Kronisk smertesyndrom og fibromyalgi bliver ofte brugt i samme samtale, men ordene betyder ikke helt det samme. Fibromyalgi er en specifik klinisk diagnose med udbredte smerter og en række ledsagende symptomer. Kronisk smertesyndrom er derimod et bredere udtryk, som kan bruges om vedvarende smerter, der påvirker funktion, trivsel og hverdagsliv.
Forskellen er vigtig, fordi en diagnose ikke kun skal sætte navn på smerterne. Den skal hjælpe med at vælge relevante undersøgelser, skabe en forståelig forklaring og lægge en realistisk plan. Her får du en rolig og fagligt nuanceret gennemgang af overlap, forskelle, udredning og behandling.
Hvad betyder kronisk smertesyndrom?
Kroniske smerter defineres normalt som smerter, der varer eller vender tilbage i mere end tre måneder. I den internationale ICD-11-klassifikation skelnes der mellem kroniske primære smerter og kroniske sekundære smerter. Ved kroniske primære smerter er smerterne i sig selv et centralt helbredsproblem og er forbundet med væsentlig funktionspåvirkning eller følelsesmæssig belastning. Ved sekundære smerter er smerterne knyttet til en anden tilstand, eksempelvis en kendt ledsygdom, nerveskade eller kræftsygdom.[1]
Udtrykket kronisk smertesyndrom bruges ikke altid helt ens. Nogle bruger det som en bred beskrivelse af et komplekst smerteforløb, mens andre bruger en mere præcis diagnose fra ICD-systemet. Derfor er det en god idé at spørge, hvad betegnelsen konkret dækker over i din journal, frem for at antage at alle behandlere mener det samme.
Hvad er fibromyalgi?
Fibromyalgi er en klinisk diagnose, hvor udbredte smerter kombineres med en vis samlet symptombyrde. Træthed, søvnproblemer og kognitive vanskeligheder er almindelige, men symptombilledet varierer fra menneske til menneske. De reviderede diagnosekriterier fra 2016 lægger vægt på smerternes udbredelse, symptomernes sværhedsgrad, deres varighed og at smerterne findes i flere kropsregioner.[2]
Fibromyalgi er altså mere afgrænset end den brede formulering kronisk smertesyndrom. Diagnosen beskriver dog ikke én enkelt skade eller én bestemt biologisk mekanisme. Den samler et genkendeligt mønster af symptomer, som skal vurderes i en samlet klinisk sammenhæng.
Kronisk smertesyndrom og fibromyalgi er ikke synonymer
Den korte forskel er, at kronisk smertesyndrom kan fungere som en overordnet betegnelse, mens fibromyalgi er en mere specifik diagnose. En person med fibromyalgi har vedvarende smerter, men alle med vedvarende eller komplekse smerter har ikke fibromyalgi.
Moderne smertevidenskab understreger samtidig, at smerte er en personlig sanse- og følelsesmæssig oplevelse, og at smerte ikke kan udledes direkte af graden af vævsskade. Smerte og nociception er beslægtede, men ikke identiske fænomener.[3] Det betyder hverken, at smerterne er indbildte, eller at kroppen skal ignoreres. Det betyder, at vedvarende smerter må forstås ud fra både biologiske, psykiske og sociale forhold.
Hvorfor kan symptomerne ligne hinanden?
Ved både fibromyalgi og andre kroniske smertetilstande kan smerterne fylde meget i hverdagen. Søvn kan blive forstyrret, aktivitetsniveauet kan svinge, og bekymring eller frustration kan vokse, når kroppen reagerer uforudsigeligt. Det fælles symptombillede er en vigtig grund til, at begreberne nogle gange blandes sammen.
Fibromyalgi forbindes ofte med nociplastiske smerter. Det er et begreb for smerter, hvor ændret nociception vurderes at spille en rolle, uden at smerterne alene forklares af tydelig vævsskade eller en sygdom i det somatosensoriske nervesystem. Der findes foreslåede kliniske kriterier for at genkende nociplastiske muskuloskeletale smerter, men begrebet er ikke en blodprøve eller en enkel forklaring på alle symptomer.[4]
De vigtigste forskelle i praksis
Ved fibromyalgi leder behandleren efter et bestemt mønster: generaliserede smerter i flere kropsregioner samt en tilstrækkelig symptomsværhedsgrad over tid. Ved et bredt kronisk smertesyndrom kan smerterne være mere regionale eller knyttet til en anden kendt tilstand. Betegnelsen kan også rumme meget forskellige forløb, årsager og behov.
Forskellen handler derfor ikke om, hvor “rigtige” eller alvorlige smerterne er. Den handler om, hvor specifikt diagnosen beskriver mønstret. To mennesker kan have lige stor funktionspåvirkning, selv om den ene opfylder kriterierne for fibromyalgi og den anden har en anden kronisk smertediagnose.
Hvordan bliver fibromyalgi undersøgt?
Der findes ikke én scanning eller blodprøve, som alene kan bekræfte fibromyalgi. En grundig udredning for fibromyalgi bygger på sygehistorien, smertemønstret, ledsagende symptomer og en klinisk undersøgelse. Lægen vurderer samtidig, om andre sygdomme eller tilstande kan forklare hele eller dele af symptombilledet.
De reviderede kriterier tillader, at fibromyalgi kan diagnosticeres samtidig med andre klinisk vigtige sygdomme.[2] Det er en væsentlig pointe: En fibromyalgidiagnose bør ikke automatisk få nye, markant ændrede eller lokale symptomer til at blive tilskrevet fibromyalgi.
Kan man have fibromyalgi og andre smertetilstande samtidig?
Ja. Fibromyalgi kan eksistere sammen med eksempelvis artrose, inflammatorisk gigtsygdom, migræne eller en lokal overbelastning. Det kan gøre billedet mere sammensat, fordi forskellige smerter ikke nødvendigvis skal behandles på samme måde. En hævet ledregion, ny føleforstyrrelse eller en tydeligt belastningsafhængig lokal smerte kan kræve en anden vurdering end de udbredte smerter.
Det er ofte nyttigt at beskrive hvert problem konkret: Hvor sidder smerten? Hvornår opstår den? Er der hævelse, kraftnedsættelse eller ændret følesans? Hvordan påvirkes søvn, koncentration og hverdagsfunktion? En oversigt over almindelige symptomer ved fibromyalgi kan være et udgangspunkt, men den kan ikke erstatte en individuel vurdering.
Behandlingen følger ikke kun diagnosens navn
Behandling ved vedvarende smerter bør tage udgangspunkt i de problemer, der begrænser netop din hverdag. Ved fibromyalgi anbefaler EULAR først og fremmest information og ikke-medicinske indsatser. Motion er den eneste behandling, der fik en stærk anbefaling i retningslinjen, mens øvrige indsatser vælges ud fra symptomer og behov.[5]
Det betyder ikke, at én motionsform passer til alle. En god plan kan kombinere gradueret fysisk aktivitet, søvnvaner, forståelse af smerter, håndtering af belastning og eventuelt psykologiske eller medicinske tiltag. På siden om behandling af fibromyalgi kan du læse mere om den samlede, biopsykosociale tilgang.
Sådan kan aktivitet tilpasses ved vedvarende smerter
Når symptomerne svinger, kan det være fristende enten at presse igennem eller undgå aktivitet helt. Begge strategier kan give problemer, hvis de bliver faste mønstre. Et mere anvendeligt udgangspunkt er at vælge en aktivitet, du kan gentage, starte på et realistisk niveau og justere én ting ad gangen.
En mindre symptomstigning efter aktivitet er ikke nødvendigvis tegn på skade, men responsen skal tolkes i sammenhæng. Hvis du bliver markant dårligere i flere dage, kan doseringen være for høj eller stigningen for hurtig. Fysioterapi ved fibromyalgi kan blandt andet hjælpe med at tilpasse belastning, variation og progression til dit aktuelle funktionsniveau.[5]
Hvornår bør symptomer vurderes igen?
Vedvarende smerter kan ændre sig over tid, og ikke alle nye symptomer skyldes fibromyalgi. Kontakt læge ved en tydelig og vedvarende ændring i dit sædvanlige mønster, især hvis du får uforklarlig feber eller vægttab, ny udtalt kraftnedsættelse, problemer med at styre vandladning eller afføring eller pludselige stærke smerter efter en skade.
De fleste udsving er ikke tegn på noget farligt. Pointen er at reagere på markante ændringer og relevante ledsagesymptomer, ikke at overvåge kroppen konstant. Ved tvivl kan egen læge hjælpe med at afgøre, om der er behov for nye undersøgelser eller en justering af behandlingen.
Et godt næste skridt, hvis du er i tvivl om diagnosen
Skriv gerne en kort oversigt over smerternes placering, varighed, variation og betydning for søvn og funktion. Notér også, hvilke indsatser du allerede har prøvet, og hvordan kroppen reagerede. Det giver ofte en mere præcis samtale end en lang liste over enkeltstående symptomer.
Målet er ikke altid at finde ét ord, der forklarer alt. Målet er at få afklaret, om der er forhold, som kræver specifik behandling, og at opbygge en plan, der giver mening i din hverdag. En klar diagnose kan være hjælpsom, men den skal følges af konkrete og realistiske handlemuligheder.
Vil du have hjælp til at forstå dit smertebillede?
En gratis forsamtale kan hjælpe dig med at afklare, om Fibrofys’ tilgang passer til dine behov, og hvad et relevant næste skridt kan være.
Kort opsummeret
Kronisk smertesyndrom er en bred betegnelse, mens fibromyalgi er en specifik klinisk diagnose med generaliserede smerter og en defineret symptombyrde. De to begreber overlapper, men de kan ikke bruges som synonymer. Den mest hjælpsomme vurdering ser både på diagnosen, andre mulige tilstande, dit samlede symptombillede og den funktion, du ønsker at genvinde.
Referencer
- Nicholas M m.fl. The IASP classification of chronic pain for ICD-11: chronic primary pain. Pain. 2019;160(1):28-37. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/30586068/
- Wolfe F m.fl. 2016 Revisions to the 2010/2011 fibromyalgia diagnostic criteria. Seminars in Arthritis and Rheumatism. 2016;46(3):319-329. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27916278/
- Raja SN m.fl. The revised International Association for the Study of Pain definition of pain: concepts, challenges, and compromises. Pain. 2020;161(9):1976-1982. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/32694387/
- Kosek E m.fl. Chronic nociplastic pain affecting the musculoskeletal system: clinical criteria and grading system. Pain. 2021;162(11):2629-2634. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/33974577/
- Macfarlane GJ m.fl. EULAR revised recommendations for the management of fibromyalgia. Annals of the Rheumatic Diseases. 2017;76(2):318-328. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27377815/
