Irritabel tyktarm (IBS) er en almindelig tilstand, der kan give tilbagevendende mavesmerter, oppustethed og ændringer i afføringen. Nogle oplever især diarré, andre forstoppelse, mens mange skifter mellem de to.
Symptomerne kan variere betydeligt fra person til person og fra periode til periode. For nogle er generne relativt milde, mens irritabel tyktarm for andre kan påvirke arbejde, sociale aktiviteter, søvn, motion og hverdagen generelt.
IBS ses også hos mennesker, der lever med andre længerevarende symptomer og smertetilstande. Derfor er irritabel tyktarm særligt relevant i et vidensunivers om fibromyalgi. Det betyder dog ikke, at IBS og fibromyalgi er den samme sygdom, eller at den ene tilstand nødvendigvis er årsag til den anden.
Hvad er irritabel tyktarm (IBS)?
IBS er en forkortelse for irritable bowel syndrome, som på dansk oftest kaldes irritabel tyktarm eller irritabel tarm. Tilstanden er kendetegnet ved tilbagevendende symptomer fra mave og tarm, hvor især mavesmerter og ændrede afføringsvaner spiller en central rolle.
Det kan eksempelvis betyde, at man i perioder har løs eller hyppig afføring, mens man i andre perioder oplever hård mave og forstoppelse. Nogle har primært én type symptomer, mens andre oplever et mere blandet mønster.
Irritabel tyktarm regnes i dag blandt de såkaldte forstyrrelser i samspillet mellem tarm og hjerne. Det betyder ikke, at symptomerne er psykiske eller indbildte. Betegnelsen beskriver derimod, at symptomer fra mave-tarm-systemet kan påvirkes af et komplekst samspil mellem blandt andet tarmens bevægelser, følsomhed, nervesystemet og kommunikationen mellem tarmen og hjernen.
IBS kan se meget forskelligt ud
To mennesker med irritabel tyktarm behøver derfor ikke have de samme symptomer. Én person kan hovedsageligt være generet af diarré og pludselig afføringstrang, mens en anden især kæmper med forstoppelse, oppustethed og følelsen af ikke at kunne tømme tarmen ordentligt.
Symptomerne kan samtidig svinge. Man kan have perioder, hvor maven næsten ikke fylder, og andre perioder hvor generne bliver væsentligt mere fremtrædende. Mad, søvn, stress, fysisk aktivitet, menstruationscyklus og andre belastninger kan hos nogle påvirke symptomerne, men der findes ikke én enkelt forklaring eller trigger, som gælder for alle med IBS.
Har du både fibromyalgi og maveproblemer? På denne side fokuserer vi primært på IBS som selvstændig tilstand. Du kan også læse vores særskilte artikel om sammenhængen mellem fibromyalgi og irritabel tyktarm .
Symptomer på irritabel tyktarm
De mest karakteristiske symptomer på irritabel tyktarm er tilbagevendende mavesmerter sammen med ændringer i afføringen. Det kan være diarré, forstoppelse eller perioder, hvor man skifter mellem begge dele.
Mange oplever også oppustethed, luft i maven, mavekramper eller en følelse af, at tarmen ikke bliver tømt ordentligt. Symptomerne kan komme og gå, og deres intensitet kan ændre sig betydeligt over tid.
Det betyder, at irritabel tyktarm ikke nødvendigvis føles ens hver dag. Man kan have længere perioder med relativt få gener og derefter opleve perioder, hvor mavesmerter, afføringstrang eller oppustethed fylder væsentligt mere.
Mavesmerter og mavekramper
Tilbagevendende smerter eller kramper i maven er et centralt symptom ved IBS. Smerterne hænger ofte sammen med afføring og kan ændre sig før eller efter et toiletbesøg.
Oppustethed og luft i maven
Mange med irritabel tyktarm oplever oppustet mave, spænding eller en følelse af meget luft i maven. Generne kan variere gennem dagen og i forbindelse med forskellige måltider.
Diarré og løs afføring
Nogle har hovedsageligt løs eller vandig afføring og kan opleve en pludselig eller stærk trang til at komme på toilettet.
Forstoppelse og hård afføring
Andre oplever primært hård eller knoldet afføring, længere tid mellem toiletbesøg og problemer med at komme af med afføringen.
Følelse af ufuldstændig tømning
Man kan have en oplevelse af, at der stadig er afføring tilbage efter et toiletbesøg, selvom man netop har været på toilettet.
Slim i afføringen
Nogle mennesker med IBS kan opleve synligt slim i afføringen. Det er dog ikke et symptom, som alle med irritabel tyktarm har.
Forskellige typer af IBS
Irritabel tyktarm kan opdeles efter, hvilken type ændring i afføringen der hovedsageligt er til stede. Denne opdeling kan være relevant, fordi symptomerne og den mest hensigtsmæssige håndtering ikke nødvendigvis er den samme ved forstoppelsesdomineret og diarrédomineret IBS.
IBS med forstoppelse
Ved IBS-C er forstoppelse det dominerende mønster. Afføringen er ofte hård eller knoldet, og det kan være svært at komme ordentligt af med den.
IBS med diarré
Ved IBS-D er løs eller vandig afføring det dominerende mønster. Nogle oplever samtidig hyppigere toiletbesøg og en stærk eller pludselig afføringstrang.
IBS med blandede afføringsvaner
Ved IBS-M forekommer både hård og løs afføring. Man kan derfor opleve perioder med forstoppelse og andre perioder med diarré.
Det er værd at understrege, at enkelte symptomer som oppustethed, forstoppelse eller diarré ikke i sig selv betyder, at man har IBS. Mange forskellige tilstande kan give lignende gener fra mave og tarm.
Ved irritabel tyktarm ser man derfor på det samlede mønster af symptomer og på, hvordan symptomerne har udviklet sig over tid. I næste afsnit ser vi nærmere på, hvordan IBS diagnosticeres, og hvornår symptomer bør undersøges nærmere.
Hvordan diagnosticeres irritabel tyktarm?
Der findes ikke én bestemt blodprøve, scanning eller undersøgelse, som alene kan vise, om man har irritabel tyktarm. En IBS-diagnose stilles i stedet ud fra det samlede mønster af symptomer, hvor lægen blandt andet ser på mavesmerter, afføringsvaner, symptomernes varighed og eventuelle tegn på, at symptomerne kan skyldes noget andet.
Det betyder heller ikke, at IBS blot er den diagnose, man får, når alle andre undersøgelser er normale. I dag arbejder man i højere grad med en positiv diagnose, hvor et karakteristisk symptommønster sammen med en relevant lægelig vurdering kan pege på irritabel tyktarm.
Hvad ser lægen efter ved mistanke om IBS?
Ved mistanke om irritabel tyktarm vil lægen typisk spørge ind til, hvordan symptomerne viser sig, hvornår de begyndte, hvor ofte de forekommer, og hvordan afføringen har ændret sig.
Mavesmerterne
Hvor ofte gør maven ondt, hvor sidder smerterne, og ændrer smerterne sig i forbindelse med afføring eller toiletbesøg?
Afføringsmønstret
Er afføringen blevet hyppigere eller sjældnere, og er den hovedsageligt hård, løs eller skiftende?
Hvor længe symptomerne har stået på
IBS er en længerevarende tilstand. Derfor er symptomernes varighed og udvikling over tid en vigtig del af vurderingen.
Andre symptomer og sygdomme
Lægen kan spørge ind til blandt andet vægttab, blod i afføringen, medicin, infektioner og sygdomme i familien for at vurdere, om der kan være andre forklaringer.
Diagnosekriterier for IBS
Internationale diagnosekriterier bruges som støtte til at genkende det typiske symptommønster ved IBS. Centralt står tilbagevendende mavesmerter sammen med ændringer i afføringen.
Det kan eksempelvis være, at smerterne hænger sammen med toiletbesøg, at man går oftere eller sjældnere på toilettet, eller at afføringens form og konsistens har ændret sig.
Kriterierne er et redskab i den kliniske vurdering og skal ikke bruges som en hjemmetest, der alene kan afgøre, om man har irritabel tyktarm.
Skal man have taget prøver for IBS?
Nogle vil have behov for supplerende undersøgelser, mens andre kan få stillet diagnosen på baggrund af et meget karakteristisk symptombillede og en lægelig vurdering. Formålet med undersøgelser er især at vurdere, om der findes en anden sandsynlig forklaring på symptomerne.
Afhængigt af symptomer, alder og sygehistorie kan det blandt andet være relevant med:
- Blodprøver, eksempelvis for blodmangel eller tegn på anden sygdom.
- Undersøgelse for cøliaki, hvis symptombilledet giver anledning til det.
- Afføringsprøver ved mistanke om inflammation, infektion eller blødning.
- Yderligere undersøgelser, hvis symptomer eller risikofaktorer ikke passer med et typisk IBS-forløb.
En kikkertundersøgelse af tarmen er derfor ikke automatisk nødvendig hos alle med symptomer, der passer med IBS. Behovet afhænger af den konkrete situation og vurderes af lægen.
Hvornår bør symptomer undersøges nærmere?
Symptomer fra mave og tarm skyldes ikke altid IBS. Visse tegn bør derfor vurderes af en læge og kan give behov for yderligere undersøgelser.
- Uforklarligt eller betydeligt vægttab.
- Blod fra endetarmen eller blodig afføring.
- Sort eller tjærelignende afføring.
- Tegn på blodmangel.
- En ny knude eller tydelig hævelse i maven.
- Nye eller markant ændrede symptomer, som ikke passer med det sædvanlige mønster.
At undersøgelser ikke viser en synlig skade i tarmen betyder ikke, at symptomerne ikke er virkelige. IBS hører til de tilstande, hvor ændringer i blandt andet tarmens funktion, følsomhed og samspillet mellem tarm og nervesystem kan have betydning.
Kan man selv vide, om man har IBS?
Det kan være fristende at konkludere, at man har irritabel tyktarm, hvis man i længere tid har haft oppustethed, diarré eller forstoppelse. Men symptomerne overlapper med en række andre tilstande, og derfor bør vedvarende eller nye mave-tarm-symptomer vurderes i den rette sammenhæng.
Når diagnosen først er vurderet, handler næste spørgsmål ofte om, hvorfor IBS opstår, og hvorfor symptomerne kan svinge så meget. Det ser vi nærmere på i næste afsnit.
Hvad skyldes irritabel tyktarm?
Den præcise årsag til irritabel tyktarm er ikke kendt. IBS ser i stedet ud til at opstå gennem et samspil mellem flere forskellige faktorer, og hvilke faktorer der fylder mest, kan variere fra person til person.
Hos én person kan ændringer i tarmens bevægelser være særligt fremtrædende, mens en anden især oplever en øget følsomhed fra mave-tarm-systemet. Hos nogle begynder symptomerne efter en maveinfektion, mens andre har haft en følsom mave gennem mange år uden én tydelig udløsende begivenhed.
Det er derfor mere præcist at tale om flere mulige mekanismer og risikofaktorer ved IBS end om én enkelt årsag.
Ændringer i tarmens bevægelser
Hos nogle med IBS bevæger indholdet sig hurtigere eller langsommere gennem tarmen. Det kan være med til at forklare, hvorfor nogle primært oplever diarré, mens andre især kæmper med forstoppelse.
Øget følsomhed i tarmen
Tarmen kan hos nogle mennesker med IBS reagere kraftigere på normale mængder luft, afføring eller udspiling. Det kan betyde, at signaler, som normalt mærkes meget lidt, opleves som smerter, kramper eller kraftigt ubehag.
Samspillet mellem tarm og nervesystem
Tarmen og hjernen kommunikerer hele tiden med hinanden. Ændringer i dette samspil kan påvirke både tarmens bevægelser, følsomheden fra maven og måden, kroppens signaler bliver reguleret og fortolket på.
Mave-tarm-infektioner
Nogle udvikler vedvarende IBS-symptomer efter en infektion i mave-tarm-systemet. Det kaldes ofte postinfektiøs IBS. Det betyder ikke, at alle infektioner fører til IBS, men hos nogle kan en infektion være starten på et længerevarende symptommønster.
Mad og individuelle følsomheder
Visse fødevarer kan udløse eller forværre symptomer hos nogle med IBS. Det betyder ikke nødvendigvis, at personen er allergisk eller intolerant. Tarmen kan reagere forskelligt på eksempelvis bestemte kulhydrater, store måltider eller andre individuelle triggere.
Arvelighed og individuel sårbarhed
IBS forekommer oftere i nogle familier. Det betyder ikke, at man direkte arver IBS som én bestemt sygdom, men genetiske forhold og fælles miljø kan være med til at påvirke, hvem der udvikler symptomer.
Tarm-hjerne-aksen og IBS
Et centralt begreb i den moderne forståelse af irritabel tyktarm er tarm-hjerne-aksen. Tarmen har et omfattende netværk af nerver og står i konstant tovejskommunikation med hjernen og resten af nervesystemet.
Denne kommunikation hjælper blandt andet med at regulere tarmens bevægelser, fordøjelsen og vores oplevelse af signaler fra maven. Hvis reguleringen bliver mere følsom eller ændrer sig, kan almindelige signaler fra tarmen opleves mere intenst.
Det er en vigtig nuance, fordi betegnelsen tarm-hjerne-samspil ikke betyder, at IBS er psykisk eller indbildt. Det beskriver biologiske processer, hvor nervesystemet og mave-tarm-systemet påvirker hinanden begge veje.
Kan stress give irritabel tyktarm?
Stress bliver ofte nævnt i forbindelse med IBS, men det er for simpelt at sige, at stress alene forårsager irritabel tyktarm.
Stress og belastning kan hos nogle påvirke tarmens bevægelser, søvn, appetit, nervesystemets aktivitet og oplevelsen af symptomer. Derfor kan perioder med høj belastning hænge sammen med, at IBS-symptomer fylder mere.
Andre kan opleve betydelige IBS-symptomer i perioder, hvor de ikke føler sig særligt stressede. Stress er derfor én mulig påvirkende faktor blandt flere og bør ikke bruges som en samlet forklaring på symptomerne.
Hvorfor svinger IBS-symptomer?
Mange med irritabel tyktarm oplever, at symptomerne kommer i perioder. Det passer godt med, at flere systemer kan påvirke symptomerne samtidigt. Ændringer i mad, søvn, belastning, hormoner, fysisk aktivitet eller tarmfunktionen kan derfor være med til at ændre symptombilledet.
Det betyder samtidig, at håndtering af IBS sjældent handler om at finde én magisk løsning. I næste afsnit ser vi derfor på behandling af irritabel tyktarm og de muligheder, der kan hjælpe med at reducere symptomerne.
Behandling af irritabel tyktarm
Der findes ikke én enkelt behandling af irritabel tyktarm, som virker for alle. Behandlingen afhænger blandt andet af, om man primært oplever diarré, forstoppelse, mavesmerter, oppustethed eller en kombination af flere symptomer.
For mange består behandlingen derfor af flere forskellige elementer. Kostændringer kan være relevante for nogle, mens andre har større gavn af justeringer i hverdagen, fysisk aktivitet, medicin eller behandling rettet mod tarm-hjerne-samspillet.
Målet er ikke nødvendigvis at fjerne alle symptomer permanent, men at reducere symptombyrden og gøre maven mere håndterbar i hverdagen.
Behandlingen bør tage udgangspunkt i dine symptomer
IBS kan se meget forskelligt ud. Derfor giver det sjældent mening at følge en standardplan uden at tage højde for, hvilke symptomer der faktisk fylder hos den enkelte. En person med IBS-C kan have brug for en helt anden strategi end en person med diarrédomineret IBS.
Kost og måltidsvaner
Kost spiller en vigtig rolle for mange med irritabel tyktarm, men der findes ikke én bestemt IBS-kost, som alle bør følge. Det kan være relevant at se på både måltidsstørrelse, regelmæssighed, fibre og bestemte fødevarer, som ser ud til at udløse symptomer.
Ved forstoppelse kan især opløselige fibre være relevante, mens meget hurtige eller store ændringer i fiberindtaget hos nogle kan øge luft og oppustethed.
Low FODMAP kan hjælpe nogle med IBS, men er tænkt som en struktureret proces med begrænsning og efterfølgende genintroduktion af fødevarer – ikke nødvendigvis som en permanent meget restriktiv kost.
Fysisk aktivitet og bevægelse
Regelmæssig fysisk aktivitet kan være en del af håndteringen af IBS. Bevægelse kan blandt andet påvirke tarmens bevægelser og samtidig have betydning for søvn, stressregulering og det generelle velbefindende.
Det behøver ikke betyde hård træning. Gang, cykling, styrketræning eller anden aktivitet kan tilpasses efter den enkeltes niveau og symptomer. Det vigtigste er ofte at finde et niveau, som kan gennemføres regelmæssigt.
Søvn, belastning og hverdagsmønstre
Symptomer fra mave og tarm kan påvirkes af mere end det, man spiser. Søvn, lange perioder uden mad, skiftende rutiner og perioder med høj belastning kan hos nogle hænge sammen med flere symptomer.
Det betyder ikke, at IBS skyldes stress. Men fordi nervesystemet og tarmen påvirker hinanden, kan det være relevant at se bredt på de forhold, der ser ud til at gøre symptomerne mere eller mindre fremtrædende.
Behandling rettet mod tarm-hjerne-samspillet
Hos nogle med vedvarende eller betydelige IBS-symptomer kan behandlinger, der arbejder med tarm-hjerne-samspillet, være relevante. Det kan blandt andet være forskellige psykologiske eller adfærdsbaserede behandlinger.
Formålet er ikke at fortælle personen, at symptomerne er psykiske. Behandlingen tager udgangspunkt i, at tarm og nervesystem kommunikerer begge veje, og at denne regulering kan påvirkes.
Medicin mod IBS-symptomer
Medicin kan være relevant, når bestemte symptomer fylder meget. Valget afhænger derfor af, om det primære problem eksempelvis er diarré, forstoppelse, mavesmerter eller kramper.
Medicin behandler ikke nødvendigvis alle dele af IBS på én gang, men kan bruges målrettet mod bestemte symptomer og bør vurderes sammen med læge eller anden relevant sundhedsprofessionel.
Hvilken medicin bruges ved IBS?
Der findes forskellige typer medicin, som kan bruges afhængigt af symptombilledet. Hvilket præparat der er relevant, afhænger blandt andet af typen af IBS, anden medicin og den enkelte persons helbred.
Ved diarré
Midler, der reducerer diarré og hyppig afføring, kan være relevante hos nogle med diarrédomineret IBS.
Ved forstoppelse
Opløselige fibre, afføringsmidler eller anden målrettet behandling kan være relevant, hvis forstoppelse er det dominerende symptom.
Ved mavekramper
Krampeløsende behandling kan hos nogle bruges til at reducere smerter og ubehag fra tarmen.
Ved vedvarende smerter
I nogle tilfælde bruges medicin, som påvirker smertebearbejdning og signaleringen mellem tarm og nervesystem, ofte i andre doser end ved behandling af eksempelvis depression.
Hvad virker bedst mod irritabel tyktarm?
Det findes der ikke ét svar på. IBS er en heterogen tilstand, og derfor kan to personer med samme diagnose reagere meget forskelligt på den samme behandling.
Det kan derfor være mere hensigtsmæssigt at arbejde systematisk med én eller få ændringer ad gangen frem for at ændre kost, træning, kosttilskud og medicin på samme tid. Ellers kan det blive svært at vide, hvad der faktisk gør en forskel.
En god behandlingsplan bør samtidig være realistisk nok til, at den kan fungere i hverdagen over tid.
Kost er et af de mest søgte emner ved IBS
Mange spørgsmål om irritabel tyktarm handler om, hvad man bør spise, hvilke fødevarer der kan udløse symptomer, fibre og low FODMAP-diæten. Derfor går vi i næste afsnit mere specifikt ind i kost ved irritabel tyktarm.
Kostens rolle ved irritabel tyktarm
Mange med irritabel tyktarm oplever, at bestemte fødevarer eller måltider påvirker deres symptomer. Kost kan derfor være en vigtig del af håndteringen af IBS, men der findes ikke én universel kostplan, som alle med irritabel tyktarm bør følge.
Nogle reagerer især på store måltider, mens andre oplever flere symptomer efter bestemte typer kulhydrater, meget fed mad, alkohol eller store mængder kaffe. Andre kan spise de samme fødevarer uden problemer.
Målet bør derfor ikke nødvendigvis være at finde en lang liste over “forbudte fødevarer ved IBS”, men at finde ud af, hvilke ændringer der faktisk gør en mærkbar forskel for den enkelte.
Regelmæssige måltider
For nogle kan et mere regelmæssigt måltidsmønster være lettere for maven end meget lange pauser efterfulgt af store måltider. Det handler ikke om at spise på bestemte klokkeslæt, men om at finde et mønster, som fungerer i hverdagen.
Fibre
Fibre kan påvirke IBS forskelligt. Især opløselige fibre kan være relevante ved forstoppelse, mens store mængder eller hurtige ændringer i fiberindtaget hos nogle kan øge luft, oppustethed og ubehag.
Mængden kan være lige så vigtig som fødevaren
En fødevare behøver ikke nødvendigvis at være et problem i små mængder. Hos nogle afhænger symptomerne af portionsstørrelse og den samlede mængde af bestemte stoffer gennem dagen.
Undgå for mange ændringer på én gang
Hvis man fjerner en lang række fødevarer samtidig, kan det være svært at finde ud af, hvad der faktisk påvirker symptomerne. En mere systematisk tilgang gør det lettere at vurdere effekten af den enkelte ændring.
Low FODMAP ved IBS
Low FODMAP er en koststrategi, som ofte nævnes i forbindelse med irritabel tyktarm. FODMAP er en samlebetegnelse for bestemte fermenterbare kulhydrater, som hos nogle mennesker kan øge blandt andet luft, oppustethed, mavesmerter og ændringer i afføringen.
En low FODMAP-tilgang handler ikke ideelt set om permanent at undgå alle FODMAP-holdige fødevarer. Den bruges snarere som en struktureret proces, hvor man forsøger at identificere, hvilke grupper og mængder den enkelte reagerer på.
Midlertidig reduktion
I en afgrænset periode reduceres udvalgte FODMAP-kilder for at se, om symptomerne ændrer sig.
Genintroduktion
Fødevarer eller grupper introduceres igen systematisk for at undersøge, hvad man faktisk reagerer på.
Personlig tilpasning
Målet er en så varieret og fleksibel kost som muligt med færrest nødvendige begrænsninger.
En meget restriktiv low FODMAP-kost er derfor ikke tænkt som en permanent løsning for alle med IBS. Ved større kostændringer kan vejledning fra en klinisk diætist med erfaring inden for IBS være relevant.
Hvilken mad er god ved irritabel tyktarm?
Der findes ikke én liste over fødevarer, som altid er gode eller dårlige ved IBS. Hvilken kost der fungerer bedst, afhænger blandt andet af symptomer, IBS-type, portionsstørrelser og individuelle tolerancer.
Et fornuftigt udgangspunkt kan være at se på nogle få grundlæggende forhold:
- Spis så regelmæssigt, som det giver mening i din hverdag.
- Vurder om meget store måltider konsekvent øger symptomerne.
- Tilpas fiberindtaget efter især diarré eller forstoppelse.
- Drik tilstrækkeligt, særligt hvis forstoppelse fylder.
- Undersøg eventuelle triggere systematisk frem for at fjerne alt på én gang.
Mad og drikke, som nogle oplever kan påvirke IBS
Følgende betyder ikke, at alle med irritabel tyktarm skal undgå dem. De er eksempler på områder, som nogle oplever påvirker deres symptomer.
Kan hos nogle øge maveuro, diarré eller følelsen af oppustethed.
Kan påvirke tarmaktiviteten og hos nogle øge afføringstrang eller diarré.
Nogle oplever flere mave-tarm-symptomer efter alkohol, mens andre ikke gør.
Bestemte fermenterbare kulhydrater kan hos nogle bidrage til luft, oppustethed, smerter og ændret afføring.
Visse sukkeralkoholer kan i større mængder give luft eller løs afføring.
Fibre kan være hjælpsomme, men en hurtig stigning kan hos nogle give mere oppustethed og luft.
Find et mønster frem for den perfekte IBS-kost
Kost ved irritabel tyktarm handler derfor ofte mere om at finde personlige mønstre og tolerancer end om at følge én bestemt kostplan resten af livet.
På Fibrofys kommer vi også til at gå mere i dybden med konkrete kostspørgsmål ved IBS i særskilte artikler. På denne side fortsætter vi i stedet med det samlede overblik over irritabel tyktarm.
IBS og fibromyalgi
Irritabel tyktarm og fibromyalgi kan optræde hos den samme person, og forskning har gennem længere tid peget på et overlap mellem de to tilstande. Det betyder dog ikke, at IBS er en del af fibromyalgi, eller at fibromyalgi nødvendigvis fører til irritabel tyktarm.
Det er to forskellige tilstande, men de deler nogle interessante træk. Begge kan give symptomer, der varierer betydeligt over tid, og ved begge tilstande spiller reguleringen af signaler fra kroppen og nervesystemet en vigtig rolle.
Øget følsomhed
Ved både IBS og fibromyalgi kan kroppen reagere kraftigere på signaler, som hos andre mennesker opleves mindre intenst. Ved IBS kan det eksempelvis dreje sig om udspiling eller bevægelse i tarmen.
Nervesystemet spiller en rolle
Begge tilstande involverer komplekse samspil mellem kroppens signaler og nervesystemets regulering. Det betyder ikke, at symptomerne er psykiske, men at nervesystemet er en del af den biologiske forklaring.
Symptomer kan svinge
Mange oplever perioder med flere og færre symptomer. Søvn, aktivitet, belastning, mad og andre forhold kan påvirke symptombilledet, uden at én faktor alene forklarer hele tilstanden.
Hvorfor ses IBS og fibromyalgi nogle gange sammen?
Der findes ikke én sikker forklaring på overlappet. En mulighed er, at nogle mennesker har en biologisk sårbarhed, som påvirker flere af kroppens reguleringssystemer samtidig.
Der forskes blandt andet i betydningen af smertebearbejdning, tarm-hjerne-samspillet, immunologiske processer, genetik og nervesystemets regulering. Det samlede billede er dog komplekst, og forskningen giver ikke grundlag for at reducere begge diagnoser til én fælles mekanisme.
Det er også vigtigt at huske, at man sagtens kan have IBS uden fibromyalgi og fibromyalgi uden irritabel tyktarm.
IBS-symptomer bør ikke automatisk forklares med fibromyalgi
Hvis man allerede har fibromyalgi, kan det være fristende at forklare nye mavesmerter, diarré eller forstoppelse som endnu et symptom på fibromyalgien. Det er ikke altid hensigtsmæssigt.
Vedvarende eller nye symptomer fra mave og tarm bør vurderes på deres egne præmisser. Fibromyalgi udelukker ikke, at man samtidig kan have IBS, cøliaki, inflammatorisk tarmsygdom eller en anden årsag til mave-tarm-symptomer.
Når man lever med både IBS og fibromyalgi
Hvis begge tilstande er til stede, kan det være en fordel at se på den samlede hverdag frem for at behandle hvert enkelt symptom isoleret.
- Kostændringer bør være realistiske og ikke gøre en allerede krævende hverdag unødigt restriktiv.
- Fysisk aktivitet kan tilpasses både energiniveau, smerter og eventuelle mave-tarm-symptomer.
- Søvn og restitution kan være relevante, fordi begge tilstande kan påvirke den samlede symptombyrde.
- Det kan være hjælpsomt at identificere mønstre uden at forsøge at kontrollere eller undgå enhver mulig symptomtrigger.
Vil du læse mere om sammenhængen?
På denne side holder vi fokus på irritabel tyktarm som selvstændig tilstand. Vi har derfor lavet en separat artikel, hvor vi går mere i dybden med, hvorfor fibromyalgi og IBS ofte omtales sammen.
Læs om fibromyalgi og irritabel tyktarm →Kan irritabel tyktarm gå væk?
IBS kan ændre sig betydeligt over tid. Nogle oplever symptomer gennem mange år, mens andre får lange perioder med meget få eller næsten ingen symptomer. Forløbet er derfor ikke nødvendigvis konstant.
Det er samtidig svært at forudsige præcist, hvordan irritabel tyktarm vil udvikle sig hos den enkelte. IBS betegnes ofte som en længerevarende tilstand, men det betyder ikke, at man nødvendigvis vil have den samme mængde symptomer resten af livet.
Det korte svar
Ja, IBS-symptomer kan blive markant mindre og i perioder næsten forsvinde. Hos andre bliver symptomerne ved med at komme og gå. Derfor er det ofte mere præcist at tænke på IBS som en tilstand med et svingende forløb end som noget, der nødvendigvis enten er helt til stede eller helt væk.
Er IBS kronisk?
Irritabel tyktarm regnes som en længerevarende tilstand, fordi symptomerne kan vende tilbage over tid. Ordet kronisk betyder dog ikke nødvendigvis konstant eller uforanderlig.
Man kan derfor godt have IBS og samtidig opleve måneder eller længere perioder, hvor maven fylder meget lidt i hverdagen.
Bliver IBS værre med tiden?
IBS følger ikke nødvendigvis et gradvist forværrende forløb. Symptomerne kan blive både bedre og værre gennem forskellige perioder af livet.
En periode med mange symptomer betyder derfor ikke automatisk, at tilstanden er ved at udvikle sig eller blive permanent værre.
IBS kan komme i gode og dårlige perioder
Mange oplever et forløb, hvor symptomerne ændrer sig over tid. Det kan blandt andet skyldes, at flere af de forhold, som påvirker tarmen, også varierer. Kost, afføringsmønster, søvn, fysisk aktivitet, hormonelle ændringer, belastning og andre faktorer kan alle være med til at ændre symptombilledet.
Det betyder også, at en dårlig periode ikke nødvendigvis kræver, at man finder én ny årsag eller ændrer hele sin behandling. Nogle gange kan symptomerne falde til ro igen, mens andre perioder giver anledning til at justere håndteringen.
IBS betyder ikke, at tarmen bliver mere og mere beskadiget
IBS adskiller sig fra sygdomme, hvor der sker en vedvarende betændelse eller strukturel skade på tarmen. Selvom symptomerne kan være betydelige, er kraftige symptomer derfor ikke i sig selv et tegn på, at tarmen tager tilsvarende skade.
Det er samtidig vigtigt ikke automatisk at forklare alle nye mave-tarm-symptomer med en eksisterende IBS-diagnose. Nye, markant ændrede eller bekymrende symptomer bør stadig vurderes på deres egne præmisser.
Målet behøver ikke være en helt symptomfri mave
For nogle kan jagten på at kontrollere alle mavesymptomer ende med at fylde næsten lige så meget som symptomerne selv. En mere realistisk målsætning kan derfor være at få symptomerne ned på et niveau, hvor de i mindre grad styrer valg, aktiviteter og hverdagen.
Det fører naturligt videre til næste afsnit: hvordan man kan leve med IBS i hverdagen uden at lade maven bestemme det hele.
At leve med IBS i hverdagen
Irritabel tyktarm kan påvirke langt mere end selve maven. Hvis man ofte er bekymret for toiletadgang, pludselig afføringstrang, oppustethed eller mavesmerter, kan det også påvirke arbejde, sociale aktiviteter, motion og lysten til at være spontan.
Derfor handler god håndtering af IBS ikke kun om at reducere symptomer. Det handler også om at finde en balance, hvor man tager relevante hensyn uden at lade maven få mere kontrol over hverdagen end nødvendigt.
Fra symptomkontrol til en hverdag, der fungerer
Det er naturligt at forsøge at undgå det, der giver symptomer. Men hvis man begynder at undgå flere og flere fødevarer, steder eller aktiviteter, kan konsekvensen være, at livet gradvist bliver mindre. Målet bør derfor være en balance mellem fornuftige tilpasninger og fortsat deltagelse i de ting, der betyder noget.
IBS og arbejde
På arbejde kan især uforudsigelig afføringstrang, smerter og oppustethed være udfordrende. For nogle hjælper det at kende mulighederne for toiletbesøg, have nogenlunde faste måltidsrutiner og kunne tage korte pauser uden at gøre hele arbejdsdagen afhængig af symptomerne.
Sociale aktiviteter
Restaurantbesøg, fester og længere ture kan give bekymring for, hvordan maven reagerer. En smule planlægning kan skabe tryghed, men det er samtidig værd at undgå, at frygten for mulige symptomer automatisk fører til, at man siger nej til aktiviteter.
Motion med IBS
De fleste kan være fysisk aktive med irritabel tyktarm. Hvis bestemte former for træning provokerer maven, kan tidspunkt, intensitet, væskeindtag eller måltider omkring træningen justeres. Det er sjældent nødvendigt helt at opgive bevægelse på grund af IBS.
Rejser og transport
For nogle bliver længere transport eller rejser vanskelige på grund af usikkerhed om toiletadgang. Praktisk planlægning kan være hjælpsom, men målet kan samtidig være gradvist at bevare fleksibilitet, så IBS ikke bliver en automatisk grund til at undgå længere ture.
Hvad kan man gøre, når IBS blusser op?
En periode med flere symptomer kræver ikke nødvendigvis en helt ny plan. Det kan være mere hensigtsmæssigt først at se på, om noget velkendt har ændret sig, og bruge de strategier, man allerede ved fungerer nogenlunde.
Hold planen enkel
Undgå at ændre kost, kosttilskud, medicin og aktivitet på samme tid. Ellers bliver det svært at vurdere, hvad der faktisk hjælper.
Brug det, du kender
Hvis bestemte måltidsrutiner, bevægelse eller andre strategier tidligere har været hjælpsomme, kan det være et naturligt sted at starte.
Husk det svingende forløb
En opblussen betyder ikke nødvendigvis, at IBS er blevet permanent værre. Symptomerne kan igen falde til ro.
Det kan være hjælpsomt at lære sine mønstre at kende
Nogle oplever, at det giver mening at holde øje med, hvilke forhold der gentagne gange ser ud til at påvirke symptomerne. Det kan eksempelvis være bestemte måltider, lange perioder uden mad, menstruationscyklus, dårlig søvn eller særligt belastende perioder.
Formålet er ikke nødvendigvis at registrere alt, hvad man gør. Det er snarere at opdage tydelige og brugbare mønstre.
- Se efter mønstre, der gentager sig, frem for enkelte dårlige dage.
- Test helst én større ændring ad gangen.
- Vurder både symptomændringen og hvor besværlig strategien er at følge.
- Bevar så meget fleksibilitet i kost og aktiviteter som muligt.
En god IBS-plan skal også fungere på en almindelig tirsdag
En behandling kan være effektiv på papiret, men hvis den kræver meget omfattende planlægning, restriktioner og konstant opmærksomhed, kan den være vanskelig at opretholde på lang sigt.
Målet er derfor ofte at finde de få tiltag, der giver tilstrækkelig effekt uden at gøre hverdagen unødigt kompliceret.
Til sidst samler vi de mest almindelige spørgsmål om irritabel tyktarm i en kort FAQ.
Ofte stillede spørgsmål om irritabel tyktarm
Her finder du korte svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål om irritabel tyktarm (IBS), symptomer, forløb og behandling.
Er irritabel tyktarm farligt?
IBS er ikke i sig selv en farlig sygdom og medfører ikke den samme betændelse eller strukturelle skade på tarmen, som ses ved eksempelvis inflammatorisk tarmsygdom.
Symptomerne kan dog være meget generende og påvirke livskvaliteten betydeligt. Nye eller markant ændrede symptomer bør samtidig vurderes på deres egne præmisser frem for automatisk at blive forklaret med IBS.
Hvor sidder smerterne ved IBS?
Smerter ved IBS kan sidde forskellige steder i maven og kan også flytte sig. Nogle oplever især smerter i den nederste del af maven, mens andre har mere diffuse mavesmerter eller kramper.
Et karakteristisk træk er, at smerterne ofte hænger sammen med afføringsmønstret og kan ændre sig i forbindelse med toiletbesøg.
Kan IBS give træthed?
Nogle mennesker med IBS oplever også træthed. Det er dog ikke et specifikt symptom, som alene peger på irritabel tyktarm.
Træthed kan blandt andet påvirkes af søvn, smerter, belastning, kostindtag og andre samtidige helbredsproblemer. Ved betydelig eller uforklarlig træthed kan det derfor være relevant at undersøge andre mulige forklaringer.
Kan irritabel tyktarm give kvalme?
Ja, nogle med IBS oplever kvalme sammen med deres øvrige mave-tarm-symptomer. Kvalme er dog ikke et af de centrale kriterier for diagnosen og kan have mange andre årsager.
Ved vedvarende, udtalt eller nyopstået kvalme bør man derfor ikke automatisk antage, at IBS er forklaringen.
Kan man have IBS uden diarré?
Ja. IBS betyder ikke nødvendigvis diarré. Ved IBS-C er forstoppelse det dominerende afføringsmønster, mens personer med IBS-M kan skifte mellem forstoppelse og diarré.
Derfor kan to mennesker med IBS have meget forskellige problemer med afføringen.
Kan stress forværre IBS?
Ja, perioder med stress eller høj belastning kan hos nogle gøre IBS-symptomer mere fremtrædende. Tarmen og nervesystemet kommunikerer løbende med hinanden, og belastning kan blandt andet påvirke tarmens bevægelser og følsomhed.
Det betyder ikke, at IBS skyldes stress. Stress er én af flere faktorer, der kan påvirke symptomerne.
Hvad er forskellen på IBS og inflammatorisk tarmsygdom?
IBS og inflammatorisk tarmsygdom er forskellige tilstande. IBS handler blandt andet om ændringer i tarmens funktion, følsomhed og tarm-hjerne-samspillet uden den vedvarende inflammation, der kendetegner inflammatoriske tarmsygdomme.
Inflammatorisk tarmsygdom omfatter blandt andet Crohns sygdom og colitis ulcerosa og kan medføre egentlig betændelse og vævsskade i tarmen. Symptomerne kan overlappe, hvilket er en af grundene til, at relevante symptomer skal vurderes korrekt.
Kan irritabel tyktarm gå væk?
IBS har ofte et svingende forløb. Nogle oplever symptomer gennem mange år, mens andre får lange perioder med meget få eller næsten ingen symptomer.
En IBS-diagnose betyder derfor ikke nødvendigvis, at maven vil fylde lige meget resten af livet. Symptomerne kan ændre sig betydeligt over tid.
Hvad hjælper bedst mod irritabel tyktarm?
Der findes ikke én behandling, der virker bedst for alle. Den bedste strategi afhænger blandt andet af, om man primært oplever diarré, forstoppelse, smerter eller oppustethed.
Behandlingen kan blandt andet bestå af kosttilpasning, fibre, fysisk aktivitet, medicin og hos nogle behandling rettet mod tarm-hjerne-samspillet. Ofte handler det om at finde den kombination, der giver tilstrækkelig effekt med færrest mulige begrænsninger i hverdagen.
Læs videre om IBS og relaterede tilstande
Irritabel tyktarm kan stå alene, men ses også sammen med andre længerevarende symptomer og tilstande. Hvis du vil forstå sammenhængene bedre, kan du fortsætte i vores vidensunivers her.
Fibromyalgi og irritabel tyktarm
Gå mere i dybden med, hvorfor fibromyalgi og IBS ofte ses hos den samme person, og hvad vi ved om overlappet mellem de to tilstande.
Relaterede lidelser ved fibromyalgi
Få overblik over andre diagnoser og symptomtilstande, der kan optræde sammen med eller ligne dele af symptombilledet ved fibromyalgi.
Alt om fibromyalgi
Læs vores samlede guide til fibromyalgi med viden om symptomer, diagnose, årsager, behandling og håndtering i hverdagen.
Har du fibromyalgi og flere symptomer, der påvirker hinanden?
Hos Fibrofys arbejder vi med mennesker med fibromyalgi og længerevarende smerteproblematikker. Fokus er på at skabe overblik over det samlede symptombillede og finde en håndtering, der kan fungere i den virkelige hverdag.
Referencer og kilder
Artiklen bygger på kliniske guidelines, diagnostiske kriterier, sundhedsfaglig patientinformation og fagfællebedømt forskning om irritabel tyktarm (IBS), behandling, kost og sammenhængen mellem IBS og fibromyalgi.
- National Institute for Health and Care Excellence (NICE). Irritable bowel syndrome in adults: diagnosis and management. Clinical guideline CG61.
- National Institute of Diabetes and Digestive and Kidney Diseases (NIDDK). Irritable Bowel Syndrome (IBS).
- The Rome Foundation. Rome IV Criteria – Irritable Bowel Syndrome.
- Lacy BE, Pimentel M, Brenner DM, et al. (2021). ACG Clinical Guideline: Management of Irritable Bowel Syndrome. American Journal of Gastroenterology.
- Vasant DH, Paine PA, Black CJ, et al. (2021). British Society of Gastroenterology guidelines on the management of irritable bowel syndrome. Gut.
- Erdrich S, Hawrelak JA, Myers SP, Harnett JE. (2020). A systematic review of the association between fibromyalgia and functional gastrointestinal disorders. Therapeutic Advances in Gastroenterology.
- Elkalla MA, Ali YG, Ewais MM, Taha AS, Sherif M. (2026). Efficacy and safety of interventions for Fibromyalgia syndrome comorbid with Irritable bowel syndrome: systematic review. Clinical Rheumatology.