver værre og værre
Hvis du har fået at vide, at dine led er hypermobile, kan det være let at forestille sig, at de med tiden bliver mere og mere ustabile. Det er ikke en udvikling, der automatisk følger med hypermobilitet.
Din krop er ikke statisk. Muskler, sener, knogler og dit nervesystem tilpasser sig de krav, du stiller til dem, og din funktion kan derfor forbedres betydeligt over tid.
Hvis du har hEDS eller en anden bindevævstilstand, kan situationen være mere kompleks, men det betyder stadig ikke, at du ikke kan forbedre styrke, funktion og livskvalitet.
Forbedring betyder ikke nødvendigvis, at du aldrig får symptomer igen
Det er normalt, at symptomer kan variere. Du kan have perioder, hvor kroppen fungerer rigtig godt, og andre perioder hvor bestemte led eller aktiviteter giver flere gener.
En midlertidig forværring betyder ikke nødvendigvis, at du er tilbage ved udgangspunktet eller har gjort skade på dine led.
Hvis du over tid kan mere, tåler mere belastning og føler dig mere tryg ved kroppen, kan du være i klar fremgang, selvom der stadig kommer dage med flere symptomer.
Se også efter fremskridt ud over smerte
Hvis du kun vurderer din udvikling ud fra, hvor ondt du har på en enkelt dag, kan du let overse andre vigtige forbedringer.
Du kan mere
Måske kan du gå længere, løfte mere, arbejde flere timer eller være mere aktiv uden at skulle tænke lige så meget over dine led.
Du kommer dig hurtigere
Du kan stadig få symptomer efter en krævende dag, men måske falder de hurtigere til ro igen end tidligere.
Du bliver mindre begrænset
Du kan begynde at genoptage aktiviteter, du tidligere undgik af frygt for smerter eller instabilitet.
Du håndterer udsving bedre
En dårlig dag kan blive lettere at håndtere, når du ved, hvordan du kan justere belastningen uden at sætte hele hverdagen på pause.
Der er ikke én prognose, der passer til alle
Hypermobilitet spænder fra et helt symptomfrit kropsligt træk til tilstande, hvor symptomerne fylder betydeligt i hverdagen. Derfor giver det heller ikke mening at give alle den samme prognose.
Hvis du har symptomgivende hypermobilitet, er det dog vigtigt at vide, at din nuværende situation ikke nødvendigvis fortæller, hvordan du vil have det om et år eller fem år.
Din kapacitet kan ændre sig. Med den rette tilpasning, træning og erfaring kan du blive væsentligt bedre til at bruge kroppen, også selvom selve hypermobiliteten stadig er der.
Fokusér på hvad din krop kan lære - ikke kun hvor bevægelig den er
Din Beighton score eller graden af hypermobilitet fortæller ikke alene, hvor godt du kan komme til at fungere.
Det er ofte mere værdifuldt at følge, om du bliver stærkere, tåler mere, får færre begrænsninger og gradvist får større frihed til at gøre de ting, der betyder noget for dig.
Ofte stillede spørgsmål om hypermobilitet
Her finder du korte svar på nogle af de spørgsmål, der ofte opstår, hvis du er hypermobil eller er i tvivl om, hvad din store ledbevægelighed betyder.
Er hypermobilitet farligt?
Nej, hypermobilitet er ikke i sig selv farligt. Mange mennesker har meget bevægelige led uden smerter, skader eller andre problemer.
Det bliver først relevant at se nærmere på hypermobiliteten, hvis du eksempelvis oplever smerter, gentagne forstuvninger, luksationer, instabilitet eller andre vedvarende problemer.
Er hypermobilitet en sygdom?
Ikke nødvendigvis. Hypermobilitet beskriver først og fremmest, at et eller flere af dine led kan bevæge sig længere end gennemsnittet.
Hvis du ikke har symptomer, behøver det ikke være en sygdom eller diagnose. Hos nogle kan hypermobiliteten derimod indgå i en hypermobilitetsrelateret tilstand som HSD eller hEDS.
Er hypermobilitet arveligt?
Arv spiller en væsentlig rolle for din naturlige ledbevægelighed. Derfor er det almindeligt, at flere personer i samme familie har meget bevægelige led.
Hvor hypermobil du er, påvirkes dog også af blandt andet alder, kropsbygning, aktivitet og hvilke led der vurderes.
Kan man blive hypermobil som voksen?
Hvis du har generaliseret hypermobilitet på grund af din naturlige ledbevægelighed, har den ofte været til stede tidligere i livet, også selvom du først bliver opmærksom på den som voksen.
Bevægelsesudslaget i enkelte led kan dog også ændre sig gennem træning, efter skader eller af andre årsager. Derfor er lokal stor bevægelighed ikke nødvendigvis noget, du har haft hele livet.
Bliver hypermobilitet værre med alderen?
Ikke nødvendigvis. Din ledbevægelighed bliver ofte faktisk mindre med alderen.
Dine symptomer behøver dog ikke følge præcis samme udvikling. Du kan eksempelvis blive mindre bevægelig, men stadig opleve smerter eller andre problemer. Omvendt kan din funktion også forbedres, selvom du fortsat er hypermobil.
Kan hypermobilitet give smerter?
Ja, hypermobilitet kan hos nogle være forbundet med smerter. Det kan blandt andet være omkring led og muskler eller efter gentagne belastninger og skader.
Men hypermobilitet og smerte er ikke det samme. Du kan være meget hypermobil uden smerter, og smerter hos en hypermobil person kan også påvirkes af mange andre faktorer end selve ledbevægeligheden.
Må du styrketræne, hvis du er hypermobil?
Ja. Du må gerne styrketræne, selvom dine led er hypermobile. For mange med symptomgivende hypermobilitet kan styrketræning være en vigtig del af at forbedre styrke, kontrol og belastningstolerance.
Hvis du reagerer kraftigt på træning, kan du starte på et lavere niveau og gradvist øge belastningen frem for helt at undgå den.
Må du løbe, hvis du er hypermobil?
Ja, hypermobilitet er ikke i sig selv en grund til, at du ikke må løbe. Hvis du allerede løber uden problemer, er der normalt ingen grund til at stoppe alene på grund af din hypermobilitet.
Hvis løb giver dig symptomer, kan det være relevant at justere mængden, tempoet eller underlaget og derefter gradvist bygge din tolerance op.
Skal du undgå at strække ud, hvis du er hypermobil?
Ikke som en generel regel. Hvis udstrækning føles godt og ikke giver problemer, behøver du ikke automatisk stoppe, fordi du er hypermobil.
Til gengæld giver det ikke nødvendigvis mening at forsøge at presse et allerede meget bevægeligt led længere ud, hvis du ikke har et konkret formål med det.
Skal du undgå yderstillinger?
Ikke nødvendigvis. En yderstilling er ikke automatisk farlig, bare fordi du er hypermobil.
Hvis en bestemt position gentagne gange giver dig problemer, kan du midlertidigt arbejde i et mindre bevægeudslag og senere gradvist opbygge styrke og kontrol i en større del af bevægelsen, hvis det er relevant for dig.
Hvad er en normal Beighton score?
Beighton score går fra 0 til 9, men der findes ikke én universel grænse, som passer til alle aldre og alle kliniske situationer.
Din naturlige bevægelighed ændrer sig blandt andet med alderen. Derfor vurderes resultatet i sammenhæng med din alder, sygehistorie og årsagen til, at testen bliver lavet.
Kan du være hypermobil med en lav Beighton score?
Ja. Beighton score undersøger kun nogle få udvalgte led. Du kan eksempelvis have meget bevægelige skuldre, hofter, ankler eller fødder uden at få flere point.
Du kan også have været betydeligt mere hypermobil tidligere i livet. Derfor bør scoren ikke altid stå alene.
Er hypermobilitet det samme som Ehlers-Danlos syndrom?
Nej. Du kan være hypermobil uden at have Ehlers-Danlos syndrom.
Ved hypermobil Ehlers-Danlos syndrom (hEDS) indgår generaliseret ledhypermobilitet som en del af et større klinisk kriteriesæt. Stor ledbevægelighed alene er derfor ikke nok til at stille diagnosen.
Kan man teste hEDS med en blodprøve eller gentest?
Der findes ikke en blodprøve eller genetisk test, der alene kan bekræfte hEDS. Diagnosen vurderes klinisk ud fra de gældende diagnostiske kriterier.
Ved mistanke om andre typer Ehlers-Danlos syndrom eller andre arvelige bindevævstilstande kan genetiske undersøgelser derimod være relevante.
Kan hypermobilitet gå væk?
Din ledbevægelighed kan blive mindre gennem livet, og mange bliver mindre hypermobile med alderen.
Men du behøver ikke vente på at blive mindre bevægelig for at få det bedre. Du kan få færre symptomer, blive stærkere og forbedre din funktion betydeligt, selvom dine led fortsat er hypermobile.
Hvornår bør du få din hypermobilitet undersøgt?
Du behøver ikke blive undersøgt alene, fordi du kan bevæge dine led meget langt. Hvis du er symptomfri og fungerer godt, er stor bevægelighed ikke nødvendigvis et problem.
Det kan være mere relevant at få en vurdering, hvis du har vedvarende smerter, gentagne forstuvninger, subluksationer eller luksationer, betydelig instabilitet eller andre symptomer, som påvirker din hverdag.
Husk: Hvor bevægelig du er, fortæller ikke alene, hvor godt din krop fungerer. Hvis hypermobiliteten giver dig problemer, er dine symptomer, din funktion og det, du gerne vil kunne, mindst lige så vigtigt som selve bevægeudslaget.
Referencer og fagligt grundlag
Siden bygger på internationale diagnostiske rammer, kliniske opslagsværker og forskningslitteratur om ledhypermobilitet, Beighton score, HSD, hEDS, træning og behandling.
-
Hakim A. Hypermobile Ehlers-Danlos Syndrome. GeneReviews.
Se kilden hos NCBI -
The Ehlers-Danlos Society. Diagnostic Criteria.
Se de diagnostiske kriterier -
Malfait F, Francomano C, Byers P, et al. The 2017 international classification of the Ehlers-Danlos syndromes.
Se studiet på PubMed -
Castori M, Tinkle B, Levy H, et al. A framework for the classification of joint hypermobility and related conditions.
Se studiet på PubMed -
Tofts LJ, Pacey V, Williams CM, et al. Generalized Joint Hypermobility in Adults: A Systematic Review With Meta-Analysis to Identify Data-Driven Cut-offs Using the Beighton Score.
Se meta-analysen på PubMed -
Malek S, Reinhold EJ, Pearce GS. The Beighton Score as a measure of generalised joint hypermobility.
Se reviewet på PubMed -
Tofts LJ, Simmonds J, Schwartz SB, et al. Pediatric joint hypermobility: a diagnostic framework and narrative review.
Se studiet på PubMed -
Carroll MB. Hypermobility spectrum disorders: A review.
Se reviewet på PubMed -
Physical therapy interventions in generalized hypermobility spectrum disorder and hypermobile Ehlers-Danlos syndrome: a scoping review.
Se reviewet på PubMed -
Palmer S, Bailey S, Barker L, Barney L, Elliott A. The effectiveness of conservative interventions for the management of syndromic hypermobility: a systematic literature review.
Se reviewet på PubMed -
The Ehlers-Danlos Society. A Major Update Is Coming to EDS and HSD Diagnosis.
Se den officielle opdatering