Migræne er en neurologisk sygdom, der typisk giver tilbagevendende anfald med hovedpine og andre symptomer som kvalme samt øget følsomhed over for lys og lyd.
Et migræneanfald kan se meget forskelligt ud fra person til person. Nogle får kraftig hovedpine, mens andre også oplever synsforstyrrelser, føleforstyrrelser eller andre neurologiske symptomer før eller under anfaldet.
Migræne er derfor mere end almindelig hovedpine. For nogle kommer anfaldene få gange om året, mens andre har symptomer langt oftere og kan være betydeligt påvirkede i hverdagen.
Hvad er migræne?
Migræne er en sygdom i nervesystemet, hvor hjernen hos personer med migræne har en særlig tilbøjelighed til at udvikle tilbagevendende anfald.
Hovedpine er ofte det mest tydelige symptom, men et anfald kan påvirke langt mere end selve oplevelsen af smerte. Kvalme, lysfølsomhed, lydfølsomhed, træthed og koncentrationsproblemer kan også fylde.
Hos nogle kommer symptomerne gradvist gennem flere faser, mens andre oplever en mere direkte overgang til selve hovedpinen.
Tre centrale dele af migræne
Anfald
Migræne kommer typisk i anfald, hvor symptomerne tiltager og senere aftager igen. Hyppighed og varighed varierer betydeligt.
Hovedpine
Hovedpinen er ofte moderat eller kraftig og kan føles pulserende. Den kan være ensidig, men behøver ikke at være det.
Andre symptomer
Kvalme og følsomhed over for lys og lyd er almindelige ledsagesymptomer. Nogle oplever desuden aura.
Migræne er mere end smerte
Selvom hovedpinen ofte får mest opmærksomhed, kan symptomer før og efter selve hovedpinefasen også have stor betydning.
Nogle oplever eksempelvis ændret energi, koncentrationsbesvær, nakkegener eller en følelse af, at kroppen og hovedet ikke fungerer som normalt før eller efter et anfald.
Det betyder også, at den samlede belastning af migræne ikke kun kan vurderes ud fra hvor kraftig hovedpinen er.
Migræne kan se meget forskellig ud
To mennesker med migræne behøver ikke have samme symptomer. Den ene kan primært opleve kraftig hovedpine og kvalme, mens en anden især er påvirket af lys, lyd eller neurologiske symptomer.
Symptomerne kan også ændre sig gennem livet. Derfor vurderes migræne ud fra det samlede mønster og ikke ud fra ét enkelt symptom.
Symptomer på migræne
Symptomer på migræne kan variere meget fra person til person og fra anfald til anfald. Hovedpine er ofte det mest fremtrædende symptom, men migræne kan også give kvalme, lysfølsomhed, lydfølsomhed og en række andre symptomer.
Nogle mærker tydelige forandringer allerede timer før hovedpinen, mens andre først opdager anfaldet, når smerterne begynder.
Det er derfor det samlede mønster af symptomer, varighed og tilbagevendende anfald, der er vigtigt ved vurderingen af migræne.
Hovedpine
Hovedpinen er ofte moderat eller kraftig og kan føles pulserende eller dunkende. Den kan sidde i den ene side, men kan også mærkes på begge sider af hovedet.
Kvalme
Mange oplever kvalme under et migræneanfald, og nogle kaster også op. Kvalmen kan i nogle tilfælde være næsten lige så belastende som selve hovedpinen.
Lysfølsomhed
Almindeligt lys kan føles ubehageligt eller meget kraftigt. Nogle får behov for at opholde sig i et mørkere rum, mens anfaldet står på.
Lydfølsomhed
Lyde, der normalt ikke er generende, kan opleves som langt mere intense under et anfald. Det kan gøre samtaler, musik og almindelig baggrundsstøj sværere at holde ud.
Forværring ved aktivitet
Almindelig fysisk aktivitet som at gå på trapper eller bevæge sig rundt kan hos nogle forværre hovedpinen under selve migræneanfaldet.
Koncentration og træthed
Mange oplever nedsat koncentration, langsommere tænkning eller udtalt træthed før, under eller efter et anfald.
Hvordan kan et migræneanfald føles?
Et anfald behøver ikke kun føles som kraftig hovedpine. Flere symptomer kan optræde samtidig, og nogle kan begynde før selve smerterne.
Migræne kan udvikle sig gennem flere faser
Ikke alle oplever alle faser, og rækkefølgen kan variere. Hos nogle er det kun hovedpinefasen, der er tydelig.
Migræne behøver ikke altid give ensidig hovedpine
Migræne forbindes ofte med kraftig, pulserende hovedpine i den ene side af hovedet. Det er et typisk mønster, men det er ikke et krav, at alle anfald ser sådan ud.
Hovedpinen kan også sidde på begge sider, og symptomerne kan ændre sig over tid. Det er derfor det samlede anfaldsmønster, der er vigtigere end ét bestemt kendetegn.
Symptomerne kan variere fra anfald til anfald
Selv hos den samme person kan migræne ændre karakter. Et anfald behøver derfor ikke være identisk med det foregående.
- Hovedpinen kan variere i styrke.
- Kvalme kan være kraftig ved nogle anfald og mild ved andre.
- Lys og lyd kan genere i forskellig grad.
- Aura forekommer ikke nødvendigvis ved alle anfald.
- Varigheden kan variere.
- Evnen til at fungere i hverdagen kan være meget forskellig fra anfald til anfald.
Det er ikke kun hovedpinen, der tæller
Når man vurderer hvor meget migræne påvirker hverdagen, er det relevant at se på hele forløbet. Symptomer før hovedpinen, selve anfaldet og tiden efter kan tilsammen fylde betydeligt mere end hovedpinens varighed alene.
Derfor kan det være nyttigt at være opmærksom på hele mønstret omkring anfaldene og ikke kun på, hvor ondt hovedet gør.
Migræne med og uden aura
Migræne opdeles blandt andet i migræne med aura og migræne uden aura. Ved migræne med aura opstår der forbigående neurologiske symptomer, som ofte kommer før hovedpinen.
Aura er ikke nødvendig for at have migræne. Mange har migræne uden aura, og den samme person kan også opleve nogle anfald med aura og andre anfald uden aura.
Aura er som regel fuldt reversibel. Det betyder, at symptomerne forsvinder igen, når auraen er overstået.
Migræne uden aura
Her kommer migræneanfaldet uden de karakteristiske forbigående neurologiske symptomer, der definerer aura.
- Hovedpine er ofte det mest fremtrædende symptom.
- Kvalme kan forekomme.
- Lys og lyd kan være generende.
- Almindelig fysisk aktivitet kan forværre hovedpinen.
Migræne med aura
Her opstår forbigående neurologiske symptomer før eller i forbindelse med migræneanfaldet. Synsaura er den mest almindelige form.
- Synsforstyrrelser er almindelige.
- Føleforstyrrelser kan forekomme.
- Talen eller sproget kan hos nogle påvirkes.
- Symptomerne udvikler sig ofte gradvist.
Hvilke symptomer kan aura give?
Typisk aura består især af synsforstyrrelser, føleforstyrrelser eller symptomer fra tale og sprog. Symptomerne kan optræde alene eller efter hinanden.
Synsforstyrrelser
Det kan eksempelvis være blinkende lys, zigzagmønstre, flimren eller områder, hvor dele af synsfeltet midlertidigt mangler.
Føleforstyrrelser
Nogle oplever prikken eller følelsesløshed, som eksempelvis kan bevæge sig gennem en hånd, arm eller dele af ansigtet.
Tale og sprog
Hos nogle kan det midlertidigt blive svært at finde ord, formulere sig eller forstå sprog på den sædvanlige måde.
Hvordan udvikler en migræneaura sig?
Et karakteristisk træk ved aura er, at symptomerne ofte udvikler sig gradvist frem for at opstå fuldt udviklede på ét øjeblik.
Kan man have migræneaura uden hovedpine?
Ja. Det er muligt at opleve en typisk migræneaura, uden at der kommer hovedpine bagefter.
Det kan være forvirrende, fordi migræne ofte forbindes direkte med hovedpine. Aura er imidlertid et neurologisk fænomen og behøver ikke altid efterfølges af smerte.
Hvis aura lignende symptomer opstår for første gang eller ændrer sig markant, kan en lægelig vurdering være relevant, fordi andre neurologiske tilstande kan give lignende symptomer.
Aura kan være forskellig fra person til person
Ikke alle oplever den klassiske flimren foran øjnene. Aura kan vise sig på flere forskellige måder.
- Blinkende eller flimrende lys.
- Zigzagmønstre i synsfeltet.
- Midlertidigt nedsat syn i dele af synsfeltet.
- Prikken eller følelsesløshed.
- Midlertidige sprogproblemer.
- Flere aura symptomer efter hinanden.
Nye neurologiske symptomer bør ikke automatisk forklares som migræne
Synsforstyrrelser, føleforstyrrelser og talebesvær kan forekomme ved migræneaura, men de kan også have andre årsager.
Hvis du oplever sådanne symptomer for første gang, hvis de kommer meget pludseligt, eller hvis dit sædvanlige mønster ændrer sig markant, bør de vurderes lægeligt.
Aura og migræne er ikke det samme
Aura er én mulig del af et migræneanfald. Man kan derfor godt have migræne hele livet uden nogensinde at opleve aura.
Omvendt kan nogle opleve typisk aura uden efterfølgende hovedpine. Det afgørende er derfor ikke blot, om hovedet gør ondt, men hvordan det samlede neurologiske symptomforløb ser ud.
Hvad sker der i kroppen ved migræne?
Migræne skyldes ikke én enkelt fejl i kroppen. Det er en neurologisk sygdom, hvor flere dele af nervesystemet er involveret i udviklingen af et migræneanfald.
Under et anfald ændres aktiviteten i netværk i hjernen, og smertesystemer omkring blandt andet trigeminusnerven bliver aktiveret. Samtidig frigives signalstoffer, som er med til at videreføre og forstærke smertesignaler.
Forskningen har derfor bevæget sig væk fra den gamle forklaring, hvor migræne primært blev set som et problem med blodkar, og over mod en mere kompleks forståelse af hjernen og nervesystemets rolle.
Hjernen går ind i et migræneanfald
Aktiviteten ændres i flere netværk i hjernen, som blandt andet er involveret i smerte, sanser, kvalme og andre symptomer.
Trigeminussystemet aktiveres
Trigeminusnerven og tilknyttede nervebaner spiller en central rolle i formidlingen af hovedpine ved migræne.
Signalstoffer frigives
Blandt andet CGRP frigives under migræne og er med til at påvirke kommunikationen i de nervesystemer, der er involveret i anfaldet.
Sanseindtryk kan opleves kraftigere
Under et anfald kan hjernen blive mere følsom over for blandt andet lys, lyd og bevægelse, hvilket kan bidrage til de karakteristiske ledsagesymptomer.
Migræne involverer mere end hjernens smertesystem
Et migræneanfald kan påvirke flere funktioner på samme tid. Det hjælper med at forklare, hvorfor migræne kan give langt flere symptomer end hovedpine.
Områder og netværk, der er involveret i blandt andet kvalme, lysfølsomhed, lydfølsomhed, søvn, koncentration og energiniveau, kan også ændre aktivitet under et anfald.
Derfor giver det bedre mening at se migræne som en tilstand, der midlertidigt påvirker flere dele af hjernens funktion, frem for som isoleret hovedpine.
Hvad er CGRP?
CGRP er et signalstof, der spiller en vigtig rolle ved migræne. Kendskabet til CGRP har også været med til at udvikle nyere målrettede behandlinger mod migræne.
Et signalstof
CGRP findes naturligt i kroppen og bruges blandt andet i kommunikationen mellem bestemte nerveceller.
Aktivt ved migræne
CGRP frigives i forbindelse med migræneanfald og indgår i de processer, der er med til at skabe og vedligeholde symptomerne.
Mål for behandling
Nogle nyere migrænemidler virker ved at blokere CGRP eller receptoren, som signalstoffet binder sig til.
Hvad sker der i hjernen ved migræneaura?
Migræneaura forbindes med et fænomen, der kaldes cortical spreading depression. Det beskriver en bølge af ændret elektrisk aktivitet, som langsomt bevæger sig gennem dele af hjernebarken.
Hvis processen bevæger sig gennem områder, der bearbejder syn, kan det eksempelvis give flimren, zigzagmønstre eller andre synsforstyrrelser.
Auraen er derfor ikke bare et tegn på, at hovedpinen er ved at begynde. Den afspejler en midlertidig ændring i aktiviteten i bestemte dele af hjernen.
Skyldes migræne udvidede blodkar?
Tidligere blev migræne ofte forklaret som en sygdom, hvor blodkar i hovedet først trak sig sammen og derefter udvidede sig.
Den forklaring betragtes i dag som for simpel. Blodkar og signaler omkring dem kan være involverede, men migræne forstås først og fremmest som en sygdom i nervesystemet.
Det betyder også, at en pulserende hovedpine ikke nødvendigvis kan forklares direkte med, at et blodkar fysisk pulserer eller udvider sig.
Er migræne arveligt?
Genetik spiller en væsentlig rolle ved migræne. Migræne ses ofte hos flere personer i samme familie, men for de fleste skyldes sygdommen ikke én enkelt genetisk ændring.
Mange gener bidrager
Ved almindelige former for migræne ser mange genetiske variationer ud til tilsammen at påvirke tilbøjeligheden til at udvikle sygdommen.
Miljø og hverdag spiller også ind
Genetik afgør ikke alene, hvornår et anfald opstår. Søvn, hormoner, stress, rutiner og andre forhold kan påvirke anfaldstærsklen.
Migræne betyder ikke, at hjernen er beskadiget
De mange neurologiske symptomer kan være voldsomme og kan gøre et anfald meget ubehageligt. Ved typisk migræne skyldes symptomerne dog midlertidige ændringer i nervesystemets aktivitet og ikke en skade på hjernen.
Nye eller markant ændrede neurologiske symptomer bør selvfølgelig vurderes særskilt, fordi ikke alle neurologiske symptomer skyldes migræne.
Der findes ikke én enkelt migrænemekanisme
Migræne opstår gennem et samspil mellem genetisk sårbarhed, hjernens netværk, trigeminussystemet og forskellige signalstoffer.
Det hjælper også med at forklare, hvorfor én behandling kan virke godt for én person og mindre godt for en anden, og hvorfor migræne kan ændre sig gennem livet.
Hvad kan udløse et migræneanfald?
Mange med migræne oplever, at bestemte forhold ser ud til at hænge sammen med deres anfald. Det kaldes ofte migrænetriggere.
Det er dog sjældent så enkelt, at én bestemt ting altid udløser et anfald. Ofte er det snarere summen af flere belastninger, ændringer eller biologiske forhold, der gør det lettere for et anfald at opstå.
Det betyder også, at den samme faktor kan udløse migræne én dag og være helt uproblematisk en anden dag.
Søvn
For lidt søvn, meget søvn eller store ændringer i døgnrytmen kan hos nogle hænge sammen med flere migræneanfald.
Stress og ændringer i stress
Perioder med høj belastning kan spille en rolle, men nogle oplever også anfald, når de slapper af efter en travl periode.
Måltider
Lange perioder uden mad eller store ændringer i de normale spisevaner kan være en faktor hos nogle.
Hormoner
Hormonelle ændringer kan påvirke migræne. Hos nogle ses en tydelig sammenhæng mellem menstruation og anfald.
Alkohol
Alkohol kan hos nogle være forbundet med anfald, men følsomheden varierer betydeligt fra person til person.
Sansebelastning
Kraftigt lys, visuelle mønstre, støj eller andre intense sanseindtryk opleves af nogle som forbundet med anfald.
Tænk mere i en anfaldstærskel end i én enkelt trigger
En nyttig måde at forstå migrænetriggere på er at forestille sig en tærskel. På nogle dage kan kroppen og nervesystemet håndtere mange påvirkninger uden at et anfald opstår.
På andre dage kan kombinationen af eksempelvis dårlig søvn, hormonelle ændringer, sult og en travl dag gøre tærsklen lettere at overskride.
Derfor kan det være misvisende at lede efter én bestemt årsag til hvert enkelt anfald. Det er ofte kombinationen og timingen, der betyder mest.
Almindelige faktorer der kan påvirke migræne
De samme faktorer påvirker ikke alle. Nogle oplever en meget tydelig sammenhæng, mens andre aldrig finder bestemte udløsere.
Nogle ting vi kalder triggere, kan faktisk være tidlige migrænesymptomer
Det kan være svært at skelne mellem årsag og tidligt symptom. Et klassisk eksempel er trang til bestemte fødevarer.
Hvis hjernen allerede er på vej ind i et migræneanfald, kan madtrang opstå som en del af den tidlige fase. Hvis personen derefter spiser eksempelvis chokolade og får hovedpine nogle timer senere, kan chokoladen let blive tolket som årsagen.
I nogle tilfælde kan rækkefølgen være omvendt: anfaldet var allerede ved at begynde, før den formodede trigger opstod.
Skal man undgå bestemte fødevarer ved migræne?
Der findes ikke én universel migrænediæt, som alle med migræne bør følge. Nogle personer oplever en stabil sammenhæng mellem bestemte fødevarer og anfald, mens andre ikke gør.
Meget omfattende restriktioner kan gøre hverdagen unødigt besværlig og kan samtidig gøre det sværere at spise regelmæssigt.
Hvis en bestemt fødevare mistænkes, giver det derfor mere mening at se efter et gentaget og tydeligt mønster over tid end at fjerne lange lister af fødevarer på forhånd.
En migrænedagbog kan hjælpe med at finde mønstre
Det kan være svært at huske, hvad der skete i dagene før hvert anfald. En simpel registrering kan gøre det lettere at se mønstre uden at skulle gætte.
Registrer anfaldene
Notér hvornår anfaldet begyndte, hvor længe det varede, hvilke symptomer du havde, og hvilken behandling du brugte.
Se efter gentagelser
Et enkelt anfald efter en bestemt hændelse siger ikke nødvendigvis meget. Et stabilt mønster over flere anfald er mere informativt.
Hold registreringen enkel
Hvis alt fra mad til vejr, humør, aktivitet og hvert lille symptom registreres, kan dagbogen hurtigt blive uoverskuelig.
Brug mønstret praktisk
Målet er ikke at kontrollere alle tænkelige påvirkninger, men at finde enkelte faktorer, der faktisk kan være nyttige at handle på.
Målet er ikke at undgå alt, der måske kan udløse migræne
Hvis man forsøger at kontrollere søvn, mad, lys, aktivitet, stress og alle andre mulige faktorer perfekt, kan migrænen komme til at styre en meget stor del af hverdagen.
Det er ofte mere realistisk at arbejde med de få mønstre, der virker tydelige og påvirkelige, samtidig med at den medicinske behandling optimeres, hvis der er behov for det.
En trigger er ikke nødvendigvis årsagen til migræne
Migræne skyldes ikke, at du har spist den forkerte mad, sovet én time for lidt eller haft en stressende dag.
De faktorer kan hos nogle påvirke, hvornår et anfald opstår, men den underliggende tilbøjelighed til migræne hænger sammen med sygdommens neurologiske og genetiske mekanismer.
Hvordan diagnosticeres migræne?
Migræne diagnosticeres først og fremmest ud fra symptomerne og mønstret i hovedpineanfaldene. Der findes ikke én blodprøve, scanning eller anden test, der alene kan vise, om du har migræne.
Lægen vil derfor typisk spørge ind til, hvordan hovedpinen føles, hvor længe den varer, hvor ofte den kommer og hvilke andre symptomer der opstår i forbindelse med anfaldene.
Samtidig vurderes det, om der er noget i sygehistorien eller undersøgelsen, der giver mistanke om en anden årsag til hovedpinen.
Hvad spørger lægen typisk ind til?
Et detaljeret billede af anfaldene er ofte vigtigere end en enkelt undersøgelse.
Hovedpinens karakter
Hvor sidder hovedpinen, hvor kraftig er den, føles den pulserende og bliver den værre ved almindelig fysisk aktivitet?
Varighed og hyppighed
Hvor længe varer et typisk anfald, hvor mange dage om måneden har du hovedpine, og hvor ofte opstår de tydelige migræneanfald?
Andre symptomer
Kvalme, opkast, lysfølsomhed, lydfølsomhed og eventuelle aura symptomer er vigtige dele af vurderingen.
Udviklingen over tid
Hvornår begyndte hovedpinen, har mønstret ændret sig, og er der kommet nye eller anderledes symptomer?
Hvilke kriterier bruges ved migræne uden aura?
De internationale diagnosekriterier ser blandt andet på antallet af anfald, varigheden, hovedpinens karakter og ledsagesymptomer.
Ved typisk migræne uden aura varer hovedpinefasen ofte mellem 4 og 72 timer, hvis anfaldet ikke behandles effektivt.
Hovedpinens mønster
Hovedpinen kan blandt andet være ensidig, pulserende, moderat eller kraftig og blive forværret ved almindelig fysisk aktivitet. Ikke alle kendetegn behøver være til stede samtidig.
Ledsagesymptomer
Under hovedpinen ses typisk kvalme eller opkast eller en kombination af lysfølsomhed og lydfølsomhed.
Gentagne anfald
Klassisk migræne uden aura diagnosticeres ud fra et tilbagevendende anfaldsmønster og ikke ud fra én enkelt episode med hovedpine.
Ingen bedre forklaring
Symptomerne skal ikke bedre kunne forklares af en anden hovedpinetype eller en anden sygdom.
Hvad undersøger lægen?
Ved et typisk migrænemønster vil en neurologisk undersøgelse ofte være normal. Undersøgelsen bruges blandt andet til at se efter tegn, der kunne pege på en anden forklaring.
- Kraft og bevægelighed.
- Følesans.
- Reflekser.
- Koordination og balance.
- Syn og øjenbevægelser, når det er relevant.
- Andre neurologiske fund afhængigt af symptomerne.
Skal man have en scanning for at få diagnosen migræne?
Som udgangspunkt nej. Hvis symptomerne passer godt med migræne, mønstret har været stabilt og den neurologiske undersøgelse er normal, er en scanning ofte ikke nødvendig for at stille diagnosen.
MR eller CT kan blive relevant, hvis der er atypiske symptomer, et markant ændret hovedpinemønster eller andre fund, som giver mistanke om en anden årsag.
En normal scanning beviser heller ikke, at hovedpinen er migræne. Diagnosen bygger stadig på det kliniske mønster.
En hovedpinedagbog kan gøre diagnosen lettere
Hvis hovedpinen kommer ofte, kan det være svært at huske præcist, hvor mange dage der har været symptomer, og hvordan de enkelte anfald så ud.
En simpel hovedpinedagbog kan derfor hjælpe med at registrere hovedpinedage, migrænedage, varighed, ledsagesymptomer og medicinforbrug.
Det kan både gøre diagnosen mere præcis og senere gøre det lettere at vurdere, om en behandling virker.
Andre typer hovedpine kan ligne migræne
Hovedpine er meget almindeligt, og det er muligt at have mere end én type hovedpine samtidig. Derfor forsøger man også at skelne migræne fra andre hovedpinemønstre.
Spændingshovedpine
Er ofte mindre intens, mere trykkende end pulserende og har typisk ikke samme kombination af kvalme samt lys og lydfølsomhed.
Klyngehovedpine
Giver typisk meget kraftige, ensidige smerter omkring øjet i kortere anfald og har et andet mønster end migræne.
Medicinoverforbrugshovedpine
Hyppig brug af akut hovedpinemedicin kan hos nogle bidrage til, at hovedpinen bliver mere vedvarende.
Sekundær hovedpine
I nogle tilfælde skyldes hovedpinen en anden sygdom eller tilstand. Det er især vigtigt at overveje, hvis hovedpinens mønster er atypisk eller pludseligt ændret.
Nogle hovedpiner skal vurderes hurtigt
De fleste tilbagevendende hovedpiner skyldes ikke noget farligt. Men bestemte mønstre kan kræve hurtig lægelig vurdering.
- En helt pludselig og usædvanligt kraftig hovedpine.
- Nye lammelser, vedvarende talebesvær eller bevidsthedspåvirkning.
- Ny hovedpine sammen med høj feber og tydelig nakkestivhed.
- En markant ændring i et ellers velkendt hovedpinemønster.
- Ny hovedpine efter en betydelig hovedskade.
Migræne er en klinisk diagnose
Det vigtigste er derfor ikke at finde én prøve, der viser migræne. Diagnosen bliver til ved at genkende et karakteristisk og tilbagevendende symptommønster.
Når mønstret passer med migræne, og der ikke er tegn på en anden forklaring, kan diagnosen ofte stilles uden omfattende undersøgelser eller scanninger.
Behandling af migræne
Behandling af migræne kan både handle om at behandle det enkelte anfald og om at forebygge, at nye anfald opstår så ofte eller bliver så belastende.
Den bedste behandling afhænger blandt andet af, hvor ofte du har migræne, hvor meget anfaldene påvirker din hverdag, hvilke behandlinger du tidligere har prøvet og om du har andre sygdomme eller tager anden medicin.
For mange kræver det lidt tid at finde den kombination af behandlinger, der fungerer bedst.
Behandlingen har to forskellige mål
Den akutte behandling bruges, når et migræneanfald er begyndt. Målet er at reducere hovedpine og de øvrige symptomer så effektivt som muligt.
Forebyggende behandling bruges regelmæssigt med det formål at reducere antallet af migrænedage, anfaldenes belastning eller begge dele.
Akut behandling
Smertestillende medicin som visse NSAID præparater eller paracetamol kan være relevant ved migræne. For mange bruges også triptaner, som er udviklet specifikt til behandling af migræneanfald.
Valget afhænger blandt andet af, hvor kraftige anfaldene er, tidligere effekt, andre sygdomme og risikoen for bivirkninger.
Behandling af kvalme
Hvis kvalme eller opkast fylder meget, kan medicin mod kvalme bruges sammen med den øvrige akutte behandling.
Ved udtalt kvalme kan det også have betydning, hvilken form medicinen gives i, fordi tabletter kan være sværere at tage eller optage under nogle anfald.
Forebyggende medicin
Hvis migrænen kommer ofte eller påvirker hverdagen betydeligt, kan forebyggende medicin være relevant.
Målet er ikke nødvendigvis at fjerne alle anfald, men at gøre migrænen mindre hyppig og mindre belastende.
Hverdagsstrategier
Søvn, regelmæssige måltider, fysisk aktivitet og håndtering af tydelige individuelle mønstre kan være en del af den samlede behandling.
Målet er dog ikke at kontrollere alle tænkelige triggere eller skabe en hverdag, hvor migrænen bestemmer alle valg.
Medicin mod det enkelte migræneanfald
Der findes flere muligheder for akut behandling. Nogle klarer sig godt med almindelig smertestillende medicin, mens andre har behov for migrænespecifik behandling.
Smertestillende medicin
NSAID præparater eller paracetamol kan være relevante ved akutte anfald, afhængigt af blandt andet effekt, bivirkninger og øvrige sygdomme.
Triptaner
Triptaner er migrænespecifik medicin, der bruges til at behandle et igangværende anfald. Hvis én triptan ikke virker tilfredsstillende, kan en anden nogle gange have bedre effekt.
Medicin mod kvalme
Antiemetisk medicin kan bruges, når kvalme eller opkast er en væsentlig del af anfaldet, og kan indgå sammen med anden akut behandling.
Nyere migrænespecifik medicin
Der findes også nyere lægemidler, som påvirker CGRP systemet og kan være relevante for nogle, blandt andet hvis andre muligheder ikke fungerer eller ikke kan anvendes.
Hvornår kan forebyggende behandling være relevant?
Forebyggende behandling kan overvejes, når migrænen kommer så ofte eller er så belastende, at akut behandling alene ikke giver tilstrækkelig kontrol.
Der findes flere forskellige typer forebyggende medicin, og valget tilpasses den enkelte.
Traditionel forebyggende medicin
Lægemidler som blandt andet propranolol, topiramat og amitriptylin kan anvendes forebyggende hos udvalgte personer med migræne.
CGRP rettet behandling
Der findes både antistoffer og tabletbehandlinger, som påvirker CGRP eller dets receptor og er udviklet specifikt til migræne.
Botox ved kronisk migræne
Botulinumtoksin kan bruges forebyggende hos nogle voksne med kronisk migræne, typisk efter specialistvurdering.
Behandlingen skal evalueres
Forebyggende medicin skal have tid til at virke, men effekten bør også vurderes systematisk, så behandling uden tilstrækkelig effekt ikke fortsætter unødigt.
Behandlingen af migræne har udviklet sig betydeligt
Forståelsen af CGRP's rolle ved migræne har ført til behandlinger, der er mere specifikt målrettet sygdommens mekanismer.
Det betyder, at der i dag findes flere muligheder for mennesker, som ikke har haft tilstrækkelig effekt af de mere traditionelle behandlinger.
Hvilke behandlinger man kan få tilbudt, afhænger blandt andet af migrænens hyppighed, tidligere behandlinger og den konkrete kliniske situation.
For meget akut medicin kan selv bidrage til mere hovedpine
Hvis akut hovedpinemedicin bruges meget hyppigt, kan der hos nogle udvikles medicinoverforbrugshovedpine.
Det betyder ikke, at akut medicin er dårlig eller bør undgås. Den kan være en vigtig del af behandlingen. Men hvis behovet bliver meget hyppigt, er det relevant at få vurderet den samlede behandlingsstrategi.
I den situation kan det blandt andet være relevant at se på forebyggende behandling og på hvor mange dage om måneden den akutte medicin anvendes.
Hvordan finder man den rigtige behandling?
Der findes ikke ét præparat, der virker bedst for alle. Valget afhænger både af migrænen og af personen, der skal bruge behandlingen.
- Hvor ofte migræneanfaldene kommer.
- Hvor meget migrænen påvirker hverdagen.
- Hvilken akut medicin der tidligere har virket.
- Bivirkninger og andre sygdomme.
- Hvor ofte akut medicin er nødvendig.
- Personens egne ønsker og præferencer.
Opioider er som udgangspunkt ikke en god migrænebehandling
Stærk smertestillende opioidmedicin anbefales generelt ikke som akut behandling af migræne.
Der findes mere målrettede behandlinger, og hyppig brug af akut smertestillende medicin kan samtidig øge risikoen for medicinoverforbrugshovedpine.
En god behandling behøver ikke fjerne al migræne
For nogle bliver målet at få færre anfald. For andre handler det især om, at anfaldene bliver kortere, lettere at behandle eller påvirker hverdagen mindre.
Derfor giver det mening at vurdere behandlingens effekt ud fra mere end blot, om migrænen er helt forsvundet. Færre migrænedage og bedre funktion kan være en betydelig behandlingsgevinst.
Hvad kan du selv gøre ved migræne?
Der er flere ting, du selv kan arbejde med, hvis du har migræne. Målet er ikke nødvendigvis at forhindre alle anfald, men at skabe gode betingelser for hverdagen og gøre migrænen lettere at håndtere.
Det er samtidig vigtigt, at selvhjælp ikke bliver til et projekt, hvor du forsøger at kontrollere alle tænkelige påvirkninger. Migræne er en neurologisk sygdom, og et anfald betyder ikke, at du nødvendigvis har gjort noget forkert.
Stabilitet er ofte mere nyttigt end perfektion
Mange med migræne har glæde af nogenlunde regelmæssige rutiner omkring søvn, mad, væske og fysisk aktivitet.
Det betyder ikke, at livet skal være fuldstændig ens hver dag. Målet er snarere at undgå meget store udsving, hvis du oplever, at sådanne udsving påvirker din migræne.
En realistisk hverdag, du faktisk kan leve i, er vigtigere end perfekte rutiner.
Prioritér regelmæssig søvn
Forsøg så vidt muligt at have nogenlunde stabile tidspunkter for søvn og opvågning. Store udsving kan hos nogle påvirke migrænen.
Spis regelmæssigt
Lange perioder uden mad kan være problematiske for nogle. Regelmæssige måltider kan derfor være en enkel og praktisk strategi.
Sørg for væske
Væskemangel kan hos nogle hænge sammen med hovedpine og migræne. Det giver derfor mening at have et almindeligt stabilt væskeindtag gennem dagen.
Bevæg dig regelmæssigt
Regelmæssig fysisk aktivitet kan være en del af den forebyggende håndtering af migræne. Start på et niveau, der passer til din nuværende kapacitet.
Kend dine egne mønstre
Hvis bestemte situationer gentagne gange hænger sammen med anfald, kan det være relevant at undersøge dem nærmere frem for at følge generelle lister over triggere.
Hav en plan for anfald
Det kan være en fordel på forhånd at vide hvilken akut behandling du bruger, hvornår du bruger den og hvad der ellers hjælper dig under et anfald.
Små ting i hverdagen kan gøre en forskel
Du behøver ikke ændre hele din hverdag på én gang. Det kan være mere brugbart at fokusere på nogle få områder, som faktisk er relevante for dig.
Hvad kan du gøre, når et migræneanfald begynder?
Det varierer, hvad der hjælper under et anfald. Mange udvikler efterhånden en fast strategi, som de kan tage frem, når de mærker de første tegn.
- Brug din aftalte akutte medicin som anbefalet.
- Find roligere omgivelser, hvis lys og lyd generer.
- Sørg for væske, hvis du kan.
- Spis noget, hvis du har gået længe uden mad og kan holde det nede.
- Tillad dig selv at reducere kravene midlertidigt.
- Registrer eventuelt anfaldet senere frem for midt i det.
Brug en hovedpinedagbog som et værktøj, ikke som overvågning
En hovedpinedagbog kan være meget nyttig, fordi den kan vise hvor ofte migrænen kommer og om behandlingen gør en forskel.
Du behøver dog ikke registrere alle detaljer i dit liv. For mange er det nok at notere hovedpinedage, migrænedage, medicin og eventuelt enkelte tydelige mønstre.
Målet er at få et bedre overblik, ikke at finde en forklaring på hvert eneste anfald.
Pas på med at gøre hverdagen mindre og mindre
Undgå ikke alt på forhånd
Hvis lys, motion, bestemte fødevarer, sociale aktiviteter og mange andre ting fjernes alene fordi de måske kan udløse migræne, kan livet hurtigt blive meget begrænset.
Kig efter tydelige mønstre
Prioritér de faktorer, hvor du faktisk kan se en tilbagevendende og meningsfuld sammenhæng.
Tilpas i stedet for at stoppe
Hvis en aktivitet virker udfordrende, kan det nogle gange være bedre at ændre mængde, intensitet eller timing end helt at opgive den.
Husk den medicinske behandling
Livsstilsstrategier er ikke en erstatning for relevant migrænebehandling. Hvis anfaldene fylder meget, kan den medicinske behandling være en central del af løsningen.
Du behøver ikke leve perfekt for at håndtere migræne godt
Søvn, mad, aktivitet og belastning kan have betydning, men migræne opstår ikke, fordi du mangler disciplin eller ikke har optimeret din hverdag godt nok.
En god strategi handler om at finde de ting, der gør en reel forskel for dig, samtidig med at der fortsat er plads til arbejde, familie, aktivitet og de ting, du gerne vil bruge dit liv på.
Start med det, der er lettest at ændre
Hvis du vil ændre noget, behøver du ikke starte med fem nye vaner på én gang. Vælg hellere ét område, som virker relevant og realistisk.
Det kan eksempelvis være mere regelmæssige måltider, en mere stabil døgnrytme eller at komme i gang med regelmæssig bevægelse. Derefter kan du se, om det faktisk gør en forskel for dig.
Motion og fysisk aktivitet ved migræne
Regelmæssig fysisk aktivitet kan være en del af den forebyggende behandling af migræne. Motion kan blandt andet bidrage til bedre fysisk kapacitet, søvn, trivsel og generel sundhed, og forskning tyder på, at træning også kan reducere migrænens belastning hos nogle.
Det kan dog være svært at komme i gang, hvis fysisk aktivitet tidligere har været forbundet med hovedpine eller hvis bevægelse forværrer symptomerne under et migræneanfald.
Her er det vigtigt at skelne mellem regelmæssig træning mellem anfaldene og fysisk aktivitet midt i et aktivt migræneanfald.
Du behøver ikke træne hårdt for at få noget ud af motion
Der findes ikke én bestemt træningsform, som alle med migræne skal følge. Konditionstræning har den bedste dokumentation, men blandt andet styrketræning og yoga kan også være relevante muligheder.
Det vigtigste er ofte, at aktiviteten kan gennemføres regelmæssigt og tilpasses dit nuværende niveau.
Hvis du ikke har været aktiv i længere tid, er det sjældent nødvendigt at starte med lange eller meget intensive træningspas.
Hvilken træning kan man lave med migræne?
Flere forskellige former for fysisk aktivitet kan være relevante. Den bedste træning er blandt andet afhængig af, hvad du kan lide, hvad din krop er vant til og hvad der realistisk kan passe ind i din hverdag.
Konditionstræning
Gang, cykling, løb, svømning eller andre aktiviteter, der øger puls og vejrtrækning, kan bruges som konditionstræning.
Styrketræning
Styrketræning kan være en del af et almindeligt træningsprogram og kan tilpasses både hjemme, i træningscenter eller med få redskaber.
Yoga og roligere bevægelse
Yoga eller andre roligere aktiviteter kan være et alternativ eller supplement, især hvis du foretrækker en mindre intensiv træningsform.
Hverdagsbevægelse
Træning behøver ikke altid foregå i et træningscenter. Gåture, cykling og anden bevægelse i hverdagen kan også være en god måde at blive mere aktiv på.
Sådan kan du starte, hvis motion føles svært
Hvis du tidligere har oplevet hovedpine i forbindelse med aktivitet, kan det være fristende helt at undgå træning. I stedet kan det være relevant at finde et lavere udgangspunkt og bygge gradvist videre derfra.
Skal man træne under et migræneanfald?
Almindelig fysisk aktivitet kan forværre hovedpinen under et aktivt migræneanfald. Det er derfor ikke nødvendigt at presse sig gennem træning, mens symptomerne er kraftige.
Nogle vil have bedst af ro, dæmpet lys og deres sædvanlige akutte behandling. Når anfaldet er aftaget, kan aktiviteten gradvist genoptages.
At reducere aktivitet under et anfald er ikke det samme som at skulle undgå motion mellem anfaldene.
Hvad hvis motion ser ud til at udløse migræne?
Nogle mennesker oplever, at meget intensiv eller uvant fysisk aktivitet kan falde sammen med migræneanfald. Det betyder ikke nødvendigvis, at motion generelt bør undgås.
Det kan være relevant at se på, om belastningen blev øget meget hurtigt, om du havde spist og drukket tilstrækkeligt, om træningen foregik i varme omgivelser og om andre faktorer var til stede samme dag.
Hvis det gentager sig, kan træningen ofte justeres ved at ændre intensitet, varighed eller progression.
Hvad kan fysioterapi bidrage med?
Fysioterapi kan være relevant, hvis det er svært at komme i gang med fysisk aktivitet, hvis du er blevet meget inaktiv eller hvis du samtidig har andre gener, der begrænser din bevægelse.
- Finde et passende udgangspunkt for træningen.
- Tilpasse belastningen til din nuværende kapacitet.
- Gradvis øge aktivitet og træningsmængde.
- Arbejde med styrke og kondition.
- Håndtere samtidige nakke eller bevægeapparatsgener.
- Skabe en plan, der kan fungere i din almindelige hverdag.
Træning er én del af behandlingen
Motion kan være nyttigt, men det skal ikke fremstilles som en behandling, der nødvendigvis fjerner migrænen.
For nogle kan regelmæssig træning bidrage til færre eller mindre belastende anfald. For andre er effekten mere beskeden.
Derfor giver træning bedst mening som én del af en samlet strategi, hvor relevant medicinsk behandling, søvn, hverdagsvaner og personens egne mål også kan spille en rolle.
Find et niveau, du kan bygge videre på
Hvis du gerne vil være mere fysisk aktiv, behøver første mål ikke være at nå en bestemt mængde træning.
Start med noget, der føles realistisk, og lad kroppen vænne sig til belastningen. Når det fungerer, kan du gradvist bygge mere på.
Regelmæssighed og progression er ofte vigtigere end at starte hårdt.
Kronisk migræne
Kronisk migræne betyder, at hovedpine og migrænesymptomer fylder meget ofte. Det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at man har et kraftigt migræneanfald hver eneste dag.
Nogle dage kan ligne et tydeligt migræneanfald, mens andre dage kan være præget af lettere eller mere diffus hovedpine. Derfor kan kronisk migræne være vanskeligere at genkende end migræne med tydeligt adskilte anfald.
Hvornår kaldes migræne kronisk?
De internationale diagnosekriterier definerer kronisk migræne ud fra antallet af hovedpinedage over tid.
Hovedpine på mindst 15 dage om måneden gennem mere end 3 måneder.
På mindst 8 af dagene om måneden skal hovedpinen have karakteristika, der passer med migræne.
Episodisk og kronisk migræne
Forskellen handler primært om, hvor mange dage hovedpine og migræne fylder.
Tydeligere perioder mellem anfaldene
Ved episodisk migræne er der typisk flere dage uden hovedpine mellem anfaldene.
Migrænen kan stadig være meget belastende, selvom den ikke opfylder kriterierne for kronisk migræne.
Hovedpine fylder en stor del af måneden
Ved kronisk migræne bliver skellet mellem anfald og symptomfrie perioder ofte mindre tydeligt.
Nogle dage kan være meget migræneprægede, mens andre hovedpinedage er mildere.
Ikke alle 15 hovedpinedage behøver ligne klassisk migræne
Det er en vigtig detalje. Ved kronisk migræne kan hovedpinen skifte karakter fra dag til dag.
Nogle dage kan hovedpinen være pulserende og ledsaget af kvalme samt lys og lydfølsomhed. Andre dage kan den være lettere, mere trykkende eller mindre karakteristisk.
Derfor kan det samlede antal hovedpinedage være lige så vigtigt at registrere som antallet af meget tydelige migræneanfald.
Hvordan kan migræne blive kronisk?
Migrænens hyppighed kan ændre sig gennem livet. Hos nogle stiger antallet af hovedpinedage gradvist, mens det senere kan falde igen.
Hyppigere migræne
Personer, der allerede har mange migrænedage, har større risiko for, at hovedpinen med tiden fylder endnu flere dage.
Medicinoverforbrug
Meget hyppig brug af akut hovedpinemedicin kan hos nogle være med til at vedligeholde et højt antal hovedpinedage.
Søvn og andre helbredsproblemer
Søvnproblemer, psykisk belastning og andre samtidige sygdomme kan påvirke den samlede belastning og bør derfor også tænkes ind.
Flere faktorer samtidig
Der er sjældent én enkelt forklaring. Udviklingen fra episodisk til kronisk migræne sker ofte gennem et samspil mellem flere forhold.
Kronisk migræne og medicinoverforbrug er ikke det samme
De to tilstande kan optræde samtidig, men man kan godt have kronisk migræne uden at bruge for meget akut medicin.
Omvendt kan hyppig brug af akut hovedpinemedicin være en vigtig del af vurderingen, hvis hovedpinen er blevet meget hyppig.
Derfor er det nyttigt at registrere både antallet af hovedpinedage og antallet af dage med akut medicin.
Hvordan behandles kronisk migræne?
Når migræne fylder en stor del af måneden, er forebyggende behandling ofte særlig relevant. Behandlingen tilpasses den enkelte og kan bestå af flere elementer.
- Forebyggende migrænemedicin.
- CGRP rettet behandling hos relevante patienter.
- Botulinumtoksin hos nogle med kronisk migræne.
- En plan for hensigtsmæssig brug af akut medicin.
- Regelmæssig fysisk aktivitet tilpasset den enkelte.
- Arbejde med søvn, måltider og andre relevante hverdagsfaktorer.
Kronisk migræne behøver ikke være permanent
At migrænen på et tidspunkt opfylder kriterierne for kronisk migræne betyder ikke, at den nødvendigvis vil gøre det resten af livet.
Hos nogle falder antallet af hovedpinedage igen, så migrænen senere går tilbage til et episodisk mønster.
Det er derfor relevant at følge udviklingen over tid og løbende justere behandlingen frem for at se kronisk migræne som en fast og uforanderlig tilstand.
Tæl hovedpinedage, ikke kun de værste anfald
Hvis du har meget hyppig hovedpine, kan en hovedpinedagbog være særlig nyttig.
Registrer både de tydelige migrænedage og de mildere hovedpinedage. Det giver et langt bedre billede af, hvor stor en del af måneden hovedpinen faktisk fylder, og gør det lettere at vurdere effekten af behandling.
Migræne og fibromyalgi
Migræne og fibromyalgi ses ofte hos de samme mennesker. Det betyder dog ikke, at migræne er en del af fibromyalgi, eller at den ene sygdom nødvendigvis forårsager den anden.
Det er to forskellige tilstande med forskellige diagnosekriterier. De kan samtidig have nogle fælles træk, blandt andet smerter, træthed, søvnproblemer og øget følsomhed over for sanseindtryk.
Når begge tilstande er til stede, kan det være vigtigt at forholde sig til dem hver for sig og samtidig se på, hvordan de påvirker den samlede hverdag.
Typisk anfaldsvis
Migræne er en neurologisk sygdom, hvor hovedpine og andre symptomer typisk optræder i anfald.
Kvalme, lysfølsomhed, lydfølsomhed og eventuelt aura kan være en del af det karakteristiske mønster.
Mere vedvarende symptombillede
Fibromyalgi er kendetegnet ved udbredte smerter og kan samtidig være forbundet med blandt andet træthed, søvnproblemer og kognitive symptomer.
Symptomerne kan svinge meget, men tilstanden følger ikke nødvendigvis et tydeligt anfaldsmønster som migræne.
Hvorfor kan symptomerne overlappe?
Både migræne og fibromyalgi involverer ændringer i den måde nervesystemet bearbejder og regulerer forskellige signaler på.
Det betyder ikke, at de to sygdomme har præcis samme mekanisme. Men det kan være med til at forklare, hvorfor flere symptomer kan optræde ved begge tilstande.
Smerter
Begge tilstande kan medføre betydelige smerter, selvom smerternes placering, forløb og mønster typisk er forskellige.
Træthed
Træthed kan være fremtrædende ved fibromyalgi og kan også forekomme før, under og efter et migræneanfald.
Søvn
Søvnproblemer kan påvirke begge tilstande og kan samtidig gøre den samlede symptombelastning større.
Sansefølsomhed
Nogle oplever øget følsomhed over for eksempelvis lys, lyd, berøring eller andre sanseindtryk.
Migræne og fibromyalgi er ikke den samme sygdom
At symptomer overlapper, betyder ikke, at diagnoserne kan bruges i stedet for hinanden.
En person med fibromyalgi kan eksempelvis have hovedpine uden at have migræne. Omvendt kan en person med migræne have muskelsmerter uden at have fibromyalgi.
Diagnoserne stilles ud fra hvert sit symptommønster og hver sine kriterier. Hvis begge mønstre er til stede, kan begge diagnoser godt være relevante samtidig.
Når begge tilstande fylder samtidig
Det kan være svært at håndtere, når symptomer fra flere tilstande påvirker hinanden. Nogle problemer kan være direkte relateret til migræne, mens andre primært hænger sammen med fibromyalgi.
Behandlingen kan have forskellige mål
Når både migræne og fibromyalgi er til stede, behøver behandlingen ikke være den samme for alle symptomer.
- Migrænespecifik akut behandling kan bruges ved anfald.
- Forebyggende migrænebehandling kan være relevant ved hyppige anfald.
- Gradueret fysisk aktivitet kan være relevant for den generelle funktion.
- Søvn kan være et vigtigt område at arbejde med ved begge tilstande.
- Energi og belastning kan fordeles mere hensigtsmæssigt gennem hverdagen.
- Behandlingen bør tage udgangspunkt i de symptomer, der faktisk begrænser personen.
Flere diagnoser betyder ikke nødvendigvis flere separate problemer
Det kan være overvældende at have flere diagnoser på samme tid. Men man behøver ikke nødvendigvis en helt separat strategi for hvert eneste symptom.
Regelmæssig aktivitet, bedre søvn, passende belastning og en hverdag med plads til restitution kan være relevante på tværs af flere symptomer.
Samtidig er det vigtigt, at den mere specifikke migrænebehandling ikke overses, blot fordi personen også har fibromyalgi.
Se på mønstret, ikke kun diagnosen
Hvis du har både migræne og fibromyalgi, kan det være nyttigt at skelne mellem de tydelige migræneanfald og de mere vedvarende symptomer i hverdagen.
Det kan gøre det lettere at vælge den rette strategi på det rette tidspunkt og undgå, at alle symptomer automatisk bliver forklaret ud fra én enkelt diagnose.
Hvornår bør du søge læge ved migræne?
Hovedpine er meget almindeligt, og de fleste hovedpiner skyldes ikke alvorlig sygdom. Det kan alligevel være relevant at tale med en læge, hvis du har tilbagevendende hovedpine, mistanke om migræne eller et hovedpinemønster, der har ændret sig.
En lægelig vurdering kan både hjælpe med at afklare hvilken type hovedpine du har og med at finde en mere effektiv behandling, hvis hovedpinen fylder meget i hverdagen.
Bestil tid hos lægen, hvis hovedpinen begynder at fylde
Du behøver ikke vente, til hovedpinen er meget alvorlig. Det kan være relevant at blive vurderet, hvis et eller flere af disse forhold passer på dig.
- Du har tilbagevendende hovedpine og ved ikke, om det er migræne.
- Hovedpinen påvirker arbejde, studie, familie eller fritid.
- Du har behov for akut hovedpinemedicin ofte.
- Din nuværende behandling ikke hjælper tilstrækkeligt.
- Antallet af hovedpinedage er stigende.
- Du oplever nye aura symptomer eller et ændret auramønster.
Søg akut hjælp ved bestemte symptomer
Nogle former for hovedpine og neurologiske symptomer bør vurderes hurtigt, fordi de kan have andre årsager end migræne.
Pludselig ekstrem hovedpine
En hovedpine, der opstår meget pludseligt og bliver ekstremt kraftig på kort tid, bør vurderes akut.
Nye neurologiske udfald
Nye lammelser, udtalt talebesvær, bevidsthedspåvirkning eller andre vedvarende neurologiske symptomer bør vurderes akut.
Feber og nakkestivhed
Ny kraftig hovedpine sammen med høj feber, tydelig nakkestivhed eller markant almen påvirkning kræver hurtig lægelig vurdering.
Efter en alvorlig hovedskade
Ny eller kraftigt tiltagende hovedpine efter en betydelig hovedskade bør vurderes ud fra skadens omfang og de øvrige symptomer.
Hvis symptomerne kommer for første gang
Migræne kan give symptomer, der virker dramatiske, især hvis aura er involveret. Når et neurologisk symptom opstår første gang, kan det være svært selv at vide, om det skyldes migræne eller noget andet.
Et kendt migrænemønster kan også ændre sig
Hvis du har haft migræne i mange år, lærer du ofte dit sædvanlige mønster at kende. Det kan eksempelvis være den samme type hovedpine, omtrent samme varighed og et velkendt mønster af aura eller kvalme.
Hvis hovedpinen pludselig bliver markant anderledes, kommer langt oftere, ændrer karakter eller ledsages af nye symptomer, kan det være relevant at blive vurderet igen.
En tidligere migrænediagnose betyder ikke, at enhver ny hovedpine automatisk er migræne.
Søg også hjælp, hvis migrænen bliver mere hyppig
Mange går længe med meget migræne, fordi de tænker, at hovedpine bare er noget, de må lære at leve med. Men hyppig migræne kan være en grund til at se på behandlingen igen.
Flere hovedpinedage
Hvis antallet af hovedpinedage gradvist stiger, kan det være relevant at vurdere, om forebyggende behandling bør overvejes.
Hyppigt medicinbehov
Hvis du har brug for akut medicin meget ofte, bør den samlede behandling vurderes, blandt andet på grund af risikoen for medicinoverforbrugshovedpine.
Behandlingen virker dårligere
Hvis den medicin, der tidligere hjalp, ikke længere giver tilstrækkelig effekt, kan andre behandlingsmuligheder være relevante.
Hverdagen bliver begrænset
Hvis migrænen påvirker arbejde, sociale aktiviteter, motion eller familieliv betydeligt, er det også et vigtigt tegn på, at behandlingen bør vurderes.
Sådan kan du forberede dig til lægen
Jo bedre overblik du har over hovedpinen, desto lettere er det ofte at vurdere mønstret og vælge relevant behandling.
- Notér hvor mange dage om måneden du har hovedpine.
- Notér hvor mange dage der føles som tydelig migræne.
- Beskriv hvor længe et typisk anfald varer.
- Notér kvalme, lysfølsomhed, lydfølsomhed og eventuel aura.
- Skriv hvilken medicin du bruger og hvor ofte.
- Notér hvordan migrænen påvirker din hverdag.
Du behøver ikke vente, til migrænen bliver kronisk
Hvis migrænen allerede påvirker din hverdag betydeligt, kan det være relevant at søge hjælp, selvom du ikke har hovedpine halvdelen af måneden.
En tidligere og mere systematisk vurdering kan gøre det lettere at finde en akut og eventuelt forebyggende behandling, der passer bedre til dit migrænemønster.
Ofte stillede spørgsmål om migræne
Her finder du korte svar på nogle af de spørgsmål, der ofte opstår om migræne, symptomer, aura, behandling og hverdagen med migræne.
Hvor længe varer et migræneanfald?
Hovedpinefasen ved migræne varer typisk mellem 4 og 72 timer hos voksne, hvis anfaldet ikke behandles effektivt. Symptomer før og efter hovedpinen kan dog betyde, at hele forløbet opleves længere.
Kan man have migræne uden hovedpine?
Ja. Nogle mennesker oplever migræneaura uden efterfølgende hovedpine. Det kan blandt andet give forbigående synsforstyrrelser, føleforstyrrelser eller påvirkning af tale og sprog.
Hvordan ved man, om hovedpine er migræne?
Migræne vurderes ud fra det samlede symptommønster. Moderat eller kraftig hovedpine, kvalme, lysfølsomhed, lydfølsomhed og forværring ved almindelig fysisk aktivitet er blandt de karakteristiske træk. Diagnosen stilles klinisk af en læge.
Er migræne arveligt?
Genetik spiller en vigtig rolle ved migræne, og sygdommen ses ofte hos flere personer i samme familie. For de almindelige former for migræne er det typisk mange genetiske variationer, der tilsammen påvirker tilbøjeligheden til migræne.
Kan stress give migræne?
Stress kan hos nogle påvirke, hvornår migræneanfald opstår, men stress er ikke den grundlæggende årsag til migræne. Nogle oplever også anfald, når de slapper af efter en travl periode.
Må man træne, hvis man har migræne?
Ja. Regelmæssig fysisk aktivitet kan være en relevant del af håndteringen af migræne. Under et aktivt anfald kan bevægelse dog forværre hovedpinen hos nogle, så træningen kan tilpasses efter situationen.
Hvad er forskellen på migræne med og uden aura?
Ved migræne med aura opstår forbigående neurologiske symptomer, ofte før hovedpinen. Det kan eksempelvis være synsforstyrrelser, prikken eller påvirkning af sproget. Ved migræne uden aura forekommer disse aura symptomer ikke.
Hvornår er migræne kronisk?
Kronisk migræne indebærer hovedpine mindst 15 dage om måneden gennem mere end 3 måneder, hvor mindst 8 dage om måneden har migrænekarakteristika.
Kan man have både migræne og fibromyalgi?
Ja. Migræne og fibromyalgi kan forekomme samtidig. De er forskellige tilstande, men kan dele symptomer som smerter, træthed, søvnproblemer og øget følsomhed over for forskellige sanseindtryk.
Kan migræne helbredes?
Der findes ikke en behandling, der med sikkerhed fjerner migræne permanent. Til gengæld findes der flere effektive muligheder, som kan reducere antallet af anfald, gøre dem mindre belastende eller gøre dem lettere at behandle. Migrænens hyppighed kan også ændre sig gennem livet.
Skal man have en MR scanning for at få diagnosen migræne?
Nej. Ved et typisk migrænemønster stilles diagnosen ud fra sygehistorien og symptomerne. En scanning kan være relevant, hvis der er atypiske symptomer, nye neurologiske fund eller et markant ændret hovedpinemønster.
Hvad er den bedste behandling mod migræne?
Der findes ikke én behandling, der er bedst for alle. Nogle har primært behov for effektiv akut medicin, mens andre også har brug for forebyggende behandling. Valget afhænger blandt andet af migrænens hyppighed, tidligere behandling, andre sygdomme og personlige præferencer.
Husk: Nye, meget pludselige eller markant anderledes symptomer bør ikke automatisk forklares som migræne, selv hvis du tidligere har fået diagnosen.
Referencer og kilder
Siden bygger blandt andet på internationale diagnosekriterier, kliniske retningslinjer og nyere forskning om migræne, behandling og fysisk aktivitet.
Se referencer
- International Headache Society. Migraine without aura. Se kilden
- International Headache Society. Migraine with typical aura. Se kilden
- International Headache Society. Chronic migraine. Se kilden
- National Institute for Health and Care Excellence. Headaches in over 12s: diagnosis and management. Se kilden
- Charles AC, Digre KB, Goadsby PJ, Robbins MS, Hershey A. Calcitonin gene-related peptide-targeting therapies are a first-line option for the prevention of migraine. Se studiet
- Sacco S, Amin FM, Ashina M et al. European Headache Federation guideline on monoclonal antibodies targeting the CGRP pathway for migraine prevention. Se studiet
- La Touche R, Fierro-Marrero J, Sánchez-Ruíz I et al. Prescription of therapeutic exercise in migraine, an evidence-based clinical practice guideline. Se studiet
- Relationship of migraine and other forms of chronic pain. Se studiet
- Mengi A, Türk BG, Uygunoglu U. The effect of fibromyalgia syndrome on female patients diagnosed with chronic migraine. Se studiet
Fagligt gennemgået september 2026. Retningslinjer og behandlingsmuligheder kan ændre sig over tid.