Kæbesmerter er noget, mange med fibromyalgi oplever, men det er ikke altid oplagt, hvorfor de opstår. Måske føles kæben øm og træt sidst på dagen, måske gør det ondt at tygge, eller måske vågner du med spændinger omkring kæben, tindingerne og ansigtet. Nogle oplever også kliklyde fra kæbeleddet, hovedpine eller en følelse af, at kæben ikke bevæger sig helt frit.

Kæbesmerter kan have mange forskellige årsager, men hos personer med fibromyalgi ser såkaldte temporomandibulære dysfunktioner, ofte forkortet TMD, ud til at være særligt almindelige. TMD er en samlebetegnelse for problemer, der involverer kæbeleddet, tyggemusklerne eller begge dele.

Det betyder ikke, at fibromyalgi nødvendigvis er årsagen til dine kæbesmerter. Til gengæld kan de to problemer påvirke hinanden, og den generelle følsomhed i smertesystemet ved fibromyalgi kan være med til at forklare, hvorfor gener fra kæben nogle gange bliver mere vedvarende og fylder mere.

Hvad er TMD?

TMD står for temporomandibulære dysfunktioner og dækker over en række forskellige problemer omkring kæben. Nogle kommer primært fra selve kæbeleddet, mens andre i højere grad handler om musklerne omkring kæben og ansigtet.

Kæbeleddet sidder lige foran øret og forbinder underkæben med kraniet. Det bliver brugt hver eneste gang, du taler, tygger, gaber eller synker, og omkring leddet ligger en række muskler, som styrer kæbens bevægelser.

Når man har TMD, kan man blandt andet opleve smerter omkring kæbeleddet, ømhed i tyggemusklerne, nedsat bevægelighed, hovedpine eller smerter, der trækker op mod tindingen eller ud i ansigtet. Nogle oplever også, at kæben klikker eller knaser.

Et klik fra kæben betyder dog ikke i sig selv, at der er noget galt. Mange mennesker har kliklyde fra kæbeleddet uden smerter eller problemer med funktionen. Det bliver først rigtig relevant, når lydene ledsages af smerter, nedsat bevægelighed eller andre gener.

Kæbesmerter er almindelige ved fibromyalgi

Der er en tydelig sammenhæng mellem fibromyalgi og TMD. Det betyder ikke, at alle med fibromyalgi får kæbesmerter, men problemer fra kæbeled og tyggemuskler forekommer betydeligt hyppigere hos denne gruppe end i befolkningen generelt.

Særligt smerter fra tyggemusklerne ser ud til at være almindelige. Det passer også godt med, at fibromyalgi ikke kun giver smerter ét bestemt sted, men er karakteriseret ved udbredte smerter og en ændret måde, hvorpå nervesystemet bearbejder smertesignaler.

Kæben er altså ikke nødvendigvis et særligt eller mystisk område, som fibromyalgien “spreder sig til”. Den kan snarere være endnu et område af kroppen, hvor belastning og normale signaler fra muskler og led opleves kraftigere eller bliver ved med at fylde.

Hvordan føles kæbesmerter ved fibromyalgi?

Kæbesmerter kan opleves meget forskelligt. Nogle mærker en konstant ømhed omkring kinderne og kæbeleddet, mens andre hovedsageligt oplever symptomer ved bestemte aktiviteter.

Det kan eksempelvis gøre ondt at spise noget, der kræver meget tygning, at gabe højt eller at have en længere samtale. Kæben kan også føles træt på samme måde, som en anden muskel kan føles træt efter fysisk aktivitet.

Hos nogle bliver smerterne mere diffuse og kan mærkes omkring øret, i tindingen, ned langs kæbekanten eller op mod hovedet. Derfor er det heller ikke altid tydeligt, at symptomerne faktisk kommer fra området omkring kæben.

Kæbeproblemer kan samtidig hænge sammen med hovedpine, og hvis man både har fibromyalgi og tilbagevendende hovedpine, kan det være svært at afgøre præcis, hvor det ene problem stopper, og det andet begynder.

Hvorfor hænger fibromyalgi og kæbesmerter sammen?

Der findes sandsynligvis ikke én enkelt forklaring.

En del af sammenhængen kan handle om den ændrede smertebearbejdning, der ses ved fibromyalgi. Nervesystemet er ikke ødelagt, men reguleringen af sanse- og smertesignaler kan være anderledes. Det betyder blandt andet, at belastninger eller stimuli, som normalt ville give begrænset ubehag, hos nogle kan udløse kraftigere eller mere langvarige symptomer.

Det betyder dog ikke, at kæbesmerterne “bare kommer fra hjernen”. Kæbeleddet og tyggemusklerne kan stadig blive belastede og ømme ligesom andre områder af kroppen. Forskellen kan være, hvor meget belastning der skal til, før den mærkes, og hvor længe symptomerne bliver ved bagefter.

Derudover kan faktorer som søvn, stress, bekymringer og den samlede symptombyrde påvirke, hvor følsomt smertesystemet er. Hvis du eksempelvis har sovet dårligt gennem flere nætter, kan du opleve, at både dine generelle fibromyalgismerter og smerterne omkring kæben bliver kraftigere.

Det er derfor sjældent særlig nyttigt at lede efter én enkelt struktur eller én enkelt årsag. Ofte giver det mere mening at se på den samlede situation.

Er kæbesmerterne en del af fibromyalgien?

Både ja og nej.

Fibromyalgi kan sandsynligvis være med til at gøre dig mere sårbar over for vedvarende smerter omkring kæben, men det betyder ikke, at alle kæbesmerter automatisk bør forklares med fibromyalgi.

Du kan sagtens have både fibromyalgi og et lokalt problem omkring kæben. Faktisk kan det være mere præcist at tænke på de to ting som problemer, der kan overlappe og påvirke hinanden, fremfor at den ene nødvendigvis skyldes den anden.

Hvis det eksempelvis primært gør ondt, når du tygger, og smerten tydeligt kan fremprovokeres fra tyggemusklerne eller kæbeleddet, kan der være en lokal komponent, som giver mening at arbejde med. Samtidig kan fibromyalgien påvirke, hvor kraftigt og vedvarende området reagerer.

Den samme tankegang gælder mange andre smerter ved fibromyalgi: En følsom smerteregulering betyder ikke, at lokale faktorer er ligegyldige, men lokale fund behøver heller ikke betyde, at der er en skade, som skal repareres.

Hvad med spændinger og tænderskæren?

Når man har ondt i kæben, bliver tænderskæren eller det at spænde kæben ofte nævnt som en mulig forklaring.

Hos nogle kan det bestemt spille en rolle. Hvis tyggemusklerne arbejder meget gennem dagen eller natten, kan det bidrage til ømhed og træthed omkring kæben. Nogle opdager eksempelvis, at de går med tænderne presset sammen, når de koncentrerer sig, arbejder eller føler sig pressede.

Men det er vigtigt ikke at gøre kæbesmerter til et spørgsmål om, at du bare skal “slappe af i kæben”. TMD og vedvarende kæbesmerter er mere komplekse end det, og mange har symptomer uden at gå og spænde voldsomt.

Hvis du opdager, at du ofte holder kæben spændt, kan det alligevel være værd at eksperimentere med at give området små pauser i løbet af dagen. Målet er ikke at overvåge kæben konstant, men blot at reducere unødvendig belastning, hvis det faktisk er noget, du gør meget.

Skal man undgå at bruge kæben, når den gør ondt?

Når noget gør ondt, er det naturligt at begynde at beskytte det. Hvis du får ondt af at tygge, kan du eksempelvis begynde at vælge blødere mad og undgå bestemte bevægelser.

I en kort periode kan det være en ganske fornuftig måde at dæmpe en kraftig irritation på. Problemet opstår, hvis man over længere tid bliver mere og mere forsigtig og gradvist bruger kæben mindre.

Kæben er ligesom resten af kroppen bygget til at blive brugt. Hvis bestemte aktiviteter er blevet svære, kan det derfor være mere hensigtsmæssigt gradvist at genopbygge tolerancen end helt at undgå dem.

Det kan eksempelvis betyde, at man starter med mad, som er relativt let at tygge, men langsomt introducerer mere krævende fødevarer igen. På samme måde kan bevægelser af kæben øves i et niveau, der er til at håndtere, hvorefter belastningen gradvist øges.

Det minder på mange måder om den tilgang, man kan bruge til motion og træning ved fibromyalgi: Målet er ikke nødvendigvis at undgå alle symptomer, men at finde et niveau, hvor kroppen får mulighed for gradvist at tilpasse sig.

Hvad kan man gøre ved kæbesmerter?

Der findes ikke én behandling, der virker for alle, fordi kæbesmerter kan opstå af forskellige årsager. For mange giver det dog mening at begynde med de mindst indgribende løsninger.

Hvis bestemte aktiviteter tydeligt provokerer kæben, kan man midlertidigt justere belastningen uden helt at stoppe med at bruge området. Det kan kombineres med rolige bevægelser af kæben og en gradvis tilbagevenden til aktiviteter, der tidligere har været svære.

Det kan også være relevant at se på de faktorer, der påvirker din samlede symptombyrde. Dårlig søvn ved fibromyalgi kan eksempelvis gøre smerter mere fremtrædende, og hvis søvnen er markant forstyrret, kan arbejdet med søvn derfor være mindst lige så vigtigt som specifikke øvelser for kæben.

Hos nogle kan fysioterapi være relevant. Her kan fokus eksempelvis være på kæbens bevægelighed, gradvis belastning af tyggemusklerne og gener fra nakke eller hoved, hvis disse områder også er involveret. Manuel behandling kan hos nogle give symptomlindring, men bør sjældent stå alene, hvis problemet har været der i længere tid.

Ved længerevarende smerter er det ofte den samlede håndtering og gradvise genopbygning af funktion, der bliver vigtigst.

Behøver man en bideskinne?

Bideskinner bruges ofte ved kæbeproblemer og tænderskæren, men de er ikke automatisk den rigtige løsning på alle former for kæbesmerter.

Hvis du skærer tænder eller har andre tandrelaterede problemer, kan en tandlæge vurdere, om en skinne giver mening i netop din situation. Det er dog en god idé at være skeptisk over for forklaringer, hvor hele problemet tilskrives et “forkert bid”, og hvor behandlingen derfor indebærer permanente ændringer af tænder eller bid.

Kæbesmerter er sjældent så simple, og særligt når man samtidig har fibromyalgi, giver det mening at se bredere på symptomerne fremfor kun at lede efter en mekanisk fejl i kæben.

Hvornår bør kæbesmerter undersøges?

De fleste kæbesmerter er ikke tegn på noget alvorligt, men nye eller markant ændrede symptomer bør ikke automatisk tilskrives fibromyalgi.

Hvis kæben gentagne gange låser, hvis du får markant nedsat bevægelighed, hævelse, problemer efter et traume eller kraftige nye smerter, bør området vurderes af en relevant sundhedsprofessionel. Det samme gælder, hvis du er usikker på, om smerterne faktisk kommer fra kæben eller fra tænderne.

En tandlæge kan eksempelvis være relevant, hvis der kan være problemer med tænderne, mens læge eller fysioterapeut kan være relevante afhængigt af symptombilledet.

Det vigtige er, at en fibromyalgidiagnose ikke bliver en forklaring på alt. Nye symptomer fortjener stadig at blive vurderet ud fra, hvordan de faktisk ser ud.