Neuropati er en samlebetegnelse for tilstande, hvor en eller flere nerver er beskadigede eller påvirkede. Det kan give symptomer som prikken, følelsesløshed, brændende smerter, ændret følesans eller muskelsvaghed.
Symptomerne afhænger blandt andet af, hvilke nerver der er påvirket. Nogle oplever primært gener i fødder og hænder, mens andre kan få problemer med muskelkraft, balance eller automatiske kropsfunktioner.
Neuropati kan have mange forskellige årsager. Diabetes er en hyppig årsag, men nerveskade kan også ses ved blandt andet vitaminmangel, visse typer medicin, autoimmune sygdomme, infektioner, arvelige tilstande eller tryk på en nerve. Hos nogle finder man ikke én tydelig årsag.
Hvad er neuropati?
Kroppens nerver fungerer som et omfattende kommunikationsnetværk. De sender information mellem hjernen, rygmarven og resten af kroppen og gør det blandt andet muligt at mærke berøring og temperatur, bevæge musklerne og regulere en række automatiske kropsfunktioner.
Ved neuropati fungerer en eller flere af disse nerver ikke normalt på grund af sygdom eller skade. Hvilke symptomer det giver, afhænger derfor i høj grad af, hvilke nerver der er påvirket.
Neuropati er altså ikke én bestemt sygdom. Det er en overordnet betegnelse for mange forskellige tilstande med påvirkning af nerverne. Derfor kan både symptomer, årsager, undersøgelser og behandling variere betydeligt fra person til person.
Forskellige nerver kan give forskellige symptomer
Nerverne har forskellige funktioner. Derfor kan neuropati vise sig på flere måder end blot som smerter.
Sensoriske nerver
Kan give prikken, følelsesløshed, brændende smerter eller ændret følsomhed for berøring og temperatur.
Motoriske nerver
Kan give muskelsvaghed, kramper eller problemer med bestemte bevægelser.
Autonome nerver
Kan påvirke blandt andet blodtryk, svedproduktion, fordøjelse og blærefunktion.
Hvad er perifer neuropati?
Når man taler om neuropati, mener man ofte perifer neuropati. Det betyder, at nerver uden for hjernen og rygmarven er påvirkede.
Ved mange former for polyneuropati påvirkes de længste nerver først. Derfor begynder symptomerne ofte længst ude i kroppen, typisk i tæerne og fødderne, og kan senere brede sig længere op eller også involvere hænderne.
Andre former for neuropati kan ramme én enkelt nerve eller et mere afgrænset område. Symptommønstret kan derfor give vigtig information om, hvilken type nervepåvirkning der kan være tale om.
Neuropati og nervesmerter er ikke helt det samme. Neuropati beskriver sygdom eller skade i en nerve, mens neuropatiske smerter beskriver en bestemt type smerte, der skyldes sygdom eller læsion i det somatosensoriske nervesystem.
Man kan derfor godt have neuropati uden markante smerter. Omvendt er brændende eller stikkende smerter heller ikke i sig selv bevis for neuropati.
Vil du især læse om selve smerterne, kan du gå videre til vores guide om nervesmerter, symptomer, årsager og behandling .
Symptomer på neuropati
Symptomer på neuropati afhænger af, hvilke nerver der er påvirket, og hvor omfattende nervepåvirkningen er. Nogle oplever primært prikken eller følelsesløshed, mens andre får brændende smerter, muskelsvaghed eller problemer med balance og koordination.
Symptomerne kan udvikle sig gradvist over længere tid eller opstå mere pludseligt afhængigt af årsagen. Ved mange former for perifer polyneuropati begynder symptomerne længst ude i kroppen, typisk i tæer og fødder.
Det er samtidig vigtigt, at neuropati ikke nødvendigvis gør ondt. Nedsat følesans kan være lige så karakteristisk som smerter, og nogle opdager først nervepåvirkningen, fordi fødderne føles anderledes, balancen ændrer sig eller musklerne bliver svagere.
Prikken og snurren
En prikkende, snurrende eller sovende fornemmelse er et hyppigt sensorisk symptom. Nogle beskriver det som små elektriske impulser eller følelsen af, at en kropsdel er faldet i søvn.
Følelsesløshed
Følesansen kan blive nedsat, så berøring, temperatur eller smerte mærkes mindre tydeligt. Ved neuropati i fødderne kan det eksempelvis føles, som om man går på vat eller har tykke sokker på.
Brændende eller stikkende smerter
Neuropatiske smerter beskrives ofte som brændende, stikkende, jagende eller elektriske. Smerten kan være konstant eller komme i korte anfald.
Overfølsomhed for berøring
Nogle bliver meget følsomme for let berøring. Tøj, sengetøj eller et let tryk mod huden kan opleves ubehageligt eller smertefuldt, selvom påvirkningen normalt ikke burde gøre ondt.
Muskelsvaghed
Hvis motoriske nerver påvirkes, kan musklerne blive svagere. Det kan eksempelvis vise sig som problemer med at løfte foden, gå på trapper, holde fast om genstande eller udføre fine bevægelser.
Balanceproblemer
Følesansen fra fødder og led hjælper hjernen med at vide, hvor kroppen befinder sig. Hvis disse signaler bliver dårligere, kan balancen påvirkes, særligt i mørke eller på ujævnt underlag.
Hvordan føles neuropati?
Der findes ikke én bestemt fornemmelse, som alle med neuropati oplever. Beskrivelserne kan variere meget, fordi forskellige typer nervefibre og forskellige områder af kroppen kan være påvirket.
Man kan også opleve flere af disse fornemmelser samtidig. Eksempelvis kan et område føles følelsesløst ved almindelig berøring, men samtidig give brændende eller elektriske smerter.
Det kan virke selvmodsigende, men skyldes, at nervepåvirkning både kan reducere normale signaler og samtidig skabe unormale signaler.
Hvor begynder symptomerne på neuropati?
Ved en almindelig form for perifer polyneuropati påvirkes de længste nerver ofte først. Derfor begynder symptomerne typisk i tæerne eller fødderne og kan gradvist bevæge sig længere op ad benene.
Hvis nervepåvirkningen udvikler sig yderligere, kan symptomer senere også opstå i fingre og hænder. Det kaldes nogle gange et strømpe-handske-mønster, fordi symptomerne sidder i områder, der omtrent svarer til, hvor strømper og handsker ville dække.
Neuropati behøver ikke give smerter
Det er en vigtig forskel fra den måde, neuropati ofte omtales på. Nogle mennesker har udtalte neuropatiske smerter, mens andre primært har nedsat følesans, snurren eller muskelsvaghed.
Nedsat følesans kan i nogle tilfælde være særligt vigtigt at opdage, fordi man eksempelvis kan have sværere ved at mærke sår, tryk eller temperaturændringer i fødderne.
Symptomer fra autonome nerver
Hvis neuropati påvirker de autonome nerver, kan symptomerne se anderledes ud. Disse nerver regulerer funktioner, som kroppen normalt styrer automatisk.
Afhængigt af hvilke nerver der er involveret, kan symptomer blandt andet være:
- Svimmelhed eller utilpashed ved stillingsskift på grund af påvirket blodtryksregulering.
- Ændringer i svedproduktion.
- Problemer med fordøjelsen eller tarmfunktionen.
- Problemer med blærefunktionen.
- Seksuelle funktionsproblemer.
- Andre ændringer i funktioner, der styres af det autonome nervesystem.
Symptomerne fortæller ikke alene, hvad årsagen er
Prikken, følelsesløshed og brændende smerter kan ses ved neuropati, men lignende symptomer kan også opstå af andre årsager. Et bestemt symptom er derfor ikke i sig selv nok til at stille diagnosen.
Placeringen, udviklingen og kombinationen af symptomer er derimod vigtig, når man skal vurdere, om der kan være tale om nervepåvirkning.
I næste afsnit ser vi nærmere på hvad der kan forårsage neuropati, og hvorfor det er vigtigt at finde den underliggende årsag.
Hvad skyldes neuropati?
Der findes mange forskellige årsager til neuropati. Nerver kan blive påvirket af blandt andet stofskiftesygdomme, vitaminmangel, medicin, alkohol, autoimmune sygdomme, infektioner, arvelige tilstande eller direkte tryk og skade på en nerve.
Årsagen er vigtig, fordi neuropati ikke er én sygdom med én behandling. Hvis nervepåvirkningen eksempelvis skyldes diabetes, vitaminmangel eller mekanisk tryk på en nerve, vil håndteringen være forskellig.
Hos nogle mennesker finder man flere mulige bidragende faktorer, mens man hos andre ikke kan identificere en sikker underliggende årsag.
Diabetes
Diabetes er en af de hyppigste årsager til perifer neuropati. Langvarigt forhøjet blodsukker og andre stofskifteforandringer kan over tid påvirke de perifere nerver, typisk med symptomer, der begynder i fødderne.
Vitaminmangel
Mangel på bestemte vitaminer kan påvirke nervesystemet. Vitamin B12-mangel er et vigtigt eksempel og kan blandt andet give føleforstyrrelser, prikken og neurologiske symptomer.
Medicin og kemoterapi
Visse lægemidler kan påvirke perifere nerver. Det gælder blandt andet nogle former for kemoterapi, hvor perifer neuropati kan opstå som en bivirkning under eller efter behandlingen.
Alkohol
Et længerevarende højt alkoholforbrug kan være forbundet med perifer neuropati. Både alkoholens direkte påvirkning og samtidig mangel på næringsstoffer kan være relevante faktorer.
Autoimmune sygdomme
Ved visse autoimmune sygdomme kan immunforsvaret påvirke perifere nerver. Neuropati kan derfor blandt andet ses i forbindelse med nogle reumatologiske og inflammatoriske sygdomme.
Infektioner
Enkelte infektioner kan direkte eller indirekte påvirke nerverne. Hvilke infektioner der er relevante, afhænger blandt andet af symptomer, sygehistorie og andre risikofaktorer.
Arvelige neuropatier
Nogle former for neuropati skyldes genetiske forandringer og kan forekomme i familier. Symptomerne kan begynde tidligt i livet eller udvikle sig gradvist gennem mange år.
Tryk eller skade på en nerve
En enkelt nerve kan påvirkes af vedvarende tryk, traume eller andre lokale forhold. Det giver ofte et mere afgrænset symptommønster end den symmetriske påvirkning, man ser ved mange former for polyneuropati.
Diabetes og neuropati
Diabetisk neuropati er en af de bedst kendte former for perifer neuropati. Hos nogle med diabetes kan nerverne gradvist blive påvirket, særligt efter længere tid med sygdommen.
Symptomerne begynder ofte i fødder og tæer og kan bestå af prikken, følelsesløshed, brændende smerter eller ændret temperatur- og smertesans. Ved mere udbredt neuropati kan symptomerne bevæge sig længere op ad benene.
Nedsat følesans i fødderne er særligt vigtigt, fordi små sår, tryk eller andre skader kan være sværere at opdage. Derfor handler håndteringen ikke kun om smerter, men også om at beskytte områder, hvor følesansen er nedsat.
Én påvirket nerve eller mange nerver?
Årsagen til neuropati hænger ofte sammen med det mønster, symptomerne følger. Det gør en forskel, om én bestemt nerve er påvirket, eller om mange perifere nerver er involveret samtidig.
Mononeuropati
Ved mononeuropati er én enkelt perifer nerve påvirket. Symptomerne følger derfor ofte et mere afgrænset område, som svarer til den pågældende nerves funktion og udbredelse.
Polyneuropati
Ved polyneuropati er flere nerver påvirkede. Symptomerne ses ofte symmetrisk og begynder typisk længst ude i kroppen, eksempelvis i begge fødder.
Hvad hvis man ikke kan finde årsagen?
Hos nogle mennesker kan undersøgelser ikke identificere en sikker årsag til neuropatien. Det kaldes ofte idiopatisk neuropati.
Det betyder ikke, at symptomerne ikke er reelle eller at nerverne ikke er påvirkede. Betegnelsen fortæller blot, at den underliggende årsag ikke er blevet identificeret.
Omfanget af relevante undersøgelser afhænger blandt andet af symptomer, alder, udvikling, øvrige sygdomme, medicin og det mønster, nervepåvirkningen følger.
Hvorfor er det vigtigt at finde årsagen?
Ved mistanke om neuropati handler udredningen ikke kun om at bekræfte, at nerverne er påvirkede. Det er mindst lige så vigtigt at undersøge, hvorfor nervepåvirkningen er opstået.
- Nogle årsager kan behandles eller korrigeres direkte.
- Behandling af den underliggende sygdom kan hos nogle mindske risikoen for yderligere nervepåvirkning.
- Årsagen kan have betydning for, hvordan neuropatien forventes at udvikle sig.
- Forskellige typer neuropati kan kræve forskellige undersøgelser og behandling.
Prikken og brændende smerter fortæller ikke hele historien
Mange forskellige tilstande kan give symptomer, der minder om neuropati. Derfor kan man ikke afgøre årsagen alene ud fra, hvordan smerterne eller føleforstyrrelserne føles.
Hvordan diagnosticeres neuropati?
Diagnosen neuropati stilles ikke ud fra ét enkelt symptom eller én bestemt test. Udredningen bygger typisk på en kombination af sygehistorien, symptomernes mønster, en neurologisk undersøgelse og eventuelt yderligere undersøgelser.
Det er både vigtigt at vurdere, om der faktisk er tegn på nervepåvirkning, og om man kan finde den underliggende årsag. Prikken, følelsesløshed og brændende smerter kan nemlig opstå af flere forskellige grunde.
Udredningen kan derfor se forskellig ud fra person til person afhængigt af blandt andet symptomernes placering, hvor hurtigt de har udviklet sig, alder, øvrige sygdomme og medicin.
Hvad spørger lægen typisk ind til?
Symptommønstret kan give vigtig information om både typen af neuropati og den mulige årsag.
Hvor symptomerne sidder
Sidder symptomerne i begge fødder, kun én hånd, langs én bestemt nerve eller mere spredt i kroppen? Fordelingen kan være diagnostisk vigtig.
Hvordan symptomerne føles
Der spørges blandt andet til prikken, følelsesløshed, brændende smerter, ændret temperaturfølsomhed og eventuel muskelsvaghed.
Hvordan symptomerne har udviklet sig
Et langsomt fremadskridende forløb over flere år kan pege i en anden retning end symptomer, der udvikler sig hurtigt over dage eller uger.
Mulige årsager og risikofaktorer
Diabetes, alkohol, medicin, vitaminmangel, autoimmune sygdomme, arvelighed og tidligere behandlinger kan være relevante oplysninger.
Den neurologiske undersøgelse
En klinisk neurologisk undersøgelse er en central del af vurderingen. Her undersøges forskellige dele af nervesystemets funktion for at se, om der er et mønster, som passer med perifer nervepåvirkning.
Undersøgelsen kan blandt andet omfatte:
- Følesans for let berøring, stik og temperatur.
- Vibrationssans, eksempelvis med en stemmegaffel.
- Muskelkraft i forskellige muskelgrupper.
- Reflekser.
- Balance og koordination.
- Vurdering af, hvordan symptomerne fordeler sig på kroppen.
Hvilke undersøgelser kan bruges ved neuropati?
Ikke alle har behov for de samme undersøgelser. Valget afhænger af, hvad man mistænker på baggrund af sygehistorien og den kliniske undersøgelse.
Blodprøver
Blodprøver kan blandt andet bruges til at undersøge mulige underliggende årsager som diabetes, vitamin B12-mangel og andre stofskifte- eller sygdomsrelaterede forhold.
Nerveledningsundersøgelse
Ved en nerveledningsundersøgelse måles det, hvor hurtigt og effektivt elektriske signaler bevæger sig gennem bestemte perifere nerver.
EMG
Elektromyografi, ofte forkortet EMG, undersøger den elektriske aktivitet i musklerne og kan give information om påvirkning af motoriske nerver og muskler.
Andre undersøgelser
I udvalgte tilfælde kan der være behov for eksempelvis scanning, genetiske undersøgelser, hudbiopsi eller andre mere specialiserede tests.
Hvordan undersøges small fiber neuropati?
Small fiber neuropati påvirker primært de små nervefibre, som blandt andet formidler smerte og temperatur og indgår i det autonome nervesystem.
De små nervefibre undersøges ikke nødvendigvis godt med almindelige nerveledningsundersøgelser. Derfor kan en person godt have symptomer og fund, der giver mistanke om small fiber neuropati, selvom en standard nerveledningsundersøgelse er normal.
Ved relevant mistanke kan specialiserede undersøgelser anvendes. Det kan blandt andet være en hudbiopsi, hvor tætheden af små nervefibre i huden vurderes, eller andre tests af små nervefibres funktion.
Der findes ikke én “neuropati-test”
Det er derfor misvisende at tænke neuropati som noget, der altid enten kan bekræftes eller afkræftes med én enkelt undersøgelse.
Forskellige typer neuropati påvirker forskellige nervefibre og kan give forskellige fund. Diagnosen bygger derfor på det samlede billede af symptomer, kliniske fund og relevante tests.
Hvornår bør nervesymptomer vurderes hurtigt?
Mange neuropatier udvikler sig langsomt, men visse symptommønstre bør vurderes hurtigere. Det gælder især ved ny eller hurtigt tiltagende neurologisk påvirkning.
- Hurtigt tiltagende muskelsvaghed.
- Pludseligt tab af kraft eller følesans.
- Nye problemer med at gå eller holde balancen.
- Nye problemer med blære- eller tarmkontrol sammen med neurologiske symptomer.
- Neurologiske symptomer, der udvikler sig markant over kort tid.
Diagnosen er kun én del af udredningen
Hvis der findes tegn på neuropati, er næste kliniske spørgsmål ofte, hvilken type nervepåvirkning der er tale om, og om der findes en årsag, som kan behandles eller påvirkes.
Det er særligt vigtigt, fordi behandlingen kan være meget forskellig alt efter, om neuropatien eksempelvis hænger sammen med diabetes, vitaminmangel, medicin, mekanisk nervepåvirkning eller en anden sygdom.
Behandling af neuropati
Behandling af neuropati afhænger først og fremmest af, hvilken type neuropati der er tale om, og hvad der har forårsaget nervepåvirkningen. Derfor findes der ikke én behandling, som er den rigtige for alle.
Behandlingen kan have flere forskellige mål: at behandle eller kontrollere den underliggende årsag, mindske smerter og andre symptomer, bevare muskelkraft og funktion samt forebygge komplikationer ved nedsat følesans.
I nogle tilfælde kan den underliggende årsag behandles direkte. I andre tilfælde handler behandlingen i højere grad om at begrænse yderligere nervepåvirkning og gøre symptomerne mere håndterbare.
Det vigtigste er ikke kun at behandle smerterne
Hvis neuropatien skyldes en påvirkelig årsag, bør behandlingen så vidt muligt rette sig mod den. Smertestillende behandling kan være relevant, men den erstatter ikke behandling af eksempelvis vitaminmangel, diabetes eller mekanisk nervepåvirkning.
Behandling af den underliggende årsag
Hvis der findes en behandlingsbar årsag til neuropatien, vil dette være et centralt fokus. Det kan eksempelvis være bedre regulering af diabetes, behandling af vitaminmangel, ændring af et lægemiddel eller behandling af en anden sygdom, som påvirker nerverne.
Behandling af neuropatiske smerter
Hvis neuropatien giver brændende, stikkende eller elektriske smerter, kan medicin målrettet neuropatiske smerter være relevant. Disse smerter reagerer ikke nødvendigvis på samme måde som almindelige vævsrelaterede smerter.
Træning og fysisk aktivitet
Hvis neuropatien påvirker muskelkraft, balance eller gangfunktion, kan fysisk træning og rehabilitering være relevant. Fokus kan blandt andet være på styrke, balance, bevægelighed og det aktivitetsniveau, personen ønsker at kunne opretholde.
Forebyggelse af skader
Ved nedsat følesans kan det være vigtigt at beskytte de områder, hvor signalerne fra huden er reducerede. Det gælder især fødderne, hvor tryk, sår eller temperaturpåvirkning kan være sværere at opdage.
Behandlingen afhænger af årsagen
Neuropati er en samlebetegnelse og ikke én enkelt sygdom. Derfor kan behandlingsstrategien se meget forskellig ud.
Diabetisk neuropati
God håndtering af diabetes og øvrige risikofaktorer er vigtig for at reducere risikoen for yderligere nervepåvirkning. Symptomer behandles samtidig efter behov.
Vitaminmangel
Hvis neuropatien skyldes mangel på eksempelvis vitamin B12, kan behandling af manglen være en vigtig del af indsatsen.
Medicinudløst neuropati
Hvis et lægemiddel mistænkes for at være årsagen, vurderes mulighederne sammen med den behandlende læge. Medicin bør ikke ændres på egen hånd.
Nerve i klemme
Ved lokal mekanisk nervepåvirkning kan behandlingen afhænge af både nerven, årsagen til trykket og graden af funktionstab.
Medicin mod nervesmerter ved neuropati
Neuropatiske smerter behandles ofte anderledes end eksempelvis smerter fra en akut muskelskade. Almindelige smertestillende midler er ikke altid tilstrækkelige ved udtalte neuropatiske smerter.
Afhængigt af situationen kan lægen blandt andet overveje medicin, som påvirker signaleringen i nervesystemet. Valget afhænger af symptomer, anden medicin, øvrige sygdomme og mulige bivirkninger.
Visse antidepressiva
Nogle typer antidepressiv medicin kan anvendes mod neuropatiske smerter, også hos mennesker der ikke har depression. Effekten skyldes medicinens påvirkning af smerteregulerende signaler i nervesystemet.
Visse antiepileptiske lægemidler
Nogle lægemidler, der oprindeligt er udviklet mod epilepsi, kan også bruges til at dæmpe neuropatiske smerter hos udvalgte patienter.
Lokal behandling
Ved mere afgrænsede neuropatiske smerter kan lokale behandlinger i nogle tilfælde være relevante, afhængigt af årsag og symptommønster.
Individuel vurdering
Der findes ikke ét præparat, der virker bedst for alle. Effekt og bivirkninger bør derfor løbende vurderes sammen med den behandlende læge.
Fysioterapi, træning og funktion
Fysioterapi kan ikke nødvendigvis reparere en beskadiget perifer nerve, men kan være relevant, hvis neuropatien påvirker styrke, balance, gangfunktion eller aktivitetsniveau.
Indsatsen afhænger af den enkeltes problemer og kan blandt andet omfatte:
- Styrketræning ved nedsat muskelkraft.
- Balancetræning ved påvirket følesans eller stabilitet.
- Gangtræning og tilpasning af aktivitet.
- Strategier til at bevare hverdagsfunktion og selvstændighed.
- Hjælpemidler eller ortoser ved udvalgte funktionelle problemer.
- Gradvis tilbagevenden til relevante aktiviteter, hvor det er muligt.
Nedsat følesans kræver særlig opmærksomhed
Hvis neuropati giver nedsat følesans i fødderne, kan man have sværere ved at mærke små sår, vabler, varme genstande eller områder med vedvarende tryk.
Det kan derfor være relevant regelmæssigt at se fødderne efter, bruge passende fodtøj og reagere på sår eller hudforandringer. Det er særligt vigtigt hos mennesker med diabetes, hvor fodproblemer kan have større konsekvenser.
Kan behandling få neuropati til at forsvinde?
Det afhænger af årsagen og hvor omfattende nervepåvirkningen er. Ved nogle behandlingsbare årsager kan symptomer og nervefunktion forbedres, især hvis årsagen opdages tidligt.
Ved andre former for neuropati kan nerveskaden være mere vedvarende. Her kan målet være at begrænse yderligere udvikling, reducere symptomer og bevare så meget funktion som muligt.
Nerver kan i nogle situationer komme sig langsomt, og ændringer i symptomer sker derfor ikke nødvendigvis hurtigt, selv når den underliggende årsag bliver behandlet.
En god behandling retter sig mod mere end smerte
Neuropati kan påvirke både følesans, muskelkraft, balance og hverdagsfunktion. Derfor bør behandlingen tage udgangspunkt i det samlede problem frem for kun at måle succes på, hvor meget smerterne ændrer sig.
Neuropati i fødder og hænder
Neuropati i fødder og hænder er en almindelig måde, perifer polyneuropati viser sig på. Symptomerne begynder ofte i tæerne eller fødderne og kan senere bevæge sig længere op ad benene og hos nogle også involvere fingre og hænder.
Symptomerne kan være både positive og negative. Positive symptomer betyder, at nervesystemet skaber fornemmelser som prikken, brænden eller elektriske stød. Negative symptomer betyder, at normal funktion bliver reduceret, eksempelvis i form af følelsesløshed eller nedsat evne til at registrere temperatur.
Det er ikke kun symptomernes type, men også deres placering og fordeling, der kan give vigtig information om, hvilken form for nervepåvirkning der kan være tale om.
Neuropati i fødderne
Fødderne er et hyppigt sted for de første symptomer ved perifer polyneuropati. Nogle bemærker først, at tæerne føles anderledes, mens andre får smerter eller prikken.
- Prikken eller snurren i tæerne.
- Brændende smerter under eller omkring fødderne.
- Følelse af at gå på vat eller have tykke sokker på.
- Nedsat følsomhed for varme, kulde eller berøring.
- Jagende eller elektriske smerter.
- Balanceproblemer ved mere udtalt føleforstyrrelse.
Neuropati i hænderne
Ved mere udbredt polyneuropati kan symptomer også opstå i fingrene og hænderne. Hænderne påvirkes dog ofte senere end fødderne ved en længdeafhængig polyneuropati.
- Prikken eller følelsesløshed i fingrene.
- Brændende eller stikkende fornemmelser.
- Nedsat evne til at mærke små genstande.
- Problemer med finmotoriske opgaver.
- Ændret temperatur- eller berøringssans.
- Eventuel svaghed, hvis motoriske nerver er påvirkede.
Hvorfor begynder neuropati ofte i fødderne?
Ved mange former for polyneuropati er nervepåvirkningen længdeafhængig. Det betyder, at de længste perifere nervefibre typisk bliver påvirket først.
Nervefibrene, der løber hele vejen fra rygmarven ud til tæerne, er blandt de længste i kroppen. Derfor viser symptomerne sig ofte først længst ude i fødderne, før de eventuelt bevæger sig længere op.
Først når nervepåvirkningen er blevet mere udbredt, kan symptomer begynde at vise sig i hænderne. Det er baggrunden for det klassiske strømpe-handske-mønster.
Hvordan udvikler symptomerne sig typisk?
Der findes mange typer neuropati, og udviklingen kan være forskellig. Ved en klassisk længdeafhængig polyneuropati ses dog ofte et nogenlunde symmetrisk mønster.
Hvad hvis symptomerne kun sidder i én hånd eller én fod?
Et ensidigt eller meget afgrænset symptommønster passer ikke nødvendigvis med den klassiske symmetriske polyneuropati.
Prikken eller følelsesløshed i enkelte fingre kan eksempelvis også skyldes påvirkning af én bestemt nerve. Det samme gælder symptomer i et afgrænset område af én fod eller ét ben.
Symptommønstret er derfor vigtigt. Det er ikke nok blot at konstatere, at et område prikker eller føles følelsesløst og derfra konkludere, at der er tale om polyneuropati.
Hvordan kan neuropati i fødder og hænder påvirke hverdagen?
Selv relativt diskrete føleforstyrrelser kan påvirke funktion, fordi hænder og fødder bruges til meget præcise sensoriske opgaver.
Fødder og balance
Nedsat information fra fødderne kan gøre det sværere at registrere underlaget. Det kan påvirke balancen, især på ujævnt underlag eller når synet ikke kan kompensere.
Gang og bevægelse
Hvis både følesans og muskelkraft påvirkes, kan gangmønstret ændre sig. Nogle bliver mere usikre eller har sværere ved bestemte bevægelser.
Finmotorik i hænderne
Følesansen hjælper os med at styre små og præcise bevægelser. Nedsat sansning kan derfor gøre opgaver som knapper, skrivning eller håndtering af små genstande vanskeligere.
Temperatur og beskyttelse
Hvis temperatur- eller smertesansen er reduceret, kan det være sværere at opdage varme, kulde, små skader eller vedvarende tryk.
Hvis følesansen i fødderne er nedsat
Ved betydelig følelsesløshed kan det være relevant at være mere opmærksom på fødderne, fordi huden ikke nødvendigvis sender de samme advarselssignaler som tidligere.
- Se efter sår, vabler og hudforandringer.
- Brug fodtøj, der ikke giver unødigt tryk.
- Vær forsigtig med meget varme overflader og varme bade.
- Reagér på sår, som ikke heler normalt.
Prikken i hænder eller fødder er ikke automatisk neuropati
Føleforstyrrelser i hænder og fødder er almindelige og kan opstå af mange forskellige årsager. Det kan blandt andet være lokal nervepåvirkning, midlertidigt tryk på en nerve eller andre neurologiske og ikke-neurologiske tilstande.
Ved egentlig neuropati er det derfor kombinationen af symptomer, deres fordeling, den neurologiske undersøgelse og eventuelle supplerende undersøgelser, der er afgørende.
Neuropati og fibromyalgi – hvad er forskellen?
Neuropati og fibromyalgi er ikke det samme, selvom nogle af symptomerne kan ligne hinanden. Begge tilstande kan blandt andet være forbundet med brændende smerter, prikken, øget følsomhed og ubehag ved berøring.
Den grundlæggende forskel er, at neuropati indebærer sygdom eller skade i perifere nerver, mens fibromyalgi er en kompleks smertetilstand, hvor ændret bearbejdning og regulering af smerte og andre kropslige signaler spiller en central rolle.
Derfor kan man ikke afgøre, om en person med fibromyalgi også har neuropati, alene ud fra at smerterne føles brændende, stikkende eller elektriske.
Neuropati
Ved neuropati findes der en sygdom eller skade i en eller flere perifere nerver. Symptombilledet afhænger af, hvilke nervefibre der er påvirkede.
- Kan give objektivt nedsat følesans.
- Kan påvirke reflekser og muskelkraft.
- Følger ofte et genkendeligt neurologisk mønster.
- Kan give neuropatiske smerter, men behøver ikke gøre ondt.
- Kan undersøges med neurologisk undersøgelse og relevante specialtests.
Fibromyalgi
Fibromyalgi er kendetegnet ved udbredte længerevarende smerter og en række andre symptomer, hvor ændret smerte- og sansebearbejdning spiller en vigtig rolle.
- Smerterne er typisk mere udbredte i kroppen.
- Træthed og søvnproblemer er almindelige.
- Kognitive symptomer som koncentrationsbesvær kan forekomme.
- Smerten behøver ikke følge én bestemt perifer nerves udbredelse.
- Diagnosen kræver ikke dokumentation for perifer nerveskade.
Hvorfor kan neuropati og fibromyalgi ligne hinanden?
Symptomer beskrives ikke altid efter den mekanisme, der skaber dem. En brændende eller stikkende fornemmelse kan derfor forekomme ved flere forskellige smertetilstande.
Det samme gælder overfølsomhed for berøring og prikken i huden. Symptombeskrivelsen kan give vigtig information, men er ikke i sig selv nok til at afgøre, om der findes en egentlig perifer nerveskade.
Brændende smerter
Kan ses ved neuropati, men forekommer også hos nogle mennesker med fibromyalgi.
Prikken og snurren
Føleforstyrrelser kan rapporteres ved begge tilstande og kræver derfor vurdering i den samlede kliniske sammenhæng.
Berøringsfølsomhed
Let berøring kan opleves smertefuldt ved både neuropatiske smerter og fibromyalgi.
Small fiber neuropati og fibromyalgi
Et område, der har fået betydelig forskningsmæssig opmærksomhed, er sammenhængen mellem fibromyalgi og de små nervefibre. Flere studier har fundet ændringer i små nervefibres struktur eller funktion hos en del mennesker med fibromyalgi.
De små nervefibre er blandt andet involveret i smerte, temperaturfølsomhed og autonome funktioner. Påvirkning af disse nervefibre kan derfor give symptomer, der på flere områder kan ligne symptomer ved fibromyalgi.
Fundene er interessante, men de betyder ikke, at fibromyalgi generelt kan forklares som small fiber neuropati. Fibromyalgi og small fiber neuropati betragtes fortsat som forskellige kliniske tilstande, og ikke alle med fibromyalgi har tegn på småfiberpåvirkning.
Småfiberforandringer er ikke automatisk det samme som small fiber neuropati
Det er vigtigt at skelne mellem forskning, der finder small fiber pathology eller reduceret tæthed af små nervefibre, og en klinisk diagnose med small fiber neuropati.
En diagnose stilles ikke alene ud fra ét forskningsfund eller én unormal måling. Symptomer, kliniske fund, deres fordeling og relevante undersøgelser skal passe sammen.
Derfor bør fund af ændringer i små nervefibre hos en undergruppe med fibromyalgi ikke bruges som bevis for, at alle fibromyalgisymptomer skyldes perifer nerveskade.
Hvornår kan det være relevant at undersøge for neuropati?
En person med fibromyalgi kan naturligvis også udvikle neuropati. Visse symptomer eller fund kan derfor give anledning til at overveje, om der findes en samtidig perifer nervepåvirkning.
- Tydeligt nedsat følesans i et bestemt neurologisk mønster.
- Symmetrisk følelsesløshed, der begynder i begge fødder.
- Ny eller tiltagende muskelsvaghed.
- Ændrede eller bortfaldne reflekser.
- Symptomer, der udvikler sig på en ny og anderledes måde end personens sædvanlige fibromyalgisymptomer.
- Kendte risikofaktorer for neuropati som diabetes, vitaminmangel eller neurotoksisk medicin.
Kan man have både fibromyalgi og neuropati?
Ja. En fibromyalgidiagnose beskytter ikke mod at få en anden neurologisk tilstand, og en person kan derfor godt have både fibromyalgi og neuropati.
Det er en vigtig pointe, fordi nye neurologiske symptomer ikke automatisk bør tilskrives fibromyalgi. Omvendt bør almindelige fibromyalgisymptomer heller ikke automatisk fortolkes som tegn på nerveskade.
Det klinisk relevante spørgsmål er derfor ikke nødvendigvis, hvilken af diagnoserne der “forklarer alt”, men hvilke mekanismer og tilstande der faktisk er dokumentation for hos den enkelte person.
Symptomer, der lyder neuropatiske, er ikke det samme som neuropati
Ord som brændende, elektrisk, stikkende og snurrende kan være nyttige beskrivelser af en smerteoplevelse. Men de kan ikke alene afgøre, hvilken mekanisme der ligger bag.
Ved mistanke om egentlig neuropati er symptommønsteret, den neurologiske undersøgelse og eventuelle objektive fund derfor vigtigere end ét bestemt ord, der bruges til at beskrive smerten.
Kan neuropati gå væk?
Ja, neuropati kan i nogle tilfælde gå helt væk. Hos andre bliver symptomerne delvist bedre, stabiliserer sig eller fortsætter over længere tid. Det afhænger især af, hvad der har påvirket nerven, hvor omfattende nervepåvirkningen er, og om årsagen kan fjernes eller behandles.
Hvis en nerve eksempelvis har været midlertidigt påvirket, eller neuropatien skyldes en behandlingsbar årsag, kan nervefunktionen hos nogle normaliseres igen. Symptomer som prikken, følelsesløshed, svaghed eller smerter kan dermed forsvinde helt.
Ved andre former for neuropati kan der være mere omfattende eller vedvarende nerveskade. Her kan bedringen være delvis, eller målet kan være at stabilisere tilstanden og forebygge yderligere nervepåvirkning.
Det korte svar
Neuropati kan både gå helt væk, blive delvist bedre eller være vedvarende. Der findes derfor ikke ét bestemt forløb. Prognosen afhænger først og fremmest af typen af neuropati og den underliggende årsag.
Fuld bedring
Hos nogle kan nervepåvirkningen og symptomerne forsvinde helt. Det kan eksempelvis ske, hvis en behandlingsbar eller midlertidig årsag fjernes, og nerven har mulighed for at komme sig.
Delvis bedring
Nogle oplever, at smerter, prikken eller føleforstyrrelser reduceres betydeligt, selvom nervefunktionen ikke vender fuldstændigt tilbage til udgangspunktet.
Vedvarende neuropati
Ved mere omfattende nerveskade eller sygdomme, der fortsat påvirker nerverne, kan symptomerne være længerevarende. Her kan behandling blandt andet handle om at stabilisere tilstanden og bevare funktionen.
Kan beskadigede nerver hele?
Perifere nerver har evne til at reparere sig, og derfor kan nervefunktion i nogle tilfælde komme helt eller delvist tilbage efter en skade eller sygdom.
Muligheden for heling afhænger blandt andet af, hvilken del af nerven der er påvirket. En nerve, der midlertidigt har mistet sin funktion uden omfattende strukturel skade, kan have gode muligheder for at normalisere sig.
Ved større nerveskader kan genopbygningen være langsommere og mere ufuldstændig. Perifere nervefibre kan danne nye udløbere, men processen tager tid, og nerven skal blandt andet nå frem til det område, den tidligere forsynede.
Derfor kan forbedringen fortsætte over måneder og i nogle tilfælde længere. At symptomerne ikke er væk efter få uger betyder altså ikke nødvendigvis, at yderligere bedring ikke er mulig.
Hvad afgør, om neuropati kan gå væk?
Flere forhold har betydning for, om nervefunktionen kan normaliseres helt, delvist eller slet ikke.
Årsagen til neuropatien
En midlertidig eller direkte behandlingsbar årsag giver et andet udgangspunkt end en sygdom, der fortsat påvirker nerverne.
Graden af nerveskade
Let eller moderat nervepåvirkning kan have bedre mulighed for fuld restitution end omfattende skade på nervefibrene.
Hvor hurtigt årsagen behandles
Hvis en påvirkelig årsag identificeres tidligt, kan man i nogle tilfælde begrænse nerveskaden og give bedre betingelser for fuld eller delvis restitution.
Om påvirkningen fortsætter
Hvis nerven fortsat udsættes for eksempelvis metabolisk påvirkning, toksiske stoffer eller mekanisk tryk, kan helingen blive vanskeligere.
Bliver neuropati altid værre med tiden?
Nej. Neuropati er ikke automatisk en progressiv tilstand. Nogle neuropatier forsvinder, nogle bliver bedre, nogle stabiliserer sig, og andre udvikler sig over tid.
Derfor bør man ikke konkludere, at en neuropatidiagnose nødvendigvis betyder gradvist dårligere nervefunktion resten af livet.
Det er også vigtigt at skelne mellem symptomer og nerveskade. En periode med flere smerter eller mere prikken betyder ikke nødvendigvis, at nerven er blevet mere beskadiget.
Eksempler på neuropati, hvor bedring kan være mulig
Muligheden for at få det bedre afhænger altid af den konkrete situation, men forskellige typer nervepåvirkning kan have potentiale for betydelig eller i nogle tilfælde fuld restitution.
- Ved vitamin B12-mangel kan behandling af manglen standse påvirkningen, og neurologiske symptomer kan hos nogle bedres betydeligt eller forsvinde.
- Ved visse former for tryk på en perifer nerve kan funktionen normaliseres helt eller delvist, hvis trykket fjernes, og nerven ikke er varigt beskadiget.
- Ved medicinudløst eller toksisk neuropati kan symptomer hos nogle aftage eller forsvinde efter den udløsende påvirkning ophører. Ændringer i medicinsk behandling skal altid vurderes med den behandlende læge.
- Ved visse akutte eller inflammatoriske nervepåvirkninger kan der ske betydelig restitution, når den underliggende tilstand behandles og nerverne får tid til at komme sig.
En neuropatidiagnose betyder ikke nødvendigvis permanent nerveskade
Det er vigtigt ikke automatisk at opfatte neuropati som noget uhelbredeligt. Hos nogle kan symptomerne og nervepåvirkningen forsvinde helt. Hos andre kan der ske betydelig bedring, selvom enkelte symptomer bliver tilbage.
Hvor meget bedring der er mulig, afhænger af den konkrete neuropati. Derfor er det vigtigere at forstå årsagen og graden af nervepåvirkning end blot at vide, at diagnosen hedder neuropati.
Ofte stillede spørgsmål om neuropati
Her finder du korte svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål om neuropati, nervesymptomer, udredning og behandling.
Er neuropati farligt?
Neuropati spænder fra relativt milde og forbigående tilstande til mere alvorlige sygdomme. Hvor alvorlig neuropatien er, afhænger derfor af årsagen, hvilke nerver der er påvirket, og hvor omfattende påvirkningen er.
Nedsat følesans kan eksempelvis øge risikoen for ikke at opdage sår eller skader, mens motorisk neuropati kan påvirke muskelkraft og gangfunktion. Hurtigt udviklende neurologiske symptomer bør vurderes hurtigt.
Kan neuropati gå helt væk?
Ja. Neuropati kan i nogle tilfælde gå helt væk, især hvis årsagen er midlertidig eller behandlingsbar, og nerven ikke er varigt beskadiget.
Hos andre sker der delvis bedring, mens nogle former for neuropati er længerevarende. Prognosen afhænger derfor af den konkrete type neuropati frem for diagnosen alene.
Hvordan føles neuropati?
Neuropati kan blandt andet føles som prikken, snurren, brænden, elektriske stød, følelsesløshed eller overfølsomhed for berøring.
Symptomerne afhænger af, hvilke nervefibre der er påvirket. Derfor kan neuropati også give muskelsvaghed, balanceproblemer eller autonome symptomer uden nødvendigvis at give stærke smerter.
Gør neuropati altid ondt?
Nej. Nogle mennesker har betydelige neuropatiske smerter, mens andre primært oplever følelsesløshed, nedsat følesans, prikken eller muskelsvaghed.
Neuropati betyder altså nervepåvirkning og ikke nødvendigvis nervesmerter.
Hvorfor starter neuropati ofte i fødderne?
Ved mange former for perifer polyneuropati påvirkes de længste nerver først. Nervefibrene fra rygmarven ud til tæerne er blandt kroppens længste, og derfor begynder symptomerne ofte længst ude i fødderne.
Hvis neuropatien bliver mere udbredt, kan symptomerne bevæge sig længere op ad benene og senere også opstå i hænderne.
Hvad er forskellen på neuropati og polyneuropati?
Neuropati er en overordnet betegnelse for sygdom eller skade i en eller flere nerver.
Ved polyneuropati er mange perifere nerver påvirkede samtidig. Symptomerne er ofte nogenlunde symmetriske og begynder typisk i begge fødder.
Hvad er small fiber neuropati?
Small fiber neuropati er en neuropati, hvor de små perifere nervefibre primært er påvirkede. Disse nervefibre har blandt andet betydning for smerte, temperatur og dele af det autonome nervesystem.
Symptomer kan være brændende smerter, prikken, ændret temperaturfølsomhed og hos nogle autonome symptomer. Almindelige nerveledningsundersøgelser kan være normale, fordi de primært undersøger større nervefibre.
Kan neuropati give balanceproblemer?
Ja. Følesansen fra fødder, ankler og led er med til at fortælle hjernen, hvor kroppen befinder sig. Hvis disse signaler bliver reducerede, kan balancen blive dårligere.
Problemet kan være mest tydeligt i mørke eller på ujævnt underlag, hvor synet i mindre grad kan kompensere for den nedsatte følesans.
Kan neuropati påvirke mave, blære eller blodtryk?
Ja, hvis de autonome nerver er påvirkede. Det autonome nervesystem regulerer blandt andet fordøjelse, blærefunktion, svedproduktion, puls og blodtryk.
Symptomerne afhænger af, hvilke autonome nervefibre der er påvirket og af den underliggende årsag til neuropatien.
Kan en blodprøve vise neuropati?
En almindelig blodprøve kan ikke i sig selv påvise neuropati. Blodprøver bruges især til at lede efter mulige årsager til nervepåvirkningen, eksempelvis diabetes, vitaminmangel eller andre sygdomme.
Selve vurderingen af neuropati bygger typisk på symptomer, neurologisk undersøgelse og eventuelt nerveledningsundersøgelse, EMG eller andre specialiserede tests.
Kan man have neuropati kun i én hånd eller én fod?
Ja. Hvis én enkelt perifer nerve er påvirket, kan symptomerne være afgrænsede til det område, nerven forsyner. Det kaldes blandt andet mononeuropati.
Et ensidigt symptommønster er derfor ikke det samme som den klassiske symmetriske polyneuropati, hvor begge fødder ofte påvirkes først.
Er neuropati og fibromyalgi det samme?
Nej. Ved neuropati er der sygdom eller skade i perifere nerver. Fibromyalgi er en anden tilstand, hvor blandt andet ændret regulering og bearbejdning af smerte og andre kropslige signaler spiller en rolle.
Symptomer som brændende smerter, prikken og berøringsfølsomhed kan dog forekomme ved begge tilstande. Derfor kan symptomernes karakter alene ikke bruges til at skelne dem sikkert fra hinanden.
Har du nye eller tiltagende føleforstyrrelser, muskelsvaghed eller andre neurologiske symptomer? Symptomer som prikken og følelsesløshed kan have mange årsager, og en hjemmeside kan ikke afgøre, om der er tale om neuropati. Ved vedvarende eller tydeligt ændrede neurologiske symptomer er en sundhedsfaglig vurdering relevant.
Referencer og kilder
Artiklen bygger på kliniske vejledninger, patientinformation fra anerkendte sundhedsfaglige institutioner og fagfællebedømt forskning om perifer neuropati, small fiber neuropati og forholdet mellem neuropati og fibromyalgi.
- National Institute of Neurological Disorders and Stroke (NINDS). Peripheral Neuropathy. National Institutes of Health.
- NHS. Peripheral neuropathy.
- Mayo Clinic. Peripheral neuropathy.
- Jänsch S, Evdokimov D, Egenolf N, et al. (2024). Distinguishing fibromyalgia syndrome from small fiber neuropathy: a clinical guide. Pain Reports.
- Bailly F. (2021). The challenge of differentiating fibromyalgia from small-fiber neuropathy in clinical practice. Joint Bone Spine.
- Grayston R, Czanner G, Elhadd K, et al. (2019). A systematic review and meta-analysis of the prevalence of small fiber pathology in fibromyalgia: Implications for a new paradigm in fibromyalgia etiopathogenesis. Seminars in Arthritis and Rheumatism.
- Lauria G, Hsieh ST, Johansson O, et al. (2010). European Federation of Neurological Societies/Peripheral Nerve Society Guideline on the use of skin biopsy in the diagnosis of small fiber neuropathy. Journal of the Peripheral Nervous System.
- Katzberg HD, So Y, Brannagan T, et al. (2026). Diagnostic and Screening Laboratory Tests in the Assessment of Patients With Small Fiber Neuropathy: An Evidence-Based Review – Report of the American Association of Neuromuscular and Electrodiagnostic Medicine Small Fiber Neuropathy Task Force. Muscle & Nerve.