Hvis du har fibromyalgi, har du måske oplevet, at kroppen reagerer anderledes på kulde end tidligere. En kølig efterårsdag kan føles gennemtrængende, hænder og fødder kan være svære at få varme, og nogle oplever, at smerter og stivhed bliver tydeligere, når temperaturen falder.

Mange med fibromyalgi fortæller derfor, at efterår og vinter er de sværeste perioder på året. Det kan være nærliggende at konkludere, at koldt vejr direkte gør fibromyalgien værre, men forskningen tegner et mere nuanceret billede.

Der er nemlig god dokumentation for, at mennesker med fibromyalgi i gennemsnit reagerer anderledes på temperatur og især kulde. Til gengæld er det langt mindre sikkert, hvor stor betydning temperaturen udenfor faktisk har for smerterne fra dag til dag.

Det er en vigtig forskel. Du kan godt være markant mere følsom over for kulde, uden at vejret nødvendigvis styrer din sygdom.

Er man mere følsom over for kulde, når man har fibromyalgi?

For nogle ser svaret ud til at være ja.

I undersøgelser, hvor forskere gradvist ændrer temperaturen på huden og måler, hvornår kulde begynder at føles smertefuldt, reagerer personer med fibromyalgi generelt tidligere end personer uden fibromyalgi.

Det betyder, at en temperatur, som én person blot oplever som kølig, hos en person med fibromyalgi kan begynde at føles ubehagelig eller direkte smertefuld.

En større systematisk gennemgang af forskningen fandt en ret konsekvent forskel i kuldesmertetærsklen mellem personer med fibromyalgi og raske kontrolpersoner. Det passer godt med det bredere billede ved fibromyalgi, hvor det ikke kun er selve smerterne, der kan være påvirkede. Mange oplever også ændret følsomhed over for eksempelvis berøring, lyd, lys og temperatur.

Det betyder dog ikke, at kulden beskadiger kroppen. Det handler snarere om, hvordan nervesystemet registrerer og fortolker temperatur.

Hvorfor kan kulde gøre mere ondt ved fibromyalgi?

Når huden bliver kold, sender temperaturfølsomme nervefibre information til rygmarven og hjernen. Det er et helt normalt system, som blandt andet hjælper os med at opdage temperaturer, der potentielt kan være skadelige.

Ved fibromyalgi ser behandlingen af denne type sanseinformation ud til at være ændret.

Det gælder ikke nødvendigvis kun smerte. Studier af temperaturfølsomhed viser, at tærsklerne for både kulde og varme kan være anderledes hos personer med fibromyalgi. Det tyder på, at en del af problemet kan ligge i den samlede regulering af sanseinformation fremfor i én bestemt muskel, ét led eller én nerve.

Hvis dit nervesystem reagerer kraftigere på kulde, kan en vinterdag derfor ganske enkelt producere mere ubehagelig sanseinformation end hos en person, der ikke har samme følsomhed.

Det kan være med til at forklare, hvorfor nogle beskriver kulden som næsten smertefuld i sig selv. Det kan føles som om kulden går helt ind i kroppen, selv ved temperaturer som andre ikke reagerer særligt meget på.

Bliver fibromyalgi faktisk værre om vinteren?

Her bliver det mere kompliceret.

Mange mennesker med fibromyalgi oplever selv en klar sammenhæng mellem vejret og deres symptomer. Når temperaturen falder, luftfugtigheden ændrer sig eller vejret skifter, fortæller nogle, at smerterne bliver tydeligt værre.

Når forskere forsøger at måle denne sammenhæng objektivt, er resultaterne dog blandede.

Nogle undersøgelser har fundet små sammenhænge mellem smerte og eksempelvis lufttryk, luftfugtighed eller temperatur. Andre undersøgelser har stort set ikke fundet nogen sammenhæng.

En systematisk gennemgang af studier om temperatur og fibromyalgismerter fandt, at flertallet af undersøgelser af temperaturen i omgivelserne ikke kunne påvise en ensartet sammenhæng mellem temperaturen udenfor og smerternes intensitet.

Det betyder ikke, at mennesker, som oplever en forskel om vinteren, tager fejl. Det fortæller snarere, at vejrets betydning varierer meget fra person til person, og at temperaturen sandsynligvis kun er én blandt mange faktorer, der påvirker symptomerne.

Vejret kan påvirke mere end selve nervesystemet

Når symptomerne bliver værre om vinteren, behøver forklaringen heller ikke udelukkende være selve temperaturen.

Vores hverdag ændrer sig ofte markant gennem året.

Om vinteren bevæger mange sig mindre, opholder sig mere indenfor og får mindre dagslys. Det kan blive sværere at komme ud at gå, cykle eller være fysisk aktiv, og hvis energien i forvejen er begrænset, kan mørke og dårligt vejr gøre tærsklen for aktivitet endnu højere.

Søvnen kan også ændre sig, og nogle oplever ændringer i humør og energiniveau i årets mørke måneder.

Alle disse faktorer kan have betydning for, hvordan fibromyalgisymptomer opleves.

Hvis du eksempelvis bevæger dig væsentligt mindre gennem tre vintermåneder, kan kroppen gradvist blive mindre vant til fysisk belastning. Når du så forsøger at lave de samme aktiviteter som tidligere, kan de føles mere krævende. Hvis søvnen samtidig er blevet dårligere, kan smerterne også blive lettere at fremprovokere.

Derfor kan det være svært at isolere effekten af vejret fra alt det andet, der ændrer sig sammen med vejret.

Hvorfor føles kroppen mere stiv i kulden?

En anden almindelig oplevelse er, at kroppen føles mere stiv, når man fryser.

Det kan blandt andet hænge sammen med, hvordan vi bevæger os, når vi har det koldt. Vi trækker skuldrene op, spænder måske mere i kroppen og bevæger os ofte mindre frit. Hvis man står ude og fryser, er det helt normalt at gøre kroppen mere kompakt for at holde på varmen.

Samtidig bliver mange mindre aktive i koldt vejr.

Hvis du allerede oplever smerter og stivhed ved fibromyalgi, kan kombinationen af kulde, mindre bevægelse og øget muskelaktivitet derfor gøre fornemmelsen af stivhed endnu tydeligere.

Det betyder ikke nødvendigvis, at musklerne er blevet mere beskadigede eller betændte.

Stivhed er en oplevelse, som ikke altid afspejler, hvor fysisk stift et væv faktisk er. Man kan føle sig meget stiv uden at have mistet nævneværdig bevægelighed, og følelsen kan ændre sig hurtigt, når kroppen bliver varm og kommer i gang.

Det forklarer også, hvorfor en gåtur, et varmt bad eller nogle minutters bevægelse for mange kan gøre en overraskende stor forskel.

Kolde hænder og fødder ved fibromyalgi

Nogle med fibromyalgi oplever ikke bare, at kulden er ubehagelig. De oplever også, at hænder og fødder bliver meget kolde.

Kroppen regulerer hele tiden blodgennemstrømningen i huden for at styre temperaturen. Når det er koldt, trækker de små blodkar i huden sig sammen, så mindre varme forsvinder fra kroppen. Derfor bliver hænder og fødder naturligt koldere.

Der er forskning, som tyder på ændringer i det autonome nervesystems funktion hos personer med fibromyalgi. Det autonome nervesystem er blandt andet involveret i reguleringen af blodkar, puls, svedproduktion og temperatur.

Det er derfor muligt, at ændret autonom regulering kan spille en rolle hos nogle personer, men vi ved endnu ikke nok til at forklare alle tilfælde af kolde hænder og fødder ved fibromyalgi ud fra dette.

Hvis dine fingre eller tæer bliver meget hvide, blålige eller efterfølgende kraftigt røde i forbindelse med kulde, er det værd at være opmærksom på, at der også kan være andre forklaringer.

Fibromyalgi eller Raynauds fænomen?

Raynauds fænomen giver anfald, hvor blodtilførslen til især fingre og nogle gange tæer midlertidigt bliver reduceret. Det udløses ofte af kulde.

Fingrene kan først blive meget blege eller hvide, derefter eventuelt blålige og til sidst røde, når blodet vender tilbage. Det kan samtidig give følelsesløshed, prikken eller smerter.

Raynauds fænomen er ikke det samme som almindelig kuldefølsomhed ved fibromyalgi.

Hvis dine hænder ganske enkelt føles meget kolde og ubehagelige, betyder det derfor ikke nødvendigvis, at du har Raynaud. Men hvis du oplever tydelige farveskift i fingrene, tilbagevendende anfald eller sår på fingerspidserne, bør det vurderes af en læge.

Det er et godt eksempel på, hvorfor nye symptomer ikke automatisk bør forklares med fibromyalgi, bare fordi diagnosen kan give mange forskellige gener.

Kulde kan gøre ondt uden at være farligt

Når kulde konsekvent udløser smerter, er det forståeligt, hvis man begynder at opfatte kulden som noget, kroppen ikke kan holde til.

Her er det nyttigt at skelne mellem ubehag og skade.

Hvis du står udenfor i temperaturer, hvor der reelt er risiko for nedkøling eller forfrysninger, skal kuldens signaler selvfølgelig tages alvorligt. Men almindelig dansk vinterkulde er ikke nødvendigvis skadelig for muskler og led, blot fordi den føles mere smertefuld for dig.

Ved fibromyalgi kan kroppens alarmsystem reagere kraftigt uden, at der er tilsvarende vævsskade.

Det betyder ikke, at du skal ignorere smerterne eller tvinge dig selv til at fryse. Hvis varme gør det lettere at bevæge dig og giver dig færre symptomer, er der ingen præmie for at undgå den.

Pointen er snarere, at øgede smerter i kulden ikke nødvendigvis betyder, at sygdommen udvikler sig, eller at kroppen tager skade.

Hjælper varme mod fibromyalgi?

Mange oplever, at varme giver midlertidig lindring.

Et varmt bad, en varmepude, et tæppe eller ophold i varmt vand kan reducere oplevelsen af stivhed og smerte. Det kan også gøre det lettere at komme i bevægelse, hvis kroppen føles anspændt og øm.

Der findes desuden forskning i varmtvandstræning og balneoterapi ved fibromyalgi. Samlet set tyder resultaterne på, at aktiviteter og behandling i varmt vand hos nogle kan reducere smerter og forbedre funktion og livskvalitet.

Det er dog svært at afgøre, hvor stor en del af effekten der skyldes selve varmen. Når man træner i varmt vand, får man samtidig fysisk aktivitet, opdrift, mindre belastning fra kropsvægten og ofte en behagelig oplevelse af at kunne bevæge sig mere frit.

Varme bør derfor ikke betragtes som en behandling, der ændrer selve fibromyalgien. Det kan snarere være et redskab, som gør symptomerne lettere at håndtere.

Hvis varme betyder, at du efterfølgende kan bevæge dig mere, sove bedre eller gennemføre aktiviteter, du ellers ville undgå, kan den indirekte gevinst være mindst lige så vigtig som den kortvarige smertelindring.

Hvad kan du gøre, hvis kulde forværrer dine symptomer?

Det første er at tage din egen oplevelse alvorligt uden samtidig at blive bange for kulden.

Hvis du ved, at du fungerer bedre, når du holder kroppen varm, kan du bruge det strategisk. Flere tynde lag tøj kan eksempelvis være lettere at regulere end ét meget varmt lag, og handsker, varme sokker eller en varmepude kan være simple måder at gøre vinteren mere håndterbar på.

Det kan også være en fordel at varme kroppen lidt op, inden du skal være fysisk aktiv. Hvis du kommer direkte fra at sidde stille og fryse og derefter forventer, at kroppen skal præstere, kan overgangen føles meget voldsom.

Fem eller ti minutters rolig bevægelse kan være nok til, at kroppen føles anderledes.

Samtidig er det værd at være opmærksom på, om vinteren gradvist får dig til at reducere dit aktivitetsniveau mere, end du egentlig ønsker. Hvis gåturen bliver droppet hver gang vejret er dårligt, og træningen langsomt forsvinder gennem vinteren, kan det være en god idé at finde alternativer indendørs.

Regelmæssig motion og træning ved fibromyalgi er fortsat

Skal man presse sig selv til at være ude i kulden?

Nej, ikke nødvendigvis.

Gradvis eksponering kan være relevant, hvis din verden bliver mindre og mindre, fordi du er begyndt at undgå selv ganske almindelige temperaturer af frygt for symptomerne.

Men målet bør ikke være at bevise, at du kan holde ud at fryse.

Hvis vinterkulde giver en stor symptomreaktion, kan det give bedre mening først at gøre situationen lettere. Du kan eksempelvis vælge varmere tøj, starte med kortere ture og gradvist øge tiden udenfor, hvis det er noget, du gerne vil kunne mere af.

På den måde kan du arbejde med din tolerance uden at gøre hvert forsøg unødigt voldsomt.

Det samme princip gælder mange aktiviteter ved fibromyalgi: Tilpas belastningen nok til, at aktiviteten bliver gennemførlig, og byg derefter gradvist videre.

Hvor meget skal vejret styre din hverdag?

Hvis du oplever en klar sammenhæng mellem vejret og dine symptomer, er det naturligt at tage højde for den.

Men der kan være en bagside ved at begynde at bruge vejrudsigten som en præcis forudsigelse af, hvordan kroppen kommer til at have det.

Forskningen viser netop, at relationen mellem vejr og smerter varierer betydeligt mellem personer. Selv hos mennesker, der oplever sig som meget vejrfølsomme, er der mange andre faktorer, der påvirker symptomerne fra dag til dag.

En kold dag behøver derfor ikke automatisk at blive en dårlig dag.

Hvis du forventer et kraftigt symptomudbrud hver gang temperaturen falder, kan det samtidig påvirke dine valg. Måske aflyser du aktiviteter på forhånd eller bevæger dig mindre, selv før du ved, hvordan kroppen faktisk reagerer den dag.

Det kan derfor være mere hjælpsomt at bruge vejret som én information blandt mange.

Du må gerne tage ekstra tøj på og planlægge lidt anderledes, når det er koldt, uden at hele dagen behøver at blive defineret af temperaturen.

Hvad hvis du fryser hele tiden?

At være kuldefølsom er ikke nødvendigvis det samme som at fryse konstant.

Hvis du pludselig er begyndt at fryse meget mere end tidligere, eller hvis du samtidig oplever andre nye symptomer, kan det være relevant at tale med din læge.

Eksempelvis kan lavt stofskifte og blodmangel give øget kuldefølsomhed og træthed. Andre sygdomme og visse typer medicin kan også påvirke temperaturreguleringen.

Det betyder ikke, at der sandsynligvis er noget andet galt, hvis du har fibromyalgi og er kuldefølsom. Men en fibromyalgidiagnose bør heller ikke gøre, at alle nye symptomer automatisk bliver lagt ind under samme forklaring.

Særligt hvis din kuldefølsomhed ændrer sig markant fra det, du plejer at opleve, giver det mening at undersøge hvorfor.