POTS står for posturalt ortostatisk takykardisyndrom. Det er en tilstand, hvor kroppen har svært ved at regulere kredsløbet normalt, når man går fra at ligge eller sidde til at være oprejst.
Det kan blandt andet føre til svimmelhed, hjertebanken, træthed, koncentrationsbesvær og en følelse af at være utilpas, når man står op i længere tid.
Symptomerne kan variere meget. Nogle er primært generet af svimmelhed og høj puls, mens andre især oplever udtalt træthed, nedsat fysisk kapacitet eller problemer med at fungere i oprejst stilling.
Hvad er POTS?
Når vi rejser os op, trækker tyngdekraften en del af blodet ned mod benene og den nederste del af kroppen. Hos de fleste reagerer kroppen hurtigt ved at justere puls, blodkar og kredsløb, så blodforsyningen til hjernen opretholdes.
Ved POTS fungerer denne regulering anderledes. Pulsen stiger mere end forventet, når personen bliver oprejst, og der opstår samtidig symptomer på det, der kaldes ortostatisk intolerance.
Ortostatisk intolerance betyder, at symptomer opstår eller bliver værre, når man er oprejst, og ofte bliver bedre igen, når man sætter eller lægger sig ned.
Tre centrale ting ved POTS
Pulsen stiger
Et centralt kendetegn ved POTS er en tydelig stigning i pulsen, når personen går fra liggende til oprejst stilling.
Symptomer i oprejst stilling
Svimmelhed, hjertebanken, svaghedsfornemmelse og koncentrationsbesvær kan blive tydeligere, når man står eller går.
Mere end høj puls
POTS diagnosticeres ikke alene fordi pulsen stiger. Det samlede symptombillede og andre mulige forklaringer skal også vurderes.
Hvorfor kan det være svært at stå op?
Når du står op, skal kredsløbet hele tiden arbejde mod tyngdekraften. Blodkar i blandt andet benene trækker sig normalt sammen, og hjertet tilpasser sig, så blodet fortsat cirkulerer effektivt.
Ved POTS kan kroppen kompensere ved at øge pulsen markant. Det kan være med til at forklare, hvorfor aktiviteter som at stå i kø, tage et varmt bad, lave mad stående eller gå rundt i længere tid kan være meget mere krævende end forventet.
POTS er ikke det samme som almindelig svimmelhed
Svimmelhed kan have mange forskellige årsager. POTS er et bestemt klinisk syndrom, hvor symptomerne har en tydelig relation til oprejst stilling og ledsages af et karakteristisk pulsmønster.
Derfor kan man ikke afgøre, om man har POTS, alene ud fra at man bliver svimmel, får hjertebanken eller føler sig træt.
Symptomer på POTS
Symptomer på POTS bliver typisk tydeligere, når du er oprejst. Det kan være når du står stille, går rundt eller rejser dig efter at have siddet eller ligget.
Svimmelhed og hjertebanken er blandt de mest kendte symptomer, men POTS kan påvirke langt mere end pulsen. Træthed, koncentrationsbesvær, nedsat fysisk kapacitet og en generel følelse af utilpashed kan fylde meget i hverdagen.
Symptombilledet varierer betydeligt. Derfor behøver to personer med POTS ikke opleve tilstanden på samme måde.
Svimmelhed
Du kan føle dig svimmel, uklar eller usikker, især når du rejser dig eller har stået op i længere tid.
Hjertebanken
Den tydelige pulsstigning kan opleves som hjertebanken, hurtige hjerteslag eller en fornemmelse af, at hjertet arbejder meget hårdt.
Træthed
Træthed kan være et af de mest belastende symptomer. Nogle oplever markant mindre energi og længere restitution efter almindelige aktiviteter.
Koncentrationsbesvær
Det kan være svært at holde fokus, tænke klart eller bearbejde information, især når symptomerne er kraftige.
Svaghedsfornemmelse
Nogle oplever tunge ben, rysten eller en følelse af, at kroppen bliver svag, når de står eller går i længere tid.
Nedsat fysisk kapacitet
Aktiviteter som gang, trapper eller træning kan føles langt mere krævende end forventet, især hvis tilstanden har medført længere perioder med lavt aktivitetsniveau.
Symptomerne hænger ofte sammen med at være oprejst
Et centralt kendetegn ved POTS er sammenhængen mellem symptomerne og kroppens position. Mange oplever, at symptomerne tager til, jo længere de står.
Når personen sætter eller lægger sig ned igen, kan symptomerne ofte aftage. Det betyder ikke nødvendigvis, at alle symptomer forsvinder med det samme, men mønstret kan være meget karakteristisk.
Hvornår kan symptomerne blive værre?
Alt der gør kroppens kredsløbsregulering mere krævende, kan hos nogle gøre symptomerne tydeligere.
Træthed ved POTS kan fylde mere end selve svimmelheden
POTS forbindes ofte med hjertebanken og svimmelhed, men for nogle er det trætheden, der begrænser hverdagen mest.
Almindelige aktiviteter kan kræve betydeligt mere energi, og nogle oplever behov for længere restitution efter fysisk eller mental belastning.
Det er samtidig vigtigt at huske, at træthed har mange mulige årsager. Træthed alene er derfor ikke et tegn på POTS.
Andre symptomer kan også forekomme
POTS kan være forbundet med en bred vifte af symptomer, men ikke alle oplever dem, og nogle symptomer kan også skyldes andre forhold.
- Hovedpine.
- Kvalme eller mavegener.
- Rysten eller indre uro.
- Synsforstyrrelser eller sløret syn.
- Åndenød eller ubehag ved anstrengelse.
- Søvnproblemer.
- Brystsmerter eller ubehag i brystet.
- Følelse af næsten at besvime.
POTS giver ikke nødvendigvis besvimelse
Nogle med POTS kan besvime, men mange gør det aldrig. Det er mere almindeligt at opleve svimmelhed, sortnen for øjnene eller en følelse af næsten at besvime.
Man behøver derfor ikke have haft egentlige besvimelser for at kunne have POTS.
Symptomerne skal ses som et samlet mønster
Svimmelhed, hjertebanken, træthed og koncentrationsbesvær findes ved mange forskellige tilstande.
Ved POTS er det især kombinationen af symptomer i oprejst stilling, en karakteristisk pulsstigning og udelukkelse af andre relevante forklaringer, der gør mønstret interessant.
Derfor kan diagnosen ikke stilles ud fra en liste over symptomer alene.
Hvad skyldes POTS?
Der findes ikke én enkelt årsag til POTS. Hos forskellige personer kan flere forskellige mekanismer påvirke kroppens evne til at regulere kredsløbet i oprejst stilling.
Det kan blandt andet handle om, hvordan blodkarrene trækker sig sammen, hvor meget blod der cirkulerer i kroppen, hvordan det autonome nervesystem reagerer og hvor kraftigt kroppen aktiverer stresshormoner som noradrenalin.
Flere af mekanismerne kan være til stede samtidig. Derfor passer POTS ikke altid ind i én enkel undergruppe.
Blod samler sig lettere i benene
Hvis blodkarrene ikke trækker sig tilstrækkeligt sammen, kan mere blod blive stående i benene og den nederste del af kroppen, når personen rejser sig.
Lavere cirkulerende blodvolumen
Nogle med POTS har en relativt lav blodvolumen. Det kan gøre det sværere at opretholde et effektivt kredsløb, når kroppen er oprejst.
Ændret autonom regulering
Det autonome nervesystem styrer blandt andet puls, blodkar og blodtryk. Forstyrrelser i denne regulering kan bidrage til symptomerne ved POTS.
Kraftig sympatisk aktivering
Hos nogle bliver kroppens sympatiske nervesystem meget aktivt i oprejst stilling. Det kan blandt andet bidrage til høj puls, rysten og hjertebanken.
POTS er et syndrom, ikke én bestemt sygdomsmekanisme
Betegnelsen POTS beskriver et bestemt mønster af symptomer og kredsløbsreaktioner. Den fortæller ikke nødvendigvis, hvorfor mønstret er opstået hos den enkelte person.
To personer kan derfor begge opfylde kriterierne for POTS, selvom de biologiske mekanismer bag deres symptomer ikke er helt de samme.
Det er en af grundene til, at behandling ofte skal tilpasses individuelt frem for at følge én løsning for alle.
Hvornår kan POTS begynde?
POTS kan udvikle sig i forskellige situationer. Hos nogle kommer symptomerne gradvist, mens andre kan pege på en periode, hvor symptomerne begyndte mere tydeligt.
Forskellige mekanismer kan dominere
I faglitteraturen bruges forskellige betegnelser til at beskrive mekanismer, der kan være fremtrædende hos nogle personer med POTS. De er ikke nødvendigvis skarpt adskilte typer.
Neuropatisk mønster
Hos nogle kan nedsat funktion i de små autonome nervefibre påvirke blodkarrenes evne til at trække sig sammen effektivt.
Hyperadrenerg reaktion
Hos nogle ses en kraftigere aktivering af det sympatiske nervesystem, når personen står op. Det kan blandt andet give tydelig hjertebanken, rysten og uro.
Lav blodvolumen
Hos nogle ser en lavere cirkulerende blodvolumen ud til at spille en vigtig rolle for de ortostatiske symptomer.
POTS kan optræde sammen med andre tilstande
Nogle mennesker med POTS har samtidig andre sygdomme eller tilstande, som kan være relevante for det samlede symptombillede.
Det kan blandt andet være bindevævstilstande, autoimmune sygdomme eller andre former for autonom dysfunktion.
At to tilstande ses hos samme person betyder dog ikke automatisk, at den ene har forårsaget den anden. Den konkrete sammenhæng skal vurderes individuelt.
Er POTS bare dårlig kondition?
Nej. POTS kan ikke reduceres til, at personen blot er i dårlig form.
Lav fysisk kapacitet kan dog udvikle sig, hvis symptomer over længere tid gør det svært at stå, gå og være fysisk aktiv. Det kan derefter gøre almindelige aktiviteter endnu mere krævende.
Hos nogle kan der derfor opstå en cirkel, hvor POTS symptomer reducerer aktiviteten, og den faldende fysiske kapacitet efterfølgende bidrager til den samlede belastning.
Den samme person kan have flere mekanismer på én gang
Det er fristende at forsøge at placere alle med POTS i én bestemt undergruppe.
I praksis overlapper mekanismerne ofte. En person kan eksempelvis både have problemer med blodets fordeling, lav blodvolumen og en kraftig sympatisk reaktion.
Derfor er det vigtigere at forstå den enkelte persons symptommønster end at finde den perfekte etiket.
Årsagen er ofte kompleks
POTS opstår sandsynligvis gennem forskellige kombinationer af mekanismer, og der findes ikke én forklaring, som passer på alle.
Det er også derfor, at udredningen ikke kun handler om at måle pulsen. Man skal samtidig vurdere symptomerne, mulige andre årsager og den samlede kliniske situation.
Hvordan diagnosticeres POTS?
POTS diagnosticeres ud fra både symptomerne og kroppens pulsreaktion i oprejst stilling. En høj puls alene er derfor ikke nok til at stille diagnosen.
Ved udredningen måles typisk puls og blodtryk, mens personen først ligger ned og derefter står op i op til 10 minutter. Samtidig vurderes det, om de karakteristiske symptomer opstår eller forværres.
Det er også vigtigt at undersøge, om der findes en anden forklaring på pulsstigningen, eksempelvis væskemangel, blodmangel, infektion, medicin eller sygdom i stofskiftet.
Symptommønstret vurderes
Lægen spørger blandt andet ind til svimmelhed, hjertebanken, træthed, koncentrationsbesvær og om symptomerne bliver værre, når du er oprejst.
Puls og blodtryk måles
Målingerne foretages liggende og gentages efter, at personen er kommet op at stå. Udviklingen gennem de første minutter er vigtig.
Andre forklaringer undersøges
Tilstande og påvirkninger, der i sig selv kan give høj puls eller ortostatiske symptomer, skal vurderes før diagnosen stilles.
Supplerende undersøgelser ved behov
Blodprøver, EKG, tilt table test eller andre undersøgelser kan blive relevante afhængigt af symptomer og kliniske fund.
Hvilke kriterier bruges ved POTS?
De almindeligt anvendte diagnosekriterier kræver flere ting på samme tid. Det er altså ikke nok, at pulsen stiger meget ved én enkelt måling.
Pulsstigning
Hos voksne skal pulsen stige mindst 30 slag i minuttet inden for 10 minutter i oprejst stilling. Hos personer mellem 12 og 19 år bruges en grænse på mindst 40 slag i minuttet.
Ortostatiske symptomer
Der skal være hyppige symptomer, som bliver tydeligere i oprejst stilling og typisk forbedres igen, når personen ligger ned.
Symptomer gennem længere tid
Symptomerne skal have været til stede i mindst 3 måneder. En kortvarig pulsstigning under akut sygdom er derfor ikke det samme som POTS.
Ikke betydeligt blodtryksfald
POTS diagnosticeres i fravær af klassisk ortostatisk hypotension, hvor blodtrykket falder betydeligt efter at personen rejser sig.
Pulsen skal reagere vedvarende
Diagnosen bygger på et reproducerbart og vedvarende pulsmønster, ikke blot på ét kort udsving lige efter at personen rejser sig.
Andre årsager skal udelukkes
En anden tilstand, der bedre forklarer den høje puls, skal undersøges og håndteres, før symptomerne klassificeres som POTS.
Hvordan foregår en 10 minutters ståtest?
En ståtest bruges til at se, hvordan puls, blodtryk og symptomer ændrer sig, når kroppen går fra liggende til oprejst stilling.
Hvad er en tilt table test?
Ved en tilt table test ligger personen fastspændt på et leje, der kan vippes fra vandret til næsten oprejst stilling.
Puls og blodtryk kan dermed måles kontrolleret, mens kroppens reaktion på oprejst stilling observeres. Testen kan være relevant, hvis der er behov for en mere specialiseret vurdering.
En tilt table test er dog ikke nødvendigvis nødvendig hos alle med mistanke om POTS. En korrekt udført ståtest kan i mange tilfælde give den nødvendige information.
Hvad kan ligne POTS?
Mange tilstande kan give høj puls, svimmelhed eller træthed. Derfor er udelukkelsen af andre forklaringer en vigtig del af diagnosen.
- Væskemangel.
- Blodmangel.
- Feber eller akut infektion.
- For højt stofskifte.
- Medicin eller stimulanser, der øger pulsen.
- Længere tids sengeleje eller markant fysisk inaktivitet.
- Andre hjerterytmeforstyrrelser.
- Andre årsager til ortostatisk intolerance.
Høj puls på et smartwatch er ikke nok til at diagnosticere POTS
Et smartwatch kan være nyttigt til at opdage mønstre, men pulsen påvirkes af mange ting, blandt andet bevægelse, temperatur, søvn, væske, stress og sygdom.
En tydelig stigning i pulsen, når du rejser dig, kan derfor være relevant information, men den skal ses sammen med blodtryk, symptomer og den øvrige sygehistorie.
Det er også muligt at have ortostatiske symptomer uden at opfylde kriterierne for POTS.
Hvilke andre undersøgelser kan være relevante?
Udredningen tilpasses den enkelte. Formålet er blandt andet at finde eller udelukke andre forhold, der kan forklare symptomerne.
Blodprøver
Kan blandt andet bruges til at undersøge blodprocent, elektrolytter, stofskifte og andre mulige forklaringer afhængigt af symptomerne.
EKG
Et EKG kan bruges til at vurdere hjerterytmen og undersøge, om der er tegn på en anden hjerterelateret forklaring.
Længere pulsmåling
Hos nogle kan længerevarende registrering af hjerterytmen være relevant, hvis symptomerne giver mistanke om en egentlig rytmeforstyrrelse.
Autonome tests
Specialiserede undersøgelser af det autonome nervesystem kan bruges i udvalgte tilfælde, hvis symptombilledet kræver yderligere udredning.
Diagnosekriterierne er ikke en hjemmetest
Det kan være fristende selv at måle pulsen i 10 minutter og sammenligne resultatet med diagnosegrænsen.
Målingen kan give nyttig information, men en pulsstigning på 30 slag i minuttet betyder ikke automatisk, at du har POTS.
Diagnosen kræver, at hele symptommønstret passer, at blodtryksreaktionen vurderes, og at andre relevante forklaringer udelukkes.
Det samlede mønster er vigtigere end ét tal
Pulsmålingen er en vigtig del af POTS diagnosen, men den giver ikke mening alene.
Det karakteristiske billede opstår, når en vedvarende pulsstigning optræder sammen med længerevarende ortostatiske symptomer, uden betydeligt blodtryksfald og uden en anden bedre forklaring.
Behandling af POTS
Behandling af POTS tilpasses den enkelte og består ofte af flere forskellige elementer. Målet er at reducere symptomerne, forbedre evnen til at være oprejst og gøre det lettere at fungere i hverdagen.
For nogle er ændringer i væskeindtag, salt, kompression og fysisk træning nok til at gøre en mærkbar forskel. Andre kan have behov for medicinsk behandling som supplement.
Der findes ikke én behandling, der virker lige godt for alle med POTS. Behandlingen bør derfor tage udgangspunkt i personens symptomer, blodtryk, puls og øvrige helbred.
Målet er bedre funktion, ikke nødvendigvis en perfekt puls
Det kan være fristende at fokusere meget på pulsmålinger. Men en lavere puls er ikke nødvendigvis det samme som bedre livskvalitet.
Det vigtigste er ofte, om personen kan stå længere, gå mere, træne, arbejde eller deltage mere i hverdagen med færre symptomer.
Behandlingen bør derfor vurderes ud fra både symptomer og funktion.
Væske og salt
Et tilstrækkeligt væskeindtag og hos nogle et øget saltindtag kan hjælpe med at øge den cirkulerende blodvolumen og støtte kredsløbet i oprejst stilling.
Hvor meget salt der er passende, bør vurderes individuelt, især hvis personen har forhøjet blodtryk, nyresygdom, hjertesygdom eller andre forhold, hvor et højt saltindtag kan være uhensigtsmæssigt.
Kompression
Kompressionsbeklædning kan reducere, hvor meget blod der samler sig i benene og den nederste del af kroppen, når personen står op.
Kompression omkring både ben og mave kan hos nogle være mere effektivt end korte strømper, der kun dækker underbenene.
Gradueret fysisk træning
Træning kan forbedre kredsløb, muskelstyrke og fysisk kapacitet. For personer med mange symptomer kan det være nødvendigt at starte på et meget lavt niveau.
Nogle begynder med aktiviteter, hvor kroppen er mere vandret, og arbejder senere gradvist mod mere aktivitet i oprejst stilling.
Medicin ved behov
Hvis ikke medicinske strategier ikke giver tilstrækkelig effekt, kan lægen overveje medicin, der eksempelvis påvirker pulsen, blodkarrenes sammentrækning eller kroppens væskevolumen.
Der findes ikke ét lægemiddel, der er godkendt specifikt til alle med POTS, så valget tilpasses den enkelte situation.
Væske og salt kan støtte blodvolumen
Hos nogle med POTS spiller en relativt lav blodvolumen en rolle for symptomerne. Derfor bruges væske og salt ofte som en del af den første behandling.
Væske
Et stabilt væskeindtag gennem dagen kan støtte kredsløbet. Behovet varierer, og større mængder er ikke nødvendigvis bedre for alle.
Salt
Salt hjælper kroppen med at holde på væske og kan hos nogle dermed øge blodvolumen. Et øget saltindtag bør dog tilpasses personens øvrige helbred.
Hvorfor kan kompression hjælpe?
Når man står, samler en del af blodet sig naturligt i benene og den nederste del af kroppen. Ved POTS kan denne effekt være mere udtalt.
Kompressionsbeklædning lægger et mekanisk tryk omkring vævet og kan dermed hjælpe blodet tilbage mod hjertet.
For nogle gør det en tydelig forskel på svimmelhed og hjertebanken, mens effekten hos andre er mindre.
Træning kan være en vigtig del af behandlingen
POTS kan gøre træning vanskelig, fordi pulsen allerede stiger markant ved almindelig aktivitet. Derfor kan traditionelle træningsprogrammer være for krævende i starten.
Træningen kan i stedet gradueres fra et niveau, personen faktisk kan gennemføre, og bygges langsomt op over tid.
- Start med en realistisk træningsmængde.
- Brug eventuelt siddende eller liggende træning i begyndelsen.
- Arbejd gradvist med kondition.
- Træn ben og større muskelgrupper.
- Øg belastningen langsomt.
- Tilpas planen efter symptomer og restitution.
Hvilken medicin kan bruges ved POTS?
Medicin kan overvejes, når symptomerne fortsat fylder meget trods andre tiltag. Valget afhænger blandt andet af, om problemet primært er høj puls, lavt blodtryk, lav blodvolumen eller andre kredsløbsreaktioner.
Medicin der dæmper pulsen
Betablokkere som propranolol eller i nogle tilfælde ivabradin kan bruges til at reducere en meget kraftig pulsstigning.
Medicin der påvirker blodkarrene
Midodrin kan hos nogle anvendes til at øge blodkarrenes sammentrækning og støtte blodtrykket i oprejst stilling.
Medicin der påvirker væskevolumen
Fludrocortison kan i udvalgte tilfælde bruges til at øge kroppens tilbageholdelse af salt og væske.
Andre muligheder
Andre lægemidler kan være relevante i bestemte situationer. Valget afhænger af symptommønstret, blodtrykket og den enkelte persons øvrige sygdomme og medicin.
Den bedste behandling afhænger af problemet
En person med meget høj puls og normalt blodtryk har ikke nødvendigvis behov for samme behandling som en person, der samtidig har lavt blodtryk og tydelig tendens til svimmelhed.
Det samme gælder fysisk aktivitet. Nogle kan starte direkte med almindelig cykling eller gang, mens andre har behov for et langt mere gradvist forløb.
Derfor giver det sjældent mening at følge én standardplan uden at tage højde for symptomer, funktion og øvrigt helbred.
Behandling behøver ikke betyde mere og mere hvile
Det kan være nødvendigt at ligge ned og reducere belastningen, når symptomerne er kraftige. Men meget langvarig inaktivitet kan også reducere fysisk kapacitet og gøre det endnu sværere at være oprejst.
Målet er derfor ofte at finde den rette balance mellem symptomlindring og gradvis opbygning af kroppens kapacitet.
Små forbedringer kan have stor betydning
Behandlingen af POTS handler ikke nødvendigvis om at få alle symptomer til at forsvinde.
Hvis du kan stå længere, gå lidt mere, klare flere daglige aktiviteter eller komme gradvist tilbage til træning, kan det være en betydelig forbedring.
Det vigtigste mål er, at behandlingen hjælper dig til at fungere bedre i det liv, du gerne vil leve.
Træning og motion ved POTS
Fysisk træning kan være en vigtig del af behandlingen ved POTS, men den skal ofte tilpasses mere end almindelig træning. Hvis det allerede er krævende at stå op, kan gang, løb og anden træning i oprejst stilling være for belastende i begyndelsen.
Derfor starter nogle med træningsformer, hvor kroppen er mere vandret, og arbejder gradvist hen imod mere aktivitet i siddende og stående stilling.
Målet er ikke at ignorere symptomerne. Målet er at finde et niveau, hvor kroppen kan trænes regelmæssigt uden at hver træning medfører en uforholdsmæssigt stor efterreaktion.
Hvorfor kan træning hjælpe?
Regelmæssig træning kan påvirke flere af de områder, der kan være relevante ved POTS. Effekten kommer typisk gradvist og afhænger af både træningsformen og den enkelte persons symptombillede.
Bedre kondition
Hjertet og kredsløbet kan blive bedre til at håndtere fysisk aktivitet, så den samme belastning kræver mindre relativ indsats.
Stærkere muskler
Musklerne i især benene bidrager til at hjælpe blodet tilbage mod hjertet under bevægelse.
Større fysisk kapacitet
Når kroppen gradvist kan mere, kan almindelige aktiviteter i hverdagen opleves mindre krævende.
Start fra det niveau, du faktisk kan tåle
Der findes ikke ét korrekt startniveau. En person med milde symptomer kan måske starte med almindelig cykling eller gang, mens en anden har behov for at begynde med få minutters træning i liggende eller siddende stilling.
Mere vandret
Liggende cykling, siddende styrketræning eller andre aktiviteter med mindre krav til oprejst stilling kan være et startpunkt.
Mere siddende
Når tolerancen øges, kan mere træning foregå siddende, eksempelvis på motionscykel eller med styrkeøvelser.
Mere oprejst
Senere kan gang, crosstrainer eller andre aktiviteter i oprejst stilling gradvist fylde mere, hvis kroppen tolererer det.
Hvilken træning kan være relevant?
En god plan indeholder ofte både kredsløbstræning og styrketræning. Træningsformen kan ændres undervejs, efterhånden som kapaciteten bliver bedre.
- Liggende eller tilbagelænet cykling.
- Siddende motionscykel.
- Roning, hvis det tolereres.
- Styrketræning af ben og hofter.
- Styrketræning af resten af kroppen.
- Gang og anden oprejst konditionstræning senere i forløbet.
Styrketræning er også relevant
Fokus ved POTS ligger ofte på konditionstræning, men styrketræning kan også være en vigtig del af et samlet træningsforløb.
Stærkere muskler i benene kan bidrage til venepumpen, som hjælper blodet tilbage mod hjertet, når musklerne arbejder.
Styrketræning kan samtidig gøre daglige aktiviteter lettere og forbedre den generelle fysiske kapacitet.
Hvordan øger man træningen?
Progression behøver ikke betyde, at både tid, intensitet og træningsfrekvens øges samtidig. Det kan være mere overskueligt at ændre én ting ad gangen.
Skal træningen være helt symptomfri?
Ikke nødvendigvis. Pulsen vil naturligt stige under træning, og nogle kan mærke hjertebanken, træthed eller let svimmelhed.
Det afgørende er ikke kun, hvad der sker under selve træningen, men også hvordan du har det bagefter og senere samme dag eller de følgende dage.
Hvis du konsekvent får meget kraftige symptomer eller bruger lang tid på at komme dig efter hvert træningspas, kan det være tegn på, at belastningen bør justeres.
Vær ekstra opmærksom ved tydelig forværring efter aktivitet
Nogle mennesker med POTS har samtidig en tilstand, hvor fysisk eller mental aktivitet kan udløse en markant og forsinket symptomforværring.
Hvis selv små belastninger gentagne gange fører til en tydelig forværring, som varer længe efter aktiviteten, bør træningen ikke bare øges efter en fast kalender.
I den situation er det vigtigt at tilpasse aktivitetsniveauet individuelt og få vurderet det samlede symptombillede.
Små justeringer kan gøre træningen lettere
Det er ikke kun selve øvelserne, der afgør hvor krævende træningen bliver. Omgivelser og tidspunkt kan også have betydning.
Varme
Træning i meget varme omgivelser kan forværre symptomer hos nogle, fordi blodkarrene udvider sig.
Væske
Et passende væskeindtag kan være relevant før og efter træning, afhængigt af den individuelle behandlingsplan.
Pauser
Korte pauser kan gøre det muligt at samle mere træning, uden at hvert træningspas bliver unødigt belastende.
Tidspunkt
Symptomerne kan variere gennem dagen. Det kan derfor være en fordel at træne på det tidspunkt, hvor kroppen fungerer bedst.
Træning ved POTS behøver ikke følge én bestemt protokol
Standardiserede træningsprogrammer kan være nyttige som inspiration, men de passer ikke nødvendigvis til alle med POTS.
Det vigtigste er at finde et startniveau, der er realistisk, og derefter øge gradvist ud fra hvordan kroppen reagerer.
Målet er ikke at vinde over symptomerne ved at presse hårdere. Målet er gradvist at opbygge mere kapacitet på en måde, der kan fungere i praksis.
POTS og fibromyalgi
POTS og fibromyalgi kan forekomme hos den samme person, men de er to forskellige tilstande. POTS handler især om kroppens regulering af kredsløbet i oprejst stilling, mens fibromyalgi er kendetegnet ved længerevarende udbredte smerter sammen med andre symptomer.
Der kan alligevel være betydeligt overlap i den måde tilstandene opleves på. Træthed, koncentrationsbesvær, søvnproblemer, hovedpine og nedsat fysisk kapacitet kan eksempelvis forekomme ved begge.
Derfor kan det nogle gange være vanskeligt at afgøre, hvilken tilstand der bidrager mest til et bestemt symptom.
Symptomerne følger ofte kropsstillingen
Ved POTS bliver symptomer som svimmelhed, hjertebanken og utilpashed typisk tydeligere i oprejst stilling.
Et centralt fund er samtidig en karakteristisk stigning i pulsen, når personen står op.
Udbredte smerter fylder centralt
Ved fibromyalgi er længerevarende, udbredte smerter et centralt kendetegn. Træthed, søvnproblemer og kognitive symptomer kan samtidig fylde meget.
Symptomerne behøver ikke have den samme tydelige relation til oprejst stilling som ved POTS.
Symptomerne kan ligne hinanden
Flere symptomer er uspecifikke og kan forekomme ved mange forskellige tilstande. Derfor er det vigtigt at se på mønstret frem for kun på selve symptomet.
Træthed
Træthed kan være udtalt ved både POTS og fibromyalgi og kan være en af de største begrænsninger i hverdagen.
Koncentrationsbesvær
Begge grupper kan opleve problemer med koncentration, hukommelse og mental klarhed.
Hovedpine
Hovedpine kan forekomme ved begge tilstande, men hovedpine alene fortæller ikke, hvilken tilstand der er årsagen.
Nedsat kapacitet
Når symptomer gennem længere tid begrænser aktivitet, kan både fysisk kapacitet og deltagelse i hverdagen blive reduceret.
Mønstret kan hjælpe med at skelne symptomerne
Det er ikke altid muligt at placere hvert symptom præcist, men nogle spørgsmål kan gøre billedet tydeligere.
POTS ses også i forbindelse med hypermobilitet
POTS og ortostatisk intolerance er beskrevet hos personer med hypermobilitet og hypermobil Ehlers-Danlos syndrom.
Den præcise sammenhæng er ikke fuldt forstået, og det betyder ikke, at alle med hypermobilitet udvikler POTS, eller at alle med POTS er hypermobile.
Hvis en person både har tydelig ledhypermobilitet, længerevarende smerter og symptomer i oprejst stilling, kan det derfor være relevant at vurdere de forskellige problemstillinger hver for sig.
Når man har flere tilstande samtidig
Behandlingen bliver ikke nødvendigvis bedre af at forsøge at finde én forklaring på alle symptomer. Det kan være mere nyttigt at identificere de enkelte problemer, der faktisk begrænser hverdagen.
Svimmelhed og hjertebanken
Her kan strategier rettet mod ortostatisk intolerance og kredsløbsregulering være relevante.
Udbredte smerter
Her kan fokus i højere grad være på smertehåndtering, fysisk kapacitet og gradvis tilbagevenden til aktivitet.
Træthed
Trætheden kan være påvirket af flere ting samtidig, blandt andet søvn, aktivitetsniveau, smerter og ortostatiske symptomer.
Træning
Træning kan tilpasses, så både smerter, restitution og tolerance for oprejst aktivitet bliver taget med i planlægningen.
Overlap betyder ikke, at alle med fibromyalgi bør testes for POTS
Træthed, hovedpine og koncentrationsbesvær er ikke specifikke symptomer på POTS.
Mistanken bliver mere relevant, hvis symptomer som svimmelhed, hjertebanken, synsforstyrrelser eller nærbesvimelse tydeligt opstår eller forværres, når personen er oprejst.
Det karakteristiske ortostatiske mønster er derfor vigtigere end den enkelte symptomliste.
To diagnoser kan kræve én samlet plan
Hvis POTS og fibromyalgi forekommer samtidig, kan behandlingen med fordel tage højde for begge tilstande.
Det kan eksempelvis betyde, at træningen både tilpasses smerter og tolerance for oprejst aktivitet, samtidig med at søvn, energi og hverdagsbelastning bliver tænkt ind.
Målet er ikke nødvendigvis at afgøre hvilken diagnose hvert eneste symptom tilhører, men at finde de strategier, der gør personen bedre i stand til at fungere i hverdagen.
Hvornår bør du søge læge ved mistanke om POTS?
Det kan være relevant at tale med din læge, hvis du gentagne gange får svimmelhed, hjertebanken eller utilpashed, når du står op. Det gælder især, hvis symptomerne påvirker din hverdag eller har stået på gennem længere tid.
Symptomer som høj puls, træthed og svimmelhed kan have mange forskellige årsager. Derfor er det vigtigt ikke at konkludere, at POTS er forklaringen, alene fordi pulsen stiger.
Bestil tid hos lægen, hvis symptomerne bliver ved
En lægelig vurdering kan være relevant, hvis du oplever et tydeligt mønster med symptomer i oprejst stilling.
- Du bliver gentagne gange svimmel eller utilpas, når du står.
- Du får tydelig hjertebanken eller kraftig pulsstigning i oprejst stilling.
- Du føler ofte, at du er tæt på at besvime.
- Symptomerne bliver bedre, når du lægger dig ned.
- Symptomerne begrænser arbejde, studie, motion eller daglige aktiviteter.
- Problemerne har fortsat gennem flere måneder.
Nogle symptomer bør vurderes hurtigt
Hjertebanken og svimmelhed skyldes ikke nødvendigvis POTS. Søg akut lægehjælp ved symptomer, der kan være tegn på en anden alvorlig tilstand.
Kraftige eller nye brystsmerter
Nye stærke brystsmerter, især sammen med åndenød, utilpashed eller andre akutte symptomer, bør vurderes hurtigt.
Besvimelse under fysisk aktivitet
Hvis du besvimer under træning eller anden fysisk anstrengelse, bør det vurderes lægeligt og ikke automatisk forklares med POTS.
Udtalt åndenød
Pludselig eller svær åndenød, der ikke passer med dit normale symptommønster, kræver hurtig vurdering.
Nye neurologiske symptomer
Nye lammelser, udtalt talebesvær, bevidsthedspåvirkning eller andre markante neurologiske udfald skal vurderes akut.
Beskriv mønstret så konkret som muligt
Det kan være svært at forklare ortostatiske symptomer, fordi de ofte varierer gennem dagen. Det hjælper derfor at beskrive, hvad der faktisk sker i bestemte situationer.
Pulsmålinger hjemme kan være nyttige, men de er ikke en diagnose
Et smartwatch eller en pulsmåler kan gøre det lettere at opdage et gentaget mønster mellem kropsstilling, puls og symptomer.
Men pulsen påvirkes af blandt andet bevægelse, væske, temperatur, søvn, infektion, medicin og almindelig variation.
En bestemt pulsstigning derhjemme kan derfor ikke i sig selv afgøre, om du har POTS. Målingerne kan i stedet bruges som supplerende information ved en lægelig vurdering.
Sådan kan du forberede dig til lægen
Et kort overblik over symptomerne kan gøre samtalen mere konkret og hjælpe med at identificere det ortostatiske mønster.
- Notér hvornår symptomerne opstår.
- Beskriv om de bliver værre, når du står.
- Notér om det hjælper at sidde eller ligge.
- Skriv hvilke symptomer der begrænser dig mest.
- Medbring eventuelle relevante pulsmålinger.
- Notér medicin, kosttilskud og andre sygdomme.
- Fortæl hvis symptomerne begyndte efter sygdom eller infektion.
- Beskriv hvordan symptomerne påvirker arbejde, studie og aktivitet.
Du behøver ikke være sikker på, at det er POTS
Formålet med at søge læge er ikke at møde op med en færdig diagnose.
Hvis du gennem længere tid oplever et tydeligt mønster med svimmelhed, hjertebanken eller andre symptomer i oprejst stilling, er det relevant at få undersøgt, hvad der kan forklare det.
Det kan være POTS, men det kan også være noget andet. Netop derfor er en samlet vurdering vigtig.
Ofte stillede spørgsmål om POTS
Her finder du korte svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål om POTS, symptomer, diagnose, behandling og fysisk aktivitet.
Hvad står POTS for?
POTS står for posturalt ortostatisk takykardisyndrom. Det beskriver en tilstand, hvor pulsen stiger markant i oprejst stilling samtidig med symptomer som svimmelhed, hjertebanken og utilpashed.
Hvad er de mest almindelige symptomer på POTS?
Typiske symptomer er svimmelhed, hjertebanken, træthed, koncentrationsbesvær, svaghedsfornemmelse og ubehag, når man står op. Symptomerne bliver ofte bedre, når personen sidder eller ligger ned.
Hvor meget skal pulsen stige ved POTS?
Hos voksne bruges typisk en stigning på mindst 30 slag i minuttet inden for 10 minutter i oprejst stilling. Hos personer mellem 12 og 19 år bruges typisk mindst 40 slag i minuttet. Pulsen alene er dog ikke nok til at stille diagnosen.
Kan man have POTS uden at besvime?
Ja. Mange mennesker med POTS besvimer aldrig. Det er mere almindeligt at opleve svimmelhed, sortnen for øjnene, hjertebanken eller en følelse af næsten at besvime.
Kan man selv teste for POTS derhjemme?
Man kan registrere puls og symptomer liggende og stående derhjemme, og det kan give nyttig information. Men en hjemmemåling kan ikke i sig selv stille diagnosen, fordi blodtryk, symptomer og andre mulige årsager også skal vurderes.
Er POTS en hjertesygdom?
POTS regnes primært som en forstyrrelse i kroppens autonome kredsløbsregulering. Hjertet kan slå hurtigt som en del af kroppens reaktion, men POTS betyder ikke i sig selv, at hjertet er strukturelt sygt.
Er POTS bare angst?
Nej. POTS er forbundet med målbare ændringer i puls og kredsløb i oprejst stilling. Hjertebanken, rysten og uro kan dog ligne symptomer på angst, og angst kan naturligvis også forekomme samtidig.
Må man træne, hvis man har POTS?
Ja. Fysisk træning kan være en relevant del af behandlingen. Nogle har dog behov for at starte med siddende eller mere vandrette træningsformer og gradvist øge belastningen, efterhånden som kroppen tolererer mere.
Kan POTS opstå efter COVID 19?
Ja. POTS og andre former for ortostatisk intolerance er beskrevet efter COVID 19 og efter andre infektioner. Det betyder dog ikke, at svimmelhed eller høj puls efter en infektion nødvendigvis skyldes POTS.
Er der en sammenhæng mellem POTS og hypermobilitet?
POTS og ortostatisk intolerance ses hos nogle personer med hypermobilitet og hypermobil Ehlers-Danlos syndrom. Sammenhængen er kompleks, og de fleste med hypermobilitet har ikke nødvendigvis POTS.
Kan man have både POTS og fibromyalgi?
Ja. De to tilstande kan forekomme samtidig. De er forskellige diagnoser, men symptomer som træthed, koncentrationsbesvær, hovedpine og nedsat fysisk kapacitet kan overlappe.
Kan POTS gå væk igen?
Forløbet varierer meget. Nogle oplever betydelig bedring over tid, mens andre har længerevarende symptomer. Symptomerne kan også svinge, og den rette behandling kan hos mange forbedre funktion og livskvalitet betydeligt.
Hvem diagnosticerer POTS?
Udredningen kan starte hos egen læge. Afhængigt af symptomer og lokale muligheder kan der senere blive behov for vurdering hos eksempelvis en hjertelæge, neurolog eller anden afdeling med erfaring i autonom dysfunktion.
Vigtigt: POTS kan ikke diagnosticeres ud fra svimmelhed eller en høj puls alene. Diagnosen bygger på det samlede mønster af ortostatiske symptomer, puls og blodtryk samt vurdering af andre mulige forklaringer.
Referencer og kilder
Siden bygger blandt andet på internationale konsensusartikler, kliniske oversigter og nyere forskning om POTS, diagnose, behandling, træning og relaterede tilstande.
Se referencer
- Raj SR, Fedorowski A, Sheldon RS. Diagnosis and management of postural orthostatic tachycardia syndrome. Se studiet
- Vernino S, Bourne KM, Stiles LE et al. Postural orthostatic tachycardia syndrome: State of the science and clinical care from a National Institutes of Health expert consensus meeting. Se studiet
- Sheldon RS, Grubb BP, Olshansky B et al. Heart Rhythm Society expert consensus statement on the diagnosis and treatment of postural tachycardia syndrome. Se studiet
- Narasimhan B, Aggarwal D, Satish P et al. Postural orthostatic tachycardia syndrome: pathophysiology, management and experimental therapies. Se studiet
- Miller AJ, Stiles LE, Sheehan T et al. Prevalence of hypermobile Ehlers-Danlos syndrome in postural orthostatic tachycardia syndrome. Se studiet
- Trimble KZ, Switzer JN, Blitshteyn S. Exercise in postural orthostatic tachycardia syndrome: focus on individualized exercise approach. Se studiet
- Impact of exercise to treat postural orthostatic tachycardia syndrome: a systematic review. Se studiet
- Rocco PGL, Reategui-Rivera CM, Finkelstein J. Exercise interventions in the management of postural orthostatic tachycardia syndrome: a scoping review. Se studiet
- Abbate G, De Iuliis V, De Falco A et al. Postural orthostatic tachycardia syndrome after COVID 19: a systematic review of therapeutic interventions. Se studiet
- The use and effectiveness of exercise for managing POTS in young adults with joint hypermobility and related conditions: a scoping review. Se studiet
Fagligt gennemgået september 2026. Diagnosekriterier, forskning og behandlingsmuligheder kan ændre sig over tid.