Maven og fibromyalgi
De fleste tænker på smerter, træthed og søvnproblemer, når de hører ordet fibromyalgi. Men mange oplever også, at maven er en stor udfordring i hverdagen. Oppustethed, mavesmerter, diarré, forstoppelse eller en kombination af symptomer ses langt oftere hos personer med fibromyalgi end hos resten af befolkningen.
Forskning viser, at 30 til 70 % af personer med fibromyalgi også opfylder kriterierne for irritabel tyktarm (IBS). Samtidig rapporterer op til over 98 % mindst ét symptom fra mave-tarm-systemet. Det betyder ikke, at tarmen er årsagen til fibromyalgi, men det understreger, at fordøjelsen ofte er en vigtig del af det samlede symptombillede.
Tarm og hjerne taler sammen
I de senere år har forskningen fået en større forståelse for den såkaldte tarm-hjerne-akse. Det er den konstante kommunikation mellem hjernen, nervesystemet og tarmen. Hjernen sender signaler, som kan påvirke fordøjelsen, tarmens bevægelser og følsomhed. Omvendt sender tarmen også information tilbage til hjernen gennem blandt andet nerver, immunsystemet og de bakterier, der lever i tarmen.
Hos personer med fibromyalgi ser nervesystemet ud til at være mere følsomt. Det kan være med til at forklare, hvorfor mange oplever, at maven reagerer kraftigere på forskellige belastninger. Samtidig kan vedvarende maveproblemer være med til at påvirke smerteoplevelsen, energiniveauet og den generelle livskvalitet.
Tarmen er sandsynligvis en del af puslespillet
Flere studier har fundet forskelle i tarmens bakteriesammensætning hos personer med fibromyalgi sammenlignet med raske personer. Forskerne undersøger derfor, om tarmens bakterier kan spille en rolle i sygdommen. Indtil videre ved man dog ikke, om ændringerne er en årsag til fibromyalgi eller en konsekvens af at leve med sygdommen.
Derfor er det vigtigt at undgå simple forklaringer. Fibromyalgi er en kompleks tilstand, hvor mange faktorer sandsynligvis spiller sammen. Tarmen er én af dem, men den står sjældent alene.
En helhedsorienteret tilgang giver mening
Der findes ikke én kost eller én behandling, som hjælper alle med fibromyalgi. Til gengæld kan det give mening at se kroppen som et samlet system. For nogle kan det være relevant at arbejde med kosten eller få hjælp til maveproblemer, mens andre oplever størst effekt af gradvist tilpasset bevægelse, bedre søvn eller andre tiltag, der understøtter nervesystemet.
Når tarm og hjerne påvirker hinanden i begge retninger, bliver det tydeligt, at symptomerne ikke skal ses isoleret. En sundere tarm kan i nogle tilfælde have en positiv betydning for den samlede trivsel, ligesom et mere roligt nervesystem kan være med til at forbedre tarmens funktion.
Kilder
- Clauw DJ. Fibromyalgia: A Clinical Review. JAMA. 2014. https://doi.org/10.1001/jama.2014.3266
- Camilleri M, et al. The gut microbiome and fibromyalgia: A systematic review. Frontiers in Pain Research. 2025. https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC13062350/
- Minerbi A, et al. Altered microbiome composition in individuals with fibromyalgia. Pain. 2019. https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC7083062/
- Sperber AD, et al. High prevalence of gastrointestinal symptoms in patients with fibromyalgia: implications for the gut-brain axis. Journal of Neurogastroenterology and Motility. 2017. https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC5411228/
- Fibromyalgiforeningen Danmark. Irritabel tyktarm (IBS). https://www.fibromyalgi.dk/til-dig-med-fibromyalgi/mere-end-%C3%A9n-diagnose/irritabel-tyktarm/
