Hypermobilitet og træthed kan hænge sammen, men sammenhængen er sjældent så enkel, at meget bevægelige led automatisk gør kroppen udmattet. Mange mennesker er hypermobile uden at have smerter, træthed eller andre gener. Hos andre er hypermobiliteten ledsaget af smerter, ustabile led, søvnproblemer og et markant nedsat energiniveau.

Nogle beskriver trætheden som tunge muskler, manglende fysisk overskud eller en krop, der bliver udmattet hurtigere end forventet. Andre oplever en mere gennemgribende træthed, hvor både koncentration, motivation og evnen til at gennemføre almindelige hverdagsaktiviteter bliver påvirket.

Træthed ved hypermobilitet kan have flere forskellige årsager. Den kan blandt andet være påvirket af smerter, søvn, fysisk kapacitet, kroppens autonome nervesystem og den samlede belastning i hverdagen. Derfor kræver det ofte mere end ét enkelt råd at finde en løsning.

Er træthed et symptom på hypermobilitet?

Træthed er ikke nødvendigvis et symptom på hypermobilitet i sig selv. Hypermobilitet betyder grundlæggende, at et eller flere led kan bevæge sig længere end gennemsnittet. For mange er det blot en naturlig kropslig variation, der hverken kræver behandling eller særlige hensyn.

Når hypermobiliteten ledsages af vedvarende smerter, instabilitet, gentagne forstuvninger eller funktionsproblemer, kan der være tale om en hypermobilitetsspektrumforstyrrelse, også kaldet HSD. Træthed ses også hyppigt hos mennesker med hypermobil Ehlers-Danlos syndrom, forkortet hEDS.

Ved HSD og hEDS kan trætheden være betydeligt mere omfattende end den almindelige træthed, man mærker efter en travl dag. Den kan være til stede allerede om morgenen, fortsætte efter hvile og gøre selv mindre aktiviteter overraskende krævende.

Det er dog vigtigt ikke automatisk at forklare al træthed med hypermobilitet. Træthed er et uspecifikt symptom, som kan skyldes mange forskellige forhold. Hvis trætheden er ny, tiltagende eller meget udtalt, bør andre mulige årsager derfor også overvejes.

Hvorfor giver hypermobilitet træthed?

Der findes ikke én enkelt mekanisme, som kan forklare træthed ved hypermobilitet. Hos de fleste opstår trætheden sandsynligvis gennem et samspil mellem flere faktorer.

To personer med samme grad af hypermobilitet kan have vidt forskellige energiniveauer. Den ene kan være meget fysisk aktiv uden større problemer, mens den anden bliver udmattet af en kort gåtur eller en almindelig arbejdsdag. Leddenes bevægelighed fortæller derfor ikke i sig selv, hvor mange symptomer en person vil opleve.

Det er mere relevant at se på, om hypermobiliteten er forbundet med smerter og instabilitet, hvordan personen sover, hvor stor den aktuelle fysiske kapacitet er, og om der samtidig er andre tilstande, som påvirker energiniveauet.

Bevægelse kan kræve mere energi

Når et led er meget bevægeligt, kan det stille større krav til kroppens evne til at kontrollere bevægelsen. Musklerne omkring leddet skal koordinere præcist og skabe den stabilitet, som ikke alene kommer fra ledbånd og ledkapsel.

Det bliver nogle gange forklaret som om, at musklerne hos alle hypermobile konstant arbejder på overtid. Det er sandsynligvis en for simpel forklaring. Mange hypermobile mennesker bevæger sig effektivt og har ingen problemer med muskeltræthed.

Hos personer med symptomgivende hypermobilitet kan bevægelse dog være mindre økonomisk. Hvis man samtidig har nedsat styrke, usikkerhed omkring leddene eller ændrede bevægemønstre, kan almindelige aktiviteter opleves mere krævende. Et mindre studie fra 2025 fandt eksempelvis, at en gruppe med HSD eller hEDS brugte mere energi under gang og oplevede mere smerte og træthed i benene end en kontrolgruppe. Resultaterne er interessante, men studiet var lille og kan ikke overføres direkte til alle med hypermobilitet.

Det er derfor mere præcist at sige, at kroppen hos nogle kan bruge relativt mange ressourcer på en aktivitet i forhold til den nuværende kapacitet. Det kan være med til at forklare, hvorfor en gåtur, en dag på arbejde eller en træning kan føles uforholdsmæssigt udmattende.

Smerter kan forstærke trætheden

Langvarige smerter kræver opmærksomhed og kan påvirke både koncentration, søvn og følelsen af overskud. Når kroppen løbende skal forholde sig til ubehag, spændinger eller usikkerhed omkring bevægelse, kan det bidrage til både fysisk og mental træthed.

Smerter kan også ændre den måde, man bevæger sig på. Nogle spænder mere op omkring bestemte led, bevæger sig forsigtigt eller undgår aktiviteter, som tidligere har fremkaldt symptomer. Det kan være en forståelig beskyttelsesreaktion, men hvis bevægelserne bliver meget anspændte, kan den samme aktivitet kræve mere energi.

Samtidig kan træthed gøre smerter sværere at håndtere. Når energien er lav, bliver det ofte sværere at bevæge sig varieret, være fysisk aktiv og fastholde de aktiviteter, der normalt giver mening og glæde. Smerter og træthed kan derfor komme til at vedligeholde hinanden.

Søvnproblemer ved hypermobilitet og træthed

Dårlig søvn er en vigtig mulig forklaring på træthed ved hypermobilitet. Smerter kan gøre det svært at finde en behagelig sovestilling, og nogle vågner flere gange i løbet af natten på grund af ømme eller ustabile led.

Man kan derfor godt have sovet i otte timer uden at føle sig udhvilet. Det afgørende er ikke kun antallet af timer, men også hvor sammenhængende og restituerende søvnen har været.

Søvnproblemer bør ikke altid forklares med smerter alene. Søvnapnø ser eksempelvis ud til at forekomme hyppigere blandt personer med Ehlers-Danlos syndrom end i den øvrige befolkning. Tegn kan blandt andet være kraftig snorken, observerede pauser i vejrtrækningen, morgenhovedpine og udtalt søvnighed om dagen.

Hvis du både har hypermobilitet og fibromyalgi, kan søvnen være påvirket af flere overlappende faktorer. Du kan læse mere om søvn og træthed ved fibromyalgi.

Det autonome nervesystem og POTS

Hos nogle mennesker med HSD eller hEDS spiller det autonome nervesystem en rolle. Det autonome nervesystem regulerer blandt andet puls, blodtryk, temperatur, sved og fordøjelse uden bevidst kontrol.

Dysautonomi er en fællesbetegnelse for forstyrrelser i denne regulering. En af de mest omtalte former er POTS, hvor pulsen stiger unormalt meget, når man går fra liggende eller siddende til stående stilling.

POTS og andre former for ortostatisk intolerance kan give svimmelhed, hjertebanken, koncentrationsbesvær, kvalme, hovedpine, træningsintolerance og udtalt træthed. Symptomerne bliver ofte værre ved længere tids stående arbejde, varme, væskemangel eller fysisk aktivitet i oprejst position.

Det betyder ikke, at alle med hypermobilitet og træthed har POTS. Svimmelhed og høj puls kan have mange forklaringer, og diagnosen kræver en sundhedsfaglig vurdering. Hvis trætheden er tydeligt forbundet med at stå op, hjertebanken eller tendens til at blive svimmel eller besvime, er det relevant at tale med en læge.

For lidt aktivitet kan reducere kroppens kapacitet

Når aktivitet gentagne gange udløser smerter eller udmattelse, er det naturligt at begynde at undgå den. På kort sigt kan hvile give en nødvendig pause. Hvis aktivitetsniveauet bliver meget lavt over længere tid, kan kroppens kapacitet imidlertid falde.

Det kan skabe en situation, hvor selv små aktiviteter kræver en stor del af den tilgængelige kapacitet. En kort gåtur føles måske ikke hård, fordi gåturen objektivt er lang, men fordi den fylder meget i forhold til det niveau, kroppen aktuelt er tilpasset til.

Løsningen er ikke nødvendigvis bare at træne mere. Hvis belastningen øges for hurtigt, kan symptomerne blive værre, og man risikerer at miste tilliden til træning. Det handler i stedet om at finde et udgangspunkt, som kan gentages nogenlunde stabilt, og derfra øge aktiviteten gradvist.

Det er ofte mere hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i, hvad man kan klare på en gennemsnitlig dag, end hvad man kan præstere på en særlig god dag. På den måde bliver træningen en langsigtet opbygning af kapacitet frem for en gentagen test af kroppens grænser.

Når man svinger mellem overaktivitet og hvile

Mange med hypermobilitet og træthed oplever store udsving i aktivitetsniveauet. På gode dage forsøger man måske at indhente rengøring, træning, arbejde og sociale aktiviteter. Dagen efter kan symptomerne være så kraftige, at næsten alt bliver aflyst.

Dette mønster bliver ofte kaldt et boom-bust-mønster. Problemet er ikke, at man har udnyttet en god dag, men at forskellen mellem de aktive og de rolige dage bliver så stor, at kroppen sjældent får mulighed for at tilpasse sig en nogenlunde stabil belastning.

En mere jævn fordeling af aktiviteter kan gøre trætheden mindre uforudsigelig. Det betyder ikke, at alle dage skal være ens, eller at symptomer skal ignoreres. Formålet er at undgå, at hver god dag automatisk efterfølges af flere dage med markant forværring.

Hvis selv beskeden aktivitet giver en forsinket og kraftig forværring, som varer i flere dage, bør træningen tilpasses meget forsigtigt. Et sådant mønster kan kræve nærmere vurdering, fordi udtalt aktivitetsudløst symptomforværring ikke nødvendigvis kan forklares af hypermobilitet alene.

Hypermobilitet, træthed og fibromyalgi

Hypermobilitet og fibromyalgi kan forekomme samtidig, og de to tilstande deler flere symptomer. Begge kan være forbundet med smerter, dårlig søvn, træthed, koncentrationsproblemer og svingende fysisk overskud.

De er dog ikke den samme tilstand. Hypermobilitet beskriver øget bevægelighed i leddene, mens fibromyalgi er en kronisk smertetilstand, hvor smertebehandlingen i nervesystemet spiller en central rolle.

Hvis en person både har udbredte smerter og hypermobile led, er det derfor ikke altid tilstrækkeligt at vælge den ene forklaring. Hos nogle kan hypermobiliteten især have betydning for lokale problemer med instabilitet og belastning, mens fibromyalgien bidrager til mere udbredte smerter, søvnproblemer og træthed.

Du kan læse mere om forskellene og overlapningen i artiklen om hypermobilitet og fibromyalgi.

Hvad kan man gøre ved træthed ved hypermobilitet?

Det første skridt er at forsøge at forstå, hvad der især påvirker trætheden hos den enkelte. Hvis søvnen er meget dårlig, hjælper det sjældent kun at ændre træningen. Hvis trætheden primært kommer ved stående aktiviteter og ledsages af svimmelhed og hjertebanken, bør mulig ortostatisk intolerance undersøges. Hvis aktivitetsniveauet svinger voldsomt, kan en mere stabil fordeling af belastningen være et relevant sted at begynde.

Gradvist tilpasset fysisk aktivitet kan være en vigtig del af håndteringen. Træningen kan forbedre styrke, bevægelseskontrol, kondition og kroppens tolerance over for hverdagens belastninger. Forskningen på området er stadig begrænset, men eksisterende undersøgelser peger på, at individuelt tilrettelagt træning og rehabilitering kan forbedre funktion og livskvalitet hos mennesker med HSD eller hEDS.

Træningen behøver ikke altid være meget forsigtig eller bestå af små stabilitetsøvelser. Nogle kan med tiden træne tungt og udfordrende. Belastningen skal bare passe til udgangspunktet og øges i en hastighed, som kroppen kan nå at tilpasse sig.

Samtidig er det vigtigt ikke at gøre træning til den eneste løsning. Søvn, smerter, arbejdsbelastning, medicin, psykisk trivsel, ernæring og eventuel dysautonomi kan alle have betydning. Den bedste plan afhænger derfor af, hvilke faktorer der fylder mest.

Fysioterapi ved hypermobilitet og træthed

Fysioterapi kan hjælpe med at finde ud af, hvilke aktiviteter der især udløser træthed, og om belastningen passer til kroppens aktuelle kapacitet. Det kan blandt andet handle om at undersøge styrke, bevægelseskontrol, kondition, symptommønstre og restitution efter aktivitet.

Målet er ikke at gøre kroppen stiv eller undgå alle yderstillinger. Målet er at udvikle en krop, som kan håndtere flere forskellige bevægelser og belastninger med større tryghed og mindre energiforbrug.

Et forløb kan begynde med korte og overskuelige aktiviteter, som kan gennemføres regelmæssigt. Herefter kan varighed, modstand eller kompleksitet gradvist øges. Hvis du samtidig har fibromyalgi, kan principperne fra motion og træning med fibromyalgi være relevante.

Hvornår bør træthed undersøges nærmere?

Vedvarende træthed bør ikke automatisk tilskrives hypermobilitet. Blandt de andre mulige forklaringer er blodmangel, jernmangel, stofskifteproblemer, vitaminmangel, søvnforstyrrelser, bivirkninger fra medicin, infektioner og andre kroniske sygdomme.

Det er især relevant at kontakte lægen, hvis trætheden er ny eller hurtigt tiltagende, eller hvis den ledsages af uforklarligt vægttab, feber, udtalt åndenød, brystsmerter, besvimelser eller andre nye symptomer.

En grundig vurdering betyder ikke, at der nødvendigvis er noget alvorligt galt. Den kan være med til at sikre, at behandlingsbare årsager ikke bliver overset, og at indsatsen målrettes de faktorer, som reelt påvirker energiniveauet.